Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt
1888609_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
3. maj 2018
Besvarelse af spørgsmål 131 alm. del stillet af udvalget den 12. marts
2018 efter ønske fra Lisbeth Bech Poulsen (SF).
Spørgsmål:
Hvornår forventes Danske Banks igangværende undersøgelse at være
afsluttet og hvilke myndigheder vil få undersøgelsen forelagt? Orienterer
Danske Bank løbende relevante myndigheder som bl.a. Finanstilsynet og
bagmandspolitiet om relevante forhold som den igangværende undersø-
gelse afdækker, og er der på nuværende tidspunkt reageret fra myndighe-
dernes side på sådanne eventuelle underretninger? Hvis der ikke er lov-
hjemmel til et offentligt svar, anmodes ministeren om at besvare spørgs-
målet i fortrolig form. Spørgsmålet ønskes besvaret forud for samrådet
om alm. del
samrådsspørgsmål T-X.
Svar:
Jeg har noteret mig, at Danske Banks bestyrelsesformand, Ole Andersen, i
forbindelse med Danske Banks generalforsamling i år, har udtalt, at han
forventer, at Danske Banks interne undersøgelse vil foreligge til septem-
ber i år.
I forhold til Danske Banks orientering af myndigheder, er finansielle in-
stitutter forpligtede til at give Finanstilsynet de oplysninger, som er nød-
vendige for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed. Hvis institutterne bliver
opmærksom på forhold, som giver anledning til mistanke om hvidvask
eller medvirken hertil, skal institutterne underrette Hvidvasksekretariatet
under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International kriminalitet
(SØIK) herom.
Finanstilsynet har den 3. maj 2018 offentliggjort sin undersøgelse af le-
delsen i Danske Banks rolle i hvidvask-sagen i den estiske filial.
Det fremgår bl.a. af undersøgelsen, at Finanstilsynet vurderer det særligt
kritisabelt, at Danske Bank ikke orienterede Finanstilsynet om de konsta-
terede hvidvask-problemer, selvom det i starten af 2014 burde have stået
klart for nogle direktører og øvrige ledende medarbejdere, at bankens
tidligere oplysninger fra 2012 og 2013 til Finanstilsynet og det estiske
finanstilsyn var misvisende, og at det burde have stået klart, at tilsyns-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 131: Spm. om, hvornår Danske Banks igangværende undersøgelse forventes at være afsluttet, til erhvervsministeren
2/2
myndighederne havde fokus på området. Endvidere finder Finanstilsynet
det særligt kritisabelt, at bankens orientering af Finanstilsynet i forløbet
siden begyndelsen af 2017 har været mangelfuld.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen