Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt
1928653_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
13. juni 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 174 alm. del stillet af udvalget den 8. maj
efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål:
Ministeren bedes skematisk opliste fordele og ulemper ved at lade hen-
holdsvis Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden føre tilsyn med ud-
bydere af forbrugslån, herunder særligt med kvaliteten af disses kredit-
vurderinger.
Svar:
Regeringen har i sin forbrugerpolitiske strategi
”Forbruger
i en digital
verden” fra maj
2018, lagt op til, at styrke tilsynet med alle udbydere af
forbrugslån, der ikke har en banktilladelse. Det skal ske ved, at tilsynet
med disse typer udbydere flyttes til Finanstilsynet.
Fordelene ved at lade Finanstilsynet føre tilsyn med kreditvurderingerne
ved forbrugslån er:
At Finanstilsynet har stor erfaring med tilsyn med kreditinstitutter, og
har flere muligheder for at gribe ind over for utilstrækkelig kreditvur-
dering.
Udbydere af forbrugslån vil fremover skulle have en tilladelse fra
Finanstilsynet til at udbyde lån. En tilladelse vil forudsætte, at virk-
somhedernes ledelse opfylder krav til egnethed og hæderlighed, og at
virksomheden har forretningsgange, der sikrer overholdelse af god
skik, at der foretages kreditvurderinger af kunder, samt at reglerne om
kundemålgrupper for de enkelte produkter overholdes.
Finanstilsynet får endvidere mulighed for at gå på inspektion hos ud-
bydere af forbrugslån. Udbyderne vil desuden skulle foretage indbe-
retninger om lån til Finanstilsynet og betale en årlig tilsynsafgift.
Finanstilsynet vil således føre tilsyn med, at reglerne om god skik bliver
efterlevet, og at udbydere af forbrugslån foretager en forsvarlig kredit-
vurdering. Finanstilsynet vil desuden efter de nye regler om god skik få
mulighed for at gribe ind overfor udbydernes overtrædelse af rentelovens
regler om inddrivelse af omkostninger.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
Ulemperne ved at flytte tilsynet er:
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 174: Spm. om ministeren skematisk vil opliste fordele og ulemper ved at lade henholdsvis Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden føre tilsyn med udbydere af forbrugslån, herunder særligt med kvaliteten af disses kreditvurderinger, til erhvervsministeren
At det vil medføre en merudgift for udlånsvirksomhederne, da de selv
skal betale for tilsynet ved en årlig tilsynsafgift.
Det kan medføre en sanering af markedet og dermed betyde, at der
udstedes færre lån.
Endelig vil jeg afsluttende gøre opmærksom på, at Forbrugerombuds-
manden fortsat vil have mulighed for at gribe ind overfor udbydernes
markedsføring og prisoplysning i henhold til markedsføringsloven. For-
brugerombudsmanden har endvidere fortsat mulighed for at anlægge rets-
sager vedrørende handlinger, der strider mod god skik efter den finansiel-
le lovgivning, således som Forbrugerombudsmanden kan over for finan-
sielle virksomheder i dag.
Det er regeringens vurdering, at en flytning af tilsynet samlet set vil med-
føre øget sikkerhed for forbrugerne, da tilsynet med udbydere af for-
brugslån skærpes.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
2