ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del
Offentligt

MARTS 2018

Vækstplan

for life science

Danmark som førende life science nation

Erhvervsministeriet

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

3

Indhold

Forord

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5

6

15

20

24

30

34

40

46

50

Sammenfatning

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Attraktivt at forske og udvikle i Danmark

Mere klinisk forskning til Danmark

Lægemiddelstyrelsen i topklasse

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft

Flere startups og digital omstilling

Målrettet internationaliseringsindsats

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Ny life science enhed i Erhvervsministeriet

Økonomioversigt

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

5

Forord

Danske life science virksomheder er blandt de føre-

nde på det globale marked for lægemidler og medi-

cinsk udstyr. Med udgangspunkt i dygtige virksom-

heder, et stærkt sundhedsvæsen og internationalt

førende forskningsmiljøer er life science blevet en

central dansk styrkeposition.

Danmark har mulighed for at stå endnu stærkere

på life science området i fremtiden. Det kræver et

vedvarende fokus på at styrke innovation, forsk-

ning og produktudvikling. De seneste års udvikling

peger på et stort vækstpotentiale, hvis vi fortsætter

de gode takter inden for life science.

Regeringens vision er, at Danmark skal være en

førende life science nation i Europa og fremlægger

derfor denne vækstplan med i alt 36 initiativer. De

tager udgangspunkt i anbefalingerne fra det ned-

satte vækstteam for life science.

Det skal fortsat være attraktivt at forske og

udvikle i Danmark. Regeringen lægger vægt på, at

virksomhedernes vilkår for at forske og udvikle i

Danmark er internationalt konkurrencedygtige.

Samtidig skal indsatsen for at styrke kvalitet og

relevans af den offentlige forskning på både univer-

siteterne og hospitalerne fortsætte.

Der skal mere klinisk forskning til Danmark. Det

tiltrækker investeringer til Danmark. Regeringen

vil derfor gøre det nemmere og billigere for virk-

somheder at igangsætte kliniske forsøg i samar-

bejde med hospitalerne.

Danmark skal have en lægemiddelstyrelse i top-

klasse. Regeringen vil derfor styrke Lægemiddelsty-

relsen, herunder engagementet i Det Europæiske

Lægemiddelagentur (EMA), så danske life science

virksomheder sikres kompetent og effektiv rådgiv-

ning i godkendelsesprocessen af lægemidler og

medicinsk udstyr.

Der skal være bedre adgang til kvalificeret

arbejdskraft. Efterspørgslen på kvalificeret arbejds-

kraft inden for life science er nemlig stigende. Der

skal derfor uddannes flere med tekniske, digitale og

naturvidenskabelige kompetencer (STEM-kompe-

tencer), og det skal være nemmere at tiltrække

internationale talenter.

Flere startups og digital omstilling skal styrke

vækstlaget inden for life science. Regeringen vil

derfor styrke iværksætter- og aktiekulturen og

iværksætte konkrete tiltag, så Danmark og danske

virksomheder også i fremtiden kan være digitale og

teknologiske frontløbere.

Der skal iværksættes en målrettet internationali-

seringsindsats. Den internationale konkurrence

bliver mere og mere intens. Regeringen vil derfor

styrke det internationale myndighedssamarbejde,

investeringsfremmeindsatsen og den internatio-

nale markedsføring af Danmark som life science

nation.

Det overordnede ansvar for opfølgningen på

vækstplanen vil blive forankret i Erhvervsministe-

riets nye life science enhed, der står for den

erhvervspolitiske indsats i forhold til life science

industrien.

Erhvervsminister

Brian Mikkelsen

Sundhedsminister

Ellen Trane Nørby

Udenrigsminister

Anders Samuelsen

Uddannelses- og forskningsminister

Søren Pind

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

6

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Sammenfatning

Et erhverv i udvikling med globale muligheder

og udfordringer

Life science er blevet en vækstmotor i dansk

økonomi. Gennem de seneste 20 år har life science

etableret sig som et af vores største og mest konkur-

rencedygtige eksporterhverv. Eksporten er gået fra i

løbende priser at være under 20 mia. kr. i 1996 til

107 mia. kr. i 2016. Det svarer til en stigning fra 4

pct. til 17 pct. af den samlede danske vareeksport.

Til sammenligning udgør andre fremtrædende

eksporterhverv i Danmark såsom fødevarer og

energiteknologi henholdsvis 18 pct. og 12 pct. af

vareeksporten.

Også i international sammenhæng har dansk life

science opnået en stærk position og opgjort som

vareeksportens andel af BNP, placerer Danmark sig

foran andre kendte life science nationer som Belgien,

Storbritannien og Frankrig, men efter Schweiz,

jf. figur 1. Erhvervets ambition er at fordoble life

scienceeksporten frem mod 2025.

Men den internationale konkurrence intensive-

res i disse år, og det bliver sværere for især nye life

science virksomheder at komme ind på etablerede

og nye markeder. Adgangsbarriererne bliver højere

og højere på grund af nye og stærke spillere på det

globale marked og en stigende reguleringsmæssig

kompleksitet. For at Danmark kan være en førende

life science nation i Europa, vil regeringen reducere

nogle af de væsentlige barrierer, som industrien

oplever, og understøtte virksomhedernes vækst-

muligheder.

Fra 2001 til 2015 er fuldtidsbeskæftigelsen inden

for life science steget med 46 pct. Det har bidraget

til at fastholde Danmark som produktionsland i

en periode, hvor antallet af beskæftigede i

Boks 1

Hvad er life science?

Life science

Life science virksomheder defineres i denne vækst

plan som alle virksomheder, der arbejder i hele eller

dele af værdikæden inden for lægemidler og bio

teknologiske præparater samt medicoprodukter.

Det vil sige virksomheder, der laver forskning, udvik

ling, rådgivning, produktion og/eller salg. I Danmark

har vi flere store virksomheder inden for disse

områder blandt andet inden for insulin, psyko

farmaka, stomi og høreapparater.

Medicoprodukter omfatter udstyr mv., som bruges

i forbindelse med sundhedsbehandling. Det kan

for eksempel være hospitalssenge eller sprøjter.

Medico omfatter også i stigende grad digitale sund

hedsløsninger.

Figur 1

Udvikling i life science

industriens andel af den

samlede vareeksport

i sammenlignelige lande,

2008-2016.

Pct.

30

25

20

15

10

5

0

Schweiz

Danmark

Belgien Storbritannien Frankrig

Tyskland

2008

2016

Anm.:

Der anvendes SITC vare-

koder, hvor life science industrien

udgøres af Medicinske og farma-

ceutiske produkter, Lægemidler

(herunder dyrlægemidler) samt

Instrumenter og apparater, i.a.n.,

til medicinsk, kirurgisk, dental

eller veterinær brug.

Sverige Nederlandene

Norge

Kilde:

OECD og Danmarks

Statistik samt egne beregninger.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

Danmark skal være

en førende life science

nation i Europa.

Regeringen fremlægger

derfor denne vækstplan,

der skal understøtte

vækst og udvikling

i erhvervet og dermed

bane vejen for dansk life

science i verdensklasse.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

8

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

fremstillingsvirksomheder ellers generelt er gået

tilbage, jf. figur 2. Det har skabt mange gode og vel-

lønnede jobs for faglærte, laboranter og ingeniører

mv., så erhvervet i dag beskæftiger 38.000 fuldtids-

ansatte i hele Danmark. Når den afledte beskæf-

tigelse hos underleverandører medregnes, beskæf-

tiger erhvervet et markant større antal.

De høje eksport- og beskæftigelsestal betyder, at

life science i dag udgør en langt vigtigere del af

dansk økonomi end tidligere. Det er dermed også

blevet tilsvarende vigtigt, at vi i Danmark har de

rette rammevilkår, så erhvervet fortsat kan udvikle

sig i den stadig stigende internationale konkur-

rence med hastig teknologisk udvikling.

Der er fortsat gode muligheder for vækst i dansk

life science, og at danske life science løsninger på en

række felter kan være med helt fremme. Det globale

marked for life science er i vækst som følge af en

globalt voksende middelklasse og en demografisk

udvikling, hvor der bliver flere ældre samt en stig-

ning i antallet af borgere med livsstils- og kroniske

sygdomme. Væksten i sundhedsudgifterne over-

stiger allerede væksten i BNP på globalt plan, og

prognoser viser, at det vil fortsætte. Den årlige

vækst i de globale sundhedsudgifter forventes at

ligge gennemsnitligt på 4,3 pct. frem til 2020, mens

den årlige globale BNP-vækst ventes at være 3,9 pct.

Det vil sige, at markedet forventes at vokse over

gennemsnittet og giver også danske virksomheder

gode muligheder for vækst.

Samtidig finder en hastig teknologisk udvikling

og digitalisering sted. Særligt udviklingen inden for

personlig sundhedsteknologi og kunstig intelligens

må forventes at få afgørende betydning for innova-

tion og introduktion af nye forretningsmodeller i

forbindelse med udvikling, test og markedsføring

af lægemidler og medicinsk udstyr fremadrettet.

Digitale teknologier forandrer den etablerede

værdikæde inden for life science og skaber helt nye

brugermønstre samt behandlingsformer og -mulig-

heder. De senere år har førende IT-virksomheder

som Google og Apple i stigende grad udviklet og

markedsført deres produkter og services mod

sundhedsmarkedet, hvilket har givet brugerne

mulighed for at registrere og følge med i egne sund-

hedsdata i langt højere grad end tidligere. Det

skaber en stadig større efterspørgsel efter mere

skræddersyede behandlingsforløb samt tilknyt-

ning af personlige digitale services til eksisterende

produkter. For at imødekomme den nye efter-

spørgsel anlægger life science virksomhederne en

mere helhedsorienteret tilgang til behandling og

patienter end tidligere og fokuserer ikke blot på at

være leverandører af lægemidler, medicinsk udstyr

mv. Life science virksomhederne indgår også i stig-

ende grad i nye partnerskaber på tværs af værdi-

kæden for at komme tættere på deres brugere. Sam-

tidig udvikles stadigt mere avanceret medicinsk

udstyr, der fordrer yderligere fokus på samspillet

mellem teknologiudvikling og patientsikkerheds-

hensyn.

Vækstudfordringer og indsatsområder for life

science i Danmark

Ændringerne i værdikæden i life science stiller nye

krav til life science virksomhederne, men i høj grad

også til myndighederne. Life science industrien

kræver et stærkere samarbejde mellem det offent-

lige og private end de fleste andre erhverv. Det

skyldes blandt andet, at udviklingen af produkt-

erne inden for life science i Danmark i høj grad fore-

går i et samarbejde med de offentlige hospitaler,

forskningsinstitutioner mv. Samtidig er lægemiddel-

og medicoindustrien et af de mest produktregu-

lerede erhverv, da befolkningen skal have tryg

adgang til sikre og virksomme lægemidler samt

sikkert medicinsk udstyr af høj kvalitet.

Figur 2

Udvikling i fuldtids-

beskæftigelsen i life

science industrien

sammenlignet med

den øvrige industri

i Danmark, 2001-2015.

Indeks: 2001 = 100

160

140

120

100

80

60

40

20

Life Science

Øvrig industri

Privat fuldtidsbeskæftigelse i alt

Kilde:

Danmarks Statistik

og egne beregninger.

0

2001

2003

2005

2007

2009

2011

2013

2015

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

9

Den teknologiske udvikling har i flere tilfælde ført

til øget regulatorisk kompleksitet, hvilket blandt

andet skyldes hensynet til patientsikkerheden.

Kompleksiteten kan imidlertid føre til senere intro-

duktion af nye og mere effektive produkter og

behandlingsformer baseret på nye forretningsmo-

deller. Det er vigtigt, at der ikke opstår unødvendige

barrierer for, at danske virksomheder og iværksæt-

tere kan udnytte de muligheder, som ny teknologi

giver. Både af hensyn til væksten og patienterne.

Derfor sætter regeringen med denne vækstplan

ind på seks centrale områder, der forbedrer vækst-

vilkårene for life science. Vækstplanen skal under-

støtte en positiv udvikling i erhvervet med kon-

krete tiltag målrettet barrierer og muligheder for

dansk life science i hele erhvervets værdikæde – fra

forskning til kommercialisering, godkendelse og

afsætning på de internationale eksportmarkeder.

Med vækstplanen følger regeringen blandt andet

op på anbefalingerne fra det nedsatte vækstteam

for life science.

og gennemfører et servicetjek af investeringerne

i life science forskningen på de offentlige institu-

tioner.

Attraktivt at forske og udvikle i Danmark

Det er grundlæggende godt for samfundsøkono-

mien, når virksomhederne investerer i forskning og

udvikling. Forskning og udvikling er imidlertid en

aktivitet, der kan flyttes fra land til land, for eksem-

pel efter hvor de bedste forskere og forsknings-

miljøer er, og den internationale konkurrence om

at tiltrække investeringerne er hård. Det er derfor

vigtigt løbende at sikre, at det er attraktivt at forske

og udvikle inden for life science i Danmark. Her

spiller omkostningsniveau, adgang til forsknings-

personale og samarbejde med de førende forsk-

ningsmiljøer en væsentlig rolle.

Danmark er allerede en af de mest ambitiøse

forskningsnationer i verden og det land i OECD, der

udfører mest offentlig forskning i pct. af BNP. Dan-

mark har stærke forskningsmiljøer på universitet-

erne, ligesom de danske universitetshospitaler er

blevet langt mere forskningsintensive end tidligere

og i dag udgør en vigtig del af det danske økosystem

for life science.

Regeringen lægger vægt på, at virksomhedernes

vilkår for at forske og udvikle i Danmark er interna-

tionalt konkurrencedygtige. Derfor øges som del af

aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer virk-

somhedernes skattefradrag for udgifter til forsk-

ning og udvikling fra 100 pct. til 110 pct. Samtidig

skal indsatsen for at styrke kvalitet og relevans af

den offentlige forskning på både universiteterne og

hospitalerne fortsætte. Med forsknings- og innova-

tionspolitisk strategi har regeringen iværksat initia-

tiver for at styrke den excellente forskning og mulig-

hederne for fremtidens topforskere. Regeringen har

øget de strategiske forskningsmidler til life science

Mere klinisk forskning til Danmark

Kliniske forsøg er helt afgørende for udviklingen af

nye lægemidler og medicinsk udstyr og er til gavn

for forskningsmiljøerne, patienter og læger, der får

hurtigere adgang til og erfaring med nye lægemid-

ler og medicinsk udstyr. Samtidig medvirker det til

at tiltrække investeringer til Danmark og skabe

arbejdspladser og vækst.

I perioden 2006 til 2010 faldt antallet af kliniske

forsøg i Danmark mærkbart, hvorefter antallet har

stabiliseret sig, men samtidig har der været en stig-

ning i antallet af kliniske forsøg på globalt plan.

Danmark er i dag nr. 13 ud af 28 i EU i forhold til

gennemførelse af kliniske forsøg i 2017. Korrigeret

for befolkningsstørrelse er Danmark nummer 2 i

EU. Regeringen ønsker på den baggrund at styrke

Danmarks position inden for klinisk forskning.

Regeringen vil styrke rammerne for klinisk forsk-

ning i Danmark ved at gøre det nemmere for virk-

somheder at igangsætte kliniske forsøg i samarbejde

med hospitalerne. Regeringen etablerer derfor en

national organisation til fremme af klinisk forsk-

ning og vil i forlængelse af gebyrfritagelsen i finans-

lovsaften for 2018 fritage virksomhederne for alle

gebyrer for fase I forsøg og gennemføre et service-

tjek af tilknytningsreglerne for offentlig-privat sam-

arbejde i sundhedsvæsenet.

Lægemiddelstyrelsen i topklasse

For at virksomheder vælger at investere i at udvikle

lægemidler og medicinsk udstyr i Danmark er det

vigtigt, at de oplever et professionelt og gnidnings-

frit samspil med myndighederne. En øget regulato-

risk kompleksitet stiller krav til myndighederne

herhjemme. Derfor er den service, de danske sund-

hedsmyndigheder leverer, og sundhedsvæsnets

indkøbspraksis af afgørende betydning for virk-

somhedernes afsætningsmuligheder.

Den danske lægemiddelstyrelse er i konkurrence

med andre landes sundhedsmyndigheder om at til-

byde virksomhederne rådgivning og sagsbehand-

ling i topklasse, så test, godkendelse og mærkning

af nye lægemidler og medicinsk udstyr foregår så

gnidningsfrit som muligt. Lægemiddelstyrelsen i

topklasse er en medvirkende faktor, når virksom-

heder placerer deres aktiviteter.

Regeringen vil derfor styrke Lægemiddelstyrelsen

herunder engagementet i Det Europæiske Læge-

middelagentur (European Medicines Agency, EMA),

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

10

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

så danske life science virksomheder sikres kompe-

tent og effektiv rådgivning fra Lægemiddelstyrelsen

i godkendelsesprocessen af lægemidler. Samtidig

indføres en forsøgsordning for risikodeling i medi-

cintilskudssystemet, og grundlaget for at etablere

bemyndigede organer fremmes i Danmark.

Bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft

Efterspørgslen på kvalificeret arbejdskraft inden for

life science er stigende. Virksomhederne oplever

imidlertid i stigende grad rekrutteringsudfordring-

er. Flere steder i landet kan det være svært for life

science virksomheder at tiltrække arbejdskraft fra

både ind- og udlandet. Og på trods af at der er et

stigende optag på life science uddannelser, oplever

industrien, at der uddannes for få med de speci-

fikke kompetencer, der efterspørges ude i virksom-

hederne.

Danmark har generelt et højt uddannelses-

niveau, men det er nødvendigt at have et ved-

varende fokus på, om uddannelsessystemet imøde-

kommer virksomhedernes efterspørgsel. Derfor vil

regeringen lancere en Teknologipagt, hvor regerin-

gen i samarbejde med erhvervslivet herunder life

science industrien og andre aktører vil understøtte,

at der uddannes flere med de kompetencer, som

industrien efterspørger. Regeringen er desuden ved

at efterse dimensioneringsmodellen for de videre-

gående uddannelser.

Regeringen vil samtidig styrke danske virksom-

heders mulighed for at rekruttere på det globale

arbejdsmarked. På den baggrund udvides forsker-

skatteordningen fra fem til syv år, så det bliver

endnu mere attraktivt at tiltrække medarbejdere

fra udlandet til at forske og udvikle i Danmark.

Flere startups og digital omstilling

Fundamentet for nye erhvervssucceser er ikke

mindst iværksættere, der har visionen, evnerne og

gåpåmodet til at skabe en virksomhed. Det er også

væsentligt, at der i vækstlaget under de store succes-

fulde virksomheder er tilstrækkelig kritisk masse

og vækstpotentiale til med gode rammevilkår at

sikre fremtidig fornyelse og udvikling inden for life

science.

Udviklingen af nye life science produkter er risi-

kofyldt og tidskrævende, hvorfor iværksættere

inden for life science er afhængige af, at der er et vel-

fungerende marked for risikovillig kapital i Danmark.

De to største life science venture fonde i Danmark

foretager imidlertid hovedparten af deres investe-

ringer i udlandet, hvilket kan tyde på, at der er rum

til forbedring af vilkår og kompetencer inden for

life science i Danmark.

Målt på omfanget af venturekapital-investeringer

i life science virksomheder, overgås Danmark af en

række af de relevante sammenligningslande i Europa,

jf. figur 3.

Med aftalen mellem regeringen, Dansk Folke-

parti og Radikale Venstre om erhvervs- og iværk-

sætterinitiativer fra efteråret 2017 har regeringen

taget en række initiativer for at forbedre ramme-

vilkårene for iværksættere i Danmark. Med aftalen

er iværksætter- og aktiekulturen styrket med ind-

førelse af et investorfradrag og en aktiesparekonto,

ligesom vilkårene for at tildele medarbejderaktier/

warrants forbedres.

Vækstfonden vil undersøge muligheden for i sam-

arbejde med private investorer og vidensaktører at

etablere en life science fond, der skal foretage inve-

steringer i videnstunge og kapitalintensive virk-

somheder. Der er samtidig behov for at styrke

Figur 3

Venturekapital-

investeringer inden for

life science, pct. af BNP,

udvalgte lande,

2014-2016.

Pct. af BNP

0,030

0,025

0,020

0,015

0,010

0,005

Kilde:

Invest in Europe og

Eurostat samt egne beregninger.

0

Schweiz

Irland

Sverige

Finland

Østrig

Nederlandene Danmark Storbritannien

Frankrig

Belgien

Tyskland

Norge

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

11

overførslen af viden og teknologi fra universiteterne

til det private erhvervsliv. Det bidrager til at styrke

vilkårene for biotekvirksomheder og øvrige startups

inden for life science, hvor også de private erhvervs-

fonde kan yde bidrag til at styrke udviklingen.

Med Strategi for Danmarks digitale vækst har

regeringen iværksat en række initiativer, så Dan-

mark og danske virksomheder kan være digitale

frontløbere. Dette har også betydning for life

science industrien i Danmark.

Regeringen tager blandt andet initiativ til at eta-

blere et offentlig-privat partnerskab – Digital Hub

Denmark. Regeringen går sammen med private

parter i en fælles indsats om at fremme adgang til

de rette kompetencer og samarbejde mellem eta-

blerede virksomheder, iværksættere og andre aktø-

rer samt styrke virksomheders adgang til viden og

eksperter inden for kommerciel anvendelse af nye

digitale teknologier. Endvidere bliver det pr. 1. juli

2018 obligatorisk for myndighederne at vurdere,

om ny erhvervsrettet regulering tager højde for de

nye teknologier og forretningsmodeller. Virksom-

hederne skal samtidig kunne få en hurtig afklaring

af, om de kan anvende nye teknologier og forret-

ningsmodeller inden for rammerne af eksisterende

regulering.

hvorfor fortsat vækst i dansk life science i høj grad

afhænger af, at virksomhederne kan øge deres

globale afsætning yderligere.

Regeringen iværksætter derfor en målrettet inter-

nationaliseringsindsats for at understøtte danske

life science virksomheders eksportmuligheder.

Regeringen vil styrke det internationale myndig-

hedssamarbejde til fremme af dansk eksport og

etablering af tæt dialog med udenlandske myndig-

heder samt igangsætte initiativer, der skal styrke

den internationale markedsføring af Danmark

som life science nation og tiltrækningen af uden-

landske investeringer. Endelig tages der initiativ til

at styrke adgangen til et af verdens stærkeste life

science miljøer. Regeringen vil derfor etablere et nyt

innovationscenter i Boston i 2018.

Målrettet internationaliseringsindsats

Life science er et internationalt erhverv. Den inter-

nationale konkurrence om de mest innovative

produkter bliver mere og mere intens. Det er derfor

svært for især nye life science virksomheder at

komme ind på etablerede og nye markeder. De

danske life science virksomheder afsætter en meget

lille andel af deres produkter på det danske marked,

Ny life science enhed i Erhvervsministeriet

Det overordnede ansvar for opfølgningen på vækst-

planen vil blive forankret i Erhvervsministeriets

nye life science enhed, der står for den erhvervspo-

litiske indsats i forhold til life science industrien.

Enheden skal blandt andet sikre en effektiv

implementering af vækstplanen og bidrage til gen-

nemførelsen af initiativerne. Derved sikres en

løbende og systematisk opfølgning og monitore-

ring af fremdriften i forhold til vækstplanens initia-

tiver. Enheden skal mere generelt have fokus på life

science industriens vækstvilkår, herunder løbende

have dialog med industrien, så der kan reageres

hurtigt på nye teknologiske forretningsmodeller og

markedsvilkår herunder arbejde på at fjerne unø-

dige barrierer for erhvervets vækst- og udviklings-

muligheder.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

12

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Initiativer i vækstplan for life science

Attraktivt at forske og udvikle i Danmark

1.

Øget skattefradrag for forskning og udvikling (FoU)

2.

Udmøntning af flere midler i forskningsreserven til relevante områder for life science

3.

Styrkelse af excellent forskning

4.

Bedre muligheder for fremtidens topforskere

5.

Servicetjek af life science forskning på de offentlige institutioner

Mere klinisk forskning til Danmark

6.

Etablering af national organisation til fremme af kliniske forsøg i Danmark

7.

Gebyrlettelser for kommercielle virksomheder i forbindelse med kliniske forsøg

8.

Servicetjek af tilknytningsreglerne for offentlig-privat samarbejde i sundhedsvæsnet

Lægemiddelstyrelsen i topklasse

9.

Øget dansk indflydelse i det europæiske HMA-lægemiddelnetværk og styrkelse

af lægemiddelsikkerhed

10.

Styrkelse af Lægemiddelstyrelsens engagement i European Medicines Agency (EMA)

11.

Øget dialog med life science industrien i Fagligt Forum

12.

Forsøgsordning for indførsel af risikodeling i medicintilskudssystemet

13.

Foretræde for Medicintilskudsnævnet

14.

Fremme grundlag for etablering af bemyndigede organer i Danmark og gode

regulatoriske rammer for medicoindustrien

15.

Videnskabelig rådgivning i Lægemiddelstyrelsen

16.

Analysere muligheder for, at Lægemiddelstyrelsen kan yde regulatorisk vejledning

for medicinsk udstyr

17.

Lægemiddelstyrelsens overtagelse af opgaven med udsendelse af orienteringsbreve

til sundhedspersoner (DHPC) fra virksomheder

Bedre adgang til kvalificeret arbejdskraft

18.

Teknologipagt med deltagelse af life science industrien

19.

Udvidelse af forskerskatteordningen

20.

Evaluering af dimensioneringsmodellen for videregående uddannelser

21.

Life science erhvervet repræsenteres i Sundhedsstyrelsens Prognose- og

Dimensioneringsudvalg

Flere startups og digital omstilling

22.

Undersøge muligheder for at øge investeringerne i life science eventuelt via ny fond

23.

Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier

24.

Indførsel af investorfradrag

25.

Agil erhvervsrettet regulering

26.

Digital Hub Denmark – partnerskab for digital vækst

27.

Styrket aktiekultur i Danmark

28.

Styrket teknologioverførsel fra universiteterne

29.

Enkel og effektiv klynge- og innovationsindsats inden for life science

30.

Kortlægning af entreprenørskabsundervisning på de videregående life science uddannelser

Målrettet internationaliseringsindsats

31.

Styrket internationalt myndighedssamarbejde til fremme af dansk eksport

32.

Styrkelse af sundhedsfaglig ekspertise i Udenrigsministeriet på eftertragtede markeder

til at sikre øget markedsadgang og eksport

33.

Øget indsats for tiltrækning af videnstunge life science investeringer til Danmark

34.

Etablering af eksportforum for life science

35.

Styrkelse af Healthcare DENMARK med fokus på life science

36.

Etablering af nyt innovationscenter i Boston

Ny life science enhed i Erhvervsministeriet

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

Vision

Danmark som en førende

life science nation i Europa

Vækstplan for life science

Attraktivt at

forske og udvikle

i Danmark

Mere klinisk

forskning

til Danmark

Lægemiddel-

styrelsen

i topklasse

Bedre adgang

til kvalificeret

arbejdskraft

Flere startups

og digital

omstilling

Målrettet

internationaliserings-

indsats

Ny life science enhed

i Erhvervsministeriet

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

15

Attraktivt at forske

og udvikle i Danmark

I 2015 investerede life science

virksomheder knap

12,5

mia. kr.

i forskning og udvikling i

Danmark.

Life science produkter har meget lange udviklings-

forløb, hvor der kan gå mere end et årti fra den

første grundforskning inden for et felt til udvik-

lingen af et nyt lægemiddel, der kan markedsføres.

Sådanne tidshorisonter kan de færreste virksom-

heder løfte udgifterne til, og selv ikke de største

lægemiddelvirksomheder i Danmark udfører i

væsentligt omfang helt tidlig grundforskning. Når

virksomhederne i Danmark udvikler nye lægemid-

ler og behandlingsformer, sker det derfor i vid

udstrækning på grundlag af den forskning, der

finder sted på universiteterne og hospitalerne.

Virksomhederne har selv mange forskningsaktivi-

teter, men disse har et langt mere kommercielt

fokus end den offentlige forskning. Life science

virksomheder investerede i 2015 knap 12,5 mia. kr.

i forskning og udvikling i Danmark og stod dermed

for 33 pct. af erhvervslivets samlede investeringer i

forskning og udvikling, jf. figur 4. Danmark er føre-

nde (kun overgået af Schweiz), når det kommer til,

hvor stor en del af de private forskningsinveste-

ringer, der udgøres af life science virksomheder.

Investeringerne er steget med 2,7 mia. kr. siden

2008, mens investeringerne i forskning og udvik-

ling i erhvervslivet generelt har været faldende i

samme periode (faste priser).

Figur 4

Life science branchers

andel af private forsknings-

og udviklingsinvesteringer

i udvalgte lande, 2014.

Anm.:

Der findes ikke inter-

nationalt sammenlignelige

tal for forskningsinvesteringer

i bioteknologi. Branchegruppe-

ringerne for lægemidler og

medicoudstyr er internationale.

Der eksisterer ikke data for medico-

udstyr for Schweiz, Sverige, Kina,

Singapore og Canada. Data for

Sverige, Singapore og Frankrig

er for 2013.

Kilde:

Uddannelses- og

Forskningsministeriets

beregninger på baggrund

af data fra OECD.

Pct. af privatudførte forskningsinvesteringer

Lægemidler

Medicoudstyr

40

35

30

25

20

15

10

5

0

Schweiz

Danmark

USA

Japan

Spanien

Sverige

Tyskland

Italien

Kina

Neder-

landene

Singapore

Canada

Frankrig

Stor-

britannien

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

16

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Danmark er en af de mest ambitiøse

forskningsnationer i verden og er

det land i OECD, der udfører mest

offentlig forskning i pct. af BNP.

De danske life science virksomheder foretager store

investeringer i forskning og udvikling i såvel

Danmark som i udlandet. I 2014 købte danske life

science virksomheder forskning og udvikling i

udlandet for 9,9 mia. kr., mens de investerede 12,4

mia. kr. i Danmark, jf. figur 5. Fra 2008 til 2014 er de

danske life science virksomheders køb af forskning

og udvikling i udlandet steget med 3,9 mia. kr.

svarende til en stigning på 66 pct. Det kan være et

udtryk for, at de danske life science virksomheder

klarer sig godt på det globale marked og etablerer

forskning, udvikling og produktion tæt på nye

markeder. Men det er samtidig vigtigt, at det fortsat

er attraktivt at forske og udvikle i Danmark i

sammenligning med andre lande. Der er flere

eksempler på, at danske life science virksomheder

placerer nye forsknings- og udviklingsaktiviteter i

udlandet frem for i Danmark. Et eksempel er Novo

Nordisks etablering af et forskningscenter i Oxford

til 1 mia. kr. Det er derfor vigtigt løbende at sikre, at

det er attraktivt at forske og udvikle inden for life

science i Danmark. Her spiller såvel omkostnings-

niveau, adgang til forskningspersonale og samar-

bejde med de førende forskningsmiljøer en væsent-

lig rolle.

Danmark er en af de mest ambitiøse forsknings-

nationer i verden og er det land i OECD, der udfører

mest offentlig forskning i pct. af BNP. Den høje kva-

litet og gennemslagskraft af dansk forskning kan

ses tydeligt på, hvor hyppigt danske publikationer

citeres af andre forskere. Danske publikationer cite-

res hyppigere end publikationer fra de fleste andre

lande kun overgået af Nederlandene og Schweiz.

19 pct. af de danske life science publikationer er

således blandt verdens 10 pct. mest citerede på

området i perioden 2012 til 2015, jf. figur 6.

Figur 5

Danske life science

virksomheders forskning

og udvikling i Danmark og

udlandet, 2008-2015.

Mio. kr.

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

0

Danske life science virksomheders FoU-investeringer i Danmark

Danske life science virksomheders køb af FoU-tjenester i udlandet

Anm:

På grund af ændring

i Danmarks Statistiks opgørelses-

metode for køb af FoU-tjenester

i udlandet, er det ikke muligt at

lave opgørelsen for 2015. Faste

2017-priser.

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015*

Kilde:

Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriets beregninger

på baggrund af tal fra Danmarks

Statistik.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

17

Når virksomhederne i Danmark

udvikler nye lægemidler og

behandlingsformer, sker det i vid

udstrækning på grundlag af den

forskning, der finder sted på

universiteterne og hospitalerne.

Regeringens målsætning er, at det offentlige forsk-

ningsbudget skal udgøre mindst 1 pct. af BNP. Der

er sket en forøgelse af det offentlige forskningsbud-

get fra ca. 15 mia. kr. i 2006 til 22,2 mia. kr. i 2018.

Danmark har stærke forskningsmiljøer på universi-

teterne, ligesom de danske universitetshospitaler

er blevet langt mere forskningsintensive end tid-

ligere og udgør i dag en vigtig del af det danske forsk-

ningsøkosystem for life science. På universitets-

hospitalerne er investeringerne i den sundheds-

videnskabelige forskning steget med 77 pct. svarende

til 1,8 mia. kr. i perioden 2008 til 2015, så de i 2015

investerede i alt 4,2 mia. kr.

Samtidig uddannes mange ph.d.’er i Danmark.

Det er vigtigt, at der er tydelige og attraktive karrie-

respor i retning af både en akademisk karriere og

karrierespor i retning af blandt andet forskning og

udvikling i virksomheder. Der kan derfor være

behov for at se på de rammer, der skal understøtte,

at fremtidens topforskere får de bedste karrieremu-

ligheder i Danmark.

Figur 6

Udvalgte landes kvalitet

af life science forskning

målt som andel af

publikationer blandt

verdens 10 pct. mest

citerede publikationer,

2012-2015.

Pct.

25

20

15

10

5

0

Schweiz

Neder- Danmark Singapore Sverige

Stor-

Tyskland

landene

britannien

Canada

USA

Frankrig

Italien

Spanien

Kina

Japan

Anm:

Publikationer er af-

grænset til artikler, anmeldelser

og konferencepapirer.

Kilde:

Uddannelses- og

Forskningsministeriets

beregninger pba. tal fra

databasen Scival, Elsevier,

udtrukket den 21. november

2017 samt befolkningstal

fra International Monetary

Fund (IMF).

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

18

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Regeringens initiativer

1-5

Initiativ 1:

Øget skattefradrag

for forskning og udvikling (FoU)

Med den stigende globalisering er det centralt, at

danske virksomheder har det bedste grundlag for at

være internationalt konkurrencedygtige.

Det er grundlæggende godt for dansk økonomi,

når virksomhederne investerer i forskning og

udvikling. Investeringer i forskning og udvikling

kan styrke produktiviteten i de virksomheder, der

foretager investeringerne, og har samtidig en posi-

tiv afsmittende effekt på andre virksomheders pro-

duktivitet. Forskning og udvikling er imidlertid en

aktivitet, der kan flyttes fra land til land, for eksem-

pel efter hvor de bedste forskere og forsknings-

miljøer er. Der er derfor de seneste årtier kommet en

stigende international konkurrence om at tiltrække

virksomhedernes forsknings- og udviklingsaktivi-

teter. 14 ud af 28 EU-lande har således indført for-

skellige former for ekstra FoU-fradrag.

For at sikre fortsat internationalt konkurrence-

dygtige vilkår for forskning og udvikling i Danmark

hæves fradraget for private virksomheders udgifter

til forskning og udvikling fra de nuværende 100 pct.

til 101,5 pct. i 2018 og i 2019, 103 pct. i 2020, 105 pct.

i 2021 til 2022, 108 pct. i perioden 2023 til 2025 og

110 pct. fra 2026. Provenutabet ved ekstrafradraget

udgør fuldt indfaset 0,45 mia. kr. om året.

hospitalerne. Regeringen har høje ambitioner for

dansk forskning og styrker forskning med relevans

for life science yderligere i 2018. Med aftalen om

fordeling af forskningsreserven for 2018, som rege-

ringen har indgået med Socialdemokratiet, Dansk

Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folke-

parti, er der afsat:

• 108,4 mio. kr. til FORSK2025-temaet Bedre Sund-

hed, hvori forskning i life science og personlig

medicin blandt andet indgår. Midlerne udmøn-

tes af Danmarks Innovationsfond. Forskere og

virksomheder kan søge de afsatte midler til at

udvikle nye, mere præcist virkende lægemidler.

• 237 mio. kr. til FORSK2025-temaet Nye Teknolo-

giske Muligheder, hvori forskning inden for life

science indgår. Midlerne udmøntes af Danmarks

Innovationsfond. Forskere og virksomheder kan

søge de afsatte midler til at udvikle nye, innova-

tive produkter, processer og løsninger.

• 34,5 mio. kr. til et internationalt førende forsk-

ningsmiljø tilknyttet European Spallation

Source, der især inden for områderne materiale-

teknologi og life science forventes at tiltrække

virksomheder og forskere til Øresundsregionen.

Initiativ 3:

Styrkelse af excellent

forskning

Det er vigtigt for den videre udvikling i danske life

science virksomheder, at de har adgang til den frem-

meste forskning i Danmark. Danmark har et højt

internationalt niveau for forskning. Men den inter-

nationale konkurrence er hård, og hvis Danmark

skal være en forskningsnation i den absolutte

verdenselite i fremtiden, skal vi også fremadrettet

fokusere på at forbedre os og styrke kvaliteten i

dansk forskning.

Initiativ 2:

Udmøntning af flere

midler i forskningsreserven til

relevante områder for life science

Når virksomhederne i Danmark udvikler nye læge-

midler og behandlingsformer, sker det i vid

udstrækning på grundlag af den grund- og kliniske

forskning, der finder sted på universiteterne og

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

19

Med afsæt i regeringens forsknings- og innovations-

politiske strategi vil regeringen styrke den excel-

lente forskning. Regeringen vil i 2018 invitere en

række private og offentlige forskningsfinansierende

fonde til at deltage i etableringen af en Nobelpagt,

der skal skabe rammerne om en fælles strategisk

indsats for at fremme og anerkende dansk forskning

på Nobelprisniveau. Som centralt initiativ i pagten

vil regeringen arbejde for at kunne etablere få

særlige nobelpriscentre. Nobelpriscentrene skal

have tilstrækkeligt ambitiøse økonomiske rammer

og en lang tidshorisont til at kunne skabe forsk-

ningsresultater, der kan konkurrere med den abso-

lut bedste internationale forskning.

For at løfte kvaliteten bredt i den offentlige forsk-

ningsindsats vil regeringen samtidig indføre en ny

model for fordelingen af basisforskningsmidler til

universiteterne, som i højere grad fremmer kvaliteten

i dansk forskning. Basismidlerne skal fremover for-

deles efter en ny model, hvor hovedparten fortsat

skal være fast, mens en mindre del skal fordeles med

større fokus på at fremme forskningskvalitet og

understøtte samfundsmæssigt særligt efterspurgte

uddannelses- og forskningsområder.

Uddannelses- og Forskningsministeriet vil ned-

sætte et uafhængigt ekspertudvalg, der skal komme

med forslag til forskellige modeller. Regeringen for-

venter at udarbejde et forslag til en ny model for

fordeling af basismidler i 2019, når ekspertudvalget

har afrapporteret til uddannelses- og forsknings-

ministeren.

•

•

i 2018. Herunder ses på finansieringsstrukturer

og opgavefordelingen inden for og på tværs af de

forskellige karrieretrin. Formålet er at etablere de

nødvendige rammer for, at universiteterne kan

understøtte en sund karriereudvikling, effektiv

talentudnyttelse og høj mobilitet.

Regeringen vil styrke indsatsen for fremtidens

topforskere. Regeringen udvider i 2018 forsker-

talentprogrammet Sapere Aude Forskningsleder

under Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) for

at styrke finansieringsmulighederne for talent-

fulde yngre forskere på adjunkt- og lektorniveau,

der har potentiale til at blive fremtidens top-

forskere.

Regeringen vil etablere et nationalt ERC-støtte-

program i 2018. Programmet skal øge talent-

fulde yngre forskeres muligheder for at få bevil-

linger fra European Research Council (ERC) til

excellent og banebrydende forskning inden for

alle forskningsfelter.

Initiativ 5:

Servicetjek af life

science forskning på de offentlige

institutioner

En tredjedel af den udførte forskning på de offent-

lige institutioner i 2015 blev udført inden for områ-

der med relevans for life science. Investeringerne i

life science forskningen på de offentlige institution-

er er steget med 75 pct. fra 2008 til 2015. Stigningen

fordeler sig imidlertid ujævnt over de forskellige

fagområder inden for life science forskningen. For

life science industrien er det særligt fagområderne

klinisk medicin (120 pct. stigning), basal medicin

(87 pct. stigning), farmaci/farmakologi (49 pct. stig-

ning), odontologi (6 pct. fald), medicinsk biotek-

nologi (10 pct. stigning), biokemi (12 pct. stigning),

medicoteknik (108 pct. stigning) og industriel

bioteknologi (406 pct. stigning), der er relevante.

Regeringen vil derfor i 2018 påbegynde et ser-

vicetjek af investeringerne i life science forskningen

på de offentlige institutioner herunder investerin-

gernes fordeling på de forskellige fagområder samt

de forskningsmæssige resultater og effekter.

Initiativ 4:

Bedre muligheder for

fremtidens topforskere

Danmark skal tilbyde attraktive karrieremulig-

heder for talentfulde forskere på alle karrieretrin.

Det er vigtigt for at tiltrække og fastholde de

dygtigste forskere, også inden for life science. Med

regeringens forsknings- og innovationspolitiske

strategi iværksættes tre initiativer for, at talent-

fulde forskere får attraktive karrieremuligheder:

• Uddannelses- og Forskningsministeriet vil i sam-

arbejde med universiteterne iværksætte et efter-

syn af karrierevejene på de danske universiteter

Regeringen vil i 2018 invitere en række private og offentlige

forskningsfinansierende fonde til at deltage i etableringen

af en Nobelpagt, der skal skabe rammerne om en fælles

strategisk indsats for at fremme og anerkende dansk

forskning på Nobelprisniveau.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

20

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Mere klinisk forskning

til Danmark

Regeringen ønsker at styrke Danmarks position

inden for klinisk forskning. Klinisk forskning i

Danmark bidrager til en fortsat udvikling af det

danske sundhedsvæsen. Det er til gavn for forsknings-

miljøet, patienter og læger, der får hurtigere adgang til

og erfaring med nye lægemidler og medicinsk udstyr.

Samtidig medvirker det til at tiltrække investeringer

til Danmark og skabe arbejdspladser og vækst.

I perioden 2006 til 2010 faldt antallet af kliniske

forsøg i Danmark mærkbart, og der blev igangsat

forskellige initiativer for at vende udviklingen.

Disse initiativer har været medvirkende til at stabi-

lisere udviklingen på området, og i perioden 2013

til 2016 blev der i gennemsnit ansøgt om ca. 300

kliniske lægemiddelforsøg i Danmark årligt. Godt

halvdelen af forsøgene udføres på initiativ af

private virksomheder (kommercielle), og knap

halvdelen udføres af offentlige forskere (non-kom-

mercielle), jf. figur 7. Af de 158 kommercielle klini-

ske forsøg var 10 fra danske virksomheder og 148

fra udenlandske virksomheder (fordelt på 65 fra

Canada/USA/Japan og 83 fra Europa).

total

Danmark har med den hidtidige indsats opnået

en stabilisering i antallet af kliniske forsøg, men

non-kommerciel

samtidig har der været en stigning i antallet af klini-

kommerciel

ske forsøg på globalt plan. I USA, Indien og Kina er

der fra 2013 til 2017 en mærkbar stigning i antal

kommercielle kliniske forsøg, hvorimod der i EU

ses et fald. Danmark er nr. 13 ud af 28 i EU i forhold

til gennemførelse af kliniske forsøg i 2017. I forhold

til befolkningsstørrelsen er Danmark i 2017 nr. 2 ud

af 28 lande i EU kun overgået af Estland. Regeringen

ønsker at fremme Danmarks position yderligere og

vil derfor styrke indsatsen for klinisk forskning i

Danmark, for at der fremover gennemføres flere

kliniske forsøg i landet.

Life science virksomhederne betaler samlet set

mere en 200 mio. kr. årligt for virksomhedsiniti-

erede kliniske forsøg til det danske sundhedsvæsen.

Der er lige under 1.000 beskæftigede med virk-

somhedsinitierede kliniske forsøg, der finder sted

i Danmark, viser en analyse foretaget af Copenhagen

Economics.

Det er vigtigt, at kliniske forsøg finansieret af

danske såvel som udenlandske virksomheder

finder sted i Danmark, da kliniske forsøg også giver

patienterne hurtigere adgang til ny medicin, tekno-

logi og behandling af høj kvalitet. Ligeledes bliver

sundhedspersonalet introduceret til nye behand-

lingsmuligheder og vil have lettere ved at ibrugtage

Figur 7

Årlig udvikling i antal

ansøgninger om kliniske

lægemiddelforsøg

i Danmark.

Kommerciel

Ikke-kommerciel

Total

Antal valide ansøgninger

400

350

300

250

200

150

100

Kilde:

Lægemiddelstyrelsens

årsrapport 2016 om kliniske

forsøg med lægemidler.

50

0

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016

Boks 3

Hvad er klinisk forskning?

Klinisk forskning

Klinisk forskning er centralt for udviklingen af læge

midler og medicinsk udstyr, idet kliniske forsøg af

lægemidler og afprøvning af medicinsk udstyr er

en forudsætning for godkendelse og markeds

føring af produkterne. Kliniske forsøg af lægemidler

er opdelt i fire faser fra tidlig udvikling af nye læge

midler til afprøvning på mennesker. I de kliniske

forsøg sikres dokumentation for produktets sikker

hed og effekt.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

21

nye lægemidler, hvilket er med til at udvikle det

danske sundhedsvæsen til gavn for patientbehand-

lingen. Endelig danner virksomhedsinitierede kli-

niske forsøg ofte grundlag for at iværksætte ny

forskning, som dermed giver yderligere investerin-

ger. Analyser viser, at 35 pct. af de kliniske forsøg

foretaget i Danmark giver anledning til efterføl-

gende forskning inden for samme terapiområde.

Danmark er et højomkostningsland, hvorfor vi

har vanskeligt ved at konkurrere om prisen på kli-

niske forsøg. Til gengæld kan Danmark tilbyde høj

klinisk forskningskvalitet og velfungerende infra-

struktur. Danmark er særlig stærk inden for tidlig

fase kliniske forsøg, og den danske ekspertise er

sammen med en god dialog mellem virksomheder

og myndigheder med til at give Danmark en styrke-

position på området.

For at imødekomme den stigende internationale

konkurrence om tiltrækning af kliniske forsøg er

der de seneste år taget en række initiativer for at

styrke rammerne for offentlig-privat samarbejde

om klinisk forskning og herved forbedre servicen

til virksomheder, der ønsker at igangsætte kliniske

forsøg i Danmark. Regionerne har etableret ”Én

indgang for industrien til kliniske forsøg” (Clinical

Trials Office Denmark), og Innovationsfonden har

bidraget til etableringen af National Experimental

Therapy Partnership (NEXT), jf. boks 4.

Med ”Én indgangs” regionale forankring og det

offentlige-private samarbejde i NEXT supplerer de

to organisationer hinanden med henblik på at

styrke tiltrækning af kliniske forsøg til Danmark.

Den samme udvikling ses i andre lande. I Stor-

britannien har man foretaget en stor oprustning

i forhold til kliniske forsøg ved at etablere en natio-

nal organisation for klinisk forskning the Clinical

Research Network (CRN), som har opbygget en god

infrastruktur mellem virksomheder, sundhedsper-

sonale og patienter, så der sikres klinisk forskning

af høj kvalitet. Organisationen har fremmet antal-

let af kliniske forsøg i Storbritannien og sikret hur-

tigere patientrekruttering. Regeringen ønsker at

styrke Danmarks position inden for klinisk forsk-

ning, og det kræver nye tiltag, der kan fremme den

danske udvikling på området.

Der ses samtidig en forandring i udviklings-

kæden inden for life science, da lægemidler og

medicinsk udstyr i højere grad kobles og udvikles

sammen og i sammenhæng med digitale løsninger.

Særligt Big Data og digitale sundhedsløsninger vil i

fremtiden blive en del af lægemiddeludviklingen.

Life science virksomheder har derfor i stigende

grad brug for, at kliniske forsøg og afprøvning af

medicinsk udstyr kan kobles sammen. Derudover

vil nye EU-regler og skærpede krav til godkendelse

af medicinsk udstyr øge behovet for klinisk afprøv-

ning af nyt medicinsk udstyr. Regeringen vil derfor

styrke vilkårene for både kliniske forsøg af læge-

midler og afprøvning af medicinsk udstyr, som kan

medvirke til, at danske virksomheder kan være

førende inden for udvikling af nye produkter.

Boks 4

Hvad er Én indgang

og NEXT?

Én indgang for industrien til

kliniske forsøg

(Clinical Trials Office Denmark)

Regionerne etablerede i 2012 Én indgang med hen

blik på at øge antallet af kliniske forsøg.

Én indgang har til formål at hjælpe virksomheder

med at afklare patientgrundlag i forbindelse med

et givent klinisk forsøg. For at understøtte dette

leveres services og information til virksomheder,

der overvejer at placere kliniske forsøg i Danmark.

Gennem Én indgang kan virksomheder blandt

andet få overblik over relevante samarbejds

partnere, information om procedurer for myndig

hedsgodkendelse af kliniske forsøg i Danmark og få

adgang til national forhandling af kontrakter lige

ledes i forbindelse med kliniske forsøg i Danmark.

Én indgang varetager koordination af både kliniske

forsøg med lægemidler og afprøvning af medicinsk

udstyr.

National Experimental Therapy

Partnership (NEXT)

NEXT blev etableret i 2014 for at tiltrække kliniske

forsøg til danske hospitalsafdelinger. NEXT er et

offentligprivat partnerskab bestående af landets

regioner, universiteter, ni life science partnere,

seks associerede partnere og et GTSinstitut.

NEXT har etableret fire kliniske forskningscentre,

som har til formål at formidle kontakt til landets

førende hospitalsafdelinger inden for eksperimentel

forskning i de tidlige faser inden for udvalgte syg

domsområder (onkologi og hæmatologi, derma

tologi, lungemedicin, infektionsmedicin og bio

informatik).

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

22

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Regeringens initiativer

6-8

Initiativ 6:

Etablering af national

organisation til fremme af kliniske

forsøg i Danmark

Øget global konkurrence om tiltrækning af kliniske

forsøg udfordrer den danske position på området.

Derfor er der behov for en stærk koordination af

den kliniske forskning for at kunne tiltrække flere

investeringer i kliniske forsøg til Danmark. Flere

kliniske forsøg øger kvaliteten af patientbehand-

lingen, skaber et stærkt klinisk forskningsmiljø, nye

arbejdspladser og vækst.

Regeringen ønsker en stærkere national koordi-

nation af den kliniske forskning i Danmark. Derfor

vil regeringen i 2018 etablere en ny national orga-

nisation til fremme af kliniske forsøg i Danmark

i samarbejde med regionerne og life science virk-

somheder. Organisationen vil gøre det lettere for

virksomheder og forskere at rekruttere patienter

og identificere egnede hospitalsafdelinger i Dan-

mark til både kliniske forsøg af lægemidler og

afprøvning af medicinsk udstyr. Det skal gøre det

mere attraktivt for danske og udenlandske virk-

somheder at placere kliniske forsøg i Danmark.

Organisationen har til formål at øge antallet af kli-

niske forsøg i Danmark.

Organisationen vil bygge videre på de to nuvæ-

rende initiativer Én indgang og NEXT og fremadret-

tet udbygge de kliniske forskningscentre på hospital-

erne med henblik på at gennemføre fase I-IV forsøg.

Organisationen vil bidrage til at styrke hospitals-

afdelingernes fokus på at samarbejde med virksom-

hederne om at gennemføre kliniske forsøg. Dette

gøres ved at opbygge en stærkere klinisk infrastruk-

tur og smidiggøre igangsættelsen af samarbejdet.

Organisationen skal på længere sigt bidrage til at

styrke hele det kliniske forskningsforløb fra basal kli-

nisk forskning på universiteterne til kliniske forsøg.

Behovet for kliniske afprøvninger af medicinsk

udstyr forventes at stige markant de kommende år,

da nye EU-regler og skærpede krav til godkendelse

af medicinsk udstyr vil øge behovet for klinisk

afprøvning af nyt medicinsk udstyr. Tendensen, til

at medicovirksomheder i stigende grad placerer

deres kliniske forsøg uden for Danmark, skal vendes

ved i højere grad at inkludere medico som en del af

organisation. Det betyder, at virksomheder vil

kunne benytte organisationen til henvendelser både

relateret til lægemidler og medico for alle kliniske

forsøg (fase I-IV).

Organisationen vil koordinere med Invest in

Denmark og Healthcare DENMARK om den inter-

nationale markedsføring og desuden understøtte

Invest in Denmarks indsats for at tiltrække klinisk

forskning fra de internationale virksomheder.

Initiativ 7:

Gebyrlettelser for

kommercielle virksomheder i

forbindelse med kliniske forsøg

For yderligere at gøre Danmark til et attraktivt sted

at udføre klinisk forskning vil regeringen nedsætte

gebyrerne på kommercielle kliniske forsøg og

derved understøtte Danmarks konkurrenceevne i

forhold til at skabe et stærkt klinisk forskningsmiljø.

Som led i en indsats for at forbedre rammerne for

kliniske forsøg blev der i finansloven for 2018 ved-

taget hel gebyrfritagelse på 7 mio. kr. for ikke-

kommercielle sponsorer til gavn for blandt andet

den offentlige forskning samt en gebyrlettelse på

2,3 mio. kr. for tidlig fase forsøg til gavn for blandt

andet virksomhedssponsoreret klinisk forskning.

Regeringen vil i forlængelse af indsatsen i finans-

loven fritage kommercielle sponsorer for alle geby-

rer i forbindelse med fase I forsøg. Med initiativet

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

23

Regeringen ønsker en stærkere national koordination af

den kliniske forskning i Danmark. Derfor vil regeringen

i 2018 etablere en ny national organisation til fremme af

kliniske forsøg i Danmark i samarbejde med regionerne

og life science virksomheder.

vil regeringen dels gøre det mere attraktivt at pla-

cere fase I forskningen i Danmark, ligesom en sådan

gebyrfritagelse forventeligt vil have en afsmittende

effekt på, at også de senere faser i den kliniske forsk-

ning placeres i Danmark (fase II-IV). Initiativet ind-

føres ved lov og træder i kraft i 2018.

Initiativ 8:

Servicetjek af tilknyt-

ningsreglerne for offentlig-privat

samarbejde i sundhedsvæsenet

Et transparent og tillidsfuldt offentlig-privat sam-

arbejde mellem sundhedsvæsen og virksomheder

er en vigtig forudsætning for, at der fortsat kan

udvikles nye, innovative behandlingsmuligheder.

Boks 5

Hvad er incitamentet

til at samarbejde mellem

life science erhvervet

og regionernes

sundhedspersonale?

Incitament til samarbejde mellem

life science erhvervet og regionernes

sundhedspersonale

Danske Regioner offentliggjorde i december 2017

nye fælles regionale retningslinjer for efterud

dannelse og kompetenceudvikling af regionernes

sundhedspersonale. Samarbejdet mellem de faglige

miljøer på hospitalerne og life science erhvervet er

vigtig for udviklingen og kvalitetssikringen af læge

midler og medicinsk udstyr. De fælles retningslinjer

sikrer, at virksomhederne kan få feedback fra de

faglige miljøer om for eksempel lægemidlets effekt,

bivirkning mv., og de faglige miljøer bliver fagligt

opdateret på forskningsområdet og behandlings

fremskridt, som sikrer patienterne den bedst

mulige behandling.

Tilknytningsreglerne danner rammerne for det

offentlige-private samarbejde i sundhedsvæsenet

og skal sikre, at det er attraktivt både for ansatte i

sundhedsvæsenet og for virksomheder at indgå i et

offentlig-privat samarbejde. Det skal sikres, at

reglerne fortsat er smidige og balancerer udvikling

af nye behandlingsmuligheder og patienternes

tryghed ved, at sundhedspersoner, som er tilknyt-

tet industrien, vejleder den enkelte patient ud fra et

sundhedsfagligt grundlag.

Regeringen vil i samarbejde med relevante myn-

digheder og organisationer herunder regionerne og

life science industrien fortsætte den planlagte eva-

luering af tilknytningsreglerne i 2018 blandt andet

med henblik på at understøtte den løbende udveks-

ling af viden og erfaringer mellem sundhedsvæsen

og life science virksomhederne. Udgangspunktet

for den fremtidige regulering er, at den fortsat skal

understøtte, at sundhedspersoner og virksomheder

får et højt fagligt udbytte af samarbejdet. Life science

virksomheder er underlagt regler for samarbejdet

med sundhedspersonalet, som regulerer virksom-

hedernes adfærd. Det er for virksomhederne afgø-

rende, at der opretholdes troværdighed og uvildig-

hed. Derudover skal samarbejdet gennemføres i

åbenhed og i en form, der ikke rejser tvivl om sund-

hedspersonernes uvildighed som fagpersoner, og

således at produktvalg og valg af behandling alene

sker ud fra den enkelte patients eller patientgrup-

pes behov. Initiativet træder i kraft i 2018.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

24

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Lægemiddelstyrelsen

i topklasse

For at nye lægemidler og medicinsk udstyr kan

blive tilgængelige for patienter på det danske og

globale marked, skal de godkendes eller CE-mær-

kes, før de kan markedsføres. Lægemiddelområdet

er et af de strengest regulerede erhverv, da befolk-

ningen skal have tryg adgang til sikre og virksomme

lægemidler samt sikkert medicinsk udstyr af høj

kvalitet.

Et af de centrale elementer i rammebetingelserne

for Danmark som førende life science nation er, at

virksomheder, der vil investere i at udvikle læge-

midler og medicinsk udstyr i Danmark, oplever et

professionelt og gnidningsfrit samspil med myn-

dighederne. En faglig styrkelse af myndighederne

er også med til at løfte de faglige regulatoriske kom-

petencer for hele industrien.

I forbindelse med den nylige beslutning om gen-

placering af Det Europæiske Lægemiddelagentur

(European Medicines Agency, EMA) udvalgte de

øvrige EU-lande Danmark til at være blandt de tre

bedst kvalificerede kandidater, og kandidaturet var

med til at markedsføre Danmark som en stærk life

science nation i Europa.

Der er en stigende regulatorisk kompleksitet i

markedet, da udviklingen i klinisk forskning peger

i retningen af mere og flere komplekse studie-

design, hvilket øger virksomhedernes behov for

videnskabelig rådgivning fra myndighedernes side.

Produkter udvikles og produceres endvidere i dag i

en globalt baseret life science industri, hvor et læge-

middel eksempelvis fremstilles i ét land og produ-

ceres i et andet land, mens kliniske forsøg og data-

analyser gennemføres i et tredje.

En stærk lægemiddelmyndighed giver grobund for

et stærkt life science erhverv. Derfor lancerede Læge-

middelstyrelsen en ny strategi 2017-2021, som sætter

fokus på at styrke Lægemiddelstyrelsen ved at redu-

cere sagsbehandlingstiderne, intensivere dialogen

med omgivelserne og positionere Lægemiddelstyrel-

sen stærkere internationalt. De nye tiltag i Lægemid-

delstyrelsen i forbindelse med den nye strategi viser

vejen til at skabe en styrelse i europæisk topklasse.

Samtidig medfører Brexit, at der skal ske en omfor-

deling af roller i det europæiske lægemiddelnetværk

og en stigende efterspørgsel fra life science virksom-

heder efter kompetent, regulatorisk videnskabelig

rådgivning. Derfor vil regeringen prioritere at styrke

Lægemiddelstyrelsens arbejde både internationalt,

europæisk og nationalt for at understøtte en fortsat

udvikling af life science området i Danmark og et

stærkt fokus på lægemiddelsikkerheden.

Lægemiddelstyrelsen har allerede fra 2017 sat

alle sejl til for eksempelvis at opnå flere rapportør-

skaber i EMA, men også for at markere sig på den

europæiske scene i HMA. I 2017 var målet for Læge-

middelstyrelsen 12-14 rapportørskaber i EMA, og

med et resultat på 17 rapportørskaber har indsatsen

allerede båret frugt. Det er Lægemiddelstyrelsens

ambition at fastholde og udbygge den gode udvik-

ling.

I Danmark har Lægemiddelstyrelsen myndig-

hedsansvaret for mærkning og godkendelse af nye

life science produkter, mens EMA koordinerer

Medicinsk udstyr er et område

i hastig vækst og med stigende

innovation, ligesom området

er præget af særdeles høj

kompleksitet, hvilket stiller

store krav til ekspertisen i de

bemyndigede organer.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

25

Regeringen vil igangsætte initiativer, som skal

styrke Lægemiddelstyrelsens europæiske og

internationale engagement til gavn for dansk

life science.

behandlingen af ansøgninger om lægemiddelgod-

kendelse til det europæiske marked, som udstedes af

EU-Kommissionen som fællesskabsmarkedsførings-

tilladelser. Reguleringen af life science produkter

indebærer blandt andet grundige godkendelses-

processer eller mærkning, inspektion af virksom-

heder og efterfølgende overvågning af produkterne,

som foretages af myndighederne.

Nye behandlingsmetoder og avancerede læge-

midler vinder fortsat frem, og presset på hurtigere

adgang til disse øges. Det betyder stigende krav og

kompleksitet for godkendelse og certificering, over-

vågning samt rådgivning om lægemidler og medi-

cinsk udstyr, for at der fortsat kan sikres konsistent

lægemiddeludvikling med høje standarder for

effekt og bivirkningsovervågning.

Medicinsk udstyr adskiller sig fra lægemidler, da

det skal certificeres hos et såkaldt bemyndiget

organ, før det må markedsføres. Et bemyndiget

organ er en privat virksomhed, der er certificeret af

en national sundhedsmyndighed til at gennemgå

og vurdere om det medicinske udstyr lever op til

kravene i lovgivningen og herved må markedsføres.

Medicinsk udstyr er et område i hastig vækst og

med stigende innovation, ligesom området er

præget af særdeles høj kompleksitet, hvilket stiller

store krav til ekspertisen i de bemyndigede orga-

ner. Derudover stiller nye EU-regler skærpede krav

til godkendelse af medicinsk udstyr af hensyn til

patientsikkerheden, hvilket forventeligt vil betyde

øget behov for dialog med Lægemiddelstyrelsen.

Ved en godkendelse CE-mærkes udstyret.

Det eneste danske bemyndigede organ Presafe

Denmark A/S har meldt ud, at de ikke ønsker at

fortsætte som bemyndiget organ i Danmark. En stor

andel af Presafes kunder er danske virksomheder,

og selvom danske virksomheder også kan benytte

bemyndigede organer i udlandet, kan konsekven-

sen blive, at der går længere tid, før nyt udstyr fra

danske life science virksomheder kan komme på

markedet og dermed komme patienterne til gode i

behandlingen. Afstanden mellem danske virksom-

heder og det bemyndigede organ øges desuden,

ligesom den tætte, konstruktive dialog mellem

virksomheder, bemyndiget organ og myndigheder

risikerer at forsvinde. På trods af en stor efterspørg-

sel efter bemyndigede organer på markedet er

antallet af bemyndigede organer i EU faldet mar-

kant over de senere år – fra ca. 80 da det toppede til

nu ca. 50. Efterspørgslen efter bemyndigede orga-

ner vil stige markant i de kommende år med ind-

førslen af nye europæiske forordninger og stor

vækst på området. Det skyldes, at der med de nye

regler på udstyrsområdet, der træder gradvist i kraft

i de kommende år, vil blive stillet skærpede krav

til de bemyndigede organer for at styrke patient-

sikkerheden og tilgængeligheden. Derudover er det

forventningen, at der vil være bemyndigede organer,

som vil få udfordringer i relation til den øgede kom-

pleksitet i opgavevaretagelsen.

Lægemidler og medicinsk udstyr produceret af

danske life science virksomheder afsættes overve-

jende på det europæiske og det globale marked,

ligesom udvikling af lægemidler og medicinsk

udstyr også i overvejende grad er en global funde-

ret og højtspecialiseret industri. Derfor er Læge-

middelstyrelsens tætte regulatoriske samarbejde

med europæiske samarbejdspartnere i form af

både EMA, samarbejdet for de nationale lægemid-

delmyndigheder i Europa, HMA (de europæiske

lægemiddelstyrelsers direktørkreds) og det inter-

nationale samarbejde af afgørende betydning for

dansk life science.

Regeringen vil igangsætte initiativer, som blandt

andet skal styrke Lægemiddelstyrelsens europæ-

iske og internationale engagement til gavn for dansk

life science og ligeledes på det nationale område, så

life science virksomheder får kompetent og effektiv

rådgivning af Lægemiddelstyrelsen i godkendelses-

processen for lægemidler.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

26

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Regeringens initiativer

9-17

Initiativ 9:

Øget dansk indflydelse

i det europæiske HMA-lægemiddel-

netværk og styrkelse af læge-

middelsikkerhed

Brexit medfører, at Det Europæiske Lægemiddela-

gentur (European Medicines Agency, EMA) flytter

fra London til Amsterdam. Dette betyder blandt

andet, at de opgaver, som indtil videre har været

varetaget af engelske agenturer på human- og vete-

rinærområdet, fremadrettet skal omfordeles i EU.

Det skaber muligheder for en dansk positionering i

det europæiske myndighedsnetværk, HMA.

HMA-netværket sikrer, at de nationale dagsord-

ner bliver hørt på europæisk plan og udgør sammen

med EMA og EU-Kommissionen det europæiske

regulatoriske netværk. En aktiv dansk deltagelse af

Lægemiddelstyrelsen sikrer dansk indflydelse i dette

dagsordenssættende forum, der fungerer som tale-

rør for alle de nationale myndigheder på området.

HMA er blandt andet ansvarlig for at koordinere

godkendelse af de lægemidler, som ikke håndteres

via den centrale procedure i EMA til det europæiske

marked. Danske lægemiddelproducenter får gene-

relt godkendt produkter gennem både procedurer

koordineret af HMA og EMA.

Regeringen vil fra 2018 styrke Lægemiddel-

styrelsens deltagelse i HMA-netværket for at ind-

tage en toneangivende rolle i det europæiske læge-

middelnetværk og for at kunne varetage en stær-

kere rolle som koordinerende myndighed inden

for eksempelvis kliniske forsøg. Det vil desuden

medvirke til, at Lægemiddelstyrelsen er på forkant

op til ikrafttræden af den nye europæiske lovgiv-

ning, som indfører europæiske godkendelsesproce-

durer på området for kliniske forsøg som noget nyt.

Initiativ 10:

Styrkelse af Læge-

middelstyrelsens engagement i EMA

Flytningen af Det Europæiske Lægemiddelagentur

(European Medicines Agency, EMA) indebærer

risiko for, at agenturet ikke kan opretholde sin

funktion på nuværende niveau i en række år frem-

over. EMAs fortsatte operative funktionalitet vil

være dimensionerende for vækstmulighederne på

det europæiske marked, og det vil derfor være afgø-

rende, at EMAs funktionalitet opretholdes bedst

muligt. Danmark har en selvstændig interesse i at

varetage flere EMA-opgaver, da dette øger kompe-

tenceniveauet i Lægemiddelstyrelsen og i sidste

ende forbedrer den kompetente rådgivning, der

ydes til virksomhederne.

EMA er et koordineringsagentur, der i høj grad

trækker på de nationale lægemiddelmyndigheders

faglige medarbejdere og ekspertise i dets opgaveløs-

ning. Samtidig er de britiske myndigheders væsent-

lige bidrag til EMA allerede under udfasning. Rege-

ringens EMA-kandidatur har bidraget markant til at

synliggøre den danske life science klynge, og kandi-

daturet har ligeledes bidraget til en markant styr-

kelse af Lægemiddelstyrelsens position internt i det

europæiske samarbejde og i EMA.

Regeringen vil derfor fra 2018 forlænge dele af

den faglige oprustning af Lægemiddelstyrelsen, der

blev igangsat i forbindelse med det danske

EMA-kandidatur. Det vedrører en faglig oprustning

i forhold til ufinansierede EMA-opgaver, som Stor-

britannien tidligere har løftet en betragtelig del af.

Det skal afbøde risikoen for en svækkelse af EMAs

funktionalitet. Initiativet vil medvirke til at fast-

holde fordelen af det momentum, der nu er skabt

for Lægemiddelstyrelsen i EMA, og vil bidrage til, at

vi har en dansk Lægemiddelstyrelse i topklasse,

som er kendetegnet af høj kvalitet på alle arbejds-

områder for lægemidler og medicinsk udstyr.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

27

Initiativ 11:

Øget dialog med life

science industrien i Fagligt Forum

Et af de fem bærende elementer i Lægemiddel-

styrelsens strategi 2017-2021 er at være i aktiv

dialog med samarbejdspartnere, interessenter og

øvrige relevante organisationer herunder life

science industrien.

Ambitionen med Fagligt Forum er at sætte spot

på aktuelle temaer, kommunikere direkte og få

feedback fra relevante samarbejdspartnere ved at

drøfte emner på et niveau, som er relevant for fag-

folk. Temaer er aktuelle emner som for eksempel

personlig medicin, komplekse kliniske forsøgs-

design, medicinsk cannabis og nye forordninger for

medicinsk udstyr. Der holdes møder i Fagligt Forum

ca. tre gange årligt.

Regeringen vil fortsat understøtte, at Lægemiddel-

styrelsen afholder dialogmøderne Fagligt Forum

med invitation af repræsentanter fra blandt andet

life science industrien.

Initiativ 13:

Foretræde for

Medicintilskudsnævnet

Lægemiddelvirksomheder, der ansøger om tilskud

til medicin i primærsektoren, har i dag ikke mulig-

hed for at få foretræde hos Medicintilskudsnævnet

i forbindelse med vurderingen af deres ansøgning.

Regeringen vil fra 2018 indføre foretræde for

Medicintilskudsnævnet med henblik på at imøde-

komme industriens interesse for dialog med myn-

dighederne. Samtidig vil det give virksomhederne

mulighed for bedre indblik i beslutningsprocessen

ved tildeling af tilskud samt genforetræde i de til-

fælde, hvor ansøgningen indstilles til afslag.

Initiativ 14:

Fremme grundlag for

etablering af bemyndigede organer

i Danmark og gode regulatoriske

rammer for medicoindustrien

Bemyndigede organer står for rådgivning og

godkendelse af nyt medicoudstyr. En kompetent og

effektiv rådgivning kan bidrage til en mere gnid-

ningsfri godkendelse. Da Presafe Denmark A/S det

eneste bemyndigede organ i Danmark lukker øges

usikkerheden i medicoindustrien, da virksom-

hederne har stærkt brug for den rådgivning og

vejledning, bemyndigede organer yder. Hvis der

ikke findes bemyndigede organer i Danmark, må

virksomhederne tage til udlandet, hvilket kan

medføre højere administrative konsekvenser i

forbindelse med en godkendelse. Konsekvensen for

virksomhederne og patienter er, at der går længere

tid, før nyt udstyr kan komme på markedet og

dermed komme patienterne til gode i behandlingen.

Tilmed risikerer den konstruktive dialog mellem

virksomheder, bemyndiget organ og myndigheder

at forsvinde. Lægemiddelstyrelsen risikerer at miste

rådgivningskompetence inden for medicoområdet,

hvis der ikke er bemyndigede organer i Danmark,

da der i dag foregår en kontinuerlig erfarings-

udveksling mellem det bemyndigede organ og

Lægemiddelstyrelsen, som er tilsynsmyndighed.

Regeringen vil i 2018 udarbejde en analyse af

behovet og mulighederne for at etablere bemyn-

digede organer i Danmark. Analysen vil omfatte

organisatoriske muligheder, identificere kom-

petencebehov og gevinster for både samfund og

erhvervsliv. Analysen skal medvirke til at identi-

ficere de udfordringer, der er forbundet med at

etablere bemyndigede organer i Danmark og fore-

slå løsninger, der muliggør etableringen. Derud-

over skal der blandt andet arbejdes for en forenk-

ling af registreringen af små og mellemstore virk-

somheder, som ønsker at blive bemyndiget organ

i Danmark.

Initiativ 12:

Forsøgsordning for

indførsel af risikodeling i medicin-

tilskudssystemet

I dag har Lægemiddelstyrelsen efter rådgivning fra

Medicintilskudsnævnet mulighed for at afvise

generelt klausuleret tilskud til lægemidler, hvis

det vurderes, at der er risiko for, at lægemidlet

anvendes (som førstevalg) til patienter, der ikke er

omfattet af målgruppen for tilskudsansøgningen.

Det kan for eksempel være, hvis den tilsigtede

målgruppe er forholdsvis lille, mens der samtidigt

eksisterer en stor gruppe patienter, der potentielt

kan få lægemidlet ordineret, selvom det ikke

vurderes hensigtsmæssigt for eksempel på grund

af prisen. I stedet vil den tilsigtede målgruppe

have mulighed for at få enkelttilskud. I perioden

2013 til 2016 er der blevet afvist i alt ti lægemidler

af denne årsag.

Regeringen vil derfor søge Folketingets opbak-

ning til en lovændring, hvormed der fra 2019 kan

indføres risikodeling som forsøgsordning for to

udvalgte lægemidler, hvor virksomheden dækker

risikoen ved uhensigtsmæssigt førstevalg. Det vil

sige, at Lægemiddelstyrelsen for de to udvalgte

lægemidler vil fastsætte et skøn over det antal

patienter, der er berettiget til tilskud (målpopula-

tionen). Hvis salget af lægemidlet overstiger skøn-

net, skal virksomheden tilbagebetale det offentliges

merudgifter til tilskud. Forsøgsordningen evalueres

i 2021.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

28

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Initiativ 15:

Videnskabelig råd-

givning i Lægemiddelstyrelsen

For at understøtte en dansk forskende life science

industri i den globale konkurrence og imøde-

komme den stigende regulatoriske kompleksitet er

der efterspørgsel på, at Lægemiddelstyrelsen kan

tilbyde virksomhederne videnskabelig rådgivning

(scientific advice). Det skyldes blandt andet at

udviklingen i klinisk forskning peger i retning af

mere og flere komplekse studiedesigns, hvilket

øger virksomhedernes efterspørgsel på viden-

skabelig myndighedsrådgivning.

Tilbud om videnskabelig rådgivning kan bidrage

til at gøre Danmark til en attraktiv samarbejdspart-

ner og være medvirkende til at gøre rammerne for

tiltrækning af forskningsenheder og virksomheds-

afdelinger bedre.

Regeringen vil derfor arbejde for, at Lægemiddel-

styrelsen fra 2018 kan tilbyde den videnskabelige

rådgivning, som andre lægemiddelagenturer i

Europa (blandt andet Sverige og Holland) yder virk-

somhederne vedrørende blandt andet studiedesign

af lægemiddelafprøvning og valg af analysemetode

for dataanalyse. På den måde vil Danmark imøde-

komme den stigende efterspørgsel efter dialogbase-

ret rådgivning til virksomheder, hospitaler og myn-

digheder. Videnskabelig rådgivning vil blive finan-

sieret af gebyrer betalt af virksomhederne.

Initiativ 17:

Lægemiddelstyrelsen

overtager opgaven med udsendelse

af orienteringsbreve til sundheds-

personer (DHPC) fra virksomheder

Af hensyn til patienternes sikkerhed opstår der

jævnligt situationer, hvor lægemiddelmyndig-

hederne skønner, at der er behov for, at nye, vigtige

oplysninger om sikkerheden ved et lægemiddel

kommunikeres direkte til de relevante sundheds-

personer især læger. I sådanne tilfælde bliver den

virksomhed, der er indehaver af markedsførings-

tilladelsen til lægemidlet, påbudt at udsende Direct

Professional Communication (DHPC) til en

nærmere bestemt kreds af sundhedspersoner for

eksempel onkologer, psykiatere, pædiatere, neuro-

loger eller apotekere. Udsendelse af DHPC under-

støtter sikker og effektiv brug af lægemidler og sker

dermed til gavn for patientsikkerheden.

Regeringen vil lade Lægemiddelstyrelsen over-

tage opgaven med at udsende orienteringsbreve til

læger om ny sikkerhedsinformation om lægemid-

ler fra virksomhederne mod en mindre gebyr-

stigning. Lægemiddelstyrelsen kan digitalisere de

tidligere postfremsendte DHPC’er og dermed ud-

sende dem enklere, billigere og mere målrettet

end virksomhederne til gavn for patientsikker-

heden. Virksomhederne vil opnå væsentlige

direkte og indirekte økonomiske besparelser og

administrative lettelser.

Initiativ 16:

Analysere muligheder

for, at Lægemiddelstyrelsen kan

yde regulatorisk vejledning for

medicinsk udstyr

Medicinsk udstyr er et område i hastig vækst, og

medicovirksomheder efterspørger i stigende grad

vejledning om regulering hos Lægemiddelstyrel-

sen. Nye områder vinder frem inden for medicinsk

udstyr, og en øget kompleksitet, ny teknologi og

snitflader til andre produktområder udfordrer de

regulatoriske rammer. For at understøtte danske

medicovirksomheder i den globale konkurrence

skal Lægemiddelstyrelsen følge udviklingen tæt og

samtidig levere tydelig og relevant rådgivning til

fabrikanter af medicinsk udstyr.

Regeringen vil derfor i løbet af 2018 afdække

rammer og behov for et eventuelt koncept for regu-

latorisk vejledning i Lægemiddelstyrelsen. Ved

udgangen af 2018 tages stilling til, om et eventuelt

koncept for regulatorisk vejledning for medicinsk

udstyr kan implementeres i Lægemiddelstyrelsen.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

30

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Bedre adgang til

kvalificeret arbejds-

kraft

46%

Fra 2001 til 2015 steg

beskæftigelsen inden for

life science med

Life science virksomheder efterspørger kvalificeret

arbejdskraft til en række højt specialiserede funktioner

– fra forskere og laboranter i forskningsafdelingen

til ingeniører og teknikere i produktionen. Des-

uden efterspørges profiler, som kan tænke på tværs

og derved både forstår lægemiddel- og medico-

erhvervet. Som følge af en høj vækst er beskæftigel-

sen inden for life science steget med 46 pct. fra 2001

til 2015. Det medfører, at life science oplever rekrut-

teringsudfordringer inden for udvalgte fagområder

især inden for sundhed og teknik.

Det er centralt, at life science har adgang til med-

arbejdere med tekniske, digitale og naturvidenska-

belige kompetencer også kaldet STEM-uddannelser

(som er en forkortelse for Science, Technology, Engi-

neering og Mathematics). EU-agenturet Cedefop

vurderer, at efterspørgslen efter STEM-kompeten-

cer i Danmark vil stige med 28 pct. fra 2013 til 2025

mod 12 pct. i EU som helhed. Data fra 2013 viser, at

Danmark havde relativt få i arbejdsstyrken med

en videregående digital eller teknisk uddannelse

sammenlignet med øvrige nordeuropæiske lande,

se figur 8.

Det gælder også blandt de yngre årgange, selvom

optaget generelt er stigende på de videregående

tekniske, digitale og naturvidenskabelige uddan-

nelser som for eksempel på en række ingeniør- og

IT-uddannelser. Resultaterne af det stigende optag,

der er set på de videregående STEM-uddannelser

generelt over de seneste ca. ti år, er dog begyndt at

vise sig. Danmark ligger således over gennemsnittet

i OECD, hvis man ser på antallet af fuldførte

STEM-uddannelser for aldersgruppen 18-40 år. Det

er en positiv udvikling, der skal understøttes.

Regeringen har derfor annonceret, at der bliver

indgået en Teknologipagt i samarbejde med

erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og andre

med indsatser, der skal styrke danskernes tekniske

og digitale kompetencer. Det skal imødekomme et

stigende behov i erhvervslivet og danne grundlag

for at løse vigtige samfundsudfordringer i frem-

tiden. Regeringen vil ligeledes lancere en naturvi-

denskabsstrategi i 2018, som også vil fokusere på at

styrke elevernes naturvidenskabelige faglighed og

interesse.

Det er nødvendigt vedvarende at være opmærk-

som på, om uddannelsessystemet imødekommer

virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft.

Dimensionering af optaget på videregående uddan-

nelser er et redskab, der kan understøtte en bedre

sammenhæng mellem udbud af nyuddannede og

efterspørgsel fra virksomhederne ved at begrænse

optaget på uddannelser med høj ledighed blandt

nyuddannede.

Når life science virksomhederne oplever vanske-

ligheder med at finde medarbejdere på det danske

arbejdsmarked, er det afgørende, at de har gode

muligheder for at tiltrække højtkvalificeret uden-

landsk arbejdskraft. Højtuddannede udlændinge

uden familie bliver i gennemsnit i Danmark i 5,5 år

og bidrager med et nettobeløb på godt 130.000 kr.

om året til de offentlige finanser svarende til et

samlet overskud på lidt over 720.000 kr. Regeringen

vil give erhvervslivet bedre muligheder for at få

den arbejdskraft, som de efterspørger, ved at styrke

danske virksomheders mulighed for at tiltrække

og fastholde forskere og nøglemedarbejdere fra

udlandet.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

31

Figur 8

Andel af arbejdsstyrken

med videregående STEM-

uddannelse, 25-64 årige,

2013.

Pct.

20

18

16

14

12

10

8

6

4

2

Kilde:

Eurostat og egne

beregninger.

0

Finland

Estland

Irland

Tyskland

Frankrig

Sverige

EU28

Danmark

Storbritannien

Norge

Nederlandene

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

32

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Regeringens initiativer

18-21

Initiativ 18:

Teknologipagt med

deltagelse af life science industrien

Regeringen har annonceret, at der bliver indgået en

Teknologipagt i samarbejde med erhvervsliv,

uddannelsesinstitutioner og andre med indsatser,

der skal styrke befolkningens kompetencer inden

for STEM (Science, Technology, Engineering and

Mathematics). Teknologipagten skal få flere til at

interessere sig for STEM, få flere til at uddanne sig

inden for STEM, og få flere til at arbejde i jobs, hvor

STEM-kompetencer er efterspurgte. Ligeledes skal

Teknologipagten fokusere på, hvordan STEM kan

anvendes til innovation, forretningsforståelse og

-udvikling for derigennem at understøtte øget

vækst og beskæftigelse.

Teknologipagten vil være åben for alle, der for-

pligter sig på en indsats, der kan fremme Teknologi-

pagtens formål, og som forpligter sig til at dele erfa-

ringerne herfra. Indsatserne skal drives af aktørerne

selv, men Teknologipagten skaber en platform til at

drøfte indsatserne, udbrede og videreudvikle dem

samt starte nye på tværs af aktører.

Regeringen er i dialog med flere life science virk-

somheder om at blive en del af Teknologipagten.

Eksempelvis afholder Lundbeck hvert år Drughunter

Dysten, jf. boks 6.

Med lanceringen af teknologipagten søger rege-

ringen at fremme virksomhedernes engagement i

uddannelsesindsatsen. Regeringen ser derfor meget

positivt på allerede eksisterende initiativer som

eksempelvis Knowledge Hub Zealand i Kalund-

borg. Initiativet er et partnerskab af virksomheder,

uddannelsesinstitutioner og offentlige myndig-

heder med det fælles mål at gøre Kalundborg til en

national videnshub i verdensklasse for bioteknolo-

gisk innovation.

Initiativ 19:

Udvidelse af

forskerskatteordningen

Forskerskatteordningen giver godkendte forskere

og nøglemedarbejdere fra udlandet mulighed for

en lavere bruttobeskatning i en begrænset periode.

Det styrker dansk erhvervsliv og danske forsknings-

institutioners muligheder for at tiltrække og fast-

holde højtkvalificerede forsknings- og udviklings-

medarbejdere fra udlandet.

Siden forskerskatteordningen blev indført i 2001,

er anvendelsen blandt både virksomheder og per-

soner øget. Antallet af virksomheder, der har benyt-

tet sig af forskerskatteordningen, var ca. 970 i 2015,

mens antallet af personer er steget til ca. 5.950 i

2015. Den største relative stigning er sket blandt

forskerne, hvor antallet af personer er næsten fire-

doblet, mens antallet af nøglemedarbejdere er lidt

mere end fordoblet siden 2001.

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti

og Radikale Venstre udvidet ordningen, således at

den nu kan benyttes i op til syv år af forskere og

nøglemedarbejdere, som den 1. januar 2018 ikke

Boks 6

Hvad er Drughunter

Dysten?

Lundbecks Drughunter Dyst

Drughunter Dysten er en formidlingskonkurrence,

hvor gymnasieelever arbejder med et emne inden

for enten kemi, biologi eller bioteknologi for at

besvare en række opgaver formuleret af Lundbecks

egne topforskere. Opgaverne er udformet, så de

giver indsigt i den igangværende forskning, blandt

andet i centralnervesystemet. Der afholdes lokale

konkurrencer på en række gymnasier, og vinderne

går videre til den nationale finale, som afholdes

hos Lundbeck.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

33

Teknologipagten skal få flere til at interesse sig for STEM,

få flere til at uddanne sig inden for STEM, og få flere til

at arbejde i jobs, hvor STEM-kompetencer er efterspurgt.

Regeringen er i dialog med flere life science virksomheder

om at blive en del af Teknologipagten.

har anvendt ordningen i de nuværende fem år.

Tidligere kunne ordningen kun benyttes i fem år.

Udvidelsen finansieres ved at forhøje bruttoskatte-

procenten fra 26 pct. til 27 pct.

Initiativ 21:

Life science erhvervet

repræsenteres i Sundhedstyrelsens

Prognose- og Dimensionerings-

udvalg

Læger spiller en central rolle i store dele af værdi-

kæden inden for life science. I udviklingsfasen

bedriver de blandt andet forskning og kliniske

forsøg, ligesom de efter markedsføringen af

produktet er med til at overvåge produkternes

bivirkningsprofil.

Prognose- og Dimensioneringsudvalget udarbej-

der prognoser for det fremtidige lægelige arbejds-

marked, som skaber grundlaget for dimensione-

ring af den lægelige videreuddannelse.

Regeringen vil invitere en repræsentant for life

science erhvervet til at indgå i Prognose- og Dimen-

sioneringsudvalget fra 2018. Hermed ønsker rege-

ringen at skabe et bedre samarbejde mellem de

centrale sundhedsmyndigheder, de regionale drifts-

herrer og life science industrien i forhold til den

lægelige videreuddannelse. Et tættere samarbejde

understøtter, at der også tages højde for life science

erhvervets efterspørgsel efter læger.

Initiativ 20:

Evaluering af

dimensioneringsmodellen for

videregående uddannelser

Den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel er

indført for at skabe en bedre sammenhæng mellem

udbud af og efterspørgsel efter nyuddannede fra de

videregående uddannelser ved at begrænse optaget

på uddannelser med høj ledighed blandt nyud-

dannede.

Der gennemføres en evaluering af modellen for

blandt andet at undersøge, om der er behov for at

imødekomme regionale forskelle i virksomheder-

nes efterspørgsel. På baggrund af evalueringen vil

regeringen i løbet af 2018 tage stilling til, om der

skal ske ændringer i modellen.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

34

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Flere startups

og digital omstilling

Det skønnes, at det koster

minimum

at udvikle et nyt lægemiddel

frem til markedsføringsstadiet.

7,5

mia. kr.

Et dynamisk erhvervsliv med succesfulde life

science iværksættere, som løbende udfordrer

etablerede virksomheder med nye løsninger,

sikrer en sund konkurrence, hvor virksomhederne

fornyer sig og skaber vækst. Denne dynamik er

vigtig for, at der fortsat udvikles nye life science

successer i Danmark og derved skabes attraktive

arbejdspladser.

Startups inden for life science herunder særlig

inden for biotekområdet adskiller sig fra andre

startups. Det skyldes, at udviklingen af nye produk-

ter inden for life science er særlig omkostningstung

og risikofyldt, hvorfor iværksættere er afhængige af

et velfungerende og tålmodigt kapitalmarked.

Det skønnes, at det koster minimum 7,5 mia. kr.

at udvikle et nyt lægemiddel frem til markeds-

føringsstadiet, mens det tager 12-14 år fra et biotek-

selskab patenterer sit produkt, til det kan sælges til

patienterne. Det er dog få life science produkter, der

overhovedet når frem til markedet. Under 1 pct. af

de biotekprodukter, der patenteres, ender med at

blive kommercielle produkter. Og kun omkring 9

pct. af de biotekprodukter, der tiltrækker kapital

fra venturefonde, får endelig godkendelse hos

myndighederne.

Den lange udviklingstid samt den store teknolo-

giske og markedsmæssige usikkerhed, der er for-

bundet med life science, kan gøre det svært for

iværksættere og nyopstartede virksomheder at

tiltrække private investorer med den fornødne risi-

kovillighed og tålmodighed. Private venture fonde

har oftest en investeringshorisont på 7-10 år. Fond-

ene sigter derfor efter at investere i forretnings-

modeller, hvor det er muligt at realisere en gevinst

inden for fondens løbetid. Den lange udviklingstid

for life science virksomheder betyder, at mange

private venture fonde vil vælge investeringer i life

science fra.

Novo Seeds og Lundbeck Emerge er de to danske

aktører, der investerer i biotekvirksomheder i seed-

stadiet. Desuden har danske fonde iværksat en

række initiativer for at skabe mere entreprenør-

skab inden for life science. Senest har Novo Nordisk

Fonden påbegyndt etableringen af Bio Innovation

Startups inden for life science herunder særlig inden

for biotekområdet adskiller sig fra andre startups.

Det skyldes, at udviklingen af nye produkter inden for

life science er særlig omkostningstung og risikofyldt,

hvorfor iværksættere er afhængige af et velfungerende

og tålmodigt kapitalmarked.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

35

Institute (BII), hvor talentfulde forskere og iværk-

sættere fra universiteter, hospitaler eller andre

forsknings- og iværksættermiljøer kan arbejde på

nye projekter. Regeringen hilser private initiativer

som disse velkommen og ønsker at støtte op om

yderligere innovation på området ved at videre-

udvikle de generelle rammer for det danske

innovationssystem og styrke teknologioverførslen

og samarbejdet mellem universiteterne og erhvervs-

livet i Danmark.

Foruden kapitaltiltrækning er der tre andre

områder, som i særlig grad er vigtige i det danske

life science iværksættermiljø. Det første er den tek-

nologiske udvikling, som i flere tilfælde har ført til

øget regulatorisk kompleksitet, hvilket kan for-

sinke introduktionen af nye og mere effektive pro-

dukter og behandlingsformer baseret på nye forret-

ningsmodeller. Det er vigtigt, at der ikke opstår

unødvendige barrierer for, at danske virksomheder

og iværksættere kan udnytte de muligheder, som

ny teknologi giver. Det kan være til skade for både

væksten og patienterne.

Det andet er iværksætterkompetencer. Det er

vigtigt, at studerende på life science relaterede

uddannelser tilegner sig iværksætterkompetencer.

En stor del af de studerende kommer i dag aldrig

i kontakt med entreprenørskabsundervisning i

løbet af deres studie. Det kan være en hindring for,

at de studerende bliver bevidste om muligheden

for at starte egen virksomhed.

Det tredje er et ukompliceret erhvervsfremme-

system. Det er positivt, når virksomhederne i sam-

arbejde med myndighederne og forsknings-

institutioner organiserer sig i specialiserede klynge-

organisationer, og det styrker virksomhedernes

adgang til viden, kompetencer og netværk. I dag

eksisterer der ni klynge- og innovationsnetværk i

Danmark inden for sundhedsområdet. Seks af dem

agerer inden for life science, mens de resterende tre

agerer inden for velfærdsteknologi. Det store antal

klynger kan medføre, at relevante kompetencer i

for høj grad spredes, og at særlig iværksættere med

begrænsede medarbejderressourcer får svært ved

at orientere sig i klyngernes tilbud. Regeringen

ønsker derfor en enkel og overskuelig klynge- og

innovationsindsats inden for life science.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

36

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Regeringens initiativer

22-30

Initiativ 22:

Undersøge muligheder

for at øge investeringerne i life

science eventuelt via ny fond

Det kan være en udfordring for iværksættere og

små life science virksomheder at rejse tilstrækkelig

kapital i Danmark til udvikling af nye produkter,

idet udviklingen er både kapitalintensiv og tids-

krævende.

Vækstfonden vil undersøge muligheden for i sam-

arbejde med private investorer og vidensaktører at

etablere en life science fond, der skal foretage inve-

steringer i videnstunge og kapitalintensive virksom-

heder. En eventuel etablering af en sådan fond vil

skulle ske inden for Vækstfondens eksisterende lov-

givningsmæssige og finansielle rammer og forud-

sætter, at Vækstfonden kan finde den nødvendige

opbakning fra øvrige investorer.

Vækstfonden har tidligere sat ind med finansielle

løsninger for at imødekomme life science bran-

chens særlige finansieringsbehov. Formålet var dels

at understøtte investeringer i de tidlige faser og dels

senere i virksomhedernes livscyklus ved at gå foran

og vise det private marked, at det er muligt at lave et

afkast ved at investere risikovillig og tålmodig kapi-

tal i life science virksomheder. Vækstfonden har

tidligere stiftet life science fonden Sunstone Capi-

tal, som efter succesfulde investeringer kunne pri-

vatiseres. Dermed har Vækstfonden været med til at

opbygge kompetencer i et management team med

fokus på risikovillig kapital til life science, som

senere kunne stå på egne ben.

Initiativ 23:

Bedre vilkår for

tildeling af medarbejderaktier

Virksomhederne skal have bedre mulighed for at

tilbyde deres medarbejdere en alternativ aflønning

i form af medarbejderaktier. Det er særligt vigtigt

for nye, mindre vækstvirksomheder, da de ofte er

mere udfordrede på likviditeten end etablerede

virksomheder.

Regeringen har derfor i samarbejde med Dansk

Folkeparti og Radikale Venstre forhøjet grænsen

for, hvor stor en andel af medarbejderes løn, der

kan udbetales som medarbejderaktier til aktieind-

komstbeskatning fra 10 pct. til 20 pct. af lønnen for

alle virksomheder.

Forhøjelsen er mulig under forudsætning af, at 80

pct. af virksomhedens ansatte tilbydes aktieløn

under ordningen. Desuden udarbejdes en særlig

ordning målrettet nye, mindre virksomheder, der får

mulighed for at tilbyde op til 50 pct. af lønnen som

medarbejderaktier til aktieindkomstbeskatning.

Virksomheder under denne ordning vil ikke skulle

opfylde betingelsen om, at 80 pct. af virksomhedens

ansatte skal tilbydes aktieløn under ordningen.

Initiativet er gældende fra den 1. januar 2018.

Initiativ 24:

Indførsel af

Investorfradrag

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og

Radikale Venstre indført et investorfradrag for at

fremme risikovillig kapital til unoterede små og

mellemstore virksomheder og derved styrke iværk-

sætterkulturen. Da investorfradraget lemper beskat-

ningen af de midler, der investeres, bliver det mere

attraktivt at investere i de pågældende iværksætter-

virksomheder, der samtidig får lettere ved at

tiltrække kapital.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

37

Vækstfonden vil undersøge mulig-

heden for i samarbejde med private

investorer og vidensaktører at

etablere en life science fond.

Det er aftalt, at investorfradraget skal give personer

(uafhængige investorer), der direkte investerer i de

omfattede virksomheder, mulighed for årligt at

fradrage halvdelen af investeringer for op til 400.000

kr. i 2019 til 2022. Fra 2023 og frem kan halvdelen af

investeringer for op til 800.000 kr. fradrages. Fra-

draget udformes, så det får en skatteværdi på 30 pct.

Endvidere er det aftalt, at der gives et fradrag for

personer, der igennem en særlig type iværksætter-

fonde investerer i unoterede små og mellemstore

virksomheder. Fradraget bliver på halvdelen af

investeringer op til 125.000 kr. fra 2019 til 2022, og

fra 2023 og frem bliver fradraget på halvdelen af

investeringer op til 250.000 kr. Ordningen forven-

tes at kunne træde i kraft fra 1. januar 2019.

Initiativ 25:

Agil erhvervsrettet

regulering

Danmark skal have gode rammevilkår, så vi kan

tiltrække og fastholde virksomheder, der vil anvende

nye digitale teknologier og forretningsmodeller.

Det kræver, at reguleringen og myndighedernes

håndhævelse af reglerne gør det enkelt at bruge nye

teknologier og digitale forretningsmodeller, og at

der er bedre muligheder for forsøg. Derudover skal

vi være opmærksomme på regulering i udlandet og

søge inspiration, så Danmark er på forkant med

reguleringen på det digitale område.

