Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt
1903449_0001.png
INSPIRATIONSPUNKTER
[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
24. maj 2018
Samråd i ERU den 25. maj 2018
Spørgsmål AF-AJ stillet
efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Indledning
Tak for invitationen til samrådet.
Jeg vil efter aftale med justitsministeren besvare
spørgsmålene, der vedrører mit ministerområde, hvoref-
ter jeg med formandens tilladelse vil overlade ordet til
justitsministeren.
Indledningsvist vil jeg understrege, at der er tale om to
sager i forhold til hvidvask i Danske Banks estiske filial:
1.
2.
der er sagen om overtrædelse af hvidvaskreglerne
i Danske Banks estiske filial, og
sagen om Danske Banks ledelses overtrædelse af
ledelsesreglerne i lov om finansiel virksomhed.
Sagen om overtrædelse af
EU’s hvidvaskregler
i den
estiske filial er efter EU-reglerne
alene
en sag for de
estiske myndigheder, idet Finanstilsynet ikke har fundet
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om at sende talepapir fra det åbne samråd den 25/5-18 om Danske Bank og hvidvask, til erhvervsministeren
2/13
dokumentation for, at hvidvaskreglerne er overtrådt i
Danmark. Det kommer jeg tilbage til.
Den anden sag handler om mangelfuld ledelse og styring
fra koncernledelsens side i Danske Bank i forhold til
hvidvaskrisici, og dermed overtrædelse af reglerne i lov
om finansiel virksomhed.
Det er denne del, som Finanstilsynet har undersøgt, og
som har ført til skarp kritik af Danske Bank fra Finans-
tilsynets side og udstedelse af otte påbud og otte påtaler.
Og det er derfor ikke sådan, at Finanstilsynets afgørelse
om overtrædelse af lov om finansiel virksomhed ikke har
konsekvenser for Danske Bank.
Danske Bank skal senest den 30. juni 2018 forklare Fi-
nanstilsynet, hvordan de har sikret sig, at påbuddene og
påtalerne er efterlevet, herunder skal der være afsat 5
mia. kr. i solvenstillæg til at håndtere bankens omdøm-
merisici.
Som jeg også understregede på samrådet den 3. maj fin-
der jeg det meget kritisabelt og skuffende, at ledelsen ik-
ke har levet op til sit ansvar.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om at sende talepapir fra det åbne samråd den 25/5-18 om Danske Bank og hvidvask, til erhvervsministeren
3/13
Lad mig samtidig understrege, at denne sag ikke er af-
sluttet med Finanstilsynets rapport. Dels vil SØIK se på
sagen, og dels kan der komme nye oplysninger frem som
kan føre til nye vurderinger og tilsynsreaktioner fra Fi-
nanstilsynets side.
Ad spørgsmål AF:
(Det fremgår af Finanstilsynets afgørelse af 3. maj 2018 om Danske
Banks ledelse og styring i hvidvasksagen i den estiske filial, at nogle beta-
linger teknisk set er afviklet via bankens centrale systemer i København.
Er der ikke tale om en dansk sag, når betalinger teknisk set er foregået i
Danmark? I benægtende fald anmodes om den juridiske begrundelse for,
hvorfor der ikke (også) er tale om en dansk sag, der skal behandles efter
danske regler og af danske myndigheder.)
I samrådsspørgsmål AF spørges der til, om der er tale
om en dansk sag som konsekvens af, at nogle af betalin-
gerne teknisk er foregået via Danmark. Hvis det ikke er
tilfældet, ønskes der en juridisk begrundelse herfor.
Når der i spørgsmålet henvises til ”en sag”
går jeg ud fra,
at der menes en
hvidvasksag,
idet der som nævnt indled-
ningsvist er en dansk sag om overtrædelse af ledelsesreg-
lerne i lov om finansiel virksomhed.
Grunden til, at der ikke er en dansk hvidvasksag er, at
hvidvaskloven
det vil sige både den nuværende og den
forrige
i overensstemmelse med hvidvaskdirektivet
bygger på et territorialprincip.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om at sende talepapir fra det åbne samråd den 25/5-18 om Danske Bank og hvidvask, til erhvervsministeren
4/13
Det er der, hvor ”den forpligtede enhed”, som det kaldes,
driver virksomhed, der afgør, hvem der er kompetent
myndighed. Dette følger af artikel 48, stk. 4, i hvidvask-
direktivet.
Det følger af direktivets artikel 48, stk. 4, at medlemssta-
terne skal sikre, at de kompetente myndigheder i den
medlemsstat, hvor den forpligtede enhed - i denne kon-
krete sag den estiske filial - driver virksomhed fører til-
syn med, at virksomheden overholder de nationale be-
stemmelser i den pågældende medlemsstat.
Det vil sige, at det er den pågældende EU-medlemsstat,
der hvor filialen er beliggende og hvor kundernes enga-
gementer er registreret, som påser, at den pågældende
bank eller virksomhed overholder det pågældende lands
hvidvaskregulering.
Hvert enkelt medlemsland er således ansvarlig for at re-
gulere og føre tilsyn med de eventuelle aktiviteter, der
kan indebære hvidvask, der finder sted på medlemslan-
dets territorium.
Det gælder også udenlandske selskabers filialer eller dat-
terselskaber i det enkelte medlemsland.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om at sende talepapir fra det åbne samråd den 25/5-18 om Danske Bank og hvidvask, til erhvervsministeren
5/13
I forhold til den konkrete sag betyder det, at det er de
estiske myndigheder, som er kompetente myndigheder i
forhold til at sikre, at den estiske filial overholder de
estiske hvidvaskregler, herunder fører tilsyn og efterfor-
sker mulige brud på reglerne.
Kravene om kundekendskabsproceduren er med andre
ord uafhængig af, hvor de systemer, som transaktionen
rent teknisk afvikles gennem, befinder sig.
Endvidere er alle øvrige forhold, herunder forpligtigel-
sen til at underrette og undersøge mistænkelig forhold,
angående gennemførelsen af transaktionerne også fore-
gået i den etiske filial.
Det forhold, at nogle af transaktionerne teknisk er fore-
gået via Danmark, ændrer altså ikke på, at det er en sag
for de estiske myndigheder, som jeg netop har givet den
juridiske forklaring på.
Ad spørgsmål AG:
(Det fremgår af Finanstilsynets afgørelse, at der i Danske Banks tilfælde
er gået hul på alle tre forsvarslinjer, der har til formål at undgå, at ens
bank bliver brugt til at hvidvaske penge fra kriminalitet. Er ministeren
enig i, at tredje linje (om at kontrollere overholdelse af regler og intern
revision der skal identificere evt. problemer i de to første forsvarslinjer) er
overtrådt af koncernledelsen i Danmark, og hvad er begrundelsen for at
der ikke sker retsforfølgelse og idømmes sanktioner for sådanne overtræ-
delser, når de er begået i Danmark. Burde og kunne Finanstilsynet på det-
te grundlag ikke også tage stilling til, om Danske Bank i København har
overholdt reglerne om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om at sende talepapir fra det åbne samråd den 25/5-18 om Danske Bank og hvidvask, til erhvervsministeren
6/13
penge, jf. at det fremgår af Finanstilsynets afgørelse, at Finanstilsynet
ikke har taget stilling til Danske Bank, Københavns, overholdelse af disse
regler?)
I samrådsspørgsmål AG spørges der til, om jeg er enig i, at
koncernledelsen i Danmark har overtrådt kravet til bankens
tredje forsvarslinje, og hvorfor en sådan overtrædelse ikke
fører til retsforfølgelse. Videre spørges der til om Finanstil-
synet ikke også burde og kunne tage stilling til, om Danske
Bank i København har overholdt reglerne om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvask af penge.
I forhold til om Finanstilsynet burde have taget stilling til
om Danske Bank i København har overholdt hvidvaskreg-
lerne er hvidvasken, som jeg har nævnt, foregået i Danske
Banks estiske filial. Derfor er det en sag for de estiske til-
syns- og politimyndigheder, og ikke de danske. Der er ikke
afdækket hvidvask i de danske enheder af Danske Bank.
Derfor er det heller ikke på det punkt en sag for Finanstilsy-
net.
Angående overholdelse af de tre forsvarslinjer, som man fra
koncernledelsens side i Danmark havde etableret, viser Fi-
nanstilsynets undersøgelse, at de ikke fungerede tilfredsstil-
lende i den konkrete sag.
Det er jeg for så vidt enig i. Jeg vil dog understrege, at det
er Finanstilsynet og ikke ministeren, der efter lovgivningen
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om at sende talepapir fra det åbne samråd den 25/5-18 om Danske Bank og hvidvask, til erhvervsministeren
7/13
er den kompetente myndighed i denne sammenhæng og som
kan foretage vurderingen.
Som undersøgelsen også konkluderer, er lov om finansiel
virksomhed overtrådt, idet ledelsen i Danske Bank ikke i til-
strækkelig grad løftede sit ansvar i forhold til ledelse og sty-
ring.
Finanstilsynet har i den konkrete sag vurderet, at der ikke
var tilstrækkeligt grundlag for at indgive en politianmeldel-
se mod banken.
Det er som nævnt ikke det samme som, at sagen ikke har
konsekvenser. Jeg tror ikke, at de otte påbud og otte påtaler
opleves af Danske Bank som konsekvensløst. For eksempel
er det ikke uden betydning at skulle afsætte 5 mia. kr. i sol-
venstillæg til compliance- og omdømmerisici.
I tilknytning hertil skal det bemærkes, at denne sag ikke er
afsluttet. Kommer der nye oplysninger frem så kan det i sa-
gens natur føre til nye vurderinger og tilsynsreaktioner fra
Finanstilsynets side.
Ad spørgsmål AH:
(Der udbedes en juridisk vurdering af, om der i henhold til de regler, der
var gældende i 2012, 2013 og 2014, var mulighed for at sanktionere og
retsforfølge for forhold som de, der er omtalt i Finanstilsynets afgørelse)
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om at sende talepapir fra det åbne samråd den 25/5-18 om Danske Bank og hvidvask, til erhvervsministeren
8/13
I spørgsmål AH bedes om en juridisk vurdering af,
hvorvidt de regler, som var gældende i perioden 2012-
2014, gav mulighed for at sanktionere og retsforfølge
forhold som dem, der er omtalt i Finanstilsynets under-
søgelse.
Overtrædelse af reglerne om ledelse og styring i lov om
finansiel virksomhed
helt konkret § 71 i lov om finan-
siel virksomhed og ledelsesbekendtgørelsen
som også
var gældende i 2012-2014, er omfattet af mulighed for
strafsanktionering.
Overtrædelse af reglerne kan føre til bøde.
Selvom en bestemmelse er strafsanktioneret, er det ikke i
sig selv ensbetydende med, at overtrædelse af bestem-
melsen medfører straf.
For at politianmelde en bank eller enkelte ledelsesmed-
lemmer, skal myndigheden være betrygget i, at sagen in-
deholder tilstrækkelig dokumentation til, at politianmel-
delsen vil kunne føre til en domfældelse.
I forhold til de konkrete forhold i Danske Bank-sagen,
og med baggrund i erfaringerne fra tidligere sager, har
Finanstilsynet vurderet, at sagen og bevisstillingen ikke
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om at sende talepapir fra det åbne samråd den 25/5-18 om Danske Bank og hvidvask, til erhvervsministeren
9/13
var af en sådan beskaffenhed, at der var grundlag for en
politianmeldelse.
Og som bekendt er det Finanstilsynet, som varetager den
tilsynsmæssige opgave og er uafhængige i udførelsen af
den opgave. Jeg kan som minister ikke instruere Finans-
tilsynet på dette område.
Jeg har imidlertid bedt om en vurdering af, om der er be-
hov for at skærpe lovgivningen for at sikre en effektiv
håndhævelse og efterlevelse heraf.
Ad spørgsmål AI:
(Kan ministeren bekræfte, at der efter gældende regler er mulighed for at
sanktionere og retsforfølge for forhold som de, der er omtalt i Finanstil-
synets afgørelse, hvis forholdene var begået i dag?)
I samrådsspørgsmål AI spørges der til, om jeg kan be-
kræfte, at der efter gældende regler er mulighed for at
sanktionere og retsforfølge forhold som de, der er omtalt
i Finanstilsynets afgørelse.
Det klare svar på dette er, ja. Med de regler vi har i dag
og som er på vej, er det muligt at sanktionere og retsfor-
følge for forhold omtalt i Finanstilsynets undersøgelse.
Med den nye hvidvasklov, som et bredt flertal vedtog
sidste sommer, er banker og øvrige virksomheder, der er
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om at sende talepapir fra det åbne samråd den 25/5-18 om Danske Bank og hvidvask, til erhvervsministeren
10/13
omfattet af hvidvaskloven som noget nyt forpligtet til at
sikre, at filialer eller datterselskaber i et andet EU- eller
EØS-land overholder det pågældende lands hvidvaskreg-
ler.
Det betyder, at det nu fremgår eksplicit af hvidvasklo-
ven, at danske virksomheder har en forpligtelse til og et
ansvar for at sikre, at deres filialer overholder relevante
hvidvaskregler i andre EU- eller EØS-lande.
Stramningen af reglerne om styring af datterselskaber og
filialer betyder, at reaktionsmulighederne og i sidste en-
de også retsforfølgningen på området er blevet gjort let-
tere.
Derudover skærper vi med lovforslaget L 184, som skal
3. behandles i Folketinget på tirsdag, fit and proper-
reglerne i lov om finansiel virksomhed.
Med skærpelsen udvides Finanstilsynets indgrebsmulig-
heder, så tilsynet kan gribe ind over for ledelsesmed-
lemmer i en bank, hvis banken groft har tilsidesat sine
samfundsmæssige forpligtelser på hvidvaskområdet, og
ledelsesmedlemmer har forsømt sit ansvar.
Denne stramning skal netop sikre, at overtrædelser af
hvidvaskreglerne eksplicit indgår med vægt i vurderin-
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om at sende talepapir fra det åbne samråd den 25/5-18 om Danske Bank og hvidvask, til erhvervsministeren
11/13
gen af, om et ledelsesmedlem er tilstrækkelig hæderlig
til at bestride sin post.
Ad spørgsmål AJ:
(Kan ministeren bekræfte, at Finanstilsynet ikke har spurgt whistleblowe-
ren i Danske Bank om oplysninger, og mener ministeren, at man kan be-
tegne Finanstilsynets undersøgelse, vurderinger og afgørelsen af 3. maj
2018 som værende fuldstændig, når en så væsentlig person til oplysning
af sagen
som whistlebloweren er - ikke er blevet spurgt om oplysnin-
ger?)
I spørgsmål AJ spørges der om jeg kan bekræfte, at Fi-
nanstilsynet ikke har haft kontakt med whistlebloweren i
Danske Bank, og om jeg på den baggrund mener, at Fi-
nanstilsynets undersøgelse kan betragtes som fuldstæn-
dig.
Finanstilsynet har oplyst, at tilsynet ikke har været i kon-
takt med whistlebloweren.
Whistlebloweren er alene kommet med udtalelser, som
vedrører overtrædelser af hvidvaskreglerne i Danske
Banks estiske filial.
Finanstilsynets undersøgelse omfatter imidlertid, som
nævnt, ikke i sig selv forhold i filialen i Estland i relation
til mulig hvidvask.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om at sende talepapir fra det åbne samråd den 25/5-18 om Danske Bank og hvidvask, til erhvervsministeren
12/13
Finanstilsynets undersøgelse omfatter koncernledelsens
ledelse og styring, og om Danske Bank har overholdt
reglerne for god ledelse. Den omfatter altså bl.a., hvor-
dan Danske Banks ledelse reagerede på og fulgte op på
whistleblowerens oplysninger.
Finanstilsynet har oplyst, at der ikke har været et direkte
grundlag for at Finanstilsynet inddrog whistlebloweren i
sin undersøgelse. Whistlebloweren har i øvrigt heller ik-
ke selv på noget tidspunkt henvendt sig til Finanstilsynet
om forholdene i den estiske filial.
Derudover følger det af den skærpede tavshedspligt, som
Finanstilsynet er underlagt, at Finanstilsynet har begræn-
sede muligheder for på egen hånd at opsøge fx en whist-
leblower med spørgsmål om konkrete forhold i en til-
synssag.
Som det gælder i alle andre sager, modtager Finanstilsy-
net gerne oplysninger fra whistleblowere. Hvis den på-
gældende whistlebloweren måtte ønske at tage kontakt
til Finanstilsynet, så har tilsynet oplyst, at man er klar til
at tage imod vedkommende.
I tilknytning hertil kan jeg oplyse, at Finanstilsynet har
en whistleblower-ordning, som giver personer mulighed
for anonymt at indberette overtrædelser eller potentielle
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om at sende talepapir fra det åbne samråd den 25/5-18 om Danske Bank og hvidvask, til erhvervsministeren
13/13
overtrædelser af den finansielle lovgivning begået af en
finansiel virksomhed.
Med disse bemærkninger vil jeg overlade ordet til
justitsministeren.