Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
20. september 2018
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering korrigeret besvarelse af
ERU alm. del
–
spørgsmål 139 stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
Skatteministeren har oplyst følgende om baggrunden for rettelsen, som
jeg kan henholde mig til:
”D.
26. april 2018 indgik et bidrag fra Skatteministeriet i besvarelsen af
ERU alm. del spørgsmål 139 af 27. marts 2018. Besvarelsen vedrører, i
hvilket omfang det tidligere SKATs betænkeligheder, som de er nævnt i
notatet af 12. juni 2012, blev afspejlet i det endelig lovforslag.
I ERU alm. del 139 fremgik det blandt andet af Skatteministeriets bidrag,
at:
”SKAT
har oplyst, at de med henblik på at understøtte lovgivningen ge-
nerelt herunder lov nr. 1232 af 18. december 2012 om revisionspligt, har
gennemført en række aktiviteter rettet mod selskaber, hvor revision af
årsregnskabet kan have været fravalgt. Det drejer sig bl.a. om følgende
projekter:
Hovedaktionærers regelefterlevelse, der har eventuel sammenblan-
ding af selskabets og ejerens økonomi som hovedfokus.
Tvangsopløsning af selskaber, der skal sikre korrekt beskatning ved
ophør herunder også af eventuelle ulovlige aktionærlån.
Konvertering fra selskabets årsregnskab til en skattepligtig indkomst
(konverteringskonflikter), som har fokus på, at de forskelligheder, der
er mellem årsregnskabsloven og skattelovgivningen, håndteres kor-
rekt.”
Det viser sig imidlertid, at sidstnævnte projekt vedr. konverteringskon-
flikter ikke reelt omfatter selskaber, der har fravalgt revision. Projektet
kontrollerer således selskaber, der har en større omsætning, end det er
tilladt for at kunne fravælge revision.
Skatteministeriet beklager, at der er sket fejl i opgørelsen af projekter, og
vedlægger derfor et korrigeret svar på ERU alm. del spørgsmål 139, der
indeholder de korrekte oplysninger.”
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Rasmus Jarlov