ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om ministeren vil redegøre for punkterne på Ecofin rådsmødet den 13/3-18, til finansministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget

Christiansborg

12. marts 2018

Svar på Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget spørgsmål nr. 122

(Alm. del) af 8. marts 2018

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for punkterne på Ecofin rådsmødet den 13/3-18,

som er relevante for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Svar

På dagsordnen for ECOFIN 13. marts er den såkaldte bankpakke relevant for

Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget. Bankpakken består af to elementer: 1)

Ændring af EU’s kapitalkrav til kreditinstitutter og 2) Ændring af EU’s krisehånd-

teringsdirektiv (BRRD).

Ændring af

EU’s

kapitalkrav

Sagen er blevet forelagt for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget flere gange,

senest 30. november 2017 forud for ECOFIN 5. december 2017. Det er fortsat

uklart, om der kan nås enighed på dette ECOFIN. Pakken indeholder bl.a. føl-

gende centrale tiltag af stor betydning for danske institutter, herunder realkreditin-

stitutter:



et gearingskrav, som er et krav til kapital ift. de samlede uvægtede aktiver i

form af udlån mv. Det er et supplement til de almindelige

risikovægtede

kapital-

krav.



et krav om stabil finansiering (NSFR), som skal sikre, at institutterne ikke fi-

nansierer sig for kortsigtet med risiko for at komme i klemme under mar-

kedsuro.



en standard for kapitalkrav vedr. markedsrisiko: Den skal sikre nok kapital til

at dække tabsrisiko pga. kursudsving på institutters beholdninger af fx aktier

og obligationer.

Det bemærkes, at reglerne om markedsrisiko måske ikke vil lande så gunstige for

Danmark, som der var lagt op til, da sagen blev forelagt forud for ECOFIN 5.

december 2017, og indtil for kort tid siden. Før indebar kompromisforslaget et

lavt kapitalkrav for danske realkreditobligationer, som afspejlede den historisk lave

risiko. Det kapitalkrav var mindre end kravet, foreslået af Kommissionen og bety-

deligt mindre end Basel-komitéens foreløbige udspil.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om ministeren vil redegøre for punkterne på Ecofin rådsmødet den 13/3-18, til finansministeren

Side 2 af 3

Det har i forhandlingerne ændret sig, så det seneste kompromis lægger op til, at

venter

med at implementere de nye markedsrisikoregler, idet de nu ventes yder-

ligere revideret af Basel-komitéen. Det gælder bl.a. netop behandlingen af realkre-

ditobligationer under de nye regler for markedsrisiko.

Der lægges nu foreløbigt op til, at institutterne i stedet skal

rapportere

til tilsyns-

myndigheden, hvor store deres kapitalkrav ville have været under givne nye regler

om risikovægte mv., hvis sådanne regler var gældende allerede nu. Men institut-

terne vil altså indtil videre ikke være forpligtet til at

efterleve

disse kapitalkrav, dvs.

holde denne mængde kapital.

Det drøftes nu, hvordan man skal fastlægge de regler om risikovægte mv., som

rapporteringen skal baseres på. Enten skal reglerne fastsættes efterfølgende af

Kommissionen ved en delegeret retsakt. Eller også skal reglerne fastlægges allere-

de nu i kompromisforslaget, fx på grundlag af reglerne i kompromisforslaget fra

december 2017. Derudover drøftes, om Kommissionen senest ultimo 2020 skal

fremsætte forslag om implementering af endelige Basel-standarder på området.

Ændringen af kompromiset på dette punkt udelukker ikke, at de endelige regler

om kapital til at modstå tab pga. kursudsving på realkreditobligationer i sidste

ende kan lande fint for Danmark. Men det vil indebære en periode med usikker-

hed om, hvordan reglerne ender med at se ud

–

en usikkerhed, der ikke var i

kompromiset fra december.

Der lægges nu også op til, at store institutter, som er udpeget som globalt syste-

misk vigtige, skal have et tillæg til gearingskravet på 3 pct. Nordea er aktuelt eneste

globalt systemisk vigtige institut i de nordiske lande.

Derudover lægges der op til mere fleksibilitet til fx at stille ekstra kapitalkrav til

SIFI’er.

Danmark har sammen med en gruppe af lande trukket i retning af relativt

meget fleksibilitet.

Det er ærgerligt, at kompromisforslaget er ændret og blevet mere usikkert angåen-

de markedsrisiko. Fra dansk side har vi kæmpet imod og kæmper fortsat hårdt for

det bedst mulige kompromis. Og de danske synspunkter støttes af en række lande

i Rådet. Der er dog omvendt andre lande, der har meget stærke ønsker om at, at

EU-kravene skal udskydes og afvente de endelige Basel-standarder på området.

Kompromisforslaget tilgodeser fortsat de danske prioriteter på en række centrale

områder, fx krav til gearing og stabil finansiering, der tager hensyn til dansk real-

kredit. Fra dansk side forventer man derfor at kunne støtte et samlet kompromis,

idet der arbejdes hårdt for de danske prioriteter på alle punkter til det sidste.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 122: Spm. om ministeren vil redegøre for punkterne på Ecofin rådsmødet den 13/3-18, til finansministeren

Side 3 af 3

Revision af EU’s krisehåndteringsdirektiv

(BRRD)

Der er også lagt op til enighed om forslaget om ændring af direktivet om krise-

håndtering af banker (BRRD). Denne sag er også blevet forelagt Erhvervs-,

Vækst- og Eksportudvalget flere gange, senest 30. november 2017 forud for

ECOFIN 5. december 2017.

Formålet med forslaget er især, at EU skal indføre en global standard for tabsab-

sorberende kapital (”TLAC”) for de vigtigste banker på globalt plan. Disse banker

skal udstede en tilstrækkelig mængde gæld, der kan nedskrives eller konverteres til

egenkapital i en krisesituation. Det skal bidrage til at minimere risiko for offentlig

redning og statsfinansiel krise.

Forslaget lægger op til en tilpasning af det tilsvarende krav til nedskrivningsegnede

passiver,

”NEP-kravet”, der gælder

for alle kreditinstitutter i EU. Myndighederne

skal selv fastsætte NEP-krav, når de laver planer for at håndtere en evt. afvikling

af de enkelte institutter uden brug af offentlige midler.

Det reviderede kompromisforslag fastholder de væsentligste elementer i kom-

promisforslaget fra december. Der er dog også sket nogle tekniske ændringer.

Bl.a. foreslås det, at kreditinstitutter med en samlet balance over en vis tærskel skal

pålægges et minimumsniveau for NEP.

Det vil ikke umiddelbart betyde noget i praksis for danske institutter, men rege-

ringen er af principielle hensyn skeptisk over for at implementere internationale

standarder bredere end nødvendigt

–

dvs. i dette tilfælde også for banker der ikke

er globalt systemisk vigtige. Derudover arbejdes der stadig på at sikre tilstrækkelig

med fleksibilitet for Finanstilsynet til at sætte et passende NEP-krav til små og

mellemstore pengeinstitutter, på samme måde som i dag.

Regeringen vil samlet set kunne støtte en løsning på linje med det foreliggende

kompromis, men vil arbejde for forbedringer helt frem til en enighed på ECO-

FIN. I praksis vil et kompromis om krisehåndteringsdirektivet under alle omstæn-

digheder indgå i en samlet pakke med et kompromis om kapitalkravene.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister