Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
25. maj 2018
Besvarelse af spørgsmål 159 alm. del stillet af udvalget den 2. maj
2018 efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere artiklen: ”Er regnskabs-
eller markedsbase-
rede data nøglen til at opdage finansiel ustabilitet”, i Finans, Invest, den 2.
april 2016, herunder på Johannes Raaballes forslag i artiklen om at tage
udgangspunkt i markedsvurderinger frem for regnskabstal.
Svar:
Artiklen opstiller et markedsbaseret mål for solvens (Msolvens) og kon-
kluderer, at målet varskoede om en mulig dansk bankkrise 4-5 år inden
den indtraf. Artiklen konkluderer også, at solvens og andre regnskabsba-
serede mål ikke var en hjælp til at identificere en dansk bankkrise.
Generelt gælder det, at det er vanskeligt at forudsige kriser. Det skyldes
bl.a., at nye kriser typisk ikke har samme årsager som historiske kriser.
Derudover vil krisetegn sjældent vise sig i kun én indikator. Derfor bør
der inddrages et bredt udvalg af indikatorer, når man overvåger risici på
de finansielle markeder. Det gælder både markedsbaserede indikatorer og
regnskabsbaserede indikatorer.
Markedsbaserede indikatorer kan have den fordel, at de er simple at opgø-
re. Samtidig bør aktiemarkedet under visse betingelser være fremadsku-
ende, således at mulige problemer opdages tidligere. Modsat kan afvigel-
ser i kurser mv. fra markeders fundamentale forhold, fx spekulation og
bobler, indebære misvisende ændringer i målene. En anden udfordring er,
at markedsværdien ikke umiddelbart er tilgængelig for kreditinstitutter,
som ikke er børsnoterede.
I Danmark er der flere aktører, der følger risikopbygningen i det finansiel-
le system, og som gør dette ud fra en række indikatorer.
Som et eksempel kan nævnes Det Systemiske Risikoråd, der overvåger
systemiske finansielle risici i Danmark. Rådets makroprudentielle over-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk