Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
24. november 2017
Besvarelse af spørgsmål 11 alm. del stillet af udvalget den 1. novem-
ber 2017 efter ønske fra René Gade (ALT).
Spørgsmål:
Hvem har beslutningskompetencen i spørgsmålet om evt. at stille central-
bankpenge eller ”digitale kontanter” til rådighed for den bredere befolk-
ning? Kan Danmarks Nationalbank egenhændigt beslutte at åbne dens
balance for den bredere befolkning eller skal beslutningen først træffes af
nogen anden enten national eller overnational instans?
Svar:
Danmarks Nationalbank kan egenhændigt træffe beslutning om at udbyde
digitale centralbankpenge i Danmark. Skal digitale centralbankpenge
have status af lovligt betalingsmiddel, vil det dog skulle fastsættes ved
lov. Udstedelse af retsforskrifter i forbindelse med udbydelse af digitale
centralbankpenge kan indebære et krav om høring af Den Europæiske
Centralbank (ECB) inden for ECB's kompetenceområde om bl.a. beta-
lingsmidler
En hypotetisk situation, hvor Folketinget beslutter at gøre digitale cen-
tralbankpenge til et lovligt betalingsmiddel, fx ved at udbyde indlånskonti
til borgere og virksomheder, ville indebære en vidtrækkende ændring af
Nationalbankens virke og det finansielle system. Det er jeg umiddelbart
skeptisk over for.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen