Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
29. oktober 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 242 alm. del stillet af udvalget den 15. juni
2018 efter ønske fra Thomas Jensen (S).
Spørgsmål:
Ministeren har i forbindelse med den bebudede undersøgelse af revisi-
onspligten til Finans.dk den 12. januar 2018 udtalt: ”Men der vil desværre
altid være sager, hvor virksomheder forsøger sig med i momssvindel eller
anden økonomisk kriminalitet, revisionspligt eller ej, men det er jo derfor,
at vi har regler, så vi kan sætte ind med skærpet revisionspligt overfor
virksomheder, der fx bliver dømt for at overtræde skattelovgivningen "
Kan ministeren redegøre for, hvor mange gange Erhvervsstyrelsen har
gjort brug af bestemmelserne i årsregnskabsloven siden den første revisi-
onspligtlempelse i 2006, og dermed hvor mange selskaber der de enkelte
år er blevet pålagt revision fra Erhvervsstyrelsen?
Svar:
Jeg har indhentet et bidrag fra Erhvervsstyrelsen, der oplyser følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”Ifølge årsregnskabsloven
har Erhvervsstyrelsen bl.a. mulighed for at
påbyde en virksomhed revision i følgende tilfælde:
Hvis en person accepterer et bødeforlæg eller bliver dømt for
bl.a.
overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen, kan der ikke fra-
vælges revision i virksomheder, hvor personen har bestemmende
indflydelse. Hvis det er virksomheden, der bliver dømt, kan den
naturligvis heller ikke fravælge revision (årsregnskabslovens §
135, stk. 6). Erhvervsstyrelsens kontrol med overholdelsen af be-
stemmelsen er betinget af, at styrelsen modtager oplysninger om
domme mv. for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen.
Styrelsen har gennemgået de underretninger, der er modtaget fra
skattemyndighederne, og har rejst de relevante sager. Det fremgår
af tabel 1 nedenfor, hvor mange sager Erhvervsstyrelsen har rejst
på denne baggrund.
Hvis Erhvervsstyrelsen konstaterer væsentlige fejl eller mangler i
forhold til regnskabslovgivningen eller selskabslovgivningen. Sty-
relsen påbyder som udgangspunkt virksomheden revision i alle
regnskabskontrolsager, hvor betingelserne i bestemmelsen er op-
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk