Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt
1917497_0001.png
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
ERHVERVSMINISTEREN
27. juni 2018
Besvarelse af spørgsmål 207 alm. del stillet af udvalget den 30. maj
2018 efter ønske fra Thomas Jensen (S).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for de konkurrencemæssige aspekter forbundet
med, at ét forsikringsselskab via skyggerapporter - og uden ejendomseje-
rens viden og samtykke - sikrer sig oplysninger om en ejendom, som
yderligere forsikringsselskaber ikke vil være i besiddelse af.
Svar:
Til brug for besvarelsen har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen oplyst
mig følgende:
”En
virksomhed vil normalt have en konkurrencemæssig fordel ved at
have flere oplysninger om (potentielle) kunder end konkurrerende virk-
somheder, idet det fx kan gøre virksomheden bedre i stand til at tilbyde
mere målrettede ydelser til kunden. Dette kan også være tilfældet ved
anvendelse af skyggerapporter, hvor ét forsikringsselskab gennem skyg-
gerapporten sikrer sig oplysninger om en ejendom, som andre forsik-
ringsselskaber ikke er i besiddelse af.
Det er imidlertid ikke nødvendigvis et konkurrencemæssigt problem, at
en virksomhed på den måde indsamler information om sine kunder
det
afhænger af specifikke omstændigheder. Fx kan det være positivt for
konkurrencen, hvis det forholder sig sådan, at oplysningerne giver forsik-
ringsselskabet mulighed for at tilbyde et bedre produkt til sine kunder til
en fornuftig pris. Forbrugeren vil i forlængelse heraf kunne holde dette
produkt op imod produkter fra konkurrerende virksomheder og bruge det
i en forhandling.
Modsat begrænses gennemsigtigheden på markedet, hvis forbrugeren
ikke er bekendt med, at der bliver indsamlet oplysninger via en skygge-
rapport. Manglende gennemsigtighed kan gøre det vanskeligere for for-
brugeren at være aktiv på markedet. Mindre aktive forbrugere kan be-
grænse mobiliteten på markedet, hvilket kan svække konkurrencen.”
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 207: Spm. om ministeren vil redegøre for de konkurrencemæssige aspekter forbundet med, at ét forsikringsselskab via skyggerapporter – og uden ejendomsejerens viden og samtykke - sikrer sig oplysninger om en ejendom, som yderligere forsikringsselskaber ikke vil være i besiddelse af, til erhvervsministeren
Rasmus Jarlov
2