ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 186: Spm. om, hvor mange af de virksomheder, som indtil videre er omfattet af det nye lovkrav i årsregnskabslovens § 99 a, der rent faktisk arbejder med og redegør for deres arbejde med nødvendig omhu (due diligence), til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt

CSR-rapportering i 24 danske virksom-

heder

Efterlevelse af lovkravene til redegørelse om samfunds-

ansvar i årsregnskabslovens § 99 a

Offentliggjort juni 2018

Carve Consulting

Kontaktperson: Birgitte Kofod Olsen, partner, ph.d.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 186: Spm. om, hvor mange af de virksomheder, som indtil videre er omfattet af det nye lovkrav i årsregnskabslovens § 99 a, der rent faktisk arbejder med og redegør for deres arbejde med nødvendig omhu (due diligence), til erhvervsministeren

Indhold

FORORD ....................................................................................................................... 1

SAMMENFATNING OG KONKLUSION ............................................................................. 2

RAPPORTERINGSPLIGT OM SAMFUNDSANSVAR ........................................................... 4

RESULTATER OG ANALYSER ......................................................................................... 5

FORRETNINGSMODEL ................................................................................................... 6

OVTEKST OG

EU-

RETNINGSLINJER

........................................................................................ 6

ESULTATER

.................................................................................................................. 6

CASE: ROCKWOOL INTERNATIONAL A/S ...................................................................... 8

POLITIKKER FOR SAMFUNDSANSVAR ......................................................................... 10

OVTEKST OG

EU-

RETNINGSLINJER

...................................................................................... 10

ESULTATER

................................................................................................................ 11

FRA POLITIK TIL HANDLING & EVENTUELLE PROCESSER FOR DUE DILIGENCE ........... 12

OVTEKST OG

EU-

RETNINGSLINJER

...................................................................................... 12

ESULTATER

................................................................................................................ 13

CASE: NOVO NORDISK A/S ...................................................................................... 14

RISIKO FOR NEGATIV PÅVIRKNING ........................................................................... 17

OVTEKST OG

EU-

RETNINGSLINJER

...................................................................................... 17

ESULTATER

................................................................................................................ 19

CASE: ALK ............................................................................................................. 21

NØGLEPRÆSTATIONSINDIKATORER, RESULTATER OG FORVENTNINGER .................... 24

OVTEKST OG

EU-

RETNINGSLINJER

...................................................................................... 24

ESULTATER

................................................................................................................ 25

CASE: ØRSTED A/S ................................................................................................. 27

INTERESSENTINDDRAGELSE ...................................................................................... 30

OVTEKST OG

EU-

RETNINGSLINJER

...................................................................................... 30

ESULTATER

................................................................................................................ 30

CASE: TDC GROUP .................................................................................................. 31

KLAGEADGANG........................................................................................................... 34

OVTEKST OG

EU-

RETNINGSLINJER

...................................................................................... 34

ESULTATER

................................................................................................................ 35

OPSAMLING OG OBSERVATIONER .............................................................................. 36

PSAMLING AF RESULTATER

............................................................................................... 36

UPPLERENDE OBSERVATIONER

........................................................................................... 37

UNDERSØGELSESDESIGN OG METODE ........................................................................ 38

REFERENCER .............................................................................................................. 43

BILAG ........................................................................................................................ 44

ILAG

–

CREENINGSRAMME OG SAMLEDE RESULTATER

............................................................. 44

Forord

Virksomheders samfundsansvar og indsatser for bæredygtighed har været på dagsordenen

siden etableringen

af FN’s Global Compact i 2000 og har i

løbet af de seneste 10 år udviklet

sig til CSR-indsatser, der sætter fokus på værdiskabelse for både den enkelte virksomhed og

samfundet som helhed.

Værdiskabelsen er knyttet til den positive påvirkning, virksomhederne kan have på omgivel-

serne. Det kan være i forhold til klimaforandringer, fx gennem forbedret affaldshåndtering,

genanvendelse af materialer og brug af vedvarende energi. Eller på det sociale område via

inklusion af udsatte borgere og flygtninge på arbejdsmarkedet, eller for at skabe sunde og

sikre arbejdspladser for medarbejdere.

Derudover skabes der værdi gennem reduktion af virksomhedens aktuelle og potentielle ne-

gative påvirkninger på samfundet. Det sidste er især tydeligt i leverandørkæden, hvor virk-

somhedernes samfundsansvar har været med til at sætte fokus på, hvordan man som virk-

somhed forebygger og afbøder menneskerettighedskrænkelser som moderne slaveri, børne-

arbejde, farlige arbejdsforhold og tvangsforflyttelse af mennesker. På miljøsiden opstår vær-

diskabelsen bl.a. gennem reduktion af brændstof, energi og CO2, forurening, fældning af

skove og udnyttelse af begrænsede ressourcer.

Med opdateringen i 2015 af årsregnskabslovens krav til redegørelse om samfundsansvar som

supplement til ledelsesberetningen, er der i de største danske virksomheder kommet øget

fokus på deres forretningsrelaterede påvirkning på mennesker, miljø og samfund.

Denne nye handlingsorienterede tilgang til samfundsansvaret vil fremadrettet kunne bidrage

med vigtige resultater, der gavner virksomhedens interessenter og det samfund, den er en

del af.

For at få et indblik i, hvordan de største danske virksomheder redegør for deres samfundsan-

svar, har Erhvervsstyrelsen bedt Carve Consulting om at udarbejde en undersøgelse af de

største danske virksomheders redegørelser for samfundsansvar. Der indgår 24 af de største

danske virksomheder i undersøgelsen.

Formålet med rapporten er således at undersøge, hvorvidt virksomhederne opfylder de lov-

bestemte krav til redegørelsen for samfundsansvar i årsregnskabslovens § 99 a, samt at ind-

samle og præsentere eksempler og cases, der kan bidrage til inspiration og fremme god prak-

sis i andre virksomheder.

I rapporten indgår derfor eksempler på, hvordan principper for

samfundsansvar kan omsættes til handlinger og målbare resultater på en måde, der er væ-

sentlig for forretningsdriften og samtidig gavner samfundet. De skal ses som konstruktive

forslag og inspirationskilder til

interessante og velunderbyggede redegørelser i de omkring

1000 virksomheder, der bliver omfattet af reglerne for regnskabsåret, der starter 1. januar

2018 eller senere.

Sammenfatning og konklusion

Med opdateringen af årsregnskabslovens § 99 a i 2015

blev der introduceret nye og skærpede

krav til både indholdet af redegørelsen for samfundsansvar og til de metoder, der skal benyt-

tes til planlægning af indsatsen og måling af dens resultater.

Denne undersøgelse belyser, hvordan 24 store, danske virksomheder har omsat årsregn-

skabslovens krav til en årlig redegørelse for deres samfundsansvar til strategi og praktiske

tiltag i virksomhedens drift og aktiviteter.

Formålet med rapporten er dels at undersøge hvorvidt virksomhederne opfylder de lovbe-

stemte krav til redegørelsen for samfundsansvar, dels at præsentere eksempler og cases, der

kan bidrage til inspiration og fremme god praksis i andre virksomheder.

Undersøgelsen afdækker med udgangspunkt i årsregnskabslovens § 99 a og suppleret med

retningslinjer fra EU-kommissionen om offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger om

virksomhederne oplyser om følgende elementer i deres redegørelse for samfundsansvar:

•

Forretningsmodel

Politikker for samfundsansvar

Fra politik til handling og eventuelle due diligence-processer

Risiko for negativ påvirkning

Nøglepræstationsindikatorer, resultater og forventninger til arbejdet fremover

Interessentinddragelse

Klageadgang.

Rapporten indeholder dels en kvantitativ screening af efterlevelse, som er præsenteret i dia-

grammer, dels en kvalitativ beskrivelse af observerede tilgange og metoder i rapporteringen.

Der er anvendt

screeningskriterier, hvoraf 10 er forankret i årsregnskabslovens § 99 a og

fem er inspireret af EU-retningslinjer og/eller internationale standarder for samfundsansvar.

De undersøgte virksomheder er afgrænset til virksomheder i regnskabsklasse D, der er note-

ret på Nasdaq OMX Copenhagens Large Cap Index, og har over 500 medarbejdere. Virksom-

hederne har været forpligtet til at efterleve de nye krav til redegørelse for samfundsansvar

siden 1. januar 2016. Dette er således en undersøgelse af de første regnskaber, der er aflagt

efter de nye regler. Afgrænsningen er foretaget af Erhvervsstyrelsen.

Det samlede billede viser, at 15 virksomheder (62,5 pct.) efterlever alle kravene i § 99 a. De

resterende ni virksomheder efterlever mellem otte og ni af kravene.

Langt størstedelen af virksomhederne oplyser om deres forretningsmodel (92 pct., 22 virk-

somheder). Det er dog vurderingen, at blot 58 pct. (14 virksomheder) bidrager til forståelsen

af koblingen mellem kerneforretning og samfundsansvar.

Alle virksomheder (100 pct.) oplyser om politikker på de fire områder. Der er 23 virksomheder

(96 pct.), der oplyser, hvordan politikker omsættes til handling. Dette sker gennem redegø-

relse for aktiviteter, der har fundet sted i løbet af året for at forebygge negative påvirkninger

på de fire politikområder og/eller styrke positive påvirkninger på disse områder.

Virksomhederne opfylder i overvejende grad kravet om oplysning om anvendte due diligence

processer (75 pct., 18 virksomheder) samt om redegørelse for deres væsentligste risici inden

for de fire politikområder (75 pct., 18 virksomheder). Der er 92 pct. af virksomhederne (22

virksomheder), der oplyser om, hvordan de håndterer identificerede risici.

Yderligere to screeningskriterier er anvendt i relation til risikohåndtering (baseret på EU-ret-

ningslinjerne), og det fremgår heraf, at 96 pct. (23 virksomheder) oplyser om branche- eller

geografisk bestemte risici, mens blot 54 pct. (13 virksomheder) oplyser, hvordan de vurderer

væsentligheden af identificerede påvirkninger.

Samtlige virksomheder gør brug af nøglepræstationsindikatorer inden for et eller flere af po-

litikområderne. Der er 96 pct. (23 virksomheder), der redegør for opnåede resultater inden

for de fire politikområder og 75 pct. (18 virksomheder), der oplyser om forventninger til ar-

bejdet fremover.

Endelig er der screenet for interessentinddragelse og oplysning om klageadgang. Begge kri-

terier falder udenfor kravene i årsregnskabslovens § 99 a, men er indeholdt i EU-retningslin-

jerne og i FNs Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv. Blandt de undersøgte virk-

somheder er der 79 pct. (19 virksomheder), der oplyser om samarbejde med interessenter

og forklarer, hvordan samarbejdet påvirker CSR-indsatsen, og 83 pct. (20 virksomheder),

oplyser om klageadgang. Det sidste er typisk knyttet til oplysning om indsatser ift. bekæm-

pelse af korruption og bestikkelse.

Rapporten præsenterer endvidere fem virksomheds-cases, der illustrerer god praksis på det

givne område. Rockwool International A/S-casen viser, hvordan forretningsmodel og sam-

fundsansvar kan gå hånd i hånd. I casen om Novo Nordisk A/S eksemplificeres det, hvordan

ledelsesmæssig og institutionel forankring af CSR-indsatsen er vigtig, for at omsætte politik

og strategi til handling. Med Ørsted som case vises hvordan nøglepræstationsindikatorer kan

bruges til at styre og fokusere indsatsen for samfundsansvar. TDC Group viser hvordan inte-

ressentinddragelse skaber værdi i forbindelse med kortlæggelse af risici og identifikation af

muligheder, mens ALK Abelló A/S viser, hvordan risikovurdrering kan kobles til virksomhe-

dens øvrige risikohåndtering og compliance-kultur.

Rapporteringspligt om samfundsansvar

Denne undersøgelse belyser, hvordan 24 store, danske virksomheder har omsat årsregn-

skabslovens krav til en årlig redegørelse for deres samfundsansvar til strategi og praktiske

tiltag i virksomhedens drift og aktiviteter. Undersøgelsen belyser dermed de første regnska-

ber, som er aflagt efter de nye regler.

Gennem virksomhedernes årsrapporter og CSR-rapporter for 2016 giver undersøgelsen ind-

blik i, hvordan mål og principper for samfundsansvar er indarbejdet i forretningsmodeller, i

politikker, procedurer og processer, og omsat til konkrete og målbare indsatser. De offentligt

tilgængelige årsrapporter og CSR-rapporter udgør dokumentation af disse indsatser.

På grundlag af disse rapporter har vi undersøgt, i hvilket omfang virksomhederne opfylder de

lovbestemte krav til redegørelsen, der blev indføjet i årsregnskabsloven i 2015, og som for

selskaber i regnskabsklasse D med over 500 ansatte har været gældende siden 1. januar

2016, mens de for virksomheder i regnskabsklasse D med under 500 ansatte samt virksom-

heder i regnskabsklasse C stor træder i kraft fuldt ud for regnskabsåret der begynder den 1.

januar 2018 eller senere. Vi har også undersøgt, hvordan disse virksomheder integrerer de

supplerende målsætninger, som er indeholdt i EU’s retningslinjer for ikke-finansiel

rapporte-

ring.

Nye krav til emner, risikovurdering og væsentlighed

Med implementeringen af EU-direktiv i årsregnskabsloven § 99 a (2015) blev der introduceret

nye og skærpede krav til både indholdet af redegørelsen for samfundsansvar og til de meto-

der, der skal benyttes til planlægning af indsatsen og måling af dens resultater.

Redegørelsen skal nu som minimum

oplyse om virksomhedens politikker og resultater på

områderne:

•

Miljø og klimapåvirkning

Sociale forhold og medarbejderforhold

Respekt for menneskerettigheder

Antikorruption og bestikkelse

For hvert politikområde skal det oplyses, om virksomheden har en politik på det pågældende

område, og hvad politikken i givet fald går ud på. En virksomhed kan dog fravælge at vedtage

sådanne politikker, men skal i så fald begrunde fravalget og oplyse herom i ledelsesberetnin-

gen for hvert enkelt område.

Udover dette tematiske fokus, introducerer de nye krav en systematisk og risikobaseret til-

gang til planlægning og udrulning af samfundsansvaret. De rapporteringspligtige virksomhe-

der skal således oplyse om, hvilke standarder, retningslinjer eller principper for samfundsan-

svar, som de eventuelt anvender, og hvordan systemer og procedurer bidrager til at omsætte

politikkerne til handling. En betydningsfuld del af planlægningen af disse indsatser er afdæk-

ningen af virksomhedens væsentligste risici for negativ påvirkning på miljø og mennesker

gennem processer for nødvendig omhu (due diligence). Sådanne vurderinger af væsentlighed

og risiko skal gennemføres i relation til de fire politikområder. Vurderingerne skal identificere

såvel potentielle som aktuelle risici, samt indsatser, der kan bidrage til at forebygge og afbøde

risiciene.

Redegørelsen om disse forhold er knyttet til et krav om transparens, der ligeledes er tydeligt

i forhold til måling af resultaterne af indsatserne for samfundsansvar. Virksomhederne skal

således oplyse om deres eventuelle brug af nøglepræstationsindikatorer.

Resultater og analyser

I de følgende fremlægges resultaterne af de analyser, der er foretaget på baggrund af de

indsamlede data. Dataindsamlingen er gennemført i efteråret 2017 og omfatter 24 danske

virksomheder med rapporteringspligt efter årsregnskabslovens § 99 a. Afsnittet er opdelt i

syv analyseområder:

Forretningsmodel

Politikker for samfundsansvar

Fra politik til handling og eventuelle due diligence-processer

Risiko for negativ påvirkning

Nøglepræstationsindikatorer, resultater og forventninger til arbejdet fremover

Interessentinddragelse

Klageadgang

Afsnittene indledes med lovteksten fra årsregnskabslovens § 99 a, stk. 2, efterfulgt af en

uddybende forklaring af kravet baseret på Erhvervsstyrelsens vejledning og bemærkningerne

til ændringsloven til årsregnskabsloven i 2015. Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en trin-for-

trin gennemgang af lovkravene, som er tilgængelig på www.samfundsansvar.dk. Denne vej-

ledning benævnes i rapporten som

Erhvervsstyrelsens vejledning

(Erhvervsstyrelsen 2016).

Herefter følger en henvisning til EU-kommissionens retningslinjer for ikke-finansiel rapporte-

ring (DG FISMA 2010:10). EU-retningslinjerne hviler på EU-direktivet 2014/95/EU om offent-

liggørelse af ikke-finansielle oplysninger, der er implementeret i dansk ret i årsregnskabslo-

vens §99 a. Nogle afsnit er endvidere suppleret med henvisninger til internationale CSR-

standarder

og retningslinjer, så som FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv

(UNGP), FN’s Global Compact (UNGC) og Global Reporting Initiative (GRI).

Efter introduktion til lovtekst, EU-retningslinjer m.m. præsenteres de screeningskriterier, der

er udarbejdet med henblik på at belyse området, samt en forklaring på, hvordan de er an-

vendt.

Hernæst følger en kvantitativ præsentation af resultaterne samt en kvalitativ beskrivelse af

observerede tilgange og metoder til rapportering. Den kvalitative beskrivelse er underbygget

med konkrete eksempler fra flere af de undersøgte virksomheder.

Endeligt er der knyttet virksomhedscases til fem af analyseområderne, der illustrerer god

praksis på det givne område.

Forretningsmodel

Lovtekst og EU-retningslinjer

ÅRL § 99 a, stk. 2, nr. 1.

Der skal gives en kort beskrivelse af virksomhedens forretnings-

model.

Virksomhederne skal kort beskrive deres forretningsmodel i den årlige redegørelse for sam-

fundsansvar.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget i 2015, at beskrivelsen af forretningsmodellen

skal bidrage til forståelsen af koblingen mellem strategi og kerneforretning og virksomhedens

tilgang til samfundsansvar. Beskrivelsen af forretningsmodellen bør derfor typisk inkludere

emner som fx forretningsområder, produkter og tjenesteydelser (Lovbemærkninger 2015).

I EU-retningslinjerne er kravet til beskrivelse af forretningsmodel formuleret således:

”En

virksomheds forretningsmodel beskriver, hvordan den skaber og bevarer værdi gennem sine

produkter eller

tjenesteydelser på længere sigt […] Eller udtrykt mere enkelt, hvad en virk-

somhed gør, og hvorfor og hvordan den gør det”

(DG FISMA 2017:10).

EU-retningslinjerne etablerer med det langsigtede perspektiv en bæredygtighedshorisont,

som i dag passer godt med FN’s verdensmål. Retningslinjerne anbefaler også, at virksomhe-

derne oplyser om deres vigtigste produkter og forklarer, hvordan disse opfylder forbrugernes

og brugernes behov, hvordan de er fremstillet, herunder om produktionstilgangen er konkur-

rence- og bæredygtig, samt hvordan produktet sælges, fx via særlige markedsforhold, hvor

virksomheden opererer (DG FISMA 2017).

Der er anvendt to screeningskriterier, som belyser opfyldelsen af kravet om beskrivelse af

forretningsmodel.

1a) Oplyser virksomheden om sin forretningsmodel?

1b) Bidrager beskrivelsen til forståelsen af koblingen mellem kerneforretning og

samfundsansvar?

Virksomheder, der oplyser om deres organisation, markeder og kunder, er vurderet som op-

fyldende i forhold til kriterium 1a, uanset om oplysningerne bidrager til forståelse af koblingen

med samfundsansvar. For at opfylde kriterium 1b, skal virksomhedens redegørelsen bidrage

til forståelse af koblingen mellem kerneforretning og samfundsansvar. I den samlede vurde-

ring af virksomhedernes efterlevelse af lovkravene, indgår alene kriterium 1a.

Resultater

Blandt de undersøgte virksomheder oplyser 92 pct. om deres forretningsmodel. Billedet ser

dog anderledes ud, når kerneforretning skal kobles til samfundsansvaret. Her er det kun 58

pct. af virksomhederne, der i tilstrækkelig grad redegør for koblingen mellem kerneforretning,

strategi og samfundsansvar.

Figur 1. Kriterium 1a: Oplysninger om for-

retningsmodel

Figur 2. Kriterium 1b: Kobling mellem ker-

neforretning og samfundsansvar

Virksomhederne placerer almindeligvis beskrivelsen af forretningsmodellen i begyndelsen af

rapporten og umiddelbart efter den administrerende direktørs beretning. Beskrivelserne fyl-

der sjældent mere end en side og indeholder gerne illustrationer og nøgletal.

De virksomheder, der er særligt gode til at beskrive koblingen mellem kerneforretning og

samfundsansvar, er samtidig de virksomheder, hvor bæredygtighedsmål er blandt eller inte-

greret i virksomhedens strategiske forretningsmål.

Flere virksomheder beskriver ikke koblingen til samfundsansvar, når de beskriver deres for-

retningsmodel. Koblingen berøres i stedet eksplicit i forskellige afsnit i rapporten. Denne frag-

menterede fremstilling er en udfordring for læseren og følger ikke EU-retningslinjernes anbe-

faling om, at væsentlige oplysninger bør gives i den relevante sammenhæng.

I følgende case illustrerer Rockwool International A/Ss rapportering god praksis i forhold til

kobling af samfundsansvaret til forretningsmodellen. Rockwool International A/S har identifi-

ceret forretningsmuligheder og kortlagt aktuelle og potentielle risici for negative påvirkninger

og vurderet hvordan det påvirker virksomhedens produktion, drift og omdømme i hele vær-

dikæden.

CASE: ROCKWOOL INTERNATIONAL A/S

Sammenkobling mellem forretningsmodel og bæredygtighed er det bærende fundament i

Rockwool International A/S’

kerneforretning og værdikæde. Langsigtet og ansvarlig forret-

ningsudvikling skabes bl.a. gennem cirkulær økonomi, hvor der tages ansvar for produkternes

livscyklus.

Fakta om Rockwool International A/S:

Cvr.nr.:54879415

Rockwool International A/S er en af verdens førende producenter af produkter baseret på

stenuld. Rockwool International A/S leverer isolerings- og systemløsninger til byggesek-

toren, gartneri- og transportsektoren. Organisationen har hovedkontor i Hedehusene med

over 10.000 ansatte og opererer i 37 lande med 28 fabrikker fordelt på tre kontinenter

(Europa, Nordamerika og Asien).

Bæredygtig forretningsmodel

Rockwool International A/S’

forretningsmodel fokuserer grundlæggende på, at stenuld pro-

dukter har en positiv indvirkning på samfundet.

Rockwool International A/S’

CSR-indsats er

forretningsdrevet og supplerer kerneforretningen, idet samfundsansvaret er tilpasset virk-

somhedens strategier, udfordringer og markedsrelationer.

”Vi skal være bæredygtige samtidig med, at vi driver vores forretning. Den eneste måde, det

får gennemslagskraft på, er ved at tage den forretningsmodel, vi har, og sørge for, at den er

bæredygtig,”

udtaler Dorte Vigsø, Senior Sustainability Advisor hos Rockwool International

A/S.

CSR-indsatsen er forankret i Rockwools

International A/S’

Group Sustainability og efterlever

UN Global Compacts 10 principper. Samtlige leverandører skal underskrive Rockwool Inter-

national

A/S’

Code of Conduct og på nuværende tidspunkt har 94 pct. af leverandørerne alle-

rede underskrevet. Leverandørernes opfyldelse af

Rockwool International A/S’

Code of Con-

duct bliver evalueret, og i 2016 blev der foretaget 116 leverandørevalueringer.

Fokus på det væsentlige

Bæredygtighed handler for Rockwool International A/S om langsigtet og ansvarlig forretnings-

udvikling. Rockwool International A/S har derfor valgt at fokusere på hele værdikæden for at

identificere virksomhedens væsentligste risici for negativ påvirkning samt interessante mu-

ligheder for at maksimere positive påvirkninger.

Rockwool International A/S har identificeret produktudvikling og produktanvendelse som et

væsentligt indsatsområde, hvor virksomheden har gode forudsætninger for at reducere ne-

gative påvirkninger og maksimere positive påvirkninger på miljø, mennesker og samfund.

Rockwool International A/S’

isoleringsløsninger bidrager til bæredygtigt byggeri, som måles

på tre dimensioner: den økonomiske, den sociale og den miljømæssige. Ifølge Dorte Vigsø,

Senior Sustainability Advisor hos Rockwool International A/S, bidrager produkterne til vedva-

rende energibesparelser og vedligeholdelsesfri løsninger og fremmer brandsikkerhed samt

bedre indeklima. Stenuld er desuden et genanvendeligt produkt med et lavt energi- og vand-

forbrug i produktets samlede livscyklus.

På den ene side har

Rockwool International A/S’

produkter en positiv påvirkning på miljø og

klima, da de bidrager til at løse en samfundsmæssig udfordring inden for klimaområdet. På

den anden side er produktionsprocessen meget energikrævende, idet det kræver høje tem-

peraturer at smelte sten om til fibre. Den energikrævende produktion medfører derfor en

negativ påvirkning på miljøet.

Rockwool International A/S har løbende fokus på at reducere produktionsprocessens miljøbe-

lastning gennem energibesparelser i produktionen, intensiveret genbrug og CO

-reducerende

produkter. Ressourceeffektivisering reducerer omkostninger og miljøpåvirkning. Geninveste-

ring og udvikling af bæredygtige produkter og tiltag skaber samtidig nye markedsandele for

virksomheden.

Cirkulær økonomi

–

et systemisk ansvar

Genanvendelse af byggematerialer er en grundsten i

Rockwool International A/S’

forretnings-

model. Rockwool International A/S har erklæret to mål frem mod 2030: at reducere eget

produktionsaffald med 85 pct. og tilbyde genanvendelsesordninger til deres kunder i 30 lande,

hvoraf de 15 ordninger skal være etableret i 2025.

For Rockwool International A/S er cirkulær økonomi en grundlæggende måde at drive forret-

ning på. Cirkulær økonomi bidrager til løsning af et affaldsproblem samtidig med, at det re-

ducerer frembringelse af råvarer og reducerer udgifter.

”Cirkulær økonomi er en god måde for os at forklare de positive samfundsmæssige aspekter,

der er

forbundet med det fundamentale i vores forretningsmodel,”

forklarer Dorte Vigsø, Se-

nior Sustainability Advisor hos Rockwool International A/S.

Som eksempel nævner hun, at Rockwool International A/S har fokus på byggeaffald, fordi det

udgør et miljømæssigt problem i byggesektoren. Fraskær af stenuldsprodukter fra fx taglæg-

ning tages tilbage fra byggepladserne og genanvendes i nye produkter. Det samme sker ved

renovering eller nedrivning af bygninger og huse, hvor brugt isolering indsamles og genan-

vendes i fremstilling af ny isolering.

Tre gode råd fra Rockwool International A/S

•

Kig på hele virksomhedens værdikæde fra vugge til grav.

Fokusér på virksomhedens væsentligste påvirkninger, og prioritér først dem, der giver

forretningsmæssigt mening.

Tænk de forretningsstrategiske mål og bæredygtighedsmålene sammen.

Læs mere om

Rockwool International A/S’

CSR-indsats:

Rockwool International A/S’

Sustain-

ability Report 2016

(se side 12).

Politikker for samfundsansvar

Lovtekst og EU-retningslinjer

ÅRL § 99 a, stk. 2, nr. 2.

Der skal gives oplysning om virksomhedens politikker for sam-

fundsansvar, herunder om eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for sam-

fundsansvar, som virksomheden anvender. Der skal som minimum oplyses om politikker

for miljø, herunder for at reducere klimapåvirkningen ved virksomhedens aktiviteter, soci-

ale forhold og medarbejderforhold, respekt for menneskerettigheder, antikorruption og be-

stikkelse. For hvert politikområde skal det oplyses, om virksomheden har en politik på det

pågældende område, og hvad politikken i givet fald går ud på.

Virksomhederne skal som minimum oplyse om politikker for:

•

Miljø, herunder for at reducere klimapåvirkningen ved virksomhedens aktiviteter

Sociale forhold og medarbejderforhold

Respekt for menneskerettigheder

Antikorruption og bestikkelse.

Af lovteksten fremgår det, at virksomheden ikke blot kan oplyse, at de har en politik, men

også skal redegøre for, hvad politikken går ud på.

Såfremt virksomheden ikke har politikker indenfor et eller flere af de førnævnte områder, skal

det oplyses i ledelsesberetningen, og der skal i medfør af § 99 a, stk. 3, gives en begrundelse

for fravalg for hvert enkelt politikområde.

EU’s retningslinjer

kvalificerer begrundelsen som

”en

klar og begrundet forklaring på, hvorfor [virksomheden] ikke forfølger sådanne politikker”

(DG FISMA 2017:10).

Ordet

politikker

skal forstås bredt, og i Erhvervsstyrelsens vejledning (2016) uddybes det, at

politikker kan være udformet som interne retningslinjer, målsætninger, strategier eller andre

dokumenter, der beskriver virksomhedens arbejde indenfor områderne.

I EU-retningslinjerne

beskrives bl.a., at ”Virksomhederne

bør offentliggøre væsentlige oplys-

ninger, som giver et retvisende

billede af deres politikker”.

Som led heri bør virksomhederne

offentliggøre væsentlige oplysninger om deres

”tilgang

til centrale, ikke-finansielle aspekter,

vigtigste målsætninger og om, hvordan de påtænker sig at opfylde disse målsætninger og

gennemføre disse planer”

(DG FISMA 2017: 10).

Der er anvendt to kriterier til at belyse virksomhedernes oplysning om brug af politiker:

2a) Oplyser virksomheden om sit arbejde med de fire områder?

2b) Hvis nej i 2a, begrunder virksomheden da sit fravalg for de områder, der ikke

arbejdes med?

Virksomheder, der på den ene eller anden måde oplyser om sit arbejde indenfor alle fire

områder, opfylder kriterium 2a. Virksomheder, der

ikke

oplyser om deres arbejde indenfor de

fire områder, opfylder således ikke kriterium 2a. Hvis virksomheden begrunder deres fravalg

af politik, dvs. opfylder kriterium 2b, er virksomheden vurderet som samlet set at efterleve

kravet om oplysning af politikker.

I vurderingen af de undersøgte virksomheders opfyldelsesgrad indgår ikke en vurdering af,

om et eventuelt fravalg er klart og tilstrækkeligt begrundet. Der er heller ikke foretaget en

kvalitativ vurdering af, om politikkerne er væsentlige og giver et retvisende billede af virk-

somhedens ledelse, målsætninger og planer.

Resultater

Hele 100 pct. af virksomhederne redegør for deres arbejde med de fire områder inden for

samfundsansvar: miljø og klima, sociale forhold og medarbejderforhold, menneskerettigheder

og antikorruption.

Figur 3. Kriterium 2a: Politikker for samfundsansvar

Virksomhedernes beskrivelse af deres arbejde med de fire politikområder varierer. Langt de

fleste gør brug af ordet

politik

eller

policy,

når de beskriver deres indsats i redegørelsen,

men der foreligger ikke nødvendigvis et separat politikdokument. Omfanget og opbygningen

af afsnittene, der beskriver politikken, varierer ligeledes. Beskrivelserne er sjældent læn-

gere end to sider, og ofte kombineres beskrivelsen af politikkerne med oplysninger om kon-

krete aktiviteter, der har fundet sted i regnskabsåret.

Nogle virksomheder opsummerer, hvad indsatsen på det givne område går ud på, og henviser

i øvrigt til deres politik på området. Carlsberg er blandt de virksomheder, der i CSR-rapporten

opsummerer deres indsatser indenfor de fire områder og henviser til virksomhedens politik-

ker.

Et andet eksempel på en systematisk tilgang er Novo Nordisk A/S rapport, der er opbygget

med de fire politikområder som omdrejningspunkt. Hvert kapitel indledes med en oversigt

over de politikker, der er relevante for det beskrevne område. I oversigten er der indsat

direkte links til politikkerne. Derudover indeholder rapporten en samlet oversigt og opsum-

mering af politikkerne.

Ingen af de undersøgte virksomheder gør konsekvent brug af lovtekstens terminologi og

navngiver kapitler eller afsnit i rapporten

”miljø og klima”, ”sociale forhold og medarbejder-

forhold”,

”menneskerettigheder” og ”antikorruption og bestikkelse”. Virksomhederne samler

almindeligvis politikområderne under andre og selvvalgte betegnelser. Overskriften

People

eller

Mennesker

kan således dække over virksomhedens arbejde med menneskerettigheder,

sociale forhold og medarbejderforhold, ligesom overskriften

Business Ethics

eller

Business

Integrity

kan dække området antikorruption og bestikkelse.

Selvom overskrifterne ofte fraviger lovtekstens beskrivelse af politikområderne, opstår der

sjældent tvivl om, hvilket politikområde, virksomheden oplyser om.

Fra politik til handling & eventuelle processer

for due diligence

Lovtekst og EU-retningslinjer

ÅRL § 99 a, stk. 2, nr. 3.

For hvert politikområde, jf. nr. 2, skal det oplyses, hvordan

virksomheden omsætter sin politik for samfundsansvar til handling, og der skal oplyses om

eventuelle systemer eller procedurer herfor. Der skal endvidere gives oplysning om an-

vendte processer for nødvendig omhu (»due diligence«), hvis virksomheden anvender så-

danne processer.

Virksomhederne skal redegøre for, hvordan deres politikker omsættes til handling. Derudover

skal de oplyse om de systemer og procedurer, de eventuelt anvender i den forbindelse, og

for processer for due diligence

–

eller rettidigt omhu - hvis de anvender sådanne.

Virksomhederne bestemmer selv detaljeringsgraden af oplysningerne, men de skal beskrive,

hvordan politikkerne gennemføres i handlinger (Erhvervsstyrelsen 2016).

Kravet om oplysning om, hvordan politik omsættes til handling, er ikke eksplicit beskrevet i

EU-direktivet (2014/95/EU) eller i EU-retningslinjerne. Det er til gengæld kravet om due dili-

gence.

Due diligence vedrører politikker, risikostyring og resultater, og due diligence-processer hand-

ler om at identificere, forebygge og afbøde eksisterende og potentielle negative påvirkninger.

(DG FISMA 2017).

Til at belyse virksomhedernes arbejde med at realisere deres politikker er der anvendt to

kriterier:

3a) Oplyser virksomheden om, hvordan politik omsættes til handling?

3b) Anvender og beskriver virksomheden processer for due diligence på et eller flere

af politikområderne?

Virksomheder, som beskriver konkrete aktiviteter, der har fundet sted i løbet af årsregnskabs-

året med henblik på at forebygge negative påvirkninger og/eller styrke positive påvirkninger

indenfor alle fire områder, er vurderet som værende opfyldende i forhold til kriterium 3a.

Virksomheder, der beskriver, hvordan de identificerer, forebygger og afbøder eksisterende og

potentielle negative påvirkninger indenfor et eller flere af politikområder, er vurderet som

værende opfyldende i forhold til kriterium 3b.

Resultater

Det er tæt på alle de undersøgte virksomheder, nemlig 96 pct., der oplyser, hvordan de om-

sætter deres politikker for samfundsansvar til handling. Virksomhederne beskriver generelt,

hvordan de omsætter deres politikker på de fire områder til handling, på en relevant og in-

formativ måde.

Antallet af virksomhederne, der anvender og beskriver processer for due diligence på et eller

flere af politikområderne, ligger derimod lavere og udgør 75 pct.

Figur 4. Kriterium 3a: Oplysninger om politik

og handling

Figur 5. Kriterium 3b: Processer for due dili-

gence

Det er meget forskelligt, hvordan virksomhederne beskriver, hvordan deres politikker om-

sættes til handling. Nogle virksomheder oplister diverse CSR-orienterede aktiviteter, der har

fundet sted, men uden at linke disse til en konkret målsætning. Som læser får man dermed

ikke indtryk af, at der er tale om en gennemtænkt strategisk indsats, men snarere en lidt

tilfældig omsætning af politikkerne.

Virksomheder med klart definerede politikker og målsætninger redegør ofte også mere præ-

cist for, hvordan deres politikker føres ud i livet. Dette gøres fx ved at præsentere information

om udførte aktiviteter på en klar og letforståelig måde og med brug af skemaer, illustrationer

og figurer.

Som eksempel kan nævnes Ørsted, der bl.a. har en målsætning om at bidrage til at skabe en

verden, der udelukkende forbruger grøn energi. For at opnå dette har virksomheden iværksat

fem programmer: 1) opførelse af havvind, 2) reduktion af prisen på havvind, 3) grønnere

kraftværker, 4) indkøb af certificeret biomasse og 5) grøn omstilling. I rapporten redegør

Ørsted for udførte aktiviteter under hvert program. Det bidrager til overskuelighed og tro-

værdighed og er samtidig letforståeligt.

Flere virksomheder oplyser om konkrete cases, der underbygger, hvordan strategi og politik

implementeres, og hvilke resultater der opnås på baggrund heraf. Det bidrager til klarhed og

overskuelighed.

TDC Group oplyser blandt andet om deres samarbejde med Specialisterne, en virksomhed for

personer med en diagnose indenfor autismespektrum, og beskriver den forretningsmæssige

værdi ved samarbejdet. Læs mere i TDC Groups CSR-rapport 2016, side 17.

A.P Møller-Mærsk beretter i deres redegørelse om indførelsen af en ny global barselspolitik.

A.P Møller-Mærsk beskriver dels den forretningsmæssige værdi ved politikken og præsenterer

derudover en medarbejders konkrete oplevelse med den nye ordning. Læs mere i A.P Møller-

Mærsks

Sustainability Report 2016,

side 29.

Lundbeck beskriver hvordan medarbejdere og ledere i deres danske og franske produktions-

anlæg, har deltaget i en proces, der havde til formål at identificere forbedringsmuligheder ift.

ergonomi. Lundbeck præsenterer processen som en win-win situation; arbejdsprocessen er

blevet mere skånsom

–

til fordel for medarbejderne og opgaven kræver nu blot én frem for

tre medarbejdere for at blive løst - til fordel for forretningen. Læs mere i

Lundbecks COP

2016,

side 10.

Nedenstående case viser, hvordan Novo Nordisk A/S har omsat politik til handling. Novo Nor-

disk A/S har identificeret forretningsmuligheder og risici, så politikkerne hænger sammen med

forretningsstrategien. Novo Nordisk A/S anvender og beskriver virksomhedens processer for

due diligence på alle fire politikområder. Institutionel forankring i organisationen sikres via

opbygning af forståelse for indsatsens indhold hos de ledere og medarbejdere, der skal im-

plementere og sikre overholdelse af due-diligence-processerne.

CASE: NOVO NORDISK A/S

Novo Nordisk A/S politikker for samfundsansvar tager afsæt i

FN’s retningslinjer om menne-

skerettigheder

og erhvervsliv og FN’s Global Compacts 10 principper. Disse principper er kon-

sistente med virksomhedens egne, og sikrer en systematik i tilgangen til operationalisering i

forretningspraksis. Værdianalyse sætter fokus på relevante indsatsområder, og ansvaret er

placeret på funktionsniveau for at sikre effektiv integrering af procedurer og processer.

Fakta om Novo Nordisk A/S:

Cvr-nr.: 24256790

Novo Nordisk A/S er en global lægemiddelvirksomhed der fremstiller insulin til behandling

af diabetes og arbejder derudover med behandling af andre kroniske sygdomme såsom

hæmofili, vækstforstyrrelser og overvægt. Novo Nordisk A/S har godt 42.000 ansatte med

hovedkvarter i Bagsværd og opererer i 79 lande. Novo Nordisk markedsfører deres pro-

dukter i mere end 170 lande.

Principper for samfundsansvar

Novo Nordisk A/S’ politikker for samfundsansvar dækker alle fire politikområder: miljø, men-

neskerettigheder, anti-korruption og medarbejderforhold. Inden for disse, er valgt følgende

fire temaer for aktiv håndtering af risici: global sundhed, klimaforandringer, vandknaphed og

mangfoldighed.

Af Novo Nordisk A/S’ COP-rapport 2016 fremgår en oversigt over hvordan virksomheden om-

sætter sin politik for samfundsansvar til handling, hvilke systemer og procedurer der er iværk-

sat, samt anvendte processer for due diligence. Oversigten følges op af en uddybende rede-

gørelse af indholdet for hvert politikområde.

Novo Nordisk A/S’ politikker for samfundsansvar dækker UN Global Compacts 10 principper

for samfundsansvar. De 10 principper har som udgangspunkt givet en veldefineret ramme til

udarbejdelse af specifikke politikker på alle fire områder. Det har været nyttigt for implemen-

teringen, at principperne harmonerer godt med den ledelsesfilosofi, som Novo Nordisk A/S

bygger sin virksomhed på, udtrykt som ’den tredobbelte bundlinje’ og et kodeks for mål,

værdier og adfærd, samlet i ’Novo Nordisk Way’. Tilsammen giver de

klare kriterier for, hvor-

dan virksomheden skal forholde sig til sit samfundsansvar som fundamentet for at drive en

virksomhed, der er profitabel og succesfuld på langt sigt.

”Principperne

er for mig en rettesnor for vores arbejde. De hjælper os til at afgøre, hvad der

er rigtigt og forkert, når vi skal træffe en beslutning og overveje, hvordan vi bedst afvejer

forskellige hensyn,”

udtaler Susanne Stormer, global chef for bæredygtighed hos Novo Nor-

disk A/S.

Kalibrering af bæredygtighed

Novo Nordisk A/S tredobbelte bundlinje består i en social, en miljømæssig og en økonomisk

bundlinje. Pointen er, at ved at tage hensyn til konsekvenserne for mennesker, samfund og

miljø, er der bedre grundlag for at bidrage til bæredygtig vækst og langsigtet succes.

Novo Nordisk A/S har målrettet forankret CSR-indsatsen i sin forretningsstrategi. Det inde-

bærer også, at alle data, som indgår i årsrapporteringen

–

finansielle, sociale og miljømæssige

–

underkastes det præcis samme kontrolmiljø.

Novo Nordisk A/S har med udgangspunkt i virksomhedens forretningsmodel identificeret po-

tentielle risici, som kan forhindre virksomheden i at nå sine mål og mulige indsatsområder,

som kan bidrage til forretningsresultater. Disse risici er identificeret ud fra en værdianalyse,

som danner grundlag for systematisk udvælgelse af relevante indsatsområder.

Novo Nordisk A/S foretager en kalibrering af de forretningsmæssige argumenter op imod

samfundets forventninger om virksomhedens samfundsansvar. Et af de erklærede mål frem

mod 2020 er, at elforsyningen til alle produktionsanlæg skal være baseret 100 pct. på ved-

varende energi

–

et mål som er ganske konkret at rapportere på. Novo Nordisk er på nuvæ-

rende tidspunkt nået op på 79 pct. De sidste ca. 20 pct. forventes nået, men fordrer at planer

og forhandlinger lykkes; etablering af vedvarende elforsyning på fabrikker verden over af-

hænger af tilgængeligheden af vedvarende energiløsninger i de pågældende lande.

Organisatorisk forankring

Novo Nordisk A/S politikker for samfundsansvar er vedtaget af den øverste ledelse. Udmønt-

ningen af samfundsansvaret er forankret i funktionsområder, som har ansvaret for at koordi-

nere på tværs i organisationen. Det sker gennem udvalg og komitéer, med repræsentation af

den øverste ledelse, som har til opgave at kontrollere, at strategien inden for de enkelte

politikområder realiseres.

Politikkerne for samfundsansvar er integreret i relevante procedurer og processer i den dag-

lige drift. Relevante medarbejdergrupper, fx i en HR-afdeling, eller en produktions- eller kva-

litetschef, har indflydelse på konkrete indsatser, fordi ansvaret for efterlevelse af politikkerne

lægges ud til de funktioner, som har ansvaret for arbejdet.

Eksempelvis blev udarbejdelsen af politik og handlingsplan for bl.a. dyrevelfærd til i tæt sam-

arbejde mellem medarbejdere i dyrestaldene og den centrale CSR-afdeling. På den måde

sikres organisatorisk styring og forankring omkring virksomhedens politikker og handlinger,

idet medarbejderne i den pågældende funktion får ansvar for opfyldelse og rapportering af

de opstillede mål.

Når politikkerne for samfundsansvar er implementeret, foretager CSR-afdelingen i samar-

bejde med relevante funktionsområder løbende opfølgning samt en årlig opsamling og rap-

portering. Fire gange om året gøres der status på de enkelte programmer, som vidererappor-

teres til den pågældende komité. Systematisk opfølgning på ledelsesniveau sikrer intern sty-

ring og koordinering på tværs samt ansvarlighed i forhold til politikker og handlinger for sam-

fundsansvar.

Læs mere om Novo Nordisk A/S CSR-indsats:

Novo Nordisk A/S Annual Report 2016

Novo

Nordisk A/S UN Global Compact Report 2016 (se

side 6-7).

Tre gode råd fra Novo Nordisk A/S:

•

Tag udgangspunkt i Global Compacts 10 principper som en ramme for CSR-indsatsen

og gør dem relevante i hverdagen.

Integrér CSR-indsatsen i strategiplanlægning og forretningsudvikling.

Sørg for at synliggøre kontinuitet og konsistens i rapporten.

Risiko for negativ påvirkning

Lovtekst og EU-retningslinjer

ÅRL § 99 a, stk. 2, nr. 4.

Der skal gives oplysning om de væsentligste risici i relation til

virksomhedens forretningsaktiviteter, herunder, hvor det er relevant og proportionalt, i re-

lation til virksomhedens forretningsforbindelser, produkter og tjenesteydelser, som inde-

bærer en særlig risiko for negativ påvirkning af de i nr. 2 nævnte områder. Der skal herun-

der gives oplysning om, hvordan virksomheden håndterer de pågældende risici. Oplysnin-

gerne skal gives for hvert enkelt politikområde.

Virksomhederne skal redegøre for deres væsentligste risici for negativ påvirkning på de fire

politikområder, dels i relation til egne forretningsaktiviteter, dels i relation til forretningsfor-

bindelser, hvor det er relevant og proportionalt. Der kan være tale om påvirkninger, der har

fundet sted, eller påvirkninger, der potentielt kan finde sted.

Redegørelsen for risikobilledet skal ikke være udtømmende, men fokusere på det

væsentlige.

Der er dermed en forventning om, at virksomhederne foretager en væsentlighedsvurdering

af identificerede risici. Det er ikke fastsat i loven, hvilke parametre virksomhederne kan an-

vende i vurderingen, men Erhvervsstyrelsen (2016) henviser til to parametre, der kan anven-

des: påvirkningens omfang og graden af alvor. Med påvirkningens omfang afdækkes, hvor

mange, der er berørt af risikoen eller vil kunne blive berørt, mens graden af alvor kræver

stillingtagen til, hvilke typer af menneskerettighedskrænkelser, miljøbelastning og korrupti-

onshændelser, virksomheden har risiko for at blive involveret i.

Tilsvarende parametre er beskrevet i UNGP principperne 14 og 24 (OHCHR 2011). Risikoens

alvorlighed skal efter disse retningslinjer bedømmes i forhold til omfang og rækkevidde af de

negative påvirkninger samt mulighederne for at afhjælpe påvirkningerne. Afgørende i forhold

til den sidste vurdering er, om risikoen er uafhjælpelig.

Med EU-retningslinjerne udstrækkes væsentlighedsvurderingen til at omfatte offentliggørelse

af en oversigt over både kort-, mellem- og langsigtede væsentlige risici (DG FISMA 2017).

Det er et gennemgående tema i EU-retningslinjerne, at de oplysninger, virksomhederne giver,

skal være væsentlige. Eksterne faktorer, der giver anledning til væsentlige risici for virksom-

heden, forventes derfor også oplyst, også selvom disse risici ikke er knyttet til virksomhedens

egne beslutninger og handlinger.

EU-kommissionen opfordrer i den sammenhæng til at se ud over virksomhedens egne aktivi-

teter og bl.a. inddrage branchespecifikke problemstillinger. Virksomhedens konkurrenter,

kunder eller leverandører kan allerede have identificeret branchespecifikke risici, som det kan

være relevant for virksomheden at forholde sig til. Tilsvarende kan det være relevant at af-

dække geografisk bestemte risici, som fx naturkatastrofer eller menneskerettighedskrænkel-

ser, der skyldes en stats aktiviteter, som en del af virksomhedens risikobillede.

Udover redegørelsen for risikobilledet skal virksomhederne redegøre for, hvordan de håndte-

rer de identificerede risici. Af såvel Erhvervsstyrelsens vejledning som EU-retningslinjerne

fremgår, at reaktionen på identificerede risici er håndtering og afbødning.

UNGP principperne 17-22 (OHCHR 2011) peger på forebyggelse og afbødning som relevante

redskaber til at håndtere potentielle risici og afhjælpning som reaktion på aktuelle risici. Der-

udover bør verifikation, dokumentation og kommunikation af hændelser og relevante afbød-

ninger indgå i risikohåndteringen.

Derudover forventes virksomhederne at forklare, hvordan væsentlige risici kan påvirke deres

forretningsmodel, aktiviteter og finansielle resultater og virkningerne af deres aktiviteter.

Til at belyse de undersøgte virksomheders redegørelse for deres væsentligste risici har vi

vurderet de offentliggjorte rapporter på baggrund af fire kriterier:

4a) Oplyser virksomheden om sine væsentligste risici for negativ påvirkning på de fire

politikområder?

4b) Oplyser virksomheden om branchespecifikke eller geografisk bestemte risici?

4c) Oplyser virksomheden, hvordan de vurderer væsentligheden af deres identifice-

rede påvirkninger?

4d) Oplyser virksomheden, hvordan de pågældende risici håndteres?

Virksomheder, der redegør for deres negative påvirkninger indenfor de fire områder, er vur-

deret som opfyldende i forhold til kriterium 4a. Det skal fremgå tydeligt, at virksomhederne

har forholdt sig til deres samlede risikobillede for politikområderne og ikke blot inden for

udvalgte emner på tværs af områderne.

Virksomheder, der beskriver branchespecifikke eller geografisk bestemte risici, er vurderet at

opfylde kriterium 4b.

I de fleste store virksomheder indgår risikovurdering af forhold, der kan påvirke økonomi og

kerneforretning negativt almindeligvis i den strategiske planlægning og daglige drift. Den type

risikovurdering, som § 99 a lægger op til, adskiller sig imidlertid fra anden forretningsmæssig

risikovurdering. Lovteksten lægger således vægt på virksomhedens påvirkninger

udadtil

fremfor påvirkninger på virksomheden selv. Eksterne påvirkninger på mennesker, miljø og

samfund vil dog typisk også indebære en betydelig risiko for negativ påvirkning på virksom-

hedens omdømme, økonomi og kerneforretning.

Da risikovurderingerne formidles i mange forskellige formater

–

både med hensyn til indhold

og omfang - er vurderingen af opfyldelse af lovkravet suppleret med kriterium 4c. Kriteriet

belyser, om virksomhederne oplyser om, hvilken form for risikovurdering, de udfører. Denne

information er relevant for læserens mulighed for at vurdere væsentligheden af de oplyste

risici og deres betydning for virksomheden. Virksomheder, der oplyser, hvordan de vurderer

væsentligheden af deres risici, er følgeligt vurderet som opfyldende i forhold til kriteriet.

Det sidste kriterium 4d belyser, hvorvidt risiciene håndteres. For at opfylde kriteriet skal virk-

somheden have beskrevet, hvordan de tager hånd om identificerede risici.

Resultater

Der er 18 (75 pct.) virksomheder, der oplyser om deres væsentligste risici for negativ påvirk-

ning på de fire politikområder, og 92 pct. om hvordan risici håndteres. Dette omfatter både

potentielle og aktuelle påvirkninger samt risici, der kan påvirke forretningsmodel, aktiviteter

og finansielle resultater.

Hele 92 pct. oplyser om branchespecifikke eller geografisk bestemte risici. Det er derimod

kun halvdelen af virksomhederne (54 pct.), der oplyser, hvordan de vurderer væsentligheden

af de identificerede påvirkninger.

Figur 6. Kriterium 4a: Oplysninger om risici

Figur 7. Kriterium 4b: Oplysning om bran-

che eller geografisk bestemte risisci

Figur 8. Kriterium 4c: Vurdering af væsent-

lighed af negative påvirkninger

Figur 9. Kriterium 4d: Virksomhedernes

håndtering af risici

Der er sket en udvikling i virksomhedernes vilje til at oplyse om negative påvirkninger i det

seneste år. I rapporten ”Er vi parate til de nye lovkrav? Danske Virksomhedernes CSR-rap-

portering” (Carve

Consulting 2016) var netop kravet om oplysning af negative påvirkninger,

det som færrest virksomheder opfyldte. Blot 31 pct. af de undersøgte 32 virksomheder med

rapporteringspligtig fra 2016 oplyste om deres negative påvirkninger på politikområderne i

Carves undersøgelse.

Der er stor variation fra virksomhed til virksomhed og sektor til sektor, hvilke potentielle og

aktuelle negative påvirkninger, der er identificeret. Flere af virksomhederne fremhæver dog

flere af følgende områder som opmærksomhedsområder i forhold til negativ påvirkning:

•

Medarbejdernes sikkerhed og trivsel

Arbejdsliv (retfærdige og gunstige vilkår)

Lønninger (lige løn for lige arbejde, muligheder for forfremmelse)

Fagforeningsfrihed

Privatlivsbeskyttelse

Diskrimination

Skattepraksis

Forretningspartneres adfærd

Medarbejdere og partneres brud på adfærdskodeks (korruption)

Påvirkning på biodiversitet

Vand- og energiforbrug

CO2-udledning

Forsyningssikkerhed (el, vand, varme)

Ingen virksomheder præsenterer kort-, mellem- og langsigtede risici, som EU-retningslinjerne

opfordrer til. Virksomhederne skelner ligeledes sjældent mellem aktuelle og potentielle risici

og italesætter oftest påvirkninger bredt. Det skal dog bemærkes, at EU-retningslinjerne først

blev offentliggjort efter virksomhederne aflagde regnskab for 2016.

Virksomhederne redegør derimod typisk eksplicit for, hvordan de håndterer påvirkningerne.

Det gør de fx ved at beskrive konkrete tiltag, der har til formål at eliminere eller minimere

påvirkningen.

Som eksempel kan nævnes medicinalvirksomheden ALK-Abelló, der arbejder med forebyg-

gelse, diagnostik og behandling af allergi. ALK-Abellós medarbejdere er eksponeret for kon-

centrerede allergener i fremstillingsprocessen af deres produkter, hvilket kan resultere i en

akut allergisk reaktion eller udvikling af allergi. En af virksomhedens kerneaktiviteter kan med

andre ord negativt påvirke deres medarbejderes sundhed. ALK-Abelló fortæller åbent om ri-

sikoen og oplyser, at virksomheden fører tæt kontrol med denne type aktiviteter og i øvrigt

forsøger at håndtere påvirkningen ved at udføre allergitest, implementere træningsprogram-

mer og informationskampagner.

Se Alk Abello’s

Sustainability Report 2016, side 4.

Et andet eksempel er Scandinavian Tobacco Group. Virksomheden oplyser, at der er en risiko

for børnearbejde på deres leverandørers plantager. Denne risiko håndteres via dialog med og

feltbesøg hos leverandørerne samt igennem et samarbejde med nonprofit-organisationen

Eli-

minating Child Labour in Tobacco Growing (ECLT),

der laver fortalerarbejde og forskning på

området. Se Scandinavian Tobacco Groups

Annual Report 2016,

side 35.

Som berørt tidligere er variationen stor i forhold til, hvilke parametre og hvilken metode virk-

somheder anvender i risikovurderinger. Da det er relevant for en flerhed af interessenter, fx

de, der er berørt af påvirkningerne, investorer eller samarbejdspartnere, at få indsigt i, hvor-

dan virksomhederderes væsentlighedsvurdering, er det bemærkelsesværdigt, at kun ca. halv-

delen af de undersøgte virksomheder redegør for deres metode og væsentlighedskriterier.

Selvom virksomhederne generelt er gode til at oplyse om deres væsentligste påvirkninger og

forklare, hvordan de håndterer dem, er det svært for læseren at vurdere, hvorvidt de frem-

hævede risici udgør de væsentligste risici for virksomheden.

De virksomheder, der oplyser, hvordan de vurderer væsentlighed, gør i nogle tilfælde brug af

Global Reporting Initiative’s metode for væsentlighedsvurderinger (materiality

assessments)

(GRI 2017) og i andre tilfælde præsenterer de en væsentlighedsmatrix, der ofte indeholder

en version af disse to parametre:

a) betydning for kerneforretningen

b) betydning for virksomhedens interessenter (kunder, medarbejdere, investorer m.fl.).

A.P Møller-Mærsk er blandt de virksomheder, der oplyser, hvordan de vurderer væsentlighed.

Virksomheden beretter, at de har forladt brugen af et væsentlighedsmatrix og i stedet arbej-

der henimod en model, hvor væsentlighed vurderes i forhold til dimensionerne

Responsibility,

Shared value

Risk.

Responsibility

omhandler A.P Møller-Mærsks risici for negative påvirkninger på miljø, menne-

sker og samfund.

Shared value

omhandler identificering af aktiviteter, der bidrager til løsning

af samfundsmæssige udfordringer og samtidig giver et positivt afkast for virksomheden.

Risk

omfatter identificering af risici, der kan påvirke omdømme og virksomhedens økonomi nega-

tivt.

De tre dimensioner er beskrevet klart og præcist i rapporten og sætter læseren i stand til at

vurdere, hvorvidt de identificerede risici er væsentlige. Se A.P Møller-Mærsks

Sustainability

Report 2016,

side 6-7.

I følgende case viser ALK, hvordan virksomheden har kortlagt arbejdet med samfundsansvar

som led i en prioritering af indsatsen. ALK rapporterer på de væsentligste risici i relation til

virksomhedens kerneforretning, og om de indebærer aktuelle og potentielle risici for negativ

påvirkning på de fire politikområder. Formålet med rapporteringen er desuden at højne med-

arbejdere og lederes opmærksomhed på virksomhedens arbejde med samfundsansvar.

CASE: ALK

Identificering og håndtering af risici og due diligence processer sikres hos ALK gennem for-

ankring i de dele af organisationen, der har ansvar for at håndtere risici i den daglige drift.

Virksomhedens interne CSR-komité bidrager samtidig til en struktureret proces omkring ak-

tiviteterne for samfundsansvaret.

Fakta om ALK:

Cvr. nr.: 63717916

ALK er en global og forskningsdrevet medicinalvirksomhed, som beskæftiger sig med be-

handling, forebyggelse og diagnostik af allergi og astma. Virksomheden har hovedkontor i

Hørsholm og har omkring 2.300 medarbejdere samt datterselskaber, produktion og distribu-

tører over hele verden.

Ramme for rapporten

ALK

har siden 2009 baseret virksomhedens politikker for samfundsansvar på FN’s Global

Compacts ti principper inden for følgende fire indsatsområder: arbejds- og menneskerettighe-

der, miljø og anti-korruption. Virksomheden har desuden forpligtet sig til at integrere og ar-

bejde med FN’s verdensmål i hele organisationen og på tværs af funktioner.

Verdensmålene giver et tematisk grundlag for ALKs CSR-rapportering og har bidraget til ty-

deliggørelse og prioritering af CSR-indsatsen. Indsatsområderne udgøres af følgende seks

udviklingsmål: sundhed og trivsel, anstændige jobs og økonomisk vækst, ansvarligt forbrug

og produktion, klimaindsats samt fred, retfærdighed og retfærdige institutioner.

”Verdensmålene

giver nogle knager at hænge aktiviteterne op på. Verdensmålene er derfor

helt rigtige at rapportere på for en lille virksomhed som vores, hvor CSR hverken har sin egen

afdeling eller sit eget budget. Det er en kæmpe hjælp at have nogle rammer at læne sig op

ad, som resten af verden også læner sig op ad,”

fortæller Heidi Vilsfort, Internal Communi-

cations Manager hos ALK.

Håndtering af CSR-risiko

ALK etablerede i forbindelse med de nye krav til CSR-rapportering i Årsregnskabslovens § 99

a en intern CSR-komité. Den har som et af sine formål at skabe en struktureret proces for

prioritering og handlingsplaner på de fire indsatsområder. CSR-komitéen er sammensat af

repræsentanter for henholdsvis HR, Internal Communications, Legal, EHS (environment,

health, safety) og Procurement.

I samarbejde med ALK Risk Committee foretager CSR-komitéen årlige vurderinger af såvel

aktuelle som potentielle negative og positive påvirkninger gennem hele værdikæden. På den

baggrund identificeres de områder, hvor negative påvirkninger kan reduceres eller undgås,

og positive indvirkninger kan øges. Prioriteringen af de identificerede risici besluttes af Board

of Management. Risikovurderingen udføres som led i fastsatte due diligenceprocesser, der

også kan opfange risici mellem de årlige vurderinger.

CSR-komitéen mødes fire gange i kvartalet og har til opgave at formidle virksomhedens poli-

tikker for samfundsansvar såvel internt til medarbejderne som eksternt til leverandører og

samarbejdspartnere. I CSR-komitéen fokuseres indsatsen ved at prioritere de områder, der

kræver ekstra opmærksomhed, bl.a. på grund af risikovurderingen.

CSR-komitéens repræsentanter skal sikre, at retningslinjerne for de fire politikområder er

forankret internt i organisationen på de områder, hvor de har ansvaret i den daglige drift.

Repræsentanterne er derfor med til at definere målsætninger for de fire indsatsområder, at

give input i forhold til identifikation og at håndtere såvel positive som negative påvirkninger.

Branche- og landespecifikke risikovurderinger indhentes i samarbejde med nøgleinteressenter

både i Danmark og udlandet. Der foregår i denne proces en løbende risikovurdering

–

fra frø

til produkt

–

om forholdene på fx fabrikkerne, herunder om de lever op til de forventede krav

om kvalitet, arbejdsforhold og sikkerhed, og hvordan leverandørerne håndterer korruption,

når de opererer i risikofyldte områder.

Organisationen skal forstå budskabet

For ALK er det af væsentlig betydning at skabe opmærksomhed og forståelse for retningslin-

jernes indhold hos de ledere og medarbejdere, der skal implementere og sikre overholdelse

af virksomhedens due diligence processer.

”Kommunikation er utroligt vigtigt.

Det handler om at gøre indsatsen forståelig for alle i or-

ganisationen, lige fra produktion til ledelsesniveau. Det handler om at oversætte politikkerne

og gøre det håndgribeligt, så alle kan forstå budskabet,”

siger Darjana Kalember, CSR &

Internal Communications Consultant hos ALK.

ALK understreger således vigtigheden i at træne, kommunikere og involvere både ledere og

medarbejdere i arbejdet med sikre, at politikkerne for samfundsansvar bliver en naturlig del

af organisationens hverdag. Eksempelvis har ALK på området for antikorruption udarbejdet

en test og case situationer, der ligger tæt op ad virkeligheden i ALK, for på den måde at træne

medarbejderne i hvilke regler der gælder på området, og hvordan de skal håndtere eventuelle

risici.

Kultur for compliance

Risikoforebyggende foranstaltninger sikres ved hjælp af forskellige initiativer. ALK har som

led i processen for risikoafdækning hos leverandører fx indarbejdet klausuler i kontrakterne,

der styrker virksomhedens og leverandørernes kultur for compliance.

Som led i virksomhedens whistle-blower ordning har ALK oprettet en Alertline, som er en

hotline, medarbejderne kan ringe anonymt til i tilfælde af etiske, forretnings- eller lovgiv-

ningsmæssige overtrædelser. I 2017 blev der ikke rapporteret nogle opkald. CSR-komitéen

vil derfor undersøge, hvad årsagen til dette skyldes.

ALKs aktive arbejde med CSR har givet organisationen praktisk erfaring med håndtering af

de udfordringer, som følger med samfundsansvaret. De nye krav til oplysning af risici og

beskrivelse af due diligence har udfordret virksomheden til at planlægge indsatsen med poli-

tikker for samfundsansvar mere strategisk. Rapporteringsprocessen har bidraget til større

bevidsthed om identificerede risici, hvordan de adresseres, samt hvordan der følges op på de

mål, virksomheden har sat for CSR-indsatsen.

Tre gode råd fra ALK:

•

Anvend verdensmålene som ramme for rapporteringen.

Skab forankring af virksomhedens CSR-vision i topledelsen.

Sørg for at forankre risikovurderingen i de dele af organistaionen, der er ansvarlig for

at håndtere risici i den daglige drift.

Læs mere om ALKs CSR-indsats:

ALK CSR rapport 2016

Nøglepræstationsindikatorer, resultater og

forventninger

Lovtekst og EU-retningslinjer

ÅRL § 99 a, stk. 2, nr. 5.

Der skal gives oplysning om virksomhedens anvendelse af

eventuelle ikke finansielle nøglepræstationsindikatorer, som er relevante for specifikke for-

retningsaktiviteter.

ÅRL § 99 a, stk. 2, nr. 6.

Der skal gives oplysning om virksomhedens vurdering af, hvilke

resultater der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar i regn-

skabsåret, og virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover. Oplysningerne

skal gives for hvert enkelt politikområde, jf. nr. 2.

Virksomhederne skal redegøre for anvendelse af nøglepræstationsindikatorer. Som det ses af

lovteksten, er kravet ikke obligatorisk, men skal kun opfyldes, hvis virksomheden har valgt

at arbejde med indikatorer til måling af specifikke forretningsaktiviteter.

Derudover skal de rapporteringspligtige virksomheder oplyse om de resultater, der er opnået

som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar, og om eventuelle forventninger

til indsatsen fremover.

Ikke-finansielle nøglepræstationsindikatorer har til formål at gøre virksomhedens indsats og

resultat i forhold til samfundsansvar målbare. Virksomheden har ikke pligt til at anvende

nøglepræstationsindikatorer, men såfremt de anvendes, skal der oplyses om dem.

EU-retningslinjerne anbefaler virksomhederne at benytte almindeligt anerkendte og udbredte

indikatorer, da dette muliggør sammenlignelighed blandt virksomheder i samme værdikæde

eller branche. Virksomhederne opfordres derudover til konsekvent brug af ensartede indika-

torer fra en rapporteringsperiode til den næste for at synliggøre fremskridt og tendenser (DG

FISMA 2017).

Oplysning om opnåede resultater hænger naturligt sammen med anvendelsen af indikatorer,

men da der ikke er et krav om anvendelse af indikatorer, kan virksomhederne vælge at oplyse

om resultater uden brug af indikatorer, fx ved kvalitative beskrivelser og cases.

Resultater kan derfor være både positive og negative, kvalitative og kvantitative (Erhvervs-

styrelsen 2016).

De undersøgte virksomheders anvendelse af nøglepræstationsindikatorer og resultatbeskri-

velser er vurderet på baggrund af tre kriterier:

5a) Anvender og oplyser virksomheden om nøglepræstationsindikatorer for et eller

flere af politikområderne?

5b) Oplyser virksomheden om opnåede resultater indenfor de politikområder, som

virksomheden arbejder med?

5c) Oplyser virksomheden om eventuelle forventninger til arbejdet fremover?

Virksomheder, der redegør for målbare indikatorer for et eller flere af politikområderne, er

vurderet som opfyldende i forhold til kriterium 5a.

Virksomheder, der oplyser om status på indikatorerne for det indeværende år eller på anden

måde beskriver, hvilke resultater, der er opnået som følge af indsatsen, er vurderet som

opfyldende i forhold til kriterium 5b.

Virksomheder, der beskriver målsætninger, planlagte aktiviteter eller lignende for det kom-

mende år, er vurderet som opfyldende i forhold til kriterium 5c. Informationen skal være

oplyst for de områder, som virksomheden oplyser, at de arbejder med, dvs. som udgangs-

punkt for de fire politikområder.

Resultater

Samtlige virksomheder (100 pct.) anvender og oplyser om nøglepræstationsindikatorer inden

for et eller flere af politikområderne.

Når det kommer til at oplyse om opnåede resultater inden for de politikker, som den respek-

tive virksomhed arbejder med, er procentsatsen også høj. 96 pct. oplyser således om resul-

tater ved hjælp af indikatorer. Færre (75 pct.) oplyser om deres eventuelle forventninger til

arbejdet fremover.

Figur 11. Kriterium 5a: Anvender virksom-

hederne KPI'er

Figur 10. Kriterium 5b: Oplysninger om re-

sultater

Figur 12. Kriterium 5c: Virksomhedernes

forventninger til arbejdet fremover

Antallet af anvendte indikatorer varierer betydeligt blandt de undersøgte virksomheder. Nogle

virksomheder anvender blot et par stykker, mens andre redegør for et tocifret antal indika-

torer.

Flere virksomheder visualiserer status på deres indikatorer ved hjælp af diagrammer og ta-

beller. Der er også eksempler på rapporter, der indeholder en samlet oversigt over indikato-

rerne i en statusopgørelse. Se fx Rockwool International A/S’

Sustainability Report 2016,

34-35 eller Carlsberg Groups

Sustainability Report 2016,

s. 49-56. Oversigterne er enten

vedlagt som bilag til rapporten eller introduceres i forbindelse med hvert politikområde.

På miljø- og klimaområdet har mange virksomheder målsætninger og indikatorer for:

•

Energiforbrug

Opnåede energibesparelser

Vandforbrug

Opnåede vandbesparelser

CO2-udledning

NOx- og SOx-udledning

Affaldshåndtering (fx opdelt på volumen, genanvendelse og genbrug)

Virksomhederne opstiller ofte målsætninger og indikatorer i forhold til sociale forhold, med-

arbejderforhold og menneskerettigheder med udgangspunkt i disse emner:

•

Medarbejderomsætning (fx opdelt på tilgang/afgang, køn, alders- og uddannelses-

grupper)

Ledelsens sammensætning (fx opdelt på køn, jf. § 99 b, og alder)

Medarbejdertilfredshed

Stressniveau

Undervisning og efteruddannelsesmuligheder (timer/medarbejder)

Sygefravær

Ulykker og dødsfald

Diskrimination (antal tilfælde)

Leverandører screenet for menneskerettighedsrisici

Ofte forekommende målsætninger og indikatorer i forhold til antikorruption og bestikkelse er:

•

Antal medarbejdere og ledere, der har gennemgået træning i anti-korruption og be-

stikkelse

Afholdte oplysningskampagner

Antal klager/henvendelser i whistleblower og hotlines

Leverandører screenet for korruptionsrisici

Beskrivelse af whistleblowerordning

Udover ovenstående eksempler på ikke-finansielle indikatorer er der også mange virksomhe-

der, der vælger at præsentere enkelte finansielle indikatorer, fx årets omsætning, i deres

redegørelse for samfundsansvar.

Samlet set supplerer og kombinerer virksomhederne gerne selv-udviklede, virksomhedsspe-

cifikke indikatorer eller standardiserede indikatorer, der er er tilpasset virksomheden. Mange

benytter dog alment udbredte og anerkendte indikatorer hentet fra internationale standarder

som fx Global Reporting Initiative.

I betragtning af den udbredte anvendelse af nøglepræstationsindikatorer er det bemærkel-

sesværdigt, at en fjerdedel af virksomhederne (25 pct.)

ikke

redegør for deres forventninger

til arbejdet fremover.

Novozymes er blandt de virksomheder, der oplyser om forventninger til fremtiden. Virksom-

hedens redegørelse for samfundsansvar er integreret i årsrapporten, der bl.a. informerer om

virksomhedens langsigtede finansielle- og ikke-finansielle målsætninger. For hver målsætning

redegør Novozymes kvantitativt og kvalitativt for status i indeværende regnskabsår samt for

planlagte aktiviteter i arbejdet fremover. Dette er endvidere suppleret af et afsnit om forvent-

ninger (Outlook), hvor der præsenteres kvantitative målsætninger for 2017 og frem mod

2020.

I følgende case udviser Ørsted A/S god praksis i forhold til rapportering på anvendelse af

nøglepræstationsindikatorer. Ørsted A/S rapporterer på indikatorer på alle fire politikområder

til at styre indsatsen for samfundsansvar og til at understøtte og muliggøre konkrete hand-

linger. Konkrete måltal gør indsatsen målbar og rapportering på indikatorer uden mål skaber

transparens over for investorer og øvrige interessenter.

CASE: ØRSTED A/S

Ørsted A/S anvender nøglepræstationsindikatorer til at måle resultaterne af virksomhedens

strategi og handlinger. Årlige revurderinger af virksomhedens indikatorer sikrer en systema-

tisk proces for efterlevelse af målsætninger og datakvalitet.

Fakta om Ørsted A/S:

Cvr.nr.: 36213728

Ørsted A/S udvikler, opfører og driver havvindmølleparker, bioenergiværker og innovative

løsninger, som omdanner affald til energi, og forsyner sine kunder med intelligente energi-

produkter. Ørsted A/S har 5.600 medarbejdere og hovedsæde i Danmark. I 2016 havde

koncernen en omsætning på 61 milliarder kroner.

Grøn målsætning er kerneforretning

Ørsted A/S, det tidligere DONG Energy, frasolgte i 2017 sine produktionsaktiviteter inden for

olie og gas og satser i dag primært på at levere grøn energi. Ørsteds grønne målsætninger er

kerneforretning: I 2025 har Ørsted A/S en ambition om, at deres installerede havvindkapaci-

tet skal levere grøn strøm til 30 millioner mennesker, og sat et mål om helt at stoppe brugen

af kul i 2023.

Ørsted

A/S’ bæredygtighedsstrategi er på linje med FN’s verdensmål og UN Global Compacts

10 principper. Strategien er bygget op omkring 20 bæredygtighedsprogrammer, som er ka-

tegoriseret i overordnende emneområder. Med udgangspunkt i bæredygtighedsprogram-

merne fremhæver Ørsted A/S de prioriteter, der er væsentligst for virksomheden. Den interne

styring og rapportering er også systematiseret efter programformatet.

Indikatorer for bæredygtighed

Ørsted A/S opstiller en række ikke-finansielle indikatorer til bæredygtighedsprogrammerne.

Målene forankres i den øverste ledelse og understøttes af nøglepræstationsindikatorer for

strategisk at kunne styre udvikling og fremdrift af virksomhedens indsats for samfundsansvar.

”Det er lettere at tage fat på performance, når man ved, hvordan man performer,”

udtaler

Christine Sobieski, Senior Sustainability Advisor hos Ørsted A/S.

Ørsted A/S offentliggør i alt mere end 100 ikke-finansielle indikatorer. Disse fremgår af Susta-

inability Performance-rapporten, som udgør et supplement til bæredygtighedsrapporten.

Blandt disse er de væsentligste nøgleindikatorer valgt til at sikre mål og resultatstyring på de

enkelte bæredygtighedsprogrammer.

Gennemsigtighed for målopfyldelse

De opnåede resultater i bæredygtighedsindsatsen vurderes ud fra indikatorer og konkrete

målsætninger på de vigtigste indikatorer. Indikatorer uden mål rapporteres af hensyn til gen-

nemsigtigheden over for investorer og andre interessenter. Under hvert bæredygtighedspro-

gram er der indikatorer, som ikke har konkrete mål, men hvor udviklingen og forventninger i

stedet beskrives.

Ørsted

A/S’

indikatorer og oplysning om resultater giver overblik over udviklingen for sam-

fundsansvaret og transparens i forhold til såvel fremskridt som manglende målopfyldelse på

bæredygtighedsprogrammerne.

Systematisk genbesøg

Ørsted A/S foretager systematisk genbesøg af bæredygtighedsprogrammerne ved en årlig

væsentlighedsvurdering. Der gennemføres som led heri interne workshops, hvor temaerne

revurderes i forhold til strategi og interessenter, herunder investorer. Ørsted A/S’ sustainabi-

lity-afdeling vurderer efterfølgende, om programmerne adresserer temaerne. Herefter inklu-

deres, opdateres eller udgår indikatorer, hvis de ikke længere findes væsentlige.

Processen følger et årshjul, hvor indføjelse af nye indikatorer og bestemmelse af tilhørende

regnskabsprincipper typisk sker om foråret. Indikatorerne er derefter klar til rapporterings-

brug fra det følgende årsskifte. Dog kan enkelte nye indikatorer være så afgørende, at de

introduceres hurtigere i rapporteringen, fx i kølvandet på en forretningsstrategisk proces.

Denne fleksibilitet er vigtig for at sikre, at datasættet altid følger forretningens fokus.

Ørsted A/S fremlægger regnskabsprincipper på alle deres indikatorer og anvender et centralt

dataindsamlingssystem, som konsoliderer data fra hele virksomheden. Kontrolmekanismer

sikrer både datakvalitet samt standardisering af rapporteringsprocessen. Markante udviklin-

ger rapporteres ind til det centrale dataindsamlingssystem, således at der fra central hånd

kan redegøres for disse i den årlige bæredygtighedsrapport.

Balancen mellem for meget og for lidt

I forbindelse med rapporteringsprocessen har Ørsted A/S tilstræbt at finde balancen mellem

for meget og for lidt information:

”Interessenter vil

ofte fortælle, at jo mere information vi kan give, jo bedre, men man risikerer

at drukne folk i information. Information mister værdien, hvis det ikke bliver forstået eller

læst,”

forklarer Christine Sobieski, Senior Sustainability Advisor hos Ørsted A/S.

Ørsted A/S var tidligere udfordret af, at for få reelt læste rapporten

–

det var en skufferapport.

Det har Ørsted A/S gennem de senere år forsøgt at gøre op med ved at fokusere på et mere

kommunikationsegnet produkt. Rapporten rummer både reel rapportering og historiefortæl-

ling. Det hjælper desuden forretningen til at se værdien af rapporteringen, og herved priori-

tere at levere bidrag til den.

Rapporten redegør i overensstemmelse med de formelle lovkrav for samfundsansvar og in-

debærer kvantitativ rapportering på alle områder

–

også de resultater, som ikke har haft de

forventede fremskridt. Den kvantitative afrapportering suppleres af cases, som kvalitativt be-

skriver indsatsen for samfundsansvar og gør formidlingen vedkommende.

Tre gode råd fra Ørsted A/S:

•

Sørg for, at der er klar sammenhæng mellem indikatorerne og forretningen.

Tag højde for interessenternes forventninger, herunder investorer.

Vær skarp i udvælgelsen af indikatorerne, så modtagerne ikke druknes i information.

Læs mere om Ørsted

A/S’

CSR-indsats:

Bæredygtighedsrapport 2016

(se side 29-30) og

Sustainability Performance-rapport 2016.

Interessentinddragelse

Lovtekst og EU-retningslinjer

Årsregnskabslovens § 99 a indeholder ikke et eksplicit krav til virksomhederne om at redegøre

for deres inddragelse af interessenter i planlægning af indsatsen for samfundsansvar og de

aktiviteter, der iværksættes som led i realisering af indsatsen.

Dialog med og involvering af virksomhedens interessenter udgør dog et vigtigt element i ar-

bejdet med CSR og er således beskrevet i væsentlige internationale standarder, såsom FN’s

Global Compact (UNGC), FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv

(UNGP),

OECD’s Retningslinjer for Multinationale virksomheder

(OECD) og Global Reporting Initiative

(GRI).

FN’s Global Compact fremhæver

engagement

(sammen med

Governance

transparency)

som et væsentligt tværgående element i virksomhedernes bestræbelse på at tage arbejdet

med bæredygtighed til sig. Der opfordres bl.a. til involvering af relevante interessenter, når

virksomheden vurderer sine påvirkninger, risici og muligheder, samt når der udarbejdes stra-

tegi og målsætninger.

I UNGP beskrives området bl.a. i princip 18, der omhandler virksomhedens identifikation af

menneskerettighedsrisici. Det fremgår, at denne proces skal involvere meningsfuld konsulta-

tion med muligt berørte grupper og andre relevante interessenter samt trække på intern

og/eller ekstern ekspertise inden for området.

OECD-retningslinjerne opfordrer tilsvarende til lokal kapacitetsopbygning i samarbejde med

andre aktører, inddragelse og social dialog med stakeholders om virksomhedens påvirkninger,

herunder via sin leverandørkæde.

Virksomheder, der rapporterer efter GRI, opfordres til at redegøre for fire indikatorer, der

vedrører interessentinddragelse: hvem er de engagerede interessenter (G4-24), hvordan er

de udvalgt (G4-25), hvordan inddrages de, fx med hvilken hyppighed (G4-26), og hvilke

hovedemner og bekymringer er der identificeret via interessentinddragelse (G4-27).

I EU-retningslinjerne er området behandlet i et af de seks nøgleprincipper for rapportering.

Der er en forventning om, at virksomhederne tager hensyn til relevante interessenters infor-

mationsbehov.

Vurderingen af, om de undersøgte virksomheder inddrager interessenter og er involveret i

aktiviteter, der varetager interessenternes interesser, er baseret på kriteriet:

6a) Oplyser virksomheden om inddragelse af interessenter?

Virksomheder, der oplyser om, at de inddrager interessenter, og hvordan inddragelsen sker i

CSR-indsatsen, er vurderet som opfyldende i forhold til kriteriet.

Resultater

Blandt de undersøgte virksomheder oplyser 79 pct. om deres inddragelse af interessenter, og

herunder hvordan de samarbejder med eksempelvis lokalsamfund, kunder og leverandører.

Figur 13. Kriterium 6a: Inddragelse af inte-

ressenter

Virksomhedernes beskrivelse af interessenter varierer. Blandt de interessentgrupper, som

virksomhederne nævner, er fx kunder, medarbejdere, fagforeninger, myndigheder, leveran-

dører, lokalsamfund, NGO’er

og medier. Interessenterne involveres fx via møder, workshops,

surveys og projekter.

Blandt de virksomheder, der oplyser om interessentinddragelse, er rederiet DFDS. Virksom-

hedens CSR-rapport indeholder et skema over interessenter. Af skemaet fremgår, hvem in-

teressenterne er, hvordan DFDS engagerer dem, hvilke forventninger de respektive interes-

senter har til DFDS, hvilke aktiviteter der har fundet sted i regnskabsåret, samt hvilke planer

DFDS har for samarbejdet i de kommende år.

Casen herunder illustrerer, hvordan TDC Group viser god praksis i forhold til inddragelse af

interessenter. TDC Group anvender interessentdialog, når virksomheden vurderer sine på-

virkninger, risici og muligheder, der er forbundet med samfundsansvar. TDC Groups rapport

indeholder en interessentmatrix, der skaber overblik over engagerede interessenter.

CASE: TDC GROUP

Interessentdialog

er en naturlig del af TDC Group’s

kerneforretning. Ved at inddrage relevante

interessenter fokuseres kræfterne på de væsentligste emner i forbindelse med bæredygtighed

og ansvarlighed.

Fakta om TDC Group:

Cvr.nr.:14773908

TDC Group er førende leverandør af kommunikations- og underholdningsløsninger, markeds-

leder indenfor fastnettelefoni, bredbånd og mobiltjenester samt udbyder af systemintegrati-

onsløsninger til virksomheder. TDC Group har hovedkontor i København og beskæftiger 7963

ansatte i Danmark, Norge og Tyskland.

Interessentdialog skærper fokus

Som telekommunikationsvirksomhed har TDC Group kontaktflader på tværs af samfundet og

interaktion med en bred vifte af interessenter, herunder privatkunder, erhvervskunder, leve-

randører, myndigheder samt politiske interessenter.

Interessentdialog er en vigtig del af virksomhedens arbejde med samfundsansvar. Dialogen

bidrager til at skærpe organisationens fokus inden for bæredygtighed og ansvarlighed samti-

dig med at virksomhedens evne til at adressere samfundsmæssige udfordringer styrkes.

TDC Groups CSR-rapport indeholder en interessentmatrix, der præsenterer hvilke typer af

interessenter virksomheden er i dialog med. Tabellen giver overblik over de engagerede in-

teressenter såvel som eksempler på former for interessentdialog. Farvekoder indikerer hyp-

pighed for interaktion med de enkelte interessentgrupper. Rapporten er desuden brugerven-

lig, idet den kan læses på både dansk og engelsk på virksomhedens hjemmeside.

Struktureret og løbende dialog

TDC Groups interessentdialog er formaliseret og struktureret. TDC Group indsamler data via

årlige medarbejderundersøgelser og månedlige befolkningsundersøgelser, som bruges forret-

ningsstrategisk og til at fokusere CSR-indsatsen. Disse undersøgelser skaber endvidere op-

mærksomhed om virksomhedens samfundsansvar internt og eksternt.

Udover den formaliserede dialog foregår der løbende dialog med kunder og øvrige interes-

senter som en del af den almindelige forretningsmæssige kontakt. Disse input opsamles fx

via Facebook, læserbreve i aviser og over telefonen via kundeservice eller i en af TDC Groups

butikker.

TDC Group konsulterer desuden sine interessenter, når der udarbejdes væsentlighedsvurde-

ringer. Interessentdialogen medvirker til at TDC Group kan identificere relevante emner i

forhold til samfundsansvar. Processen tager udgangspunkt i dialog med de ansatte i organi-

sationen og ved inddragelse af eksterne interessenter.

Åbenhed overfor interessenternes input

For TDC Group er det værdiskabende at være lydhør overfor interessenternes forventninger

til virksomhedens samfundsansvar samt agere derefter. Det er en måde, hvorpå organisatio-

nen kan opsamle input og forstå, hvilken betydning forskellige samfundsrelaterede emner kan

have for forretningen.

”Det er en fordel,

at have så god forståelse for sine interessenter som muligt. At kunne forstå,

hvad det er, der er udfordringen og hvordan interessenterne mener, at vi som virksomhed

bør og ikke bør agere. På den måde kan vi bedre ramme rigtigt og gøre det, der er behov

for,”

udtaler Benjamin Alberti, CSR-chefkonsulent hos TDC Group.

Interessentdialog har ført til ændringer i TDC Groups praksis. I et samarbejde med en gruppe

IT-frivillige fra Ældresagen fik TDC Group fx forslag til, hvordan virksomheden kunne bidrage

til indsatsen med at styrke ældres IT-kompetencer

–

input som TDC Group har valgt at ar-

bejde videre med.

Når TDC Group ønsker at opstille en mobilmast kræver det godkendelse af den pågældende

kommune og høring af lokale borgere. Borgernes input til sagen kan påvirke kommunens

godkendelse af en ansøgning, og TDC Group er derfor i direkte dialog med både kommune og

borgere om, hvorfor TDC Group ønsker at opstille en mobilmast på den pågældende lokation

–

og hvilke alternativer, der måtte findes.

Åbenhed og lydhørhed overfor interessenternes input er endvidere en strategisk fordel. Dia-

logen betyder dels at TDC Group proaktivt kan håndtere kritiske emner og tage hånd om

interessenternes bekymringer, dels at TDC Group kan identificere muligheder for ny (pro-

dukt)udvikling eller samarbejde.

Intuitivt samfundsansvar

Ved at kommunikere og rapportere om virksomhedens samfundsansvar får TDC Groups inte-

ressenter indsigt i, hvordan og på hvilken måde virksomheden tager ansvar og det åbner

samtidig for dialog om det videre arbejde.

For TDC Group handler det om at gøre virksomhedens samfundsansvar intuitivt og menings-

fyldt for interessenterne. Den bærende CSR-fortælling skal virke troværdig og supplere virk-

somhedens kerneforretning. Når TDC Group identificerer CSR-emner sker det med udgangs-

punkt i to væsentlige forhold: interessenternes forventninger og interesser samt emnernes

betydning for kerneforretningen.

TDC Group lancerede i 2016 et korps af ’Samfundsambassadører’ blandt sine medarbejdere i

Danmark, som har til formål at integrere arbejdet med samfundsansvar i organisationen.

Korpset består indtil videre af ca. 100 medarbejdere, som udvikler og igangsætter nye tiltag

samt udbreder viden og engagerer øvrige kollegaer i CSR-aktiviteter. Ambassadørerne er med

til at sikre involvering på tværs af organisationen og at initiativer forankres i forskellige for-

retningsområder.

Tre gode råd fra TDC Group:

•

Fokusér indsatsen efter, hvilken type virksomhed der er tale om.

Skab forståelse for de engageredes interessenters krav og forventninger.

Gør virksomhedens samfundsansvar intuitivt og meningsfyldt for interessenterne.

Læs mere om TDC Groups CSR-indsats:

TDC Group Årsrapport 2016

TDC Group CSR-

rapport 2016

(se side 4).

Klageadgang

Lovtekst og EU-retningslinjer

Årsregnskabslovens § 99 a indeholder ikke et eksplicit krav til virksomhederne om at rappor-

tere om etablerede klagemuligheder for interessenter, der er berørt af virksomhedens aktivi-

teter på de fire politikområder.

Såvel OECD’s Retningslinjer for Multinationale Virksomheder som UNGP beskriver forventnin-

ger og anbefalinger vedrørende klagemekanismer og klageadgange. Retningslinjerne beskri-

ver dels forventninger til de nationale kontaktpunkter, dels anbefalinger i forhold til virksom-

hedsbaserede klagemekanismer.

Mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd er det danske nationale

kontaktpunkt for OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder. Alle kan indgive en

klage til kontaktpunktet, og der kan indgives klager over en virksomheds brud på et eller flere

af de beskrevne principper i retningslinjerne.

Retningslinjerne anbefaler endvidere virksomhederne at etablere interne klagemekanismer,

hvorigennem individer, der kan være påvirket af virksomhedens aktiviteter, kan indgive en

klage.

De virksomhedsbaserede klagemekanismer adskiller sig fra statsbaserede mekanismer (så-

som domstolene og Folketingets Ombudsmand), idet den virksomhedsbaserede klagemeka-

nisme kan adressere sagerne hurtigere og før de eskalerer til eventuelle brud på andre lovkrav

og CSR-standarder. Den information, som indsamles via klagemekanismen, kan desuden be-

nyttes til at designe nye handlingsplaner til at forbedre eksisterende politikker og til at spore

effekten af aktuelle handlingsplaner (OHCHR 2012).

For at belyse de undersøgte virksomheders eventuelle etablering af en virksomhedsbaseret

klagemekanisme har vi anvendt kriteriet:

7a) Oplyser virksomheden om klageadgang?

De virksomheder, der har oplyst om en eller anden form for virksomhedsbaseret klage-me-

kanisme, er vurderet som opfyldende i forhold til kriteriet, uanset om det eksplicit er beskre-

vet, at der kan indgives klager inden for alle fire politikområder.

Klagemekanismerne er ikke blevet screenet i forhold til de oplistede krav i UNGP princip 31

(indsat i boksen nedenfor), da den nødvendige information for at belyse dette ikke nødven-

digvis vil være naturlig at inddrage i virksomhedernes redegørelser for samfundsansvar.

UNGP Princip 31. Ikke-juridiske klagemekanismer skal være:

a. Legitime:

Skabe tillid hos de interessentgrupper, som de er beregnet til, og være ansvarlige

for fair afvikling af klageprocesserne.

b. Tilgængelige:

Være kendt af alle interessentgrupper, som de er beregnet til, og stille til-

strækkelig assistance til rådighed for dem, som måtte møde specielle adgangsbarrierer.

c. Forudsigelige:

Skabe en klar og kendt procedure med en vejledende tidsramme for hvert

stadie, samt klarhed omkring procestyper, mulige resultater og midler til overvågning af im-

plementering.

d. Ligeværdige:

Sørge for at forurettede parter har fornuftig adgang til informationskilder,

rådgivning og nødvendig ekspertise til at deltage i en klageproces på fair, informeret og re-

spektfuld vis.

e. Gennemsigtige:

Holde involverede parter i en klagesag informerede om dens udvikling, og

give tilstrækkelig information om mekanismens performance med det formål at opbygge tillid

til dens effektivitet og imødekomme offentlige interesser, der måtte være på spil.

f. Rettighedskompatible:

Sikre at dens resultater og medieringer er på linje med de interna-

tionalt anerkendte rettigheder.

g. En kilde til vedvarende læring:

Trække på relevante midler for at identificere læringskilder

til udvikling af mekanismen og til forebyggelse af fremtidige klager og skader.

Virksomhedsbaserede mekanismer skal også være:

h. Baseret på konsultation og dialog:

Konsultere de interessentgrupper for hvem den er be-

regnet omkring mekanismens design og virke, og fokusere på dialog som et redskab til at

adressere og løse klager.

UNGP - OHCHR (2011).

Resultater

83 pct. af virksomhederne oplyser om klageadgang i

form af whistleblower-ordninger, hotlines eller etab-

lerede klagemuligheder.

Virksomhederne oplyser oftest om klageadgang i det

afsnit, der omhandler anti-korruption og bestikkelse.

I disse tilfælde er det ofte ikke klart, om klagemeka-

nismen kan anvendes til andre former for klager,

som fx miljøklager eller klager over menneskeret-

tighedskrænkelser.

Nogle af virksomhederne rapporterer på antal kla-

ger/henvendelser, samt hvorvidt hen-vendelserne

fører til en reel sag.

Figur 14. Kriterium 7a: Oplysning om klage-

adgang

GN Store Nord er blandt de virksomheder, der både oplyser om klageadgang og redegør for

årets modtagne klager. Virksomheden har en såkaldt whistleblower hotline, som beskrives i

CSR-rapporten. Hotlinen er tilgængelig i 26 lande, oversat til 19 sprog og håndteres af en

uafhængig tredjepart.

Der er direkte adgang til hotlinen via virksomhedens hjemmeside. Interessenternes klagemu-

ligheder er dog afhængig af klagerens geografiske tilhørsforhold. EU-borgere og nordmænd

kan kun indgive klager relateret til

økonomisk integritet.

Borgere udenfor EU og Norge har

bredere klagemuligheder, idet de også kan klage over forhold relateret til miljø og arbejdsta-

gerrettigheder.

Opsamling og observationer

Denne rapport belyser efterlevelse af årsregnskabslovens § 99 a blandt 24 danske virksom-

heder i Large Cap-indekset. Rapporten indeholder dels en kvantitativ screening af efterle-

velse, præsenteret i diagrammer, dels en kvalitativ beskrivelse af observerede tilgange og

metoder i rapporteringen. Rapportens kvalitative beskrivelse er underbygget med konkrete

eksempler fra flere af de undersøgte virksomheder. Derudover indeholder rapporten fem virk-

somhedscases, der illustrerer god praksis inden for udvalgte områder.

Undersøgelsen har med udgangspunkt i årsregnskabslovens § 99 a og suppleret med ret-

ningslinjer fra EU-kommissionen om offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger afdækket,

hvorvidt virksomhederne oplyser om følgende elementer i deres redegørelse for samfundsan-

svar:

•

Forretningsmodel

Politikker for samfundsansvar

Fra politik til handling og eventuelle due diligence-processer

Risiko for negativ påvirkning

Nøglepræstationsindikatorer, resultater og forventninger til arbejdet fremover

Interessentinddragelse

Klageadgang.

Opsamling af resultater

De 24 virksomheder har samlet set en høj opfyldelsesgrad, og 15 virksomheder efterlever

alle kravene i § 99 a (målt på 10 screeningskriterier). De resterende efterlever mellem otte

og ni af de årsregnskabslovsbaserede kriterier.

Blandt de 24 virksomheder oplyser 92 pct. om deres forretningsmodel. Det er dog vurderin-

gen, at blot 58 pct. af disse bidrager til forståelsen af koblingen mellem kerneforretning og

samfundsansvar.

Af de undersøgte virksomheder oplyser 100 pct. om politikker på de fire områder. Dette ved

at redegøre for aktiviteter, der har fundet sted i løbet af året med henblik på at forebygge

negative påvirkninger på de fire områder og/eller styrke positive påvirkninger på de fire om-

råder. Der er 75 pct. af virksomhederne, som oplyser om anvendte due diligence-processer.

Redegørelse for de væsentligste risici inden for de fire politikområder ses hos 75 pct. af virk-

somhederne, og 92 pct. beskriver, hvordan identificerede risici håndteres. Yderligere to scree-

ningskriterier er anvendt vedr. risici (baseret på EU-retningslinjerne), og det fremgår, at 96

pct. oplyser om branche- eller geografisk bestemte risici, mens blot 54 pct. oplyser, hvordan

de vurderer væsentligheden af identificerede påvirkninger.

Samtlige virksomheder gør brug af nøglepræstationsindikatorer inden for et eller flere af po-

litikområderne, mens 96 pct. oplyser om opnåede resultater inden for de fire politikområder

og 75 pct. oplyser om deres forventninger til arbejdet fremover.

Endeligt er der screenet for interessentinddragelse og oplysning om klageadgang. Begge kri-

terier falder udenfor kravene i ÅRL § 99 a. Blandt virksomhederne er der 79 pct., som oplyser

om samarbejde med interessenter og forklarer, hvordan samarbejdet påvirker CSR-indsatsen.

I forhold til klageadgang, oplyser 83 pct. herom, typisk i forbindelse med oplysning om ind-

satser til bekæmpelse af korruption og bestikkelse.

Figur 15. Efterlevelse af ÅRL § 99 a

Da alle 24 virksomheder oplyser om arbejdet med de fire områder, er kravet om, at virksom-

heder skal begrunde et eventuelt fravalg af visse CSR-områder, ikke medtaget i ovenstående

figur.

Supplerende observationer

Undervejs i afdækningen af de undersøgte virksomheders efterlevelse af lovkravene til re-

degørelse for samfundsansvar observerede vi en række særegenheder og fællestræk ved

rapporterne. De er kort beskrevet i det følgende.

Årsrapport eller COP-rapport

Blandt de 24 undersøgte virksomheder, er 17

medlemmer af FN’s Global

Compact. Disse

virksomheders redegørelse for samfundsansvar udgør samtidig deres årlige fremskridtsrap-

port (COP-rapport) til Global Compact. Af de 17 medlemmer efterlever

virksomheder alle

lovkrav.

Virksomheder uden medlemskab af Global Compact redegør for det meste i form af tekst

indeholdt i årsrapporten (fem virksomheder). Blandt ikke-medlemsvirksomhederne efterlever

tre ud af syv virksomheder alle krav i § 99 a, stk. 2.

Der observeres en positiv korrelation mellem medlemskab af FN’s Global Compact

og opfyl-

delse af lovens krav idet 70 pct. af medlemmerne opfylder kravene, mens 30 pct. af virksom-

hederne uden medlemskab opfylder kravene.

Redegørelsernes omfang

Virksomhedernes redegørelser varierer betydeligt i længde. Samlet set er der observeret et

spænd mellem fire og 125 sider. Virksomheder, der efterlever alle lovkrav, bruger mellem fire

og 125 sider (gennemsnitligt 30 sider), mens virksomheder, der ikke opfylder alle lovkravene,

bruger mellem fem og 69 sider (gennemsnitligt 33 sider).

Der kan således

ikke

konstateres en klar sammenhæng mellem redegørelsernes længde og

efterlevelse af lovkravene.

Kommunikation og sprog

Redegørelserne kan i grove træk opdeles i to rapporteringstyper: a) compliance-rapportering

og b) story-telling-rapportering.

Compliance-rapportering er gerne struktureret nogenlunde efter lovkravene og gør ofte brug

af lovtekstens ordlyd. Det betyder, at man som læser relativt hurtigt kan vurdere, hvilke krav

der efterleves, og hvor der måtte være eventuel manglende opfyldelse af lovens krav eller

manglende oplysninger.

Story-telling-rapportering indeholder gerne flere fortællinger fra hverdagen, og formel CSR-

terminologi er holdt på et minimum. Disse redegørelser er ofte sværere at vurdere, da læse-

ren i højere grad selv må finde frem til de afsnit, der indeholder oplysninger, som er relevante

i forhold til lovkravene.

Undersøgelsesdesign og metode

Udvælgelse af selskaber

Der indgår 24 virksomheder i undersøgelsen. Afgrænsningen af virksomheder er foretaget af

Erhvervsstyrelsen jf. nedenstående metode.

Virksomhederne er afgrænset til regnskabsklasse D-virksomheder, der er noteret på Nasdaq

OMX Copenhagens Large Cap Index og ved balancetidspunktet har haft et gennemsnitligt

antal heltidsbeskæftigede på 500 eller derover.

De omfattede virksomheder er udtrukket fra Large Cap-indekset på Nasdaq OMX Copenhagen

den 23. oktober 2017. Ved selektionen er alle banker og forsikringsselskaber, som er omfattet

af Finanstilsynets bekendtgørelser om rapportering af samfundsansvar i finansiel sektor, ude-

ladt. Udenlandske selskaber noteret i Danmark er ligeledes fravalgt. Selskaber med to aktie-

klasser (A og B-aktier) er reduceret således, at de kun indgår i undersøgelsen én gang.

Derudover blev selskaber med forskudt regnskabsår fravalgt. Forskudt regnskabsår indebæ-

rer, at der på analyse-tidspunktet i november-december 2017 ikke har været krav om offent-

liggørelse af rapport omfattet af de nye bestemmelser i årsregnskabslovens § 99 a. Inddra-

gelse af disse virksomheder ville derfor forhindre sammenlignelighed med de øvrige virksom-

heder i undersøgelsen.

Undersøgelsen viser således niveauet for efterlevelse af kravene i årsregnskabslovens § 99 a

blandt 24 selskaber i Large Cap-indekset, der har over 500 medarbejdere.

Ved undersøgelsens igangsættelse modtog Carve Consulting en specifik og endelig liste over

de virksomheder, der indgår i undersøgelsen, fra Erhvervsstyrelsen samt regnskaber og re-

levant materiale om virksomhedernes redegørelser for samfundsansvar.

Undersøgelsens fokus og afgrænsning

Årsregnskabslovens § 99 a

I undersøgelsen af virksomhedernes redegørelse for samfundsansvar indgår oplysninger, der

gives i tilknytning til årsrapportens ledelsesberetning, i en supplerende redegørelse til årsrap-

porten, på virksomhedens hjemmeside eller er udformet i et format, der følger internationale

retningslinjer eller standarder og har et indhold svarende til årsregnskabslovens § 99 a. Op-

lysninger på virksomhedernes hjemmeside indgår alene, hvis virksomheden giver redegørel-

sen efter § 99 a, stk. 4, nr. 2.

Undersøgelsen er afgrænset til at afdække og belyse de udvalgte danske virksomheders ef-

terlevelse af kravene i § 99 a, stk. 1-3 og med særligt fokus på kravene til indholdet af

redegørelsen i stk. 2, nr. 1- 6.

Årsregnskabslovens krav til væsentlighed og regnskabspraksis

Bestemmelsen om redegørelse for samfundsansvar indeholder en direkte reference til det

krav om væsentlighed, der fremgår af årsregnskabslovens § 13 om grundlæggende forud-

sætninger for udarbejdelse af årsrapport.

I vurderingen af virksomhedernes efterlevelse af årsregnskabslovens § 99 a i denne under-

søgelse er der ikke taget selvstændigt stilling til, om kravet om væsentlighed i § 13 er opfyldt.

Afgræsningen af undersøgelsen betyder endvidere, at opfyldelse af årsregnskabslovens krav

til oplysning om regnskabspraksis i § 53, herunder om anvendte målegrundlag for poster i

ledelsesberetningen, ikke indgår i vurderingen af de undersøgte virksomheders efterlevelse

af kravene til redegørelse om samfundsansvar. Der er ikke herved taget stilling til, om § 53

skal opfyldes ved rapportering om ikke-finansielle forhold.

Screeningskriterierne

Med henblik på at ensrette dataindsamlingen er der udarbejdet et rammeværk til brug for

dataindsamlingen. Rammeværket er bygget op af syv analyseområder, der samlet indeholder

15 screeningskriterier.

Screeningskriterierne er udformet som 15 ja/nej-spørgsmål. Med dette greb kan de kvalitative

data, der er indhentet gennem årsrapporter og CSR/COP-rapporter, kvantificeres og dermed

gøres målbare.

Kriterierne afspejler først og fremmest kravene til redegørelse efter årsregnskabslovens § 99

a. Bestemmelsen opstiller i stk. 2, nummer 1-6, de specifikke krav til redegørelsen, herunder

om forretningsmodel, politikker, handling og due diligence, risici for negative påvirkninger,

nøglepræstationsindikatorer og resultater. Disse krav er til brug for undersøgelsen formuleret

som 10 kriterier. På baggrund heraf er niveauet for virksomheder, der opfylder de lovbe-

stemte krav, beregnet.

De resterende fem screeningskriterier er fastsat på baggrund af EU-kommissionens Retnings-

linjer for ikke-finansiel rapportering. Disse kriterier supplerer i nogle tilfælde de førnævnte

kriterier, men definerer også to selvstændige indsatser, nemlig interessentinddragelse og

etablering af klageadgang.

De anvendte screeningskriterier er rubriceret under syv overskrifter, som også disponerer

undersøgelsens analyseområder. Kriteriernes forankring i henholdsvis årsregnskabslovens §

99 a og EU-retningslinjerne er angivet i parentes efter hvert kriterium. Screeningkriterierne

omfatter:

Forretningsmodel

1a) Oplyser virksomheden om sin forretningsmodel? [§ 99 a]

1b) Bidrager beskrivelsen til forståelse af kobling ml. kerneforretning og samfundsansvar?

[EU]

Politikker for samfundsansvar

2a) Oplyser virksomheden om sin indsats på de fire områder? [§ 99 a]

2b) Hvis nej i 2a, begrunder virksomheden da sit fravalg for de områder, hvor der ikke er

formuleret en indsats? [§ 99 a]

Handling og due diligence

3a) Oplyser virksomheden, hvordan politik omsættes til handling? [§ 99 a]

3b) Anvender og beskriver virksomheden processer for due diligence på et eller flere af poli-

tikområderne? [§ 99 a]

Risici for negative påvirkninger

4a) Oplyser virksomheden sine væsentligste risici for negativ påvirkning på de fire politikom-

råder? [§ 99 a]

4b) Oplyser virksomheden om branche- eller geografisk bestemte risici? [EU]

4c) Oplyser virksomheden, hvordan de vurderer væsentligheden af deres identificerede på-

virkninger? [EU]

4d) Oplyser virksomheden, hvordan de pågældende risici håndteres? [§ 99 a]

Nøglepræstationsindikatorer, resultater og forventninger til arbejdet fremover

5a) Anvender og oplyser virksomheden nøglepræstationsindikatorer for et eller flere af poli-

tikområderne? [§ 99 a]

5b) Oplyser virksomheden om opnåede resultater indenfor de politikområder, som virksom-

heden arbejder med? [§ 99 a]

5c) Oplyser virksomheden om eventuelle forventninger til arbejdet fremover? [§ 99 a]

Interessentinddragelse

6a) Oplyser virksomheden om inddragelse af interessenter? [EU]

Klageadgang

7a) Oplyser virksomheden om klageadgang? [EU]

Beregning af efterlevelse

Efterlevelse af lovkravene er beregnet på baggrund af antallet af ja/nej-besvarelser på de 10

kriterier, der er forankret i årsregnskabsloven.

De anvendte kriterier 3b og 5a om henholdsvis oplysninger om due diligence-processer og

oplysning om nøglepræstationsindikatorer har en lidt anden karakter end de øvrige krav, idet

der ikke er et eksplicit krav om anvendelse af sådanne processer og indikatorer. Virksomhe-

derne skal således kun oplyse om due diligence og nøglepræstationsindikatorer, såfremt de

anvender dem i deres indsats for samfundsansvar. Kriteriet 5c om forventninger til indsatsen

fremover kræver ligeledes kun redegørelse om

eventuelle

forventninger.

En virksomhed, der har fået vurderingen ”nej” i forhold til opfyldelse af

kriterie 3b, 5a og 5c,

kan derfor i princippet godt opfylde kravene i § 99 a. I den samlede vurdering af efterlevelse

af kravene er virksomhederne derfor vurderet som opfyldende uanset screeningsresultatet

for kriterierne 3b, 5a og 5c.

Dataindsamlingen

Dataindsamlingen er foretaget af fem konsulenter i Carve Consulting. Det anvendte virksom-

hedsmateriale er som minimum blevet screenet af to personer. Yderligere kvalitetssikring er

udført i tilfælde af eventuel tvivl om screeningens udfald. Dette er sket ved supplerende in-

formationsindhentning og diskussion i undersøgelsesteamet. På den baggrund er der foreta-

get en endelig vurdering.

Udvælgelse af case-virksomheder

Undersøgelsen af efterlevelse af § 99 a blandt de 24 virksomheder er suppleret med fem

virksomhedscases. De fem cases er udvalgt blandt virksomheder, der dels efterlever lovkra-

vene i § 99 a, dels illustrerer særlig god praksis i forhold til de specifikke krav til redegørelsen.

De fem udvalgte cases illustrerer god praksis i forhold til opfyldelse af et eller flere af de krav,

der er indeholdt i årsregnskabslovens § 99 a, samt princippet i EU-retningslinjerne om, at

redegørelsen bør være interessent-orienteret. De fem cases viser eksempler på, hvordan

virksomhederne arbejder med:

•

Kobling af samfundsansvaret til forretningsmodellen

Omsætning af politik til handling

Due diligence og risikovurdering

Anvendelse af nøglepræstationsindikatorer

Interessentinddragelse

Vurderingen af, om en virksomhed udviser god praksis, er baseret på en række kvalitetskri-

terier og observationer under screeningen af rapporteringsmaterialet.

Under screeningen blev det noteret, hvis en virksomhed udmærkede sig ved at have offent-

liggjort en retvisende, afbalanceret og forståelig redegørelse, der forholdt sig til flere af de

opstillede 15 kriterier.

De anvendte opmærksomhedspunkter ved identificering af case-egnede virksomheder afspej-

ler de principper, der danner grundlag for EU’s retningslinjer. Principperne i EU’s retningslinjer

understreger behovet for, at virksomhederne redegør for deres ikke-finansielle oplysninger

på en forståelig og klar måde, og bibringer læserne tilstrækkelig information om både gun-

stige og ugunstige samfundsmæssige aspekter af virksomhedens aktiviteter. Derudover skal

oplysningerne vurderes og fremlægges objektivt af virksomheden og på en måde, der ikke er

vildledende eller irrelevant, men klart sondrer mellem faktiske forhold, synspunkter og for-

tolkninger (DG FISMA 2017).

Ved dataindsamlingens afslutning forelå der en bruttoliste over mulige cases. Disse cases blev

vurderet ad to omgange. Først blev det vurderet, om virksomheden opfyldte alle kravene i §

99 a, stk. 2. Ud af de 24 undersøgte virksomheder opfyldte 15 disse krav og blev på baggrund

heraf udtaget som relevante cases, der kunne illustrere god praksis.

Disse virksomheders rapportering blev dernæst vurderet i forhold til en række parametre for

god praksis, der bygger på OECD-baserede evalueringskriterier (DAC OECD 2010) og EU's

retningslinjer for ikke-finansiel rapportering DG FISMA (2017):

Overførbarhed

Redegørelsen fremstår som relevant for andre virksomheder, uanset deres tilhørsforhold til

en anden branche, produkt, størrelse og/eller geografisk aktivitet end den udvalgte virksom-

hed.

Præcision

Redegørelsen er overskuelig og præcis. Overflødige oplysninger er begrænset til et minimum,

og redegørelsen giver læseren en god forståelse af virksomhedens virke og påvirkninger på

miljø, mennesker og samfundsøkonomi.

Omkostningseffektivitet

Virksomheden anvender åbne og lettilgængelige standarder som fx UNGP, OECD eller GRI.

Resultatskabende

Det er tydeligt kommunikeret i redegørelsen, hvad virksomheden får ud af indsatsen.

Robusthed

Redegørelsen viser, at CSR-indsatsen er forankret i organisationen, fx ved etablering af en

selvstændig afdeling eller enhed, og at planlægning og drift af indsatsen er integreret i virk-

somhedens governance-struktur, fx i form af et CSR-board med deltagelse af topledelse, og

at indsatsen dokumenteres.

På baggrund af denne vurdering blev ni virksomheder identificeret som egnede til at illustrere

god praksis i nærværende undersøgelse. Ved at se på virksomhedernes branchetilhørsforhold

og søge en spredning mellem repræsenterede brancher blev fem virksomheder udvalgt fra

brancherne Industrivarer- og service, Sundhed og medicinal og Forsyning og Telekommuni-

kation. De anvendte kategorier er baseret på FN Global Compacts medlemskarakteristik.

De fem virksomheder omfatter ALK Abelló, Novo Nordisk A/S, Rockwool A/S, TDC og Ørsted.

Der er udført interviews på baggrund af en spørgeguide med virksomhederne, og disse er

anvendt til udarbejdelse af de cases, der er indeholdt i nærværende rapport.

Referencer

Carve Consulting (2016). Er vi parate til de nye lovkrav? Danske virksomheders csr rappor-

tering. Tilgængelig via

http://csrrapport.dk/wp-content/uploads/carve_csr-rapportering-

web.pdf

DG FISMA (2017). Meddelelse fra Kommissionen

—

Retningslinjer for ikke-finansiel rappor-

tering (metode til rapportering af ikke-finansielle oplysninger). C/2017/4234. Hentet fra:

https://publications.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/845ab879-6182-11e7-

9dbe-01aa75ed71a1/language-da/format-PDFA1A

Erhvervsstyrelsen (2016). Hvad skal der redegøres om? Hentet fra: https://samfundsan-

svar.dk/hvad-skal-der-redegoeres-om-2016-frem-over-500-ansatte

Erhvervs- og Vækstministeriet. (2015). Lov om ændring af årsregnskabsloven og forskellige

andre love

–

LOV nr. 738 af 01/06/2015. Hentet fra Retsinformation https://retsinforma-

tion.dk/Forms/R0710.aspx?id=170627&exp=1

Lovbemærkninger (2015). Lovforslag L117 om forslag til ændring af årsregnskabsloven og

forskellige andre loven, fremsat 28. januar 2015

GRI (2017). G4 SUSTAINABILITY REPORTING GUIDELINES. Tilgængelig via

https://www.globalreporting.org/information/g4/Pages/default.aspx

OECD (2010). Glossary of Key Terms in Evaluation and Results Based Management. OECD

Publications, Paris, France. ISBN: 92-64-08527-0. Hentet fra:

http://www.oecd.org/dac/evaluation/2754804.pdf

OECD (2011). OECD

–

Guidelines for Multinational Enterprises. OECD Publishing, 2011.

Hentet fra http://dx.doi.org/10.1787/9789264115415-en

OHCHR (2011). UN Guiding Principles on Business and Human Rights: Implementing the

United Nations “‘Protect, Respect and Remedy’ Framework”, 21 March 2011.

Hentet fra:

http://www.ohchr.org/Documents/Publications/GuidingPrinciplesBusinessHR_EN.pdf

OHCHR (2012). The Corporate Responsibility to Respect Human Rights - An Interpretative

Guide. United Nations Office of the High Commissioner for Human Rights. Hentet fra:

http://www.ohchr.org/Documents/Publications/HR.PUB.12.2_En.pdf

Bilag

Bilag A

–

Screeningsramme og samlede resultater

Databearbejdning (antal og procentvis fordeling)

1a. Forretningsmodel: Oplyser virksomheden om sin forretningsmodel?

Antal

Nej

Total

Procent

92%

100%

1b. Forretningsmodel: Bidrager beskrivelsen til forståelse af kobling ml. kerneforretning

og samfundsansvar?

Antal

Procent

Nej

Total

58%

42%

100%

2a) Politik: Oplyser virksomheden om sit arbejde med de fire områder?

Antal

Nej

Total

Procent

100%

2b) Politik - Hvis nej (G2), begrunder virksomheden sit fravalg for de områder, der ikke

arbejdes med?

Antal

Procent

Nej

N/A

Total

100%

3a) Handling: Oplyser virksomheden, hvordan politik omsættes til handling?

Antal

Nej

Total

Procent

96%

100%

3b) Due diligence: Anvender og beskriver virksomheden processer for due diligence på et

eller flere af politikområderne?

Antal

Procent

Nej

Total

75%

25%

100%

4a) Risici: Oplyser virksomheden sine væsentligste risici for negativ påvirkning på de fire

politikområder? (potentielle og aktuelle påvirkninger)

Antal

Procent

Nej

Total

75%

25%

100%

4b) Oplyser virksomheden om branche- eller geografisk bestemte risici?

Antal

Nej

Total

Procent

96%

100%

4c) Oplyser virksomheden, hvordan de vurderer væsentligheden af deres identificerede

påvirkninger?

Antal

Procent

Nej

Total

54%

46%

100%

4d) Risici: Oplyser virksomheden, hvordan de pågældende risici håndteres?

Antal

Nej

Total

Procent

92%

100%

5a) Nøglepræstationsindikatorer: Anvender og oplyser virksomheden om KPI-er for et el-

ler flere af politikområderne?

Antal

Procent

Nej

Total

100%

5b) Resultater: Oplyser virksomheden om opnåede resultater indenfor de politikområder,

som virksomheden arbejder med?

Antal

Procent

Nej

Total

96%

100%

5c) Forventninger: Oplyser virksomheden om eventuelle forventninger til arbejdet frem-

over?

Antal

Procent

Nej

Total

75%

25%

100%

6a) Oplyser virksomheden om inddragelse af interessenter?

Antal

Nej

Total

Procent

79%

21%

100%

7a) Oplyser virksomheden om klageadgang?

Antal

Nej

Total

Procent

83%

17%

100%