Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
3. juli 2018
Besvarelse af spørgsmål 231 alm. del stillet af udvalget den 14. juni
2018 efter ønske fra Rune Lund (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan det går med arbejdet i forbindelse
med bankernes hvidvaskkontrol at sikre, at omfanget af den administrati-
ve byrde bliver så lille som mulig for både kunden og banken, når der er
tale om foreninger, som ikke driver erhverv, og som intet foretager sig,
der vækker mistanke om hvidvask og terrorfinansiering.
Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til L 41, folketingsåret
2016-17, side 27, hvor der står: "Erhvervs- og Vækstministeriet er viden-
de om, at kravet om reelle ejere - specielt i forhold til foreninger, andels-
boligforeninger m.v. - kan være en administrativ byrde for både kunden
og den virksomhed eller person, som er omfattet af lovforslaget. 4. hvid-
vaskdirektiv rummer imidlertid ikke mulighed for undtagelser på dette
område. Erhvervs- og Vækstministeriet vurderer dog, at de muligheder,
der er i lovforslaget for lempede krav til kundekendskabsprocedurer, samt
at der alene skal gennemføres rimelige foranstaltninger, giver virksomhe-
der og personer omfattet af lovforslaget mulighed for at have procedurer,
der sikrer, at omfanget af denne administrative byrde bliver så lille som
mulig for både kunden og den forpligtede virksomhed eller person.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”Det
følger af hvidvasklovens § 11, nr. 3, at bankerne, som en del af kun-
dekendskabsproceduren, er forpligtet til at kende en kundes reelle ejere,
når kunden er en juridisk person, herunder fx en forening. Når bankerne
skal identificere de reelle ejere, kan bankerne tage udgangspunkt i den
type virksomhed eller anden juridisk enhed, herunder forening, kunden er.
Bankerne skal indrette deres kundekendskabsprocedurer på baggrund af
en risikovurdering af kundeforholdet. Det betyder, at banken kan anvende
en lempet kundekendskabsprocedure i forhold til de kunder, som banken
vurderer, indebærer en begrænset risiko for hvidvask eller terrorfinansie-
ring.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk