ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd den 1/3-18 om ny model for optagelse af realkreditlån, jf. ERU alm. del

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt

INSPIRATIONSPUNKTER

[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]

20. februar 2018

Samråd i ERU den 1. marts 2018

–

Spørgsmål L - O stillet efter øn-

ske fra Morten Bødskov (S)

[Indledning/Baggrund]



Tak for invitationen til samrådet.



Det overordnede emne for samrådet er rammerne for et

realkreditinstituts muligheder for at tilføre kapital ved at

tilskynde sine kunder til at købe aktier i instituttet.



Baggrunden for samrådet i dag er, at Nykredit sidste år

offentliggjorde planer om en børsnotering.



På baggrund af Nykredits daværende planer om børsno-

tering offentliggjorde Økonomisk Ugebrev en række ar-

tikler med et forslag til en alternativ model for kapitaltil-

førsel.



I korte træk går modellen ud på, at i forbindelse med at

gennemføre den på daværende tidspunkt planlagte børs-

notering, kunne Nykredit vælge en model, hvor kunder-

ne blev tilbudt at købe aktier, når de optog et realkredit-

lån gennem Nykredit mod en rabat på bidragssatsen.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 118: Spm. om ministeren vil sende udvalget sit talepapir fra det åbne samråd den 1/3-18 om ny model for optagelse af realkreditlån, jf. ERU alm. del - samrådsspm. L-O, til erhvervsministeren



Efter offentliggørelsen af modellen i Økonomisk Uge-

brev, skrev Forbrugerrådet TÆNK til mig og gjorde mig

opmærksom på, at man mener, at modellen kan medføre

nogle uhensigtsmæssige konsekvenser for kunderne.



Forbrugerrådet peger på, at det vil sætte Nykredits råd-

givere i en uholdbar dobbeltrolle, hvor de både skal sæl-

ge instituttets aktier og samtidigt rådgive kunderne om

deres privatøkonomiske forhold.



Som bekendt har Nykredit imidlertid besluttet en anden

model for at få tilført kapital, hvor en række pensionsin-

stitutter indskyder kapital i Nykredit.



Morten Bødskov har stillet fire spørgsmål, som omhand-

ler realkreditinstitutters mulighed for at benytte den om-

talte model og de virkninger, som modellen kan have.



Inden jeg besvarer spørgsmålene, vil jeg kort redegøre

for de aktuelle regler, som gælder for finansielle virk-

somheders salg af egne aktier til deres kunder, herunder

lånefinansierede køb af egne aktier.

Reglerne for finansielle virksomheders salg af egne aktier



Reglerne om finansielle virksomheders salg af egne ak-

tier og andre kapitalinstrumenter består overordnet af to

dele:

1. Et forbud mod, at et pengeinstitut låner kunden

penge til at købe aktier i det pågældende institut,

og krav til hvilke aktier der kan tælle med i et in-

stituts kapitalopgørelse.

2. God skik reglerne.

[Forbud mod at et institut låner kunden penge til at købe aktier

i det pågældende institut og krav til hvilke aktier der kan tælle

med i et instituts kapitalopgørelse]



Først og fremmest gælder der et forbud mod, at et pen-

geinstitut udlåner penge til, at en kunde køber aktier, ga-

rantbeviser eller lignende i det pågældende institut.



En overtrædelse af forbuddet kan straffes med bøde eller

fængsel i indtil fire måneder.



Forbuddet gælder imidlertid ikke for realkreditinstitutter

og heller ikke for lånefinansieret aktieopkøb inden for

samme koncern.



Forbuddet for pengeinstitutterne har eksisteret siden

2009, og baggrunden for reglen er den praksis, man bl.a.

kunne konstatere i Roskilde Bank, før banken krakkede i

2008. Her lånte banken sine kunder penge, så de kunne

investere i Roskilde Bank aktier.



Forbuddet har til formål at undgå en situation, hvor et

pengeinstitut rådgiver kunder om køb af en banks egne

aktier, og at et pengeinstitut dermed pumper sine sol-

venstal op ved at udlåne penge til kunders investering i

banken.



Det er ikke kun den danske lovgivning, der sætter græn-

ser her. EU-kapitalkravsforordningen tager også stilling

til denne praksis. I forordningen fremgår det, at aktier

finansieret af et institut selv eller indirekte via en virk-

somhed i samme koncern

ikke

kan medregnes i hverken

instituttets eller koncernens kapitalgrundlag.



Tilfælde, hvor kunders køb af aktier finansieres indirek-

te, for eksempel via et koncernforbundet selskab tæller

heller ikke med i instituttets eller koncernens kapital-

grundlag. Det vil sige, at et institut ikke kan omgå reg-

lerne for lån til køb af egne aktier ved at låne kapital til

et koncernforbundet selskab og få det koncernforbundne

selskab til at finansiere en kundes aktieopkøb i institut-

tet.



Det betyder i praksis, at selv hvis et realkreditinstitut

måtte ønske at anvende en model som skitseret i Øko-

nomisk Ugebrev, vil aktierne ikke kunne regnes med,

når deres kapital skal opgøres.

God skik reglerne



Derudover er der reglerne om god skik. God skik regler-

ne består af række forskellige bestemmelser, der tilsam-

men skal sikre, at kunderne får en fair behandling, når de

indgår forretninger med en finansiel virksomhed.



God skik reglerne har for det første en såkaldt

general-

klausul,

som indebærer, at finansielle virksomheder skal

handle redeligt og loyalt over for deres kunder.



Et eksempel på en adfærd, der vil være i strid med gene-

ralklausulen, og som er relevant i forhold til det, vi taler

om i dag, er det som man populært kalder ”noget for no-

get” praksis.



Et eksempel på denne praksis er, at en bank tilskynder

sine erhvervskunder til at købe aktier i banken, for at er-

hvervskunderne kan være betryggede i at bankens op-

bakning i deres låneengagementer fremover.



En sådan praksis, hvor en finansiel virksomhed stiller

krav om en modydelse, som er uvedkommende for den

aftale, som kunden har indgået eller påtænker at indgå

med den pågældende virksomhed er altså ulovlig.



Derudover indeholder god skik også en rådgivningsfor-

pligtelse, som pålægger instituttet at tilgodese kundernes

interesser og give kunderne et godt grundlag for at træf-

fe deres beslutninger.



Instituttet vil i den forbindelse skulle oplyse om alle re-

levante risici, og hvis instituttet er bekendt med, at lånet

skal bruges til køb af aktier, er instituttet forpligtet til at

oplyse om de risici, der er forbundet med at investere for

lånte penge. Derudover er der en generel forpligtelse til

at vurdere, om investeringen er egnet for kunden, herun-

der om kundens økonomi kan bære investeringen.



Endelig er de finansielle virksomheder generelt forplig-

tede til at identificere og håndtere interessekonflikter,

som måtte opstå mellem virksomheden og kunden.



I denne sammenhæng betyder det, at den interesse som

instituttet har i at få tilført kapital, ikke må øve indfly-

delse på hensynet til kundens bedste interesse og den in-

vestorbeskyttelse, som kunden har krav på.

[Besvarelse af samrådsspørgsmål]



Nu vil jeg besvare de konkrete spørgsmål, der er stillet

af Morten Bødskov.

Ad spørgsmål L:



”Hvad

er regeringens holdning til og vurdering af en

forretningsmodel, hvor kunderne/låntagerne skal stille

med aktiekapital til et realkreditinstitut ved optagelse af

realkreditlån mod nedsat bidragssats, herunder bedes

oplyst, om regeringen har overvejelser om at gøre en

sådan forretningsmodel lovlig, hvis den ikke er lovlig ef-

ter gældende regler, eller om regeringen - hvis modellen

er lovlig efter gældende regler - vil tage initiativ til at

lukke en sådan mulighed i lovgivningen? Der henvises

til omtale i Økonomisk Ugebrev (bl.a. nr. 29, 30 og

32/2017) og Forbrugerrådet Tænks henvendelse af 24.

november 2017, jf. ERU alm. del - bilag 62.”

Svar på spørgsmål L:



Som jeg netop har forklaret, udspringer de nuværende

regler for institutters salg af egne aktier til deres kunder

af erfaringerne, både før og under finanskrisen.



Det var derfor

pengeinstitutterne,

der var i fokus, da

man i 2009 besluttede at stramme reguleringen på områ-

det, ligesom der ikke var børsnoterede realkreditinstitut-

ter på daværende tidspunkt.



Reglerne omfatter som nævnt ikke realkreditinstitutter.

Realkreditinstitutterne er til gengæld, ligesom alle andre

finansielle virksomheder, omfattet af de almindelige god

skik regler med den varetagelse af forbrugernes interes-

ser de indebærer.



Både penge- og realkreditinstitutter er derudover omfat-

tet af EU-reglerne på området, som jeg har redegjort for.

Som nævnt betyder EU-reglerne, at aktier finansieret af

instituttet selv eller indirekte via en virksomhed i samme

koncern

ikke

kan medregnes i instituttets kapital.



Selvom modellen i princippet er mulig, er det tvivlsomt,

om institutterne ville finde en sådan model interessant.



Derudover er Nykredit som bekendt gået væk fra planen

om børsnotering, hvilket gør modellen irrelevant. Der er

ingen realkreditinstitutter for hvilke modellen aktuelt er

relevant.



I lyset af, at det imidlertid ikke kan udelukkes, at der i

fremtiden kan opstå en situation, hvor f.eks. et realkre-

ditinstitut ønsker at lade sig børsnotere vil jeg tage ini-

tiativ til en drøftelse i den finansielle forligskreds om vi

bør justere reglerne på området.

Ad Spørgsmål M:



”Hvad

er ministerens vurdering af og holdning til de

bekymringer og uheldige følgevirkninger, som der ifølge

Forbrugerrådet Tænk er vedr. en forretningsmodel, hvor

kunderne/låntagerne skal stille med aktiekapital til et

realkreditinstitut ved optagelse af realkreditlån, jf. For-

brugerrådet Tænks henvendelse af 24. november 2017 til

erhvervsministeren?”

Svar Spørgsmål M:



Jeg er enig med Forbrugerrådet i, at der kan være en

række udfordringer ved en model for at tilføre kapital,

der baserer sig på lånefinansieret køb af aktier.



Som jeg har redegjort for er der ikke aktuelt eksempler

på realkreditinstitutter, der vil kunne benytte en sådan

model. Udfordringerne er altså aktuelt i realiteten ikke

til stede.



Jeg vil imidlertid som nævnt tage initiativ til en drøftelse

i den finansielle forligskreds af om der er behov for at

justere i reglerne.

Ad Spørgsmål N:



”Ministeren

bedes redegøre for, om de udmeldinger og

fortolkninger af gældende regler, som Finanstilsynet er

citeret for i Økonomisk Ugebrev nr. 32 /2017, er korrek-

te, herunder om det bl.a. betyder, at et finansielt institut

(pengeinstitut henholdsvis realkreditinstitut) efter gæl-

dende regler lovligt kan yde lån til køb af instituttets eg-

ne aktier - og evt. endda stille krav om det som forud-

sætning for andre engagementer - hvis blot instituttet

har et børsnoteret holdingselskab som ejer af selve insti-

tuttet - eller alternativt, at instituttet har et helejet finan-

sieringsselskab, som alene beskæftiger sig med rådgiv-

ning og udlån til køb af instituttets egne aktier?”

Svar Spørgsmål N:



Jeg kan bekræfte, at Finanstilsynets oplysninger til Øko-

nomisk Ugebrev, afspejler gældende ret.



Som jeg allerede har redegjort for, er det efter de nuvæ-

rende regler ikke tilladt for et pengeinstitut at yde lån til

kunders investering i instituttets aktier, mens den samme

begrænsning ikke gælder for et realkreditinstitut eller et

koncernbundet selskab.



Men som jeg også har forklaret, er finansielle institutter

underlagt god skik reglerne.



Som nævnt betyder forbuddet mod noget-for-noget i god

skik-reglerne, at det ikke er tilladt for et realkreditinstitut

at stille krav om tegning af aktier i instituttet som en

forudsætning for at kunne indgå en aftale om optagelse

af et realkreditlån.



Realkreditinstitutter er derudover underlagt EU’s regler,

hvorved kapitalinstrumenter ikke kan være lånefinansie-

ret af instituttet selv eller af koncernforbundne institutter

for at kunne tælle med i institutternes kapitalopgørelser.



Disse regler omfatter også en situation, hvor kunders

køb af aktier finansieres indirekte, for eksempel via et

koncernforbundet selskab. Det vil sige, at et institut ikke

kan omgå reglerne for lån til køb af egne aktier ved at

låne kapital til et koncernforbundet selskab og få det

koncernforbundne selskab til at finansiere en kundes ak-

tieopkøb i instituttet.

Ad Spørgsmål O:



”Ministeren

bedes redegøre for, i hvilket omfang Fi-

nanstilsynet har været, aktuelt er eller kan forventes at

blive inddraget i en proces vedr. en forretningsmodel i

Nykredit, hvorefter kunderne skal stille med aktiekapital

ved optagelse af realkreditlån, jf. omtalen i Økonomisk

Ugebrev.”

Svar på spørgsmål O:



Nykredit har som bekendt besluttet ikke at lade sig børs-

notere, men skaffe kapital ved at nogle pensionsinstitut-

ter køber aktie i Nykredit.



Derfor er Nykredits overvejelser om den model, der er

skitseret i Økonomisk Ugebrev, og Finanstilsynets in-

volvering heri, ikke længer aktuel.



Finanstilsynet har imidlertid oplyst mig om, at såfremt et

institut konkret påtænker sig at indføre en model, hvor-

efter kunderne skal købe aktier ved optagelse af et real-

kreditlån, vil Finanstilsynet som et naturligt led i til-

synsvirksomheden forholde sig hertil.



En sådan model vil give anledning til en række overve-

jelser både i relation til instituttets forretningsmodel og

kapitalforhold samt i relation til forbrugernes interesser.