ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet om Danske Banks involvering i hvidvask den 3/5-18, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

2. maj 2018

Samråd i ERU den 3. maj 2018

–

Spørgsmål T-Z stillet ef-

ter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).

Indledning



Tak for invitationen til samrådet.



Jeg vil efter aftale med justitsministeren besvare spørgsmå-

lene, som vedrører mit ministerområde, hvorefter jeg med

formandens tilladelse vil overlade ordet til justitsministeren.



Inden jeg besvarer de konkrete spørgsmål, har jeg nogle

indledende bemærkninger.



Finanstilsynet har netop offentliggjort sin undersøgelse om

”Danske

Banks ledelse og styring i hvidvask-sagen i den

estiske filial”, som spørger også referer til.



På baggrund af undersøgelsen rejser Finanstilsynet en klar

og skarp kritik af Danske Bank og bankens ledelse for util-

strækkelig fokus på at forebygge og bekæmpe hvidvask i

den estiske filial.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet om Danske Banks involvering i hvidvask den 3/5-18, til erhvervsministeren

2/17



Finanstilsynets undersøgelse viser således at:



bankens ledelse ikke har reageret med rettidigt omhu

overfor de advarsler, der kom om problemerne i den

estiske filial.



banken i en del af perioden, hvor aktiviteterne har på-

gået, ikke har haft en person udpeget som hvidvaskan-

svarlig.



bankens kontrol og rapporteringslinjer har været man-

gelfulde i forhold til at styre bankens aktiviteter i den

estiske filial.



banken ikke i tilstrækkelig grad har reageret på det

estiske tilsyns konklusioner baseret på undersøgelser i

filialen, og



banken for sent har iværksat sin egen undersøgelse af

konsekvenserne af aktiviteterne i bankens estiske filial

og afviklet de mistænkelige kundeforhold.



Undersøgelsen viser dermed, at Danske Bank i relation til

den estiske filial ikke løftede sit ansvar i forhold til hvid-

vasklovgivningen. Det finder jeg meget kritisabelt og skuf-

fende.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet om Danske Banks involvering i hvidvask den 3/5-18, til erhvervsministeren

3/17



Jeg noterer mig samtidig, at Finanstilsynet på baggrund af

undersøgelsen har fundet grundlag for at give banken 8 al-

vorlige påbud, som indebærer, at banken skal stramme op

på området med henblik på at forhindre, at en lignende situ-

ation opstår igen.



Finanstilsynet har bl.a. givet påbud til banken om,



at revurdere bankens og bankkoncernens solvensbehov

med henblik på at sikre en tilstrækkelig kapitalmæssig

afdækning af compliance- og omdømmerisici som føl-

ger af svagheder i bankens governance. Finanstilsynet

vurderer umiddelbart, at solvensbehovet skal forhøjes

med ca. 5 mia. kr.



at styrke bankens governance med henblik på at sikre en

retvisende og rettidig rapportering til bestyrelsen og di-

rektionen om mulige problemsager.



at vurdere den nuværende ledelse i filialen i Estland på

baggrund af dens involvering i den konkrete sag.



at sikre, at banken giver Finanstilsynet fyldestgørende

information.



Derudover har Finanstilsynet afgivet en række påtaler til

Danske Bank, som bl.a. kritiserer, at bankens direktion ikke

i tilstrækkelig omfang har varetaget sit ansvar og ikke har

haft tilstrækkeligt fokus på hvidvaskreglerne, herunder ikke

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet om Danske Banks involvering i hvidvask den 3/5-18, til erhvervsministeren

4/17

sikrede en tilstrækkelig håndtering af højrisiko-kunder og

opfølgning på mistanke om kriminalitet.



Danske Banks bestyrelse og direktion skal senest den 30.

juni 2018 dokumentere, at banken har levet op til afgørel-

sens påbud.



Som I formentligt allerede er bekendt med, kan jeg oplyse,

at Finanstilsynets bestyrelsesformand, der var medlem af

bankens direktion i den periode, hvor hvidvaskaktiviteterne

fandt sted, har meddelt mig, at han træder tilbage som for-

mand.



Bestyrelsesformanden begrunder sin beslutning med re-

spekt for, at der ikke må herske den mindste tvivl om Fi-

nanstilsynets position.



Det mener jeg er en rigtig beslutning.



Regeringen ser med stor alvor på sagen, også af hensyn til

hele den finansielle sektors troværdighed. I lyset af, at Dan-

ske Bank er Danmarks største bank, er der ikke alene op-

mærksomhed om sagen i Danmark, men også internationalt.



Jeg har en klar forventning om, at Danske Bank foretager

de fornødne foranstaltninger.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet om Danske Banks involvering i hvidvask den 3/5-18, til erhvervsministeren

5/17



Jeg vil også drøfte sagen med Danske Bank.



På baggrund af sagen vil vi også se på, om reglerne er gode

nok. Vi har under skiftende regeringer i forligskredsen i fle-

re omgange iværksat opstramninger af lovgivningen. Sene-

ste eksempler er aftalen fra maj om bl.a. styrket udveksling

mellem myndigheder, og juni sidste år, hvor en ny hvidvas-

klov trådte i kraft.



De juridiske hjemler til at håndhæve reglerne ligger hos

Finanstilsynet og SØIK. Erhvervsministeren har ikke så-

danne hjemler.



Finanstilsynet har truffet sin afgørelse i sagen på grundlag

af de regler, der var gældende på tidspunktet, hvor hvidva-

sken fandt sted.



Finanstilsynet har ikke fundet, at der er tilstrækkelig doku-

mentation for at indgive politianmeldelser. SØIK er i færd

med at vurdere sagen på grundlag af de hjemler SØIK har.

Ad spørgsmål T:

[Hvad mener ministeren om, at Danske Banks direktør Thomas Borgen

har udtalt, at han var overbevist om, at ingen i Danske Bank kendte til

ulovlighederne i Danske Banks estiske filial mens de foregik, set i lyset af

de oplysninger, der er kommet frem i Berlingske om, at centrale højtpla-

cerede medarbejdere i Danske Bank allerede i 2013 modtog en intern

whistleblower-advarsel? Der henvises bl.a. til Berlingske artikel

”Tilliden

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet om Danske Banks involvering i hvidvask den 3/5-18, til erhvervsministeren

6/17

til Danske Bank i hvidvask-sag er væk” den 3. november 2017

https://www.b.dk/berlingske-mener/tilliden-til-danske-bank-ihvidvask-

sag-er-vaek.]



I samrådsspørgsmål T spørges der til min holdning til, at

Danske Banks direktør er citeret for udtalelser om, at han

var overbevist om, at ingen i Danske Bank kendte til ulov-

lighederne i Danske Banks estiske filial, mens de foregik.



Udtalelsen, som Danske Banks direktør er citeret for vedrø-

rer den konkrete sag, som Finanstilsynet har undersøgt. Det

fremgår af resultatet af Finanstilsynets netop offentliggjorte

undersøgelse, at ledende medarbejdere på et tidligt tids-

punkt kendte til de kritisable forhold i den estiske filial.



Finanstilsynet konstaterer således i sin undersøgelse, at le-

dende medarbejdere i banken allerede i december 2013

modtog en utvetydig advarsel om aktiviteterne i bankens

estiske filial gennem en intern whistleblower-henvendelse.



Whistlebloweren peger på, at den estiske filial havde en

række udfordringer i relation til filialens non-resident porte-

følje, det vil sige russiske og andre ikke-estiske kunder.



Finanstilsynets undersøgelse peger på, at banken forud for

denne advarsel imidlertid allerede havde fået en række ad-

varsler, som banken burde have reageret på, herunder at:

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet om Danske Banks involvering i hvidvask den 3/5-18, til erhvervsministeren

7/17

- den estiske filials non-resident kundeportefølje genere-

rede en usædvanlig høj indtægt i forhold til kundeporte-

føljens størrelse, og

- de estiske myndigheder flere gange havde undersøgt fi-

lialens efterlevelse af hvidvasklovgivningen og fundet

væsentlige mangler.



Det er først og fremmest bankens ledelse, som bærer ansva-

ret for, at reglerne overholdes. Det gælder også i forhold til

at undgå at blive involveret i hvidvask af penge eller finan-

siering af terror.



På baggrund af Finanstilsynets undersøgelse er det for mig

tydeligt, at ledelsen i Danske Bank ikke har levet op til sit

ansvar, hvilket er skuffende og kritisabelt.



Det har, som jeg har nævnt, indebåret, at Finanstilsynet har

afgivet en række påtaler og påbud til Danske Bank.

Ad spørgsmål U:

[Vil ministeren justere sine tidligere udtalelser om, at sagen er et rent

estisk anliggende set i lyset af, at Danske Banks direktion

–

og dermed

hovedkvarteret i Danmark

–

blev advaret helt tilbage i 2013, og vil mini-

steren redegøre for Finanstilsynets muligheder for at gribe ind, når over-

trædelse af hvidvaskreglerne skyldes mangelfuld styring eller kontrol fra

den danske virksomheds side? Der henvises til Berlingske artikel

”Brian

Mikkelsen: Danske Bank har groft forsømt ledelsesansvaret” den 5. sep-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet om Danske Banks involvering i hvidvask den 3/5-18, til erhvervsministeren

8/17

tember 2017

https://www.business.dk/finans/brianmikkelsen-danske-

bank-har-groft-forsoemt-ledelsesansvaret.]



I spørgsmål U bliver der spurgt til min tidligere udtalelse til

Berlingske Business om, at Finanstilsynet ikke har myndig-

hed til at undersøge overholdelse af reglerne for hvidvask i

danske institutters udenlandske filialer, men at det er de esti-

ske myndigheder, som skal føre tilsyn med hvidvaskregler-

nes overholdelse.



Det er vigtigt i denne sammenhæng at gøre sig klart, at der

er tale om to sager. Den ene sag handler om, hvorvidt der har

været konkrete tilfælde af hvidvask i Danske Banks estiske

filial. Den anden sag handler om ledelsen i Danske Banks

rolle i hvidvasksagen i den estiske filial.



Det skyldes, at der sondres mellem reglerne om forebyggelse

af hvidvask henholdsvis de strafferetlige regler om hvidvask

på den ene side, og reglerne i lov om finansiel virksomhed,

der knytter sig til en virksomheds ledelsesmæssige ansvar

for bl.a. virksomhedens filialer, på den anden side.



Når det gælder hvidvaskreglerne er det myndighederne i det

land, hvor filialen er beliggende, der fører tilsyn med filia-

lens overholdelse af hvidvaskreglerne og behandler sager om

overtrædelser heraf.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet om Danske Banks involvering i hvidvask den 3/5-18, til erhvervsministeren

9/17



I forhold til Danske Banks estiske filial er det derfor de esti-

ske myndigheder, som påser filialens overholdelse af hvid-

vaskreglerne i Estland.



Virksomhedens styring - det man kalder governance, i for-

hold til udenlandske filialer er derimod et dansk anliggende,

som Finanstilsynet fører tilsyn med.



Det vil sige, at overtrædelse af hvidvaskreglerne, som skyl-

des mangelfuld styring eller kontrol fra en dansk virksom-

heds side, kan medføre reaktioner fra Finanstilsynet over for

den danske virksomhed.



Finanstilsynets undersøgelse af Danske Banks danske ledel-

ses håndtering af aktiviteterne i den estiske filial relaterer sig

netop til spørgsmålet om bankens governance.



Danske Bank har på baggrund af de mangler i governance

strukturen, som jeg har nævnt, fået en række påbud og påta-

ler af Finanstilsynet.



Derudover vil jeg nævne, at vi under skiftende regeringer i

den finansielle forligskreds i flere omgange har iværksat

stramninger af lovgivningen. Med hvidvaskloven fra i som-

mer har vi indført skærpede regler, som betyder, at danske

virksomheder, der har filialer i andre lande, fremover vil bli-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet om Danske Banks involvering i hvidvask den 3/5-18, til erhvervsministeren

10/17

ve holdt ansvarlige for, at en filial overholder hvidvaskreg-

lerne.



Desuden skærper vi med lovforslag L 184, som vi behandler

pt. i Folketinget, fit and proper reglerne for ledelsesmed-

lemmer i forhold til hvidvaskområdet. Lovforslaget følger op

på den brede politiske aftale, vi indgik sidste sommer.

Ad spørgsmål V:

[Mener ministeren

–

i lyset af de nye oplysninger

–

at fit and proper-

reglerne er blevet overholdt blandt Danske Banks direktionsmedlemmer,

heriblandt direktøren?]



Det er i henhold til lovgivningen ikke op til den ansvarlige

minister at vurdere, om direktionen er fit and proper. I lov

om finansiel virksomhed der fremstår det klart og tydeligt, at

det er en vurdering, som skal foretages af Finanstilsynet.



Derfor i forhold til spørgsmål V, så er det Finanstilsynet,

som afgør det.



Jeg gør opmærksom på, at en fit and proper vurdering er

relevant for de personer, som aktuelt er direktionsmedlem-

mer i Danske Bank og ikke omfatter fratrådte direktionsmed-

lemmer.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet om Danske Banks involvering i hvidvask den 3/5-18, til erhvervsministeren

11/17



Finanstilsynet har også i den aktuelle sag foretaget en vurde-

ring af, hvorvidt de relevante personer i Danske Banks ledel-

se er fit and proper.



Jeg kan konstatere, at Finanstilsynet ikke har fundet, at der

er tilstrækkelig dokumentation for at rejse fit & proper sager.



Finanstilsynet har som nævnt truffet sin afgørelse på grund-

lag af de regler, der var gældende på tidspunktet, hvor hvid-

vasken fandt sted i den estiske filial.



Med lovforslag L184, som vi som nævnt pt. behandler i

Folketinget, skærper vi fit and proper reglerne for ledelses-

medlemmer i forhold til hvidvaskområdet.



Med de stramninger af lovgivningen der er gennemført og er

undervejs kan det ikke udelukkes, at der på det foreliggende

grundlag kunne være rejst sager efter fit & proper reglerne.

Ad spørgsmål W:

[Hvad kan begge ministre sige om Finanstilsynet, Hvidvasksekretariatet,

bagmandspolitiet (SØIK) og eventuelt andre myndigheders involvering i

Danske Bank Hvidvask-sagen, og hvad kan ministrene sige om de danske

myndigheders samarbejde med de estiske myndigheder?]



I forhold til spørgsmål W: Finanstilsynet har, som jeg netop

har redegjort for, offentliggjort sin undersøgelse af hvid-

vasksagen i Danske Bank.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet om Danske Banks involvering i hvidvask den 3/5-18, til erhvervsministeren

12/17



Jeg kan desuden oplyse, at Finanstilsynet løbende har en god

og konstruktiv dialog med andre danske og udenlandske

myndigheder.



I forhold til den konkrete sag har det estiske tilsyn i perioden

fra 2007-2014 flere gange gennemført undersøgelser af Dan-

ske Banks estiske filials håndtering af hvidvaskrisici.



Derudover har Finanstilsynet været i dialog med SØIK og de

estiske myndigheder.



Jeg har ikke kendskab til hvilke oplysninger og observatio-

ner, der konkret er blevet udvekslet.



Jeg kan konstatere i forhold til det generelle samarbejde

mellem de danske og udenlandske myndigheder, at der ved

jeg, at de danske tilsynsmyndigheder arbejder tæt sammen

med kolleger i lande, hvor et dansk pengeinstitut udøver ak-

tivitet, herunder Estland.



Samarbejdet mellem myndighederne er formaliseret ved

etablering af såkaldte tilsynskollegier, hvor tilsynsmyndig-

heder, fra de lande, hvor bl.a. Danske Bank udøver aktivitet,

mødes for at drøfte tilsynsmæssige spørgsmål.



Finanstilsynet har oplyst, at der er etableret et særskilt hvid-

vaskkollegium i tilknytning til det overordnede tilsynskolle-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet om Danske Banks involvering i hvidvask den 3/5-18, til erhvervsministeren

13/17

gie for Danske Bank, hvor tilsynsindsatsen om forebyggelse

af hvidvask og terrorfinansiering drøftes.

Ad spørgsmål X:

[Er ministrene blevet orienteret om et sammenfald mellem de personer,

der har været involveret i Danske Banks hvidvasksag, og personer der

optræder eller har optrådt på EU’ sanktionsliste overfor Rusland?]



I spørgsmål X spørges der til, om jeg er blevet orienteret

om et personsammenfald mellem personer involveret i

hvidvasksagen, og de personer, der optræder eller har op-

trådt på EU’s sanktionsliste overfor Rusland.



Jeg har ikke særlig viden om eller fået oplysninger om, at

der skulle være et sammenfald mellem de personer, der har

været involveret i Danske Banks hvidvasksag, og personer

der optræder eller har optrådt på EU’s sanktionsliste over-

for Rusland.

Ad spørgsmål Y:

[Vil ministeren redegøre for Finanstilsynets undersøgelse af hvidvask i

Danske Bank

–

herunder hvornår undersøgelsen er besluttet og iværksat,

begrundelsen for undersøgelsens iværksættelse, hvad Finanstilsynet skal

undersøge, og hvornår Finanstilsynets undersøgelse forventes afsluttet]



I spørgsmål Y spørges der til Finanstilsynets undersøgelse af

hvidvask i Danske Bank.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet om Danske Banks involvering i hvidvask den 3/5-18, til erhvervsministeren

14/17



Som jeg allerede har redegjort for, iværksatte Finanstilsynet

i efteråret en undersøgelse af Danske Bank.



Undersøgelsen blev til på baggrund af en gennemgang af et

stort materiale vedrørende bankens styring på koncernbasis

og mediernes omtale af styret i Aserbajdsjans brug af Dan-

ske Banks estiske filial til at kanalisere milliardbeløb til an-

dre dele af verden

–

det som kaldes The Azerbaijani Laun-

dromat.



Man kan spørge om Finanstilsynet burde have taget sagen op

tidligere.



Finanstilsynet har oplyst, at tilsynet i 2012 og igen i 2013

som led i sit overordnede tilsyn med Danske Bank bad om

en redegørelse om hvidvask-foranstaltningerne i bankens

estiske filial. Baggrunden var, at det estiske finanstilsyn

havde bedt det danske finanstilsyn om at spørge banken.



Banken sendte i 2012 Finanstilsynet detaljerede beskrivelser

af, at filialen havde effektive foranstaltninger til at begrænse

risikoen for hvidvask og terrorfinansiering. I 2013 gentog

banken sin forklaring. Finanstilsynet sendte disse beskrivel-

ser videre til det estiske finanstilsyn.



Det har på baggrund af Finanstilsynets undersøgelse vist sig,

at det ikke var korrekt, at der var effektive hvidvask-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet om Danske Banks involvering i hvidvask den 3/5-18, til erhvervsministeren

15/17

foranstaltninger. Finanstilsynet skriver således i sin afgørel-

se, at det i begyndelsen af 2014 burde have stået klart for

banken, at de beskrevne foranstaltninger ikke blev fulgt i den

estiske filial, og at banken derfor burde have orienteret Fi-

nanstilsynet.



Finanstilsynet har over for mig oplyst , at med den viden

tilsynet har i dag, skulle tilsynet have været mere kritiske

over for de oplysninger som tilsynet modtog fra Danske

Bank om bankens hvidvaskforanstaltninger, der viste sig at

være misvisende.



Jeg har bedt Finanstilsynet om en redegørelse for hvilke

tilsynsmæssige foranstaltninger der er taget for at undgå en

lignende situation.

Ad spørgsmål Z:

[Hvordan forholder ministeren sig til kritikken fra ekspert i hvidvask-

loven Jakob Bernhoft af, at Finanstilsynet ikke er en god løsning, hvis

man ønsker en uvildig undersøgelse af hvidvask-sagen, henset til at Fi-

nanstilsynets formand Henrik Ramlau-Hansen sad i topledelsen i Danske

Bank, mens banken var involveret i hvidvask, jf. artiklen

”Finanstilsynet

undersøger hvidvask i Danske Bank”, Berlingske, business.dk, den 7.

marts 2018

https://www.business.dk/finans/finanstilsynet-undersoeger-hvidvask-i-

danskebank.]



I spørgsmål Z spørges der til, hvordan jeg forholder mig til

den kritik, som en ekspert har rejst i forhold til Finanstilsy-

nets formands tidligere ansættelse i Danske Banks direktion.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet om Danske Banks involvering i hvidvask den 3/5-18, til erhvervsministeren

16/17



Finanstilsynets formand erklærede sig allerede i foråret sid-

ste år inhabil i forhold til Finanstilsynets bestyrelses eventu-

elt kommende behandling af sager vedrørende Danske Bank,

der drejede sig om forhold om hvidvask fra den tid, da for-

manden var en del af direktionen i Danske Bank.



Det betyder, at Finanstilsynets formand på intet tidspunkt

har haft kendskab til materialet i sagen, og at han heller ikke

har deltaget i bestyrelsens drøftelser af sagen.



Jeg er derfor helt tryg ved, at Finanstilsynet har håndteret

sagen korrekt.



Undersøgelsen og dens konklusioner vidner om, at Finanstil-

synet ikke har lagt fingre imellem. Finanstilsynet er gået or-

dentligt til værks.

Afsluttende bemærkninger



Med Finanstilsynets undersøgelse har vi nu fået en grundig

granskning af Danske Banks ledelse og styring i hvidvasksa-

gen i bankens estiske filial.



Som det fremgår af undersøgelsen, er der tale om en alvorlig

sag og at myndighederne tager bekæmpelse af hvidvask og

terrorfinansiering meget alvorligt.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 160: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra samrådet om Danske Banks involvering i hvidvask den 3/5-18, til erhvervsministeren

17/17



Med disse bemærkninger vil jeg overlade ordret til justitsmi-

nisteren.