ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 198: Spm. om ministeren vil uddybe sin redegørelse under samrådet den 25. maj 2018 om alm. del – samrådsspørgsmål AH, AI, AK og AL og angive generelt under, hvilke betingelser der vil kunne rejses sager om, til justitsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

22. juni 2018

Strafferetskontoret

André Dybdal Pape

2018-0032/05-0025

763831

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 198 (Alm. del), som Folketin-

gets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg har stillet til justitsministeren den

28. maj 2018. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen

(SF).

Søren Pape Poulsen

Esben Haugland

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 198: Spm. om ministeren vil uddybe sin redegørelse under samrådet den 25. maj 2018 om alm. del – samrådsspørgsmål AH, AI, AK og AL og angive generelt under, hvilke betingelser der vil kunne rejses sager om, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 198 (Alm. del) fra Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Ek-

sportudvalg:

”Vil

ministeren uddybe sin redegørelse under samrådet den 25.

maj 2018 om alm. del

–

samrådsspørgsmål AH, AI, AK og AL

og angive generelt under, hvilke betingelser der vil kunne rejses

sager om a) konfiskation henholdsvis b) straffesager mod et

dansk pengeinstitut/personer i ledelsen i et dansk pengeinstitut i

en situation, hvor en udenlandsk filial af det danske pengeinsti-

tut har medvirket til hvidvask eller lignende kriminelle handlin-

ger, og det danske pengeinstitut har opnået økonomisk udbytte

ved den udenlandske filials (medvirken til) kriminelle handlin-

ger. Har det betydning for mulighederne for at rejse danske

straffesager og sager om konfiskation, om den udenlandske fi-

lial er blevet dømt/sanktioneret i det pågældende land, eller kan

en sag rejses, alene hvis SØIK mener at kunne løfte bevisbyrden

af egen drift?”

Svar:

Det kan generelt oplyses, at det efter straffelovens § 290, stk. 1, er straf-

bart som hæleri uberettiget at modtage eller skaffe sig eller andre del i ud-

bytte, der er opnået ved en strafbar handling. Efter bestemmelsen er det des-

uden strafbart som hæleri uberettiget at skjule, opbevare, transportere,

hjælpe til afhændelse eller på lignende måde efterfølgende virke til at sikre

en anden udbyttet af en strafbar handling. Straffelovens § 290, stk. 1, om-

fatter således bl.a. hvidvask af penge.

Strafferammen for overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 1, er bøde eller

fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Efter bestemmelsens stk. 2 kan straffen

stige til fængsel i 6 år, når hæleriet er af særlig grov beskaffenhed.

Ved lov nr. 711 af 8. juni 2018 indføres der en ny selvstændig bestemmelse

om hvidvask i straffelovens § 290 a, som træder i kraft den 1. juli 2018.

Efter denne bestemmelse vil strafferammen for hvidvask af særlig grov be-

skaffenhed være op til 8 års fængsel.

Det følger af straffelovens § 75, stk. 1, at udbyttet ved en strafbar handling

kan konfiskeres. Det gælder også for den fortjeneste, som f.eks. kan opnås

ved at begå hæleri, herunder hvidvask.

Efter straffelovens § 76, stk. 1, kan konfiskation for det første ske hos den,

som udbyttet er tilfaldet ved den strafbare handling. Hvis udbyttet eksem-

pelvis er overdraget til en anden, kan der efter straffelovens § 76, stk. 4, ske

konfiskation hos den, som udbyttet er overdraget til, bl.a. hvis den pågæl-

dende var bekendt med det overdragnes forbindelse med den strafbare hand-

ling, eller den pågældende har udvist grov uagtsomhed i denne henseende.

Afgørelse om konfiskation træffes af retten efter strafferetsplejens former,

jf. retsplejelovens § 684, stk. 1, nr. 3. Bestemmelsen indebærer, at en sag

om konfiskation enten kan føres som led i en straffesag, hvor der samtidig

nedlægges påstand om straf, eller som en selvstændig konfiskationssag ved

domstolene. Også ved en selvstændig konfiskationssag vil det være en be-

tingelse for konfiskation, at der kan føres det fornødne bevis for, at der er

begået en strafbar handling, og at der er tale om udbyttet herfra.

Efter dansk ret er det bl.a. en betingelse for at rejse en straffesag om f.eks.

hvidvask, at sagen hører under dansk straffemyndighed.

Hovedreglen om dansk straffemyndighed følger af straffelovens § 6 om det

såkaldte territorialprincip. Efter denne bestemmelse hører handlinger, som

er begået i Danmark, under dansk straffemyndighed.

Herudover følger det af straffelovens §§ 7-8 b, at handlinger, som er begået

uden for Danmark, i en række nærmere bestemte tilfælde hører under dansk

straffemyndighed. Det gælder bl.a. efter omstændighederne, når en strafbar

handling er begået i udlandet af en dansk statsborger eller en dansk virk-

somhed.

Efter straffelovens § 9, stk. 1, anses handlinger for foretaget, hvor gernings-

manden befandt sig ved handlingens foretagelse. For så vidt angår juridiske

personer anses handlinger for foretaget, hvor den eller de handlinger, som

medfører ansvar for den juridiske person, er foretaget.

Endvidere følger det af straffelovens § 9, stk. 4, at når en del af en strafbar

handling er begået i den danske stat, anses lovovertrædelsen i sin helhed for

at være begået her i landet.

Det hører således bl.a. under dansk straffemyndighed at rejse en straffesag

om f.eks. hvidvask, hvis handlingerne er foretaget i Danmark, eller hvis

handlingerne er foretaget i udlandet af en dansk statsborger eller virksom-

hed.

Bestemmelserne om dansk straffemyndighed i straffelovens §§ 6-12 byg-

ger på grundlæggende jurisdiktionsprincipper, som også kendes fra lovgiv-

ningen i de andre EU-medlemsstater. Bestemmelserne indebærer, at der vil

kunne opstå tilfælde, hvor både Danmark og én eller flere andre medlems-

stater har straffemyndighed i forhold til den samme strafbare handling (kon-

kurrerende straffemyndighed).

Inden for strafferetten gælder der et internationalt anerkendt princip om, at

man ikke må straffes to gange for den samme forbrydelse. Den nærmere

afgrænsning af princippet følger i dansk ret af straffelovens §§ 10 a og10 b.

Efter straffelovens § 10 a, stk. 1, kan en person, over for hvem der er afsagt

en straffedom uden for Danmark, således ikke retsforfølges her i landet for

den samme handling, når dette er udelukket ifølge Danmarks internationale

forpligtelser om anerkendelse af straffedommes retskraft.

Bestemmelsen indebærer bl.a., at straffedomme afsagt i en anden EU-med-

lemsstat om f.eks. bødestraf og konfiskation som udgangspunkt udelukker

retsforfølgning i Danmark over for de samme personer for de samme hand-

linger, hvad enten de pågældende ved den udenlandske dom er blevet idømt

en straf eller frifundet.

Herudover indeholder dansk lovgivning ikke bestemmelser om, hvorvidt

det er Danmark eller et andet land, der skal indlede retsforfølgning i forhold

til en strafbar handling, som er omfattet af både dansk og udenlandsk straf-

femyndighed.

I EU har Rådet dog i 2009 vedtaget en rammeafgørelse (2009/948/RIA),

som har til formål at løse de problemstillinger, der opstår som følge af kon-

kurrerende straffemyndighed.

Rammeafgørelsen har overordnet set til formål at sikre, at en person ikke

bliver dømt for samme strafbare handlinger i to medlemsstater. Til opfyl-

delse af det formål fastlægger rammeafgørelsen proceduren for, hvordan

kompetente nationale myndigheder kontakter hinanden, når der er rimelig

grund til at antage, at der føres en parallel straffesag i et andet EU-land. Den

fastsætter også rammen for, hvordan disse myndigheder kan indlede direkte

høringer, hvis der foreligger parallelle sager, med henblik på at finde en løs-

ning, der kan undgå de negative følger af disse sager.

På baggrund af rammeafgørelsen har Rigsadvokaten fastsat retningslinjer

for anklagemyndighedens håndtering af sådanne sager.

Som det fremgår af ovenfor, er der efter omstændighederne mulighed for

at rejse straffesager

–

og eventuelt konfiskationssager om udbyttet

–

mod

f.eks. et dansk pengeinstitut, der har begået hæleri i Danmark og/eller i en

anden EU-medlemsstat. Det gælder dog som udgangspunkt ikke, hvis pen-

geinstituttet i en anden EU-medlemsstat er blevet idømt en straf

–

og even-

tuelt har fået konfiskeret udbyttet

–

for de samme handlinger eller er blevet

frifundet herfor.

Ligesom under samrådet den 25. maj 2018 skal jeg understrege, at jeg her-

ved ikke har forholdt mig til konkrete sager.