Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt
1913317_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
20. juni 2018
Besvarelse af spørgsmål 202 alm. del stillet af udvalget den 30. maj
2018 efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte, at den estiske filial ikke er en selvstændig juri-
disk enhed, men en filial og del af Danske Banks organisationsstruktur,
og vil ministeren redegøre for, hvilken betydning Danske Banks organisa-
tion har i forhold til, hvilket land der har tilsynsforpligtelsen, herunder
hvilken betydning det har, at afdelingen i Estland er en filial og ikke et
datterselskab hjemmehørende i Estland. I besvarelsen bedes redegjort for
relevante EU-regler om jurisdiktion og tilsynsforpligtelse, herunder 4.
hvidvaskdirektiv.
Svar:
Jeg kan bekræfte, at Danske Banks estiske filial ikke er en selvstændig
juridisk enhed.
Det følger af CRD IV-direktivet og CRR-forordningen, at ansvaret for en
række tilsynsopgaver i forhold til et kreditinstitut, herunder tilsynet med
instituttets solvens, store eksponeringer samt instituttets ledelse og sty-
ring, påhviler tilsynsmyndigheden i hjemlandet. Det gælder også tilsynet
med aktiviteterne i instituttets filialer i andre EU-lande. I forhold til Dan-
ske Bank vil det sige, at det er Finanstilsynet, der er ansvarlig myndighed,
herunder for det konsoliderede tilsyn. Datterselskaber i andre lande er
under værtslandets tilsyn.
Når det kommer til tilsynet efter hvidvasklovgivningen, gælder der imid-
lertid andre regler. Som jeg oplyste i min besvarelse af samrådsspørgsmål
AF stillet af Erhvervsudvalget den 9. maj 2018, bygger både den nuvæ-
rende og tidligere hvidvasklov på et territorialprincip, der indebærer, at
hvert enkelt medlemsland er ansvarligt for at føre tilsyn med de aktivite-
ter, der finder sted på medlemslandets territorium. Det betyder, at forhold
vedrørende hvidvask skal behandles efter de regler, som gælder i det land,
hvor filialen eller datterselskabet er beliggende. Det er i overensstemmel-
se med EU’s hvidvaskdirektiv,
herunder 4. hvidvaskdirektivs artikel 48,
stk. 4.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 202: Spm. om ministeren kan bekræfte, at den estiske filial ikke er en selvstændig juridisk enhed, men en filial og del af Danske Banks organisationsstruktur, til erhvervsministeren, kopi til justitsministeren
2/2
Det er således den kompetente myndighed i det land, hvor filialen eller
datterselskabet er beliggende, der skal føre tilsyn med hvidvaskreglernes
overholdelse. Det er altså de etiske myndigheder, der er ansvarlige i for-
hold til Danske Banks estiske filial. Dette gælder også i tilfælde af, at
Danske Banks estiske filial havde været organiseret som et datterselskab.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen