INSPIRATIONSPUNKTER
[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
2. maj 2018
Samråd i ERU den 3. maj 2018
–
Spørgsmål T-Z stillet ef-
ter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Indledning
Tak for invitationen til samrådet.
Jeg vil efter aftale med justitsministeren besvare spørgsmå-
lene, som vedrører mit ministerområde, hvorefter jeg med
formandens tilladelse vil overlade ordet til justitsministeren.
Inden jeg besvarer de konkrete spørgsmål, har jeg nogle
indledende bemærkninger.
Finanstilsynet har netop offentliggjort sin undersøgelse om
”Danske
Banks ledelse og styring i hvidvask-sagen i den
estiske filial”, som spørger også referer til.
På baggrund af undersøgelsen rejser Finanstilsynet en klar
og skarp kritik af Danske Bank og bankens ledelse for util-
strækkelig fokus på at forebygge og bekæmpe hvidvask i
den estiske filial.