Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
1. juni 2018
Besvarelse af spørgsmål 175 alm. del stillet af udvalget den 24. maj
2018 efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål:
Hvilke fordele for forbrugere ser ministeren ved at forbyde udstedelse af
lån til lånsøgere, der er registreret i RKI eller lignende registre?
Svar:
RKI (ejet af Experian A/S) og Debitor Registret er de to største skyldner-
registre herhjemme. Skyldnerregistre anvendes fx af kreditgivere i forbin-
delse med deres kreditvurdering af kunderne. En registrering i fx RKI gør
det derfor allerede i dag vanskeligt at få lån.
Jeg mener dog ikke, det er hensigtsmæssigt at lovgive om brugen af pri-
vate registre, hvor kreditgivere betaler for at være tilknyttet. Det essentiel-
le er, at der ved udstedelse af lån bliver foretaget konkrete individuelle
kreditvurderinger. I stedet for lovgivning om anvendelse af specifikke,
navngivne private registre, så ønsker regeringen et skærpet tilsyn med
kreditgiverne, der skal sikre en pålidelig individuel kreditvurdering.
Regeringen har således taget initiativ til, at tilsynet med kreditgivernes
praksis for kreditvurdering samles hos Finanstilsynet. I den forbindelse
skal det også sikres, at kreditgivere selv har tilskyndelse til at gennemføre
en tilpas grundig kreditvurdering.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen