ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm. om, hvad ministeren mener om, at personer let og stort set uden kontrol fra Erhvervsstyrelsens side kan indsende fejlagtige eller decideret forfalskede årsregnskaber med tab til følge for skattemyndighederne, kreditorer, almindelige borgere og leverandører, der handler, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

ERHVERVSMINISTEREN

29. juni 2018

ERHVERVSMINISTERIET

Besvarelse af spørgsmål 236 alm. del stillet af udvalget den 15. juni

2018 efter ønske fra Thomas Jensen (S).

Spørgsmål:

I de seneste mange måneder har flere medier afdækket, hvordan skat og

private leverandører og borgere har tabt penge på virksomheder, der har

snydt. Det har de blandt andet kunnet gøre, fordi de ikke har fået revide-

ret deres årsregnskab. Når man til gengæld ser virksomhedernes årsregn-

skaber på Erhvervsstyrelsens hjemmeside cvr.dk, ser regnskaberne helt i

orden ud. Hvad mener ministeren om disse forhold, og hvorfor forhindrer

Erhvervsstyrelsen ikke aktivt, at manipulerede regnskaber helt uden hold

i virkeligheden, kommer på cvr.dk?

Svar:

Jeg vil indledningsvist understrege, at jeg naturligvis tager stærkt afstand

fra alle former for svindel. Det er strafbart, når nogen misbruger Er-

hvervsstyrelsens indberetningsløsning til at indberette manipulerede

regnskaber, hvis formål er at blive anvendt til svindel og svig. Det er

virksomhedens ledelse, der har ansvaret for årsrapportens rigtighed.

Jeg har indhentet et bidrag fra Erhvervsstyrelsen, der oplyser følgende,

som jeg kan henholde mig til:

”Erhvervsstyrelsen

modtager over 250.000 årsrapporter om året, og langt

størstedelen af virksomhederne er lovlydige og har til hensigt at indberet-

te retvisende regnskaber.

Formålet med at indsamle og offentliggøre regnskaber er at skabe gen-

nemsigtighed om virksomhedernes økonomiske forhold. Det er derfor

vigtigt, at regnskabsbrugeren får adgang til disse oplysninger så hurtigt

som muligt. Erhvervsstyrelsen offentliggør som udgangspunkt registre-

ringer og indberetninger, så snart de er foretaget i styrelsens selvbetje-

ningsløsninger. Det gælder også indberettede årsrapporter.

Som udgangspunkt bliver Erhvervsstyrelsen kun bekendt med de oplys-

ninger, der fremgår af den indberettede årsrapport. Styrelsen har ikke

kendskab til den bagvedliggende bogføring. Det betyder, at det i dag kan

være nærmest umuligt i forbindelse med modtagelsen af årsrapporten at

vurdere, om et regnskab er manipuleret, da det ofte vil kræve en nærmere

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 238: Spm. om, hvad ministeren mener om, at personer let og stort set uden kontrol fra Erhvervsstyrelsens side kan indsende fejlagtige eller decideret forfalskede årsregnskaber med tab til følge for skattemyndighederne, kreditorer, almindelige borgere og leverandører, der handler, til erhvervsministeren

manuel undersøgelse og en konkret dialog med virksomheden og/eller

andre myndigheder, bl.a. skattemyndighederne.

I henhold til årsregnskabsloven skal Erhvervsstyrelsen udtage et udsnit af

de modtagne årsrapporter til kontrol med henblik på at konstatere eventu-

elle åbenbare overtrædelser af bestemmelserne i bl.a. årsregnskabsloven

og selskabsloven. Styrelsens regnskabskontrol består dels i en digital

kontrol ved modtagelsen af årsrapporten, dels i en efterfølgende manuel

kontrol af en andel af de modtagne årsrapporter.

Erhvervsstyrelsen arbejder løbende for at forbedre regnskabskvaliteten af

de indberettede årsrapporter. Der blev i 2017 gennemført 10 mio. digitale

kontroller. De digitale kontroller har først og fremmest til formål at korri-

gere de mest åbenbare fejl, men i takt med at systemet udvikles, vil det i

højere grad blive muligt også at finde de mere komplekse fejl.

Erhvervsstyrelsen har stort fokus på at udvikle og styrke kontrollen. Dette

sker blandt andet ved hjælp af machine learning, så det i fremtiden i høje-

re grad bliver muligt at identificere flere fejlagtige regnskaber, herunder

allerede ved indberetningen.

Styrelsen har i sin kontrol i dag et særligt fokus på virksomheder, hvor

der vurderes at være høj risiko for, at virksomheden bliver eller vil blive

anvendt til svindel.

Et meget vigtigt skridt i retningen af bedre kontrol med svig og svindel

blev taget med

aftalen om styrket kontrol og vejledning,

hvor der er afsat

80 mio. kr. over 4 år til at investere i ny teknologi og manuel kontrol, der

vil løfte niveauet i Erhvervsstyrelsens kontrol af registreringen af oplys-

ninger om virksomhederne.

Aftalen førte i maj 2018 til vedtagelsen af lov nr. 149, med hvilken Er-

hvervsstyrelsen får mulighed for løbende at modtage relevante data fra

blandt andre skattemyndighederne og samkøre disse data med egne data

og data fra offentlige tilgængelige kilder. Loven træder i kraft den 1. juli

2018.

Med denne nye lov får Erhvervsstyrelsen et markant forbedret grundlag

for at gennemføre den del af sin regnskabskontrol, der er rettet mod ma-

nipulerede regnskaber. Ved en sammenkørsel af de indberettede oplys-

ninger om omsætning eller bruttoresultat i regnskaberne med de indberet-

tede oplysninger om momspligtig indkomst til skattemyndighederne, vil

det f.eks. være muligt at finde regnskaber med fiktiv omsætning, da de

færreste virksomheder indberetter moms af en fiktiv omsætning og beta-

ler denne moms.

Det vil også være muligt at konstatere, om der er sammenhæng mellem

virksomhedens aktivitet i henhold til regnskabet og de indberettede løn-

omkostninger til skattemyndighederne. F.eks. vil en servicevirksomhed,

som i henhold til regnskabet har en betydelig aktivitet, men ikke har ind-

berettet medarbejdere til skattemyndighederne, give anledning til en

nærmere kontrol.

Det vil ligeledes kunne udløse en nærmere kontrol på det selskabsretlige

område, hvis en person oplyser at have indskudt et betydeligt beløb i en

virksomhed, men i henhold til skattemyndighedernes oplysninger ikke

har indtægt af betydning.

For de virksomheder, der oprettes eller overtages med henblik på at sny-

de, foretages svindlen som oftest i perioden fra stiftelsen/overtagelsen af

virksomheden og indtil regnskabet skal aflægges. Som regel indsendes

årsrapporten ikke, hvorefter virksomheden tvangsopløses på grund her-

af.”

Derfor er jeg meget tilfreds med den politiske aftale om styrket kontrol

og vejledning fra november 2017 og vedtagelsen af lov nr. 149 fra maj

2018. Det er med til at styrke den samlede kontrolindsats både internt i

Erhvervsstyrelsen og i samarbejde med andre myndigheder, så der kan

sættes effektivt ind mod svindlerne, uanset hvilke metoder de anvender.

Med venlig hilsen

Rasmus Jarlov