Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
20. juni 2018
Besvarelse af spørgsmål 193 alm. del stillet af udvalget den 28. maj
2018 efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål:
Uagtet, at Finanstilsynet naturligvis skal kunne agere som selvstændig
uafhængig tilsynsinstitution, har ministeren som ressortminister for den
finansielle sektor fået foretaget en selvstændig vurdering i sit ministerium
af, om de i 2012, 2013 og 2014 gældende fit & proper regler generelt
rummer hjemmel til at rejse sager/iværksætte sanktioner mod en banks
ledelse for forhold som dem, der er beskrevet i Finanstilsynets afgørelse
af 3. maj 2018, og vil ministeren i bekræftende fald redegøre for Er-
hvervsministeriet vurdering? Hvis en sådan vurdering ikke er foretaget,
vil ministeren så bede sit ministerium om at få udarbejdet en sådan vurde-
ring og orientere udvalget om resultatet?
Svar:
I denne sammenhæng skal der skelnes mellem fit & proper reglerne på
den ene side og reglerne om ledelse og styring i lov om finansiel virk-
somhed samt ledelsesbekendtgørelsen på den anden side.
Fit & proper reglerne skal sikre, at finansielle virksomheder ledes af til-
strækkeligt egnede og hæderlige personer. Fit & proper reglerne er ikke i
sig selv strafsanktioneret, men et ledelsesmedlem kan blive frataget sin ret
til at bestride en ledelsespost i en finansiel virksomhed. Disse regler var
også gældende i perioden 2012-2014.
Reglerne om ledelse og styring i lov om finansiel virksomhed og ledel-
sesbekendtgørelsen skal sikre, at finansielle virksomheder har effektive
former for virksomhedsstyring. Overtrædelse af reglerne om ledelse og
styring i lov om finansiel virksomhed og ledelsesbekendtgørelsen, der
også var gældende i perioden 2012-2014, er omfattet af muligheden for
strafsanktionering. Overtrædelse af reglerne kan føre til en bøde til den
finansielle virksomhed.
I sin afgørelse af 3. maj 2018 om Danske Banks ledelse og styring i hvid-
vasksagen i den estiske filial henviser Finanstilsynet til en række hjemler i
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk