ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 120: Spm. om ministeren vil redegøre for de danske prioriteter på ministerens område og de for udvalget relevante sager under det bulgarske EU-formandskab i 1. halvår 2018, til finansministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

Christiansborg

20. marts 2018

Svar på Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget spørgsmål nr. 120

(Alm. del) af 1. marts 2018

Spørgsmål

Ministeren bedes redegøre for de danske prioriteter på ministerens område og de

for udvalget relevante sager under det bulgarske EU-formandskab i 1. halvår

2018.

Svar

Det bulgarske formandskab har fortsat og prioriterer arbejdet i EU på udvalgets

område. Det gælder bl.a. færdiggørelse af bankunionen og tilpasning af den finan-

sielle regulering. Målet er fortsat finansiel stabilitet, vækst og beskæftigelse.

Styrkelse af bankunionen

EU-landene arbejder aktuelt på at færdiggøre bankunionen, som aktuelt består af

det fælles tilsyn (SSM) under ECB samt den fælles afviklingsmyndighed (SRM),

herunder den sektorfinansierede afviklingsfond (SRF).

Fokus er på, hvordan den nuværende køreplan for bankunionen, der blev vedtaget

på ECOFIN 17. juni 2016, kan udvikles og danne basis for fremskridt. På det

udvidede eurotopmøde (EU27) 14.-15. december 2017 blev det besluttet, at der

på udvidet eurotopmøde i juni 2018 skal træffes første beslutninger om færdiggø-

relse af bankunionen.

Der arbejdes på tiltag, hvor de deltagende lande i højere grad forsikrer sig imod

risici i fællesskab (”risikodelingstiltag”)

samt på tiltag, som skal reducere risikoen

for nye finansielle kriser

(”risikoreduktionstiltag”).

Risikodelingstiltag omfatter forslag om en fælles indskydergarantiforsikringsord-

ning (EDIS), som skal udgøre den tredje søjle i bankunionen (udover fælles tilsyn

og afvikling). Tiltag er også en fælles offentlig bagstopper for SRF. Den skal som

en sidste udvej kunne yde midlertidig offentlig finansiering, hvis nedskrivning af

aktionærer og kreditorer (bail-in) i en nødlidende bank samt midlerne i SRF ikke

er tilstrækkelige. Disse tiltag vil kun gælde for lande i bankunionen.

Risikoreduktionstiltag skal styrke den finansielle regulering og kreditinstitutters

robusthed og har til formål at modvirke nye finansielle kriser. Disse tiltag er fx

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 120: Spm. om ministeren vil redegøre for de danske prioriteter på ministerens område og de for udvalget relevante sager under det bulgarske EU-formandskab i 1. halvår 2018, til finansministeren

Side 2 af 6

revision af kapitalkravsregler (CRR/CRD IV), revision af afviklingsregler (BRRD),

samt evt. reform af reguleringens særbehandling af statsobligationer (RTSE), der

generelt betragtes som risikofrie i reguleringen i dag. Disse tiltag gælder som ud-

gangspunkt for alle EU-lande.

Køreplanen for bankunionen fra juni 2016 fastlægger overordnet et samspil mel-

lem risikodelingstiltag og risikoreduktionstiltag, bl.a. at der først føres politiske

drøftelser om EDIS, når der er sket tilstrækkelig risikoreduktion.

Udviklingen af køreplanen er vanskelig. På den ene side er der en række lande,

som lægger vægt stor på risikodeling (etablering af EDIS, bagstopper mv.) og på

den anden side en anden gruppe af lande, som lægger stor vægt på risikoredukti-

on. Det drøftes særligt, hvordan yderligere fremskridt med risikoreduktion kan

muliggøre fremskridt med risikodelingstiltagene. Det drøftes bl.a., hvordan man

skal måle risikoreduktion samt behovet for mulige nye reguleringstiltag for at re-

ducere risiko.

Regeringen støtter en færdiggørelse af bankunionen, som afkobler kreditinstitutter

og statsfinanser og styrker privat risikodeling. Udgangspunktet for forhandlinger-

ne er fortsat den køreplan, som ECOFIN vedtog 17. juni 2016. Køreplanen inde-

holder vigtige danske prioriteter såsom europæiske hensyn ved implementering af

Basel-standarder, hvilket er vigtigt for Danmark i lyset af dansk realkredits særlige

forretningsmodel, samt ligebehandling af alle lande i bankunionen.

Der bør generelt sikres et samspil mellem risikodeling og risikoreduktion, som

udjævner og reducerer risici, så eventuel risikodeling giver reel merværdi for alle

lande, samt bringer større klarhed om bankunionens elementer.

Bankpakken: Revision af kapitalkravsregler (CRR/CRD IV)

Der arbejdes på enighed i Rådet om den såkaldte bankpakke, som bl.a. indeholder

en revision af CRR/CRD IV. Efter enighed i Rådet skal sagen forhandles med

Europa-Parlamentet.

Pakken blev fremsat 23. november 2016 og omfatter alle EU-lande. Forslaget

vedr. CRR/CRD IV skal styrke kreditinstitutternes robusthed og finansiel stabili-

tet, og samtidig understøtte kreditformidling, vækst og beskæftigelse i EU-

landene. Pakken indgår samtidig som et risikoreduktionstiltag i styrkelsen af bank-

unionen.

Forslaget gennemfører bl.a. en række Basel-standarder. Det gælder et gearings-

krav, som er et krav til kapital ift. de samlede uvægtede aktiver (udlån mv.). Det er

et supplement til de almindelige risikovægtede kapitalkrav, som allerede er vedta-

get styrket med CRR/CRD IV fra 2013. Der indføres også et krav om stabil fi-

nansiering (NSFR), som skal sikre, at institutterne ikke finansierer sig for kortsig-

tet med risiko for at komme i klemme under markedsuro. Derudover lægges der

op til at

indføre nye

standarder for kapitalkrav vedr. markedsrisiko, som skal sikre

Side 3 af 6

nok kapital til at dække tabsrisiko pga. kursudsving på beholdninger af fx aktier og

obligationer. Standardernes gennemførelse i EU har stor betydning for især dansk

realkredit.

Det er muligt, at EU venter med at implementere de dele af markedsrisikoregler-

ne, som stadig er under revision af Basel-komitéen. Det vedrører bl.a. regler for

markedsrisiko vedr. realkreditobligationer samt markedsrisiko vedr. valutakursud-

sving, som er relevant i lyset af den danske fastkurspolitik overfor euroen. Det

indebærer i givet fald en udskydelse af afklaringen af, hvordan de for Danmark

vigtige regler ender med at se ud, når det gælder markedsrisiko.

Derudover indebærer revisionen øget proportionalitet i reglerne om rapportering

og offentliggørelse for større og mindre institutter, harmonisering af rammerne

for fastsættelsen af søjle II-krav (institutternes individuelle kapitalkrav), hvor kra-

vet begrænses alene til mikroprudentielle risici (dvs. institutspecifikke risici). Som

kompensation herfor justeres mulighederne for at adressere makroprudentielle

risici, dvs. risici relevante for flere institutter, fx vedr. boligmarkedet.

Det bulgarske formandskab havde sat bankpakken på dagsordenen for ECOFIN

13. marts 2018 mhp. enighed, men sagen blev taget af dagsordenen umiddelbart

forud for mødet, da det stod klart, at landene generelt fortsat ser flere udeståen-

der, som kræver videre tekniske drøftelser. Det er forventningen, at det bulgarske

formandskab i stedet vil forsøge at opnå enighed på ECOFIN 25. maj 2018.

Regeringen støtter generelt formålet med revisionen af CRR/CRD IV om at un-

derstøtte kreditinstitutternes robusthed og den finansielle stabilitet, samtidigt med

at tiltagene understøtter effektiv kreditformidling, vækst og beskæftigelse. Rege-

ringen finder, at implementeringen af globale standarder i EU, herunder Basel-

standarder, skal tage hensyn til særlige europæiske forhold og velfungerende for-

retningsmodeller, fx dansk realkredit. Regeringen foretrækker, at markedsrisiko-

reglerne på de for Danmark vigtige områder fastlægges nu på basis af de drøftelser

og de fremskridt, som er opnået i Rådet. Der arbejdes for et tilfredsstillende kom-

promis, såfremt implementeringen af reglerne udskydes.

Bankpakken: Revision af direktiv om afvikling og genopretning af kreditinstitutter (BRRD)

Bankpakken består også af et forslag til ændring af direktivet om krisehåndtering

af banker (BRRD). Efter enighed i Rådet skal sagen ligeledes forhandles med Eu-

ropa-Parlamentet.

Forslaget indfører i EU en global standard for tabsabsorberede kapital (”TLAC”)

for de vigtigste banker på globalt plan, de globalt vigtige finansielle institutter (G-

SIFI). Disse banker skal således udstede en tilstrækkelig mængde gæld, der kan

nedskrives eller konverteres til egenkapital i en krisesituation. Det skal mindske

risiko for offentlig redning og følgende statsfinansiel krise. Der lægges ikke op til

at udvide TLAC-kravet til øvrige institutter.

Side 4 af 6

Forslaget til revision af BRRD lægger parallelt med indførslen af TLAC-kravet op

til en tilpasning af det tilsvarende krav til nedskrivningsegnede passiver, ”NEP-

kravet”, der

i udgangspunktet gælder for alle kreditinstitutter i EU. Myndigheder-

ne skal selv fastsætte NEP-krav, når de laver planer for at håndtere en evt. afvik-

ling af de enkelte institutter uden brug af offentlige midler. Det foreslås, at kredit-

institutter med en samlet balance (såkaldte Top Tier banker) over en tærskel på 75

mia. euro (ca. 560 mia. kr.) skal pålægges et minimumsniveau for NEP. Dermed

vil flere institutter end G-SIFI’er

(som er omfattet af TLAC-kravet)

blive genstand

for minimumskrav til NEP.

Det er forventningen, at det bulgarske formandskab vil forsøge at opnå enighed

om bankpakken på ECOFIN 25. maj 2018, jf. ovenfor under revision af

CRR/CRD IV.

Regeringen har arbejdet for at sikre større fleksibilitet for afviklingsmyndigheden

til at sætte et NEP-krav, der tager højde for de forventede tab i en afviklingssitua-

tion. Den reviderede metode for fastsættelse af NEP-krav kan indebære behov for

ændringer af den eksisterende danske tilgang til at sætte NEP (formelt det såkaldte

tabsabsorberingsbeløb), særligt for mindre kreditinstitutter (ikke-SIFI’er). Kon-

ceptet om Top Tier banker vil ikke umiddelbart betyde noget i praksis for danske

institutter, men regeringen er af principielle hensyn skeptisk over for at implemen-

tere internationale standarder bredere end nødvendigt

–

dvs. i dette tilfælde også

for banker der ikke er G-SIFI’er.

Færdiggørelse af Basel III-standarderne (Basel IV)

Basel-komitéen offentliggjorde 7. december 2017 sine standarder til færdiggørelse

af Basel III, de såkaldte Basel IV-standarder, herunder et såkaldt kapitalgulv, som

er en grænse for, hvor lavt institutternes risikobaserede kapitalkrav beregnet ved

egne interne risikomodeller kan blive.

Basel IV, særligt kapitalgulvet, er en stor udfordring for Danmark og danske pen-

ge- og realkreditinstitutter og kan forhøje kapitalkravene væsentligt, jf. beregninger

foretaget af regeringens Basel IV-ekspertgruppe offentliggjort 7. februar 2018.

Ekspertgruppens skøn er, at de største danske institutters kapitalkrav som følge af

standarderne vil stige med i størrelsesordenen 78 mia. kr., svarende til ca. en tred-

jedel i forhold til allerede kendte vedtagne kapitalkrav (CRR/CRD IV).

Basel IV kan i sammenhæng hermed reducere kapitalkravenes evne til at tage høj-

de for forskelle i risiko på eksponeringer, hvilket kan svække kravenes risikoføl-

somhed, tilskynde institutterne til øget risikotagning og svække finansiel stabilitet.

https://em.dk/nyheder/2018/02-07-basel-ekspertruppe-krav-kan-gaa-haardt-ud-over-penge-og-realkreditinstitutter

Side 5 af 6

Kommissionen skal nu tage stilling til forslag om, hvordan standarderne skal im-

plementeres i EU-lovgivningen. Forslaget skal herefter forhandles og vedtages af

Rådet og Europa-Parlamentet. Et forslag ventes umiddelbart først fremsat i 2.

halvår 2019 eller senere.

Det er fortsat en absolut topprioritet for regeringen at sikre, at denne sag lander så

godt som muligt for Danmark, når Basel-standarderne skal implementeres i EU.

EU-forhandlingerne om sagen forventes at blive vanskelige, hvilket bl.a. skyldes,

at en række EU-lande er medlemmer af Basel-komitéen og har deltaget i udform-

ningen af standarderne og derfor som udgangspunkt må forventes at ønske en

EU-implementering, som ligger tæt på Basel-standarderne.

Adressering af misligholdte lån (NPL)

Der arbejdes i EU med at håndtere de fortsat væsentlige udfordringer med mislig-

holdte lån (NPL

–

Non-Performing Loans) i kreditinstitutter i flere EU-lande,

hvilket også er et centralt tema i drøftelserne om færdiggørelse af bankunionen.

ECOFIN vedtog 11. juli 2017 en handlingsplan med initiativer på en række områ-

der. Kommissionen har 14. marts 2018 som led i implementeringen af handlings-

planen for NPL foreslået en pakke til at adressere NPL. Der foreslås minimums-

niveauer for institutters hensættelser til tab på lån, retningslinjer for nationale sel-

skaber for aktivhåndtering, tiltag til udvikling af sekundære markeder for NPL

(dvs. handel med NPL efter den oprindelige långivning), samt tiltag til beskyttelse

af sikrede kreditorer (fx et kreditinstitut) fra debitors (fx en ikke-finansiel virk-

somhed) misligholdelse.

Regeringen støtter formålet med initiativerne og lægger vægt på, at en stor del af

arbejdet med at nedbringe andelen af NPL sker på nationalt plan og inden for

rammerne af statsstøttereglerne og BRRD.

Rammeværk for finansielle instrumenter med sikkerhed i statsobligationer

Kommissionen ventes i maj 2018 at stille forslag om en ramme for en ny type af

finansielle instrumenter, der skal udstedes med sikkerhed i EU-landenes statsobli-

gationer (SBBS

–

Sovereign Bond Backed Securities). Ejer man et sådan instru-

ment, vil det svare til at eje en del af flere EU-landes statsobligationer.

Målet er bl.a. at øge spredningen af investorers statsobligationsbeholdninger i EU, så

banker og andre økonomiske aktører i højere grad investerer i andre EU-landes

statsobligationer end hjemlandets. Forslaget har dermed til hensigt at reducere den

indbyrdes afhængighed mellem banker og stater. Formålet er også at forøge udbud-

det af såkaldt sikre aktiver, dvs. aktiver, hvor risikoen for tab anses for lav.

Kapitalmarkedsunionen

Der arbejdes på at fremme en kapitalmarkedsunion for alle EU-lande, som skal

skabe mere effektive og integrerede kapitalmarkeder og dermed vækst og arbejds-

pladser til gavn for borgere og virksomheder.

Side 6 af 6

I den forbindelse forhandles der bl.a. om et forslag fremsat under forrige for-

mandskaber til at styrke kompetencerne i de europæiske finansielle tilsynsmyndig-

heder, en revideret lovgivningsmæssig ramme for investeringsselskaber, og et for-

slag til et personligt paneuropæisk pensionsprodukt (PEPP).

Der arbejdes i relation til kapitalmarkedsunionen også med forslag, der omhandler

både tilsyn med, og afvikling af, centrale modparter, som agerer mellemled mellem

sælger og køber i en værdipapirhandel og sørger for ordnet afvikling af en handel.

Kommissionen har derudover under bulgarsk formandskab fremsat en række nye

tiltag i regi af kapitalmarkedsunionen, herunder bl.a. 12. marts 2018 et forslag til

en fælles ramme for dækkede obligationer, herunder realkreditobligationer, der er

baseret på allerede velfungerende modeller som den danske, tiltag der skal fremme

det finansielle systems bidrag til den grønne omstilling, også kaldet bæredygtig

finansiering, tiltag vedr. crowdfunding (dvs. finansiering af specifikke projekter via

platforme, fx internettet), tiltag vedr. grænseoverskridende investeringer og tiltag

der skal styrke FinTech-markederne (samlebetegnelse for ny finansiel teknologi) i

EU. Det bulgarske formandskab ventes at indlede forhandlinger om disse forslag.

Regeringen er særlig opmærksom på forslaget til fælles EU-ramme for realkredit-

obligationer i EU. Regeringen støtter en sådan ramme, hvis den bygger på velfun-

gerende nationale modeller i EU og kan rumme de centrale elementer af den dan-

ske realkreditmodel. Det vurderes umiddelbart overordnet at være tilfældet med

Kommissionens forslag, men det er aktuelt under nærmere vurdering. Regeringen

støtter generelt arbejdet med at skabe en kapitalmarkedsunion og med at fjerne

barrierer for grænseoverskridende investeringer og finansiering i EU.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister