ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 121: MFU spm. om, hvordan ministeren agter at sikre, at små og mellemstore virksomheder får mulighed for at byde ind, når SKI’s kæmpeudbud på 1,6 mia. kr. på fødevareområdet bliver genudbudt, efter at Klagenævnet for Udbud har annulleret udbuddet i dets nuværende form, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

ERHVERVSMINISTEREN

10. april 2018

ERHVERVSMINISTERIET

Besvarelse af spørgsmål 121 alm. del stillet den 5. marts 2018 efter

ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Andreas Steenberg (RV)

Spørgsmål:

Hvordan agter ministeren at sikre, at små og mellemstore virksomheder

får mulighed for at byde ind, når SKI’s kæmpeudbud på 1,6 mia. kr. på

fødevareområdet bliver genudbudt, efter at Klagenævnet for Udbud har

annulleret udbuddet i dets nuværende form?

Svar:

Det lægges til grund for besvarelsen, at spørgsmålet vedrører kendelsen

fra Klagenævnet for Udbud af 9. februar 2018, hvori nævnet annullerer

tildelingsbeslutningen i SKI’s udbud af rammeaftale

”50.90

Fødevarer”.

Kendelsen vedrører i alt 11 påstande, men ingen af disse påstande vedrø-

rer små og mellemstore virksomheders mulighed for at byde på udbuddet.

I udvalgsspørgsmålet spørges der til, hvordan jeg som erhvervsminister

agter at sikre, at små og mellemstore virksomheder får mulighed for at

byde ind, når SKI genudbyder den omtalte opgave.

Som ansvarlig minister for udbudsreglerne, kan jeg oplyse om, hvilke

muligheder udbudsloven giver for, at små og mellemstore virksomheder

også kan deltage i konkurrencen om de offentlige opgaver.

Offentlige ordregivere er forpligtede til i udbudsmaterialet at oplyse bag-

grunden for, hvorfor en udbudt kontrakt ikke er opdelt, såfremt den kunne

have været det. Dette såkaldte opdel eller forklar-princip følger af ud-

budslovens § 49, stk. 2.

Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at ordregiverne overvejer,

om det kan være fordelagtigt at opdele en kontrakt, så små eller mellem-

store virksomheder får bedre mulighed for at byde på de pågældende op-

gaver. Opdeling af kontrakter kan i nogle tilfælde bidrage til at sikre, at

der skabes effektiv konkurrence om de offentlige opgaver og dermed, at

de offentlige midler anvendes effektivt.

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

33 92 33 50

33 12 37 78

CVR-nr. 10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 121: MFU spm. om, hvordan ministeren agter at sikre, at små og mellemstore virksomheder får mulighed for at byde ind, når SKI’s kæmpeudbud på 1,6 mia. kr. på fødevareområdet bliver genudbudt, efter at Klagenævnet for Udbud har annulleret udbuddet i dets nuværende form, til erhvervsministeren

Jeg mener, at det er meget vigtigt, at der er fair og lige konkurrence om

offentlige opgaver

–

også for små og mellemstore virksomheder. Af

samme årsag har jeg har bedt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at

iværksætte en informationsindsats for at fremme efterlevelsen af reglerne,

ligesom jeg årligt følger regelefterlevelsen på dette område med henblik

på at vurdere behovet for evt. at iværksætte yderligere initiativer.

Endelig er det relevant at påpege, at små og mellemstore virksomheder

efter omstændighederne også kan have mulighed for at agere underleve-

randører til større virksomheder, der eksempelvis har vundet større of-

fentlige kontrakter. Små og mellemstore virksomheder kan således godt

være leverandører til det offentlige uden, at de direkte tildeles en kontrakt

gennem et udbud.

Med hensyn til det forestående genudbud, har jeg indhentet bidrag fra

Finansministeriet, der er medejer Staten og Kommunernes Indkøbsser-

vice A/S (SKI). Finansministeriet kan oplyse følgende:

”I forbindelse med besvarelsen af spørgsmål har Finansministeriet anmo-

det SKI om svarbidrag.

SKI har i den forbindelse udtalt:

”Aftale 50.90 Fødevarer er en del af det fælleskommunale, forpligtende

indkøbsprogram, som regeringen og KL har aftalt og bekræftet i en ræk-

ke økonomiaftaler siden 2012. Formålet med programmet er at effektivi-

sere det kommunale indkøb. Erfaringerne er positive, og regeringen og

KL har i 2015 aftalt, at der skal etableres op mod 40 fælleskommunale

indkøbsaftaler i 2020.

De konkrete indkøbskategorier i indkøbsprogrammet udvælges af en sty-

regruppe, der består af repræsentanter fra kommunerne og KL. I forbin-

delse med udvælgelsen af nye kategorier, lægger styregruppen blandt

andet vægt på, at der er basis for en velfungerende fælles aftale, og at der

er klare indikationer på et effektiviseringspotentiale.

De fælleskommunalt, forpligtende aftaler er alle karakteriseret ved, at de

udvikles i tæt samarbejde med repræsentanter fra kommunerne for at

sikre, at aftalerne matcher kommunernes ønsker og behov.

Den omtalte fælleskommunale aftale 50.90 Fødevarer fra 2017 er målret-

tet storkøkkenerne i de 51 kommuner, der har tilsluttet sig aftalen. Det er

kun 51 tilsluttede kommuner, der kan bruge aftalen. Aftalen indeholder

–

efter kommunernes ønske

–

et fuldt økologisk og konventionelt sorti-

ment.”

SKI udtaler yderligere:

”Da SKI udviklede fødevareaftalen, blev det drøftet, om aftalen skulle

opdeles i forskellige fødevarekategorier, såsom mejeri, kød, brød mv.

Repræsentanter fra kommunerne

–

altså dem der professionelt skulle

bruge aftalerne til at lave mad i storkøkkenerne

–

vurderede imidlertid, at

en opdeling i fødevarekategorier vil tage tid væk fra selve madlavningen.

Det skyldes blandt andet, at køkkenerne ville skulle bruge mere tid, når

varerne skulle bestilles hos forskellige leverandører, leveres på flere for-

skellige tidspunkter (med et øget forbrug af brændstof), og når der efter-

følgende skulle håndteres flere forskellige fakturaer med forskellige beta-

lingskrav og -frister mv.

Med til denne beslutning hører også, at aftale 50.90 har en samlet esti-

meret volumen på 400 mio. kr. om året. I april 2014 estimerede Landbrug

& Fødevarer i en markedsanalyse af

”Foodservice sektoren i Danmark”,

at sektoren omsætter for mere end 48,5 mia. om året. I forhold til dette

fylder den fælleskommunale aftale knap 1 pct. af markedet. Ses der alene

på det offentlige marked fylder aftalen mindre end 4 pct.

På trods af den høje vægtning af kvalitet, tilvejebringer aftale 50.90 et

besparelsespotentiale for de 51 kommuner på ca. 20 pct., svarende til 79

mio. kr. om året.

På baggrund af analyser af markedet og egne indkøbsbehov, er det kom-

munerne, der langt hen ad vejen fastlægger den konkrete udformning af

aftalen. Genudbuddet af aftale 50.90 Fødevarer forventes i tråd med den

eksisterende aftale at have fokus på de kommunale storkøkkener i kom-

munerne.

Kommunerne har ikke ens politikker på fødevareområdet, og da projekt-

gruppen og SKI udviklede den eksisterende aftale 50.90 Fødevarer, råd-

førte SKI sig blandt andet med ”Kloge

Fødevareindkøb”

under den selv-

ejende institution Madkulturen under Miljø- og Fødevareministeriet.

Kloge Fødevareindkøb var netop sat i verden for at yde rådgivning og

vejledning, så økologiske og lokale fødevarer kunne udgøre en større

andel af de offentlige fødevareindkøb. Resultatet blev, at SKI udarbejdede

en fleksibel model, der gjorde det muligt for kommunerne at undtage sig

forpligtelsen på dele af sortimentet, som i stedet kunne anskaffes på an-

den vis i overensstemmelse med lokale prioriteter. Kommunerne fik såle-

des mulighed for at skræddersy deres deltagelse i aftalen

–

fx ved at købe

frugt, grøntsager, mejeri eller kød uden for den fælles aftale.

Det hører endvidere med til det samlede billede, at SKI har to rammeaf-

taler på fødevarer. SKI har således valgt at opdele fødevareområdet i to

afgrænsede aftaler med i alt 3 forskellige leverandører. Dertil kommer

alle de andre fødevareaftaler, som udbydes af offentlige ordregivere.”

Som

det fremgår af SKI’s besvarelse, er den nu

ophævede aftale udfor-

met efter kommunernes ønsker om sortiment og anvendelsesområde. Af-

talen rettede sig således mod storkøkkener og dækker kun en mindre del

af det samlede kommunale indkøb. Derudover havde kommunerne en høj

grad af frihed til at anvende aftalen efter kommunens politik og lokale

prioriteter.

Det fremgår ligeledes, at SKI udformede aftalen efter et udtrykt behov fra

kundernes side om, at bestilling skal være så enkelt som mulig, så man

ikke skal bestille forskellige varer hos forskellige leverandører.

SKI forventer, at det kommende genudbud vil være i tråd med den gamle

aftale”.

Med venlig hilsen

Brian Mikkelsen