Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt
1913319_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
20. juni 2018
Besvarelse af spørgsmål 201 alm. del stillet af udvalget den 20. maj
2018 efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål:
Kan ministeren bekræfte oplysninger i pressen om, at det estiske tilsyn
allerede i 2015 lukkede sin undersøgelse af Danske Banks hvidvasksag og
i bekræftende fald oplyse, hvornår henholdsvis Finanstilsynet, Erhvervs-
ministeriet og ministeren fik denne viden?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Finanstilsynet, der har oplyst følgende,
som jeg kan henholde mig til:
”Det estiske tilsyn gennemførte
hvidvaskinspektioner i marts og juni-juli
2014, og ved inspektionerne konstaterede det estiske tilsyn store og sy-
stematiske overtrædelser af hvidvasklovgivningen. Det estiske tilsyn
fandt bl.a., at filialen ikke i tilstrækkelig grad analyserede filialens non-
resident portefølje, som i vidt omfang var den portefølje, som filialens
udfordringer var knyttet til. Resultatet af undersøgelsen blev offentliggjort
i 2015.
Indholdet af dialogen mellem Finanstilsynet og det estiske tilsyn om det
estiske tilsyns hvidvaskinspektion er omfattet af Finanstilsynets særlige
tavshedspligt.
Det kan endvidere nævnes, at formanden for det estiske finanstilsyn, Kil-
var Kessler, den 28. maj 2018 er citeret for følgende i JP/Finans:
”Vores undersøgelse blev lukket i 2015. Hvis noget substantielt nyt kom-
mer frem fra enten bankens egen undersøgelse eller de danske myndighe-
der, har vi mulighed for at genåbne den. Indtil videre anser vi ikke det for
at være tilfældet, men lad os nu se, hvad Danske Bank selv lægger
frem.””
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Brian Mikkelsen