Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt
1919973_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
2. juli 2018
Besvarelse af spørgsmål 228 alm. del stillet af udvalget den 13. juni
2018 efter ønske fra Michael Aastrup Jensen (V)
Spørgsmål:
En gruppe investorer har i over 9 år forsøgt at omdanne den tidligere fær-
gehavn ved Knudshoved til en lystbådehavn. Senest er projektet blevet
forsinket, fordi der er indgivet en klage fra Danmarks Naturfredningsfor-
ening med opsættende virkning. Har ministeren planer for at ændre reg-
lerne for at klage, således at sager som denne ikke kan trække ud i næsten
et årti?
Svar:
Det er vigtigt for mig, at sagsbehandlingen i klagenævn foregår hurtigt,
effektivt og er faglig korrekt.
Klagesagen vedr. tilladelse til at etablere en lystbådehavn ved omdannelse
af den tidligere Knudshoved Færgehavn behandles i Miljø- og Fødevare-
klagenævnet. Miljø- og Fødevareklagenævnet er et uafhængigt domstols-
lignende klagenævn, og jeg kan som minister ikke gå ind i nævnets be-
handling og afgørelse af de enkelte klagesager.
Jeg har indhentet et bidrag fra Nævnenes Hus, som sekretariatsbetjener
Miljø- og Fødevareklagenævnet. De oplyser følgende, som jeg kan hen-
holde mig til:
”Den
pågældende sag er modtaget i Miljø- og Fødevareklagenævnet den
31. januar 2018. Der er tale om en klage over Kystdirektoratets tilladelse
til etablering af en lystbådehavn med 2.800 bådpladser i den tidligere
Knudshoved Færgehavn. Afgørelsen er truffet efter § 16 a i lov om kyst-
beskyttelse og § 5 i bekendtgørelse om administration af internationale
naturbeskyttelsesforanstaltninger på søterritoriet m.v. Det følger af lov
om kystbeskyttelse, at rettidig klage har opsættende virkning.”
Den konkrete sag er omfattet af regeringens initiativer på kyst- og klima-
sikringsområdet, som blandt andet har til formål at sikre en hurtigere og
mere effektiv klagesagsbehandling. Der er etableret en fast track-ordning
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 228: MFU spm. om, at en gruppe investorer i over 9 år har forsøgt at omdanne den tidligere færgehavn ved Knudshoved til en lystbådehavn, til erhvervsministeren
2/2
for disse sager i Miljø- og Fødevareklagenævnet, og der er herudover
fastsat et loft over sagsbehandlingstiden i disse klagesager på 6 måneder.
Jeg har derudover til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra miljø- og
fødevareministeren, som har oplyst følgende:
”Det
er korrekt, at der er gået mere end ni år, siden det første initiativ til
etablering af en marina i det gamle færgeleje ved Nyborg blev taget.
Kystdirektoratet har løbende været i dialog med ansøger, behandlet op-
lysningerne og truffet afgørelser i de tre forskellige ansøgningssager. På
den baggrund finder jeg ikke anledning til at ændre de nuværende klage-
regler efter kystbeskyttelsesloven.”
Nævnenes Hus har oplyst, at det forventes, at der er truffet afgørelse i
klagesagen senest den 31. juli 2018.
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov