ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt

Folketingets Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalg

16. marts 2018

Besvarelse af spørgsmål 105 stillet af udvalget den 20. februar 2018.

Spørgsmål 105:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20/2-18 fra Bristol-Myers

Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, jf.

ERU alm. del - bilag 115.

Svar:

Bristol-Myers Squibb (BMS) har i deres henvendelse givet fire anvisnin-

ger til, hvordan life science entreprenørskab i Danmark kan fremmes.

For det

første

anbefaler BMS, at der sikres de bedst mulige rammevilkår

for at sikre fortsat vækst i eksporten samt fastholde biotekselskaber i

Danmark.

Regeringen har d. 2. marts 2018 lanceret en vækstplan for life science, der

med 36 initiativer forbedrer rammevilkårene over alle led i værdikæden

for life science virksomheder, herunder biotekselskaber, i Danmark.

Vækstplanen er vedlagt til udvalgets orientering. Vækstplanens initiativer

har både fokus på at understøtte en allerede kraftig eksportvækst for life

science

–

bl.a. gennem en målrettet internationaliseringsindsats

–

og på at

fastholde og fremme biotekselskabers investeringer i Danmark

–

bl.a. ved

at styrke Lægemiddelstyrelsen, etablere en national organisation for klini-

ske forsøg samt styrke det internationale markedsføringskonsortium

Healthcare DENMARK.

Derudover indgik regeringen d. 2. november 2017 aftalen om erhvervs-

og iværksætterinitiativer med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, som

blandt andet sikrede bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft og øgede

skattefradraget for forskning og udvikling. Det er blandt andet gjort lette-

re at tiltrække og fastholde arbejdskraft for nye, mindre virksomheder ved

at forbedre mulighederne for tildeling af medarbejderaktier og ved at ud-

vide forskerskatteordningen.

For det

andet

opfordrer BMS til, at der sikres bedre adgang til risikovillig

kapital for start-ups.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

2/4

Også denne opfordring imødekommes af aftalen om erhvervs- og iværk-

sætterinitiativer. Start-ups inden for life science har særlige likviditets-

mæssige udfordringer, og derfor blev der med aftalen om erhvervs- og

iværksætterinitiativer indført et investorfradrag.

Investorfradraget skal fremme risikovillig kapital til unoterede små og

mellemstore virksomheder og derved styrke deres muligheder for at rejse

risikovillig kapital til en fornuftig pris herhjemme. Da investorfradraget

lemper beskatningen af de midler, der investeres, bliver det mere attrak-

tivt at investere i de pågældende virksomheder, der samtidig får lettere

ved at tiltrække kapital.

Det er aftalt, at investorfradraget skal give personer (uafhængige investo-

rer), der direkte investerer i de omfattede virksomheder, mulighed for

årligt at fradrage halvdelen af investeringer for op til 400.000 kr. i 2019 til

2022. Fra 2023 og frem kan halvdelen af investeringer for op til 800.000

kr. fradrages. Fradraget udformes, så det får en skatteværdi på 30 pct.

Endvidere er det aftalt, at der gives et fradrag for personer, der igennem

en særlig type iværksætterfonde investerer i unoterede små og mellemsto-

re virksomheder. Fradraget bliver på halvdelen af investeringer op til

125.000 kr. fra 2019 til 2022, og fra 2023 og frem bliver fradraget på

halvdelen af investeringer op til 250.000 kr. Ordningen forventes at kunne

træde i kraft fra 1. januar 2019.

Endelig har regeringen i vækstplanen for life science beskrevet, at Vækst-

fonden vil undersøge muligheden for i samarbejde med private investorer

og vidensaktører at etablere en life science fond, der skal foretage investe-

ringer i videnstunge og kapitalintensive virksomheder. En eventuel etab-

lering af en sådan fond vil skulle ske inden for Vækstfondens eksisterende

lovgivningsmæssige og finansielle rammer og forudsætter, at Vækstfon-

den kan finde den nødvendige opbakning fra øvrige investorer.

For det

tredje

mener BMS, at der er bedre vilkår til for biotekindustrien i

Sverige, hvilket ifølge BMS har ført til flere børsnoteringer af bioteksel-

skaber i Sverige end i Danmark.

Det kan her understreges, at Danmark på en lang række punkter rangerer

højere som life science nation end Sverige. Det gælder blandt andet hvor

stor en andel af landenes eksport, der udgøres af life science samt omfan-

get af privatudførte forskningsinvesteringer udført af life science virk-

somheder. Målt på disse faktorer, overgås Danmark kun af Schweiz.

Regeringen er imidlertid enig i, at Danmark har behov for et effektivt

børsmarked så aktiemarkedet bliver et reelt alternativ for danske virk-

3/4

somheder, der skal rejse kapital fremfor fx at blive solgt til udlandet eller

noteret på udenlandske børser.

Her kan det fremhæves, som det også bliver i vækstplanen for life sci-

ence, at Vækstfonden vil arbejde på at skabe et mere velfungerende,

dansk børsmarked for små og mellemstore virksomheder. Vækstfonden

vil i tæt samarbejde med private investorer, i det omfang fondens økono-

miske og lovgivningsmæssige rammer tillader det, være cornerstoneinve-

stor og garant i forbindelse med børsnoteringer i København.

Desuden blev der med aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer ind-

ført en aktiesparekonto, hvor personer kan placere opsparing i noterede

aktier og aktiebaserede investeringsbeviser. Aktiesparekontoen vil have

en lavere beskatning af afkastet på indeståender end den gældende aktie-

indkomstbeskatning. Det vil gøre det attraktivt for danskerne at placere en

del af deres opsparing i aktier gennem aktiesparekontoen. Der betales skat

på 17 pct. af afkastet efter lagerprincippet, det vil sige af udbytter samt

realiserede og urealiserede avancer. Værdiforøgelsen af indestående på

aktiesparekontoen beskattes, mens værdifald (tab) fremføres og modreg-

nes i fremtidige afkast. Aktiesparekontoen skal bidrage til en stærkere

aktiekultur i Danmark og kan dermed på sigt være med til at gøre det me-

re attraktivt for virksomheder at børsnotere sig i Danmark.

For det

fjerde

bør der ifølge BMS ses på beskatningsniveauet i Danmark,

herunder ved salg af virksomheder.

På området for beskatning af virksomheder kan det understreges, at rege-

ringen i regeringsgrundlaget har sat som mål, at gøre det billigere og

nemmere at drive virksomhed i Danmark. Dette har regeringen også haft

som fokus i hhv. vækstplanen for life science og i aftalen om erhvervs- og

iværksætterinitiativer.

Det kan især fremhæves, at skattefradraget for virksomheders forskning

og udvikling er blevet forhøjet i aftalen om erhvervs- og iværksætteriniti-

ativer. Investeringer i forskning og udvikling kan styrke produktiviteten i

de virksomheder, der foretager investeringerne, og har samtidig en positiv

afsmittende effekt på andre virksomheders produktivitet.

Forskning og udvikling er imidlertid en aktivitet, der kan flyttes fra land

til land, for eksempel efter hvor de bedste forskere og forskningsmiljøer

er. Der er derfor de seneste årtier kommet en stigende international kon-

kurrence om at tiltrække virksomhedernes forsknings- og udviklingsakti-

viteter. 14 ud af 28 EU-lande har således indført forskellige former for

ekstra FoU-fradrag. For at sikre fortsat internationalt konkurrencedygtige

vilkår for forskning og udvikling i Danmark hæves fradraget for private

4/4

virksomheders udgifter til forskning og udvikling fra de nuværende 100

pct. til 101,5 pct. i 2018 og i 2019, 103 pct. i 2020, 105 pct. i 2021 til

2022, 108 pct. i perioden 2023 til 2025 og 110 pct. fra 2026.

Derudover kan nævnes, at regeringen vil fritage kommercielle sponsorer

for alle gebyrer i forbindelse med fase I forsøg i Danmark. Med initiativet

vil regeringen dels gøre det mere attraktivt for virksomheder at placere

fase I forskning i Danmark, ligesom en sådan gebyrfritagelse forventeligt

vil have en afsmittende effekt på, at også de senere faser i den kliniske

forskning placeres i Danmark (fase II-IV). Initiativet indføres ved lov og

træder i kraft i 2018.

Med venlig hilsen

Brian Mikkelsen