Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt
1912715_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
19. juni 2018
Besvarelse af spørgsmål 164 alm. del stillet af udvalget den 4. maj
2018.
Spørgsmål:
Ministeren anmodes om en redegørelse for og vurdering af det britiske
Senior Managers Regime, som blev indført i 2016 for banker i Storbritan-
nien med det formål at fastlægge ledende og centrale medarbejders an-
svarsområde og derigennem bl.a. opnå bedre mulighed for at kunne på-
lægge individuelt ansvar. Herunder anmodes om ministerens vurdering af,
om indførelse af en sammenlignelig model i Danmark vil kunne give bed-
re muligheder for placering af individuelt ansvar hos direktions- og besty-
relsesmedlemmer i danske banker end efter gældende regler.
Svar:
Storbritannien indførte et nyt fit & proper-regime for alle banker i 2016,
det såkaldte
“Senior Managers Regime”
(SMR)
1
. SMR stiller krav til
banken og den personkreds, som reelt leder banken.
SMR indebærer, at kandidater til stillinger, som tilsynsmyndigheden har
udpeget som
Senior Management Functions
(SMF), som udgangspunkt
skal forhåndsgodkendes af tilsynsmyndigheden, før den pågældende ind-
træder i stillingen. Det er banken, som har ansvaret for at vurdere kandi-
datens egnethed og hæderlighed (fit & proper), før ansøgning om god-
kendelse sendes til tilsynsmyndigheden.
SMF’er er fx: Bestyrelsesformand, administrerende direktør (CEO), fi-
nansdirektør (CFO), den risikoansvarlige, den interne revisionschef, den
complianceansvarlige, den hvidvaskansvarlige, chefer for udenlandske
filialer og chefer for væsentlige forretningsområder.
Fit & proper-vurderingen skal tage udgangspunkt i kandidatens uddannel-
se, kompetencer og andre personlige karakteristika. Banken skal herud-
over indhente referencer og relevante oplysninger om kandidatens adfærd
fra tidligere arbejdsgivere inden for de seneste seks år.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
1
Kilde: Prudential Regulation Authority.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 164: Spm. om en redegørelse for og vurdering af det britiske Senior Managers Regime, som blev indført i 2016 for banker i Storbritannien med det formål at fastlægge ledende og centrale medarbejderes ansvarsområde og derigennem bl.a. opnå bedre mulighed for at kunne pålægge individuelt ansvar, til erhvervsministeren
2/4
Fit & proper-ansøgningen til tilsynsmyndigheden skal indeholde en
Sta-
tement of Responsibilities
(SoR), som er en erklæring, der beskriver, hvad
kandidaten som SMF bliver ansvarlig for.
Tilsynsmyndigheden foruddefinerer en række obligatoriske ansvarsområ-
der, som alle virksomheder skal have fordelt på deres SMF’er og have
beskrevet i SoR for den enkelte SMF. Formålet er, at det til enhver tid
skal være klart for ledelsesorganet, hvem der har ansvaret for et givent
område i banken. Hvis der ændres i SMF’ernes ansvarsområder, skal
banken opdatere SoR’erne og sende dem til tilsynsmyndigheden. Derud-
over skal banken udarbejde og opdatere et
Responsibilities Map,
som skal
give et overblik over ansvarsfordelingen og governance-strukturen i ban-
ken.
Tilsynsmyndigheden kan i forbindelse med behandlingen af en fit & pro-
per-ansøgning ud fra en risikobaseret tilgang holde interviews som led i
fit & proper-vurderingen. Tilsynsmyndigheden kan desuden give både
betingede og midlertidige fit & proper godkendelser.
Overtræder en bank den finansielle regulering, og kan tilsynsmyndighe-
den samtidig godtgøre, at SMF’en for området, hvor overtrædelsen fandt
sted, ikke sikrede de fornødne foranstaltninger mhp. at forebygge eller
stoppe overtrædelsen, har tilsynsmyndigheden en række administrative
reaktionsmuligheder overfor SMF’en. Tilsynsmyndigheden kan bl.a. på-
byde indskrænkninger eller restriktioner i varetagelsen af stillingen og
suspendere eller afskedige personen fra stillingen.
Vurdering af Senior Managers Regime
Pengeinstitutter og andre finansielle virksomheder i Danmark er allerede i
dag forpligtet til at have effektive former for virksomhedsstyring, herun-
der en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og
konsekvent ansvarsfordeling.
De finansielle virksomheder har desuden pligt til at indrette virksomheden
i organisatoriske enheder med klart definerede arbejdsopgaver. Det bety-
der bl.a., at alle medarbejdere skal have klare beføjelser, ansvarsområder
og referencelinjer.
Finanstilsynet fit & proper-godkender bestyrelsesmedlemmer og direktø-
rer i samtlige danske finansielle virksomheder. For SIFI-institutter god-
kender Finanstilsynet
også nøglepersoner, eksempelvis CFO’en og den
risikoansvarlige. Kredsen af personer, der skal fit & proper-vurderes, er
på baggrund af Senior Managers Regime-reguleringen dermed mere om-
fattende i Storbritannien.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 164: Spm. om en redegørelse for og vurdering af det britiske Senior Managers Regime, som blev indført i 2016 for banker i Storbritannien med det formål at fastlægge ledende og centrale medarbejderes ansvarsområde og derigennem bl.a. opnå bedre mulighed for at kunne pålægge individuelt ansvar, til erhvervsministeren
3/4
Finanstilsynet kan ligesom den britiske tilsynsmyndighed forhåndsgod-
kende et ledelsesmedlem. Finanstilsynet kan ikke give betingede fit &
proper godkendelser.
Finanstilsynet kan påbyde et bestyrelsesmedlem, at personen skal ned-
lægge sit bestyrelseshverv i banken, hvis denne ikke længere anses for at
være fit & proper. I forhold til en direktør kan Finanstilsynet påbyde en
bank at afsætte direktøren, og for et SIFI-institut kan tilsynet også påbyde
banken at afsætte en nøgleperson. Det har den konsekvens, at personen
ikke længere kan varetage den stilling, som personen er påbudt afsat fra.
Det er op til banken at vurdere hvilke ansættelsesretlige konsekvenser en
afsættelse skal have.
En finansiel virksomhed kan straffes med tvangsbøder, hvis den ikke af-
sætter direktionsmedlemmer eller nøglepersoner og et bestyrelsesmedlem
kan straffes med bøde, hvis den pågældende ikke nedlægger sit hverv som
påbudt af Finanstilsynet. Endelig kan virksomhedens tilladelse inddrages,
hvis påbuddene ikke efterkommes.
Finanstilsynet har oplyst, at der ikke umiddelbart er kendskab til at andre
EU-lande har indført en model, der svarer til Senior Managers Regime.
I forhold til en eventuel indførelse af SMR-modellen i Danmark vil kort-
lægning af ansvar, foruddefinerede ansvarsområder og krav om fordeling
af disse blandt et pengeinstituts ledende medarbejdere kunne give større
gennemskuelighed i forhold til ansvarsfordelingen, særligt i store organi-
sationer. Den mere formelle tilgang, hvor der i detaljer sigtes mod en ud-
specificering af ansvarsområder, i stedet for en overordnet angivelse, vil
indebære et klart defineret ansvarsområde for den enkelte ledende medar-
bejder, hvilket kan give medarbejderne større incitament til at varetage
netop deres ansvarsområde med omhu, ligesom det vil gøre det nemmere
at målstyre indenfor ansvarsområderne. Det må samtidig forventes at bli-
ve synligt på et tidligere tidspunkt, hvis en ledende medarbejder ikke lyk-
kes med sit ansvarsområde.
En SMR-lignende model må imidlertid forudsætte, at alle ansvarsområder
bliver kortlagt på et forholdsvis detaljeret niveau, så ansvarsområder ikke
falder mellem to stole, bliver overset eller nedprioriteret. Huller i kort-
lægningen af ansvarsområderne vil kunne føre til, at det kan blive vanske-
ligt at holde et ledelsesmedlem ansvarlig for en kritisabel adfærd på et
område, som ikke fremgår af dennes erklæring om ansvarsområder.
Mod en SMR-lignende model taler endvidere, at den vil kunne mindske
det enkelte ledelsesmedlems incitament til at indgå aktivt i ledelsesarbej-
det på områder, som ledelsesmedlemmet ikke er udpeget som ansvarlig
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 164: Spm. om en redegørelse for og vurdering af det britiske Senior Managers Regime, som blev indført i 2016 for banker i Storbritannien med det formål at fastlægge ledende og centrale medarbejderes ansvarsområde og derigennem bl.a. opnå bedre mulighed for at kunne pålægge individuelt ansvar, til erhvervsministeren
4/4
for. Der kan være en bekymring for, at modellen vil bidrage til ansvars-
forflygtigelse blandt ledelsesmedlemmer.
Foruddefinerede ansvarsområder kan desuden være vanskelige at fastlæg-
ge i lovgivningen og kan i praksis blive ufleksible, da kravene ikke i til-
strækkeligt omfang tager hensyn til den enkelte banks organisation og
forretningsmodel. Samtidig vil udviklingen i bankernes forretningsmodel-
ler kunne kræve hyppige justeringer af lovgivningen.
Indføres en SMR-lignende model i Danmark, vil reglerne for god ledelse
på det finansielle område komme til at afvige fra, hvad der i øvrigt gælder
indenfor dansk selskabsret.
Som opfølgning på den politiske aftale om styrket indsats mod hvidvask
mv. i den finansielle sektor fra 2017, og i lyset af bl.a. de britiske erfarin-
ger, overvejer jeg aktuelt, hvordan fit & proper reglerne kan skærpes
yderligere, sådan at en bredere kreds af personer bliver omfattet af regler-
ne. Jeg regner med, at disse overvejelser kan munde ud i et lovforslag i
næste folketingssamling.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen