ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 206: Spm. om ministeren i forlængelse af samrådet den 24. maj 2018 om tilstandsrapporter og skyggerapporter bedes ministeren redegøre for, hvorledes forbrugeren er beskyttet ved bygningssagkyndiges adgang til privat ejendom for udarbejdelse af tilstandsrapporter, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt

ERHVERVSMINISTEREN

27. juni 2018

Besvarelse af spørgsmål 206 alm. del stillet af Erhvervs, - Vækst- og

Eksportudvalget den 30. maj efter ønske fra Thomas Jensen (S).

Spørgsmål:

I forlængelse af samrådet den 24. maj 2018 om alm. del - samråds-

spørgsmål ABAE (tilstandsrapporter og skyggerapporter) bedes ministe-

ren redegøre for, hvorledes forbrugeren er beskyttet ved bygningssagkyn-

diges adgang til privat ejendom for udarbejdelse af tilstandsrapporter,

herunder i forhold til, at en bygningssagkyndig - uden ejendomsejerens

viden og samtykke - i forbindelse med sin adgang til ejendommen ind-

henter flere oplysninger og til andet brug end aftalt med ejendomsejeren

og videregiver disse til tredjemand.

Svar:

Lovgivningen for huseftersynsordningen, som tilstandsrapporterne er en

del af, er delt mellem Erhvervsministeriet og Justitsministeriet.

Der er i forbindelse med besvarelsen derfor indhentet bidrag fra Justits-

ministeriet. Justitsministeriet oplyser følgende:

”Justitsministeriet kan oplyse, at reglerne om huseftersynsordningen er

fastsat i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom.

Huseftersynsordningen er et tilbud, som private købere og sælgere af fast

ejendom kan benytte sig af. Der er således tale om en frivillig ordning,

som har til formål at begrænse problemer med mangler ved fast ejendom

på en måde, der er til fordel for både køberen og sælgeren.

Huseftersynsordningen indebærer, at sælgeren som udgangspunkt kan

undgå at hæfte for fysiske mangler ved ejendommen ved at sørge for, at

køberen

–

inden aftalens indgåelse

–

får et fyldestgørende beslutnings-

grundlag i form af en tilstandsrapport, en elinstallationsrapport og oplys-

ninger om tegning af en ejerskifteforsikring, når sælgeren samtidig for-

pligter sig til at betale et beløb til køberen, som svarer til mindst halvde-

len af præmien i henhold til det fremlagte forsikringstilbud. Som alt-

overvejende hovedregel sikrer ordningen samtidig køberen mulighed for

at tegne den pågældende forsikring mod skjulte mangler, dvs. mangler

som ikke er omtalt i tilstandsrapporten (en ejerskifteforsikring).

Som nævnt er huseftersynsordningen en frivillig ordning. Med ordningen

er det op til sælgeren, om der skal udarbejdes en tilstandsrapport og frem-

lægges et forsikringstilbud, hvilket forudsætter, at der rekvireres en byg-

ningssagkyndig til at gennemgå den pågældende ejendom. Det er op til

køberen

–

i det omfang sælgeren har valgt at gøre brug af ordningen

–

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

CVR-nr

33 92 33 50

33 12 37 78

10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 206: Spm. om ministeren i forlængelse af samrådet den 24. maj 2018 om tilstandsrapporter og skyggerapporter bedes ministeren redegøre for, hvorledes forbrugeren er beskyttet ved bygningssagkyndiges adgang til privat ejendom for udarbejdelse af tilstandsrapporter, til erhvervsministeren

2/2

ejendommen skal ejerskifteforsikres.”

Da det er Sikkerhedsstyrelsen, under Erhvervsministeriet, som admini-

strerer huseftersynsordningen, har jeg bedt Sikkerhedsstyrelsen om at

bidrage til besvarelsen. Sikkerhedsstyrelsen oplyser i den forbindelse

følgende:

”Lov om beskikkede bygningssagkyndige m.v. og

den i henhold til loven,

udstedte bekendtgørelse om beskikkelse af bygningssagkyndige og udar-

bejdelse af tilstandsrapporter indeholder ikke regler om det kontraktmæs-

sige forhold imellem den bygningssagkyndige og forbrugeren. Bekendt-

gørelsen om beskikkelse af bygningssagkyndige og udarbejdelse af til-

standsrapporter er bygget op omkring den bygningssagkyndiges opgave-

udøvelse og krav til eksempelvis uddannelse og erfaring.

Forbrugeren kan i stedet henholde sig til den almindelige aftaleret og de

særlige beskyttelseshensyn i forbrugeraftaleloven. Ved et civilretligt

søgsmål kan sælger rejse krav imod den beskikkede bygningssagkyndig

for brud på aftalen om udarbejdelse af tilstandsrapport. Det vil i det til-

fælde være op til domstolene at vurdere, hvorvidt den bygningssagkyndi-

ge har handlet i strid med de aftaleretlige bestemmelser.

Sikkerhedsstyrelsen har ikke kendskab til, at forbrugere har anlagt et ci-

vilretsligt søgsmål mod bygningssagkyndige.”

Jeg kan desuden oplyse, at Sikkerhedsstyrelsen har igangsat en ekstern

analyse af bestillerreglerne og relationer i forbindelse med formidlingen

af tilstandsrapporter.

Analysen vil foretage en grundlæggende afdækning af samarbejdsrelatio-

ner og praksis mellem forsikringsselskaber, ejendomsmæglere og byg-

ningssagkyndige, herunder spørgsmålet om skyggerapporter, samt en

mere generel afdækning af, hvordan reglerne om bestilling af rapporter

bliver efterlevet i praksis.

Analysen forventes færdig ultimo 2018.

Når analysen foreligger, vil jeg oversende den til udvalget og regeringen

vil med afsæt i analysen vurdere, om der er behov for en ændret regule-

ring på området.

Med venlig hilsen

Rasmus Jarlov