Regeringen har derfor sammen med Dansk Folke-

parti og Radikale Venstre indgået en politisk aftale

om initiativer for at styrke virksomhedernes mulig-

heder for at teste, udvikle og anvende nye digitale

teknologier og forretningsmodeller, der skaber

værdi for både virksomhederne og for samfundet.

Fra 1. juli 2018 skal det være obligatorisk for

myndigheder at vurdere, om erhvervsrettet regule-

ring understøtter virksomhedernes muligheder for

at anvende nye digitale teknologier og forretnings-

modeller samtidig med, at lovens overordnede

formål og beskyttelseshensyn fastholdes.

Det tværgående samarbejde mellem myndig-

heder styrkes ved oprettelse af én indgang for nye

forretningsmodeller, så det er let og ligetil for virk-

somheder at henvende sig og få svar, hvis de er

i tvivl om gældende regler. Der gennemføres på

relevante områder løbende digitale tjek af, om eksi-

sterende erhvervsregulering er tidssvarende i for-

hold til nabolandes regulering.

Der gives bedre muligheder for forsøg på om-

råder, hvor der allerede nu tegner sig et potentiale

for, at virksomheder finder nye digitale løsninger,

som kan være til gavn for for eksempel forbrugere,

miljøet eller samfundet.

Initiativ 26:

Digital Hub Denmark

– partnerskab for digital vækst

Udviklingen inden for Big Data, kunstig intelligens

og Internet of Things går rigtig stærkt i disse år, og

mange lande i både Europa og Asien investerer kraf-

tigt i udviklingen af vækstmiljøer, som kan styrke

digital innovation i virksomheder og tiltrække talen-

ter og investeringer.

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og

Radikale Venstre indgået en politisk aftale om initia-

tiver for Danmarks digitale vækst. Aftalen udmønter

digitaliseringsmidlerne fra erhvervs- og iværksætter-

aftalen fra november 2017. Aftaleparterne er enige

om at etablere et offentlig-privat partnerskab ”Digital

Hub Denmark”. Partnerskabet etableres med delta-

gelse af Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet og

Uddannelses- og Forskningsministeriet, Dansk Indu-

stri, Dansk Erhverv og Finans Danmark med fokus

på at styrke den digitale vækst i Danmark. Partner-

skabet skal igangsætte tiltag, der styrker Dan-

mark som et internationalt konkurrencedygtigt

vækstmiljø inden for kunstig intelligens, Big Data

og Internet of Things. Partnerskabet ledes af en

bestyrelse bestående af de stiftende parter. Der er

lavet en principaftale mellem de stiftende parter

Boks 7

Hvad er Digital Hub

Denmark?

Digital Hub Denmark

Digital Hub Denmark skal blandt andet fokusere på

følgende:

• En national digital platform og læringssite, der

skaber bedre adgang til ideer, kompetencer og

samarbejde på tværs af virksomheder, iværksæt

tere, studerende mm.

• Et nationalt center for forskning i nye digitale

teknologier med fokus på udvikling og kommer

ciel udnyttelse af kunstig intelligens, Big Data,

Internet of Things mv.

• Markedsføring af Danmark internationalt som digi

talt foregangsland, hvilket skal øge tiltrækningen

af virksomheder, talenter og investeringer.

• Igangsættelse af aktiviteter, der blandt andet

omfatter forsøgsprojekter med øget kommerciel

udnyttelse af offentlige data og tiltrækning af

internationale konferencer.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

38

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Af de statslige midler til Digital Hub Denmark reserveres

2,5 mio. kr. i 2018 og 5 mio. kr. i 2019 til at undersøge

mulighederne for øget kommerciel udnyttelse af

sundhedsdata. Midlerne kan for eksempel prioriteres

til events eller ”sandkasse”-forsøg.

om blandt andet medfinansiering. Til hubben til-

knyttes der et advisory board bestående af blandt

andet repræsentanter fra erhvervslivet, og der etab-

leres et sekretariat.

Af de statslige midler til Digital Hub Denmark

reserveres 2,5 mio. kr. i 2018 og 5 mio. kr. i 2019 til at

undersøge mulighederne for øget kommerciel

udnyttelse af sundhedsdata. Midlerne kan for

eksempel prioriteres til events eller ”sandkasse”-

forsøg, hvor virksomhederne kan teste og eksperi-

mentere med sundhedsdata i samarbejde med

hospitaler og andre relevante aktører som for

eksempel Sundhedsdatastyrelsen.

Regeringen har sammen med Folketingets partier

vedtaget syv principper for moderne og sikker brug

af sundhedsdata, der er pejlemærker udviklingen af

sundhedsdataområdet. Principperne har blandt

andet fokus på datasikkerhed, patientsikkerhed og

sammenhæng, kvalitet og udvikling samt åbenhed

og gennemsigtighed. Som opfølgningen på prin-

cipperne arbejder regeringen blandt andet på at

etablere og udbygge data- og forskningsinfra-

strukturer, der muliggør en aktiv anvendelse af

sundhedsdata på sikker vis, uden at den enkelte

borgeres identitet bliver kompromitteret. Det skal

bidrage til, at potentialerne i sundhedsdata til at

forbedre og innovere sundhedsvæsnet realiseres.

Regeringen har desuden i samarbejde med Dansk

Folkeparti og Radikale Venstre aftalt at indføre

en aktiesparekonto, hvor personer kan placere

opsparing i noterede aktier og aktiebaserede inve-

steringsbeviser. Aktiesparekontoen vil have en

lavere beskatning af afkastet på indeståender end

den gældende aktieindkomstbeskatning. Det vil

gøre det attraktivt for danskerne at placere en del

af deres opsparing i aktier gennem aktiespare-

kontoen.

Der betales skat på 17 pct. af afkastet efter lager-

princippet, det vil sige af udbytter samt realiserede

og urealiserede avancer. Værdiforøgelsen af inde-

stående på aktiesparekontoen beskattes, mens

værdifald (tab) fremføres og modregnes i frem-

tidige afkast. Der kan oprettes én aktiesparekonto

pr. person. Der kan handles, så ofte som det ønskes,

inden for aktiesparekontoen.

Ordningen kan indfases gradvist med et loft på

50.000 kr. pr. person i 2019 voksende til 100.000 kr.

i 2020, 150.000 kr. i 2021 og 200.000 kr. i 2022

og frem. Der kan sættes penge ind på kontoen, så

længe den aktuelle saldo på kontoen er under

loftet. Aftaleparterne beslutter hvert år første gang i

2019, om der er grundlag for at gå videre med at for-

høje loftet for aktiesparekontoen. Aktiespare-

kontoen indføres fra 1. januar 2019.

Initiativ 27:

Styrket aktiekultur

i Danmark

Danmark har behov for et effektivt børsmarked,

hvis vi skal holde på de vækstvirksomheder, som i

dag ofte bliver solgt til udlandet eller noteret på

udenlandske børser.

Det understøttes blandt andet af, at Vækstfonden

vil arbejde på at skabe et mere velfungerende,

dansk børsmarked for små og mellemstore virk-

somheder. I tæt samarbejde med private investorer

vil Vækstfonden tilbyde at være cornerstone-

investor og garant i forbindelse med børsnotering-

erne i København.

Initiativ 28:

Styrket teknologi-

overførsel fra universiteterne

Der er et behov for at styrke overførslen af viden og

teknologi fra universiteterne til det private

erhvervsliv. Processerne for overførsel af viden og

teknologi til særligt iværksættere og mindre virk-

somheder skal smidiggøres, og aftalevilkårene for

teknologioverførsel skal forenkles og om muligt

standardiseres.

Regeringen vil derfor som led i regeringens forsk-

nings- og innovationspolitiske strategi sammen

med universiteterne iværksætte et eftersyn af ind-

satsen herunder den samlede lovgivning på

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

39

området med henblik på at fjerne eventuelle barri-

erer og modvirke en eventuel overimplementering

af EU-reguleringen. Indsatsen iværksættes i 2018,

hvorefter der løbende vil blive fulgt op på, i hvor høj

grad universiteterne afsætter deres viden til iværk-

sættere og små og mellemstore virksomheder.

Forskere meriteres i dag i for lav grad, hvis de

etablerer kommercielle virksomheder som følge af

deres forskning. Først og fremmest meriteres for-

skere i dag ud fra deres produktion af videnskabe-

lige publikationer, og hvor meget de citeres af andre

forskere.

Regeringen vil nedsætte et udvalg, der på tværs

af fagområder skal undersøge mulighederne for at

etablere mere dækkende meriteringsstrukturer

for de danske forskere, som kan fremme både

forskning, undervisning, videndeling (som for

eksempel etablering af spin-out-virksomheder)

og specialisering blandt forskerne. Samspillet

mellem meritering og forskermobilitet på tværs af

sektorer skal indgå i dette arbejde. Udvalget skal

inden udgangen af 2018 komme med konkrete

anbefalinger til universiteterne om eventuelle

ændringer i den gældende meriteringspraksis i det

danske forskningssystem.

Endelig vil regeringen foretage en evaluering af

Danmarks Innovationsfond i 2018, der blev etable-

ret i 2014, for at øge andelen af innovative virksom-

heder samt de private virksomheders investeringer

i forskning og udvikling.

Regeringen har endvidere nedsat et eksternt for-

enklingsudvalg for erhvervsfremme med repræsen-

tanter fra erhvervslivet og eksperter. Forenklings-

udvalget skal udarbejde en konkret og realiserbar

model for erhvervsfremmeindsatsen, hvor det bliver

nemmere og mere overskueligt at anvende systemet

for virksomhederne samtidig med, at der er fokus

på kvalitet og effektivitet. Det indebærer, at udvalget

skal udarbejde en grundmodel, hvor indsatsen

samlet set gøres billigere og bedre til gavn for

erhvervslivet. På baggrund af udvalgets afrapporte-

ring primo 2018 vil regeringen komme med et

udspil til en ambitiøs og sammenhængende reform

af hele erhvervsfremmeindsatsen.

Initiativ 30:

Kortlægning af

entreprenørskabsundervisning

på de videregående life science

uddannelser

Nyuddannede fra de sundhedsvidenskabelige ud-

dannelser er underrepræsenterede, når det gælder

iværksætteri. En analyse af iværksætteraktiviteten

blandt universitetsuddannede, der blev udarbejdet

af Uddannelses- og Forskningsministeriet i 2017,

viser, at blot 3 pct. af de nyuddannede iværksættere

i perioden 2001 til 2013 har en sundhedsfaglig ud-

dannelse. Det er til trods for, at nyuddannede med

en sundhedsvidenskabelig uddannelse udgjorde

7 pct. af alle nyuddannede i samme periode.

Regeringen vil tage initiativ til, at Fonden for

Entreprenørskab foretager en kortlægning af ud-

bredelsen af undervisning i innovation og entre-

prenørskab på de danske life science uddannelser.

Med undervisning i innovation og entreprenør-

skab kan de studerende opnå kompetencer inden

for handel og patentansøgninger, opnå evnen til at

opdage eller skabe muligheder og dernæst omsætte

dem fra muligheder til konkrete forretningsidéer.

Der foreligger i dag ikke data for udbredelsen af

entreprenørskabsundersvisning specifikt på ud-

dannelser, som er relevante for life science. Kort-

lægningen vil blive påbegyndt i 2018. Med udgangs-

punkt i kortlægningen vil regeringen vurdere, om

yderligere indsatser skal iværksættes i tæt samar-

bejde med life science virksomhederne. I den for-

bindelse vil regeringen opfordre life science indu-

strien til at bidrage til gennemførslen af eventuelt

nye tiltag.

Initiativ 29:

Enkel og effektiv

klynge- og innovationsindsats

inden for life science

Formålet med den offentlige erhvervsfremme-

indsats er overordnet at styrke produktiviteten i

dansk erhvervsliv blandt andet ved at understøtte

udviklingen i små og mellemstore virksomheder.

Systemet er imidlertid blevet for komplekst, så

virksomhederne har svært ved at finde rundt i det.

Desuden vurderes det, at flere af indsatserne også

inden for life science er overlappende og unødigt

dyre at administrere.

Regeringen vil forenkle erhvervsfremmesyste-

met, så det bliver nemmere og mere overskueligt at

anvende for iværksættere og virksomheder sam-

tidig med, at der er fokus på kvalitet og effektivitet.

Regeringen har allerede i vækstpartnerskabs aftalen

med Vækstforum Hovedstaden og Syddansk Vækst-

forum for 2017/2018 aftalt, at overlap og konsolide-

ringsmuligheder skal identificeres i forhold til

klynge- og innovationsnetværkene inden for life

science. De regionale klynger inden for sundheds-

og velfærdsteknologi har på den baggrund indledt

drøftelser om muligheden for at samles i én natio-

nal organisering med stærke regionale hubs.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

40

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Målrettet

internationaliserings-

indsats

4,3%

Fra 2016 til 2020 forventes

væksten i sundhedsudgifterne

årligt at have en gennemsnitlig

stigning på

Life science er et meget internationalt orienteret

erhverv. Store danske life science virksomheder

afsætter en meget lille andel af deres produkter på

det danske marked, hvorfor fortsat vækst i dansk

life science i høj grad afhænger af, at virksom-

hederne kan øge deres globale afsætning yderli-

gere. Ligeledes yder udenlandske virksomheder et

stort bidrag til dansk økonomi, når de lægger deres

investeringer i Danmark.

Den høje vækst, som dansk life science har op-

levet de seneste år, har i høj grad været et resultat af

vækst på de store markeder uden for Europa. Højest

har væksten i eksporten været til Nordamerika pri-

mært drevet af USA, som er mere end fordoblet fra

14,5 mia. kr. i 2010 til godt 30 mia. kr. i 2016 (løbende

priser). Der har ligeledes været en betragtelig vækst

i eksporten til Japan og Kina på henholdsvis 12 og

13 pct. om året. I samme periode er eksporten til

EU15-landene steget med 4 pct. om året.

Væksten er understøttet af stigende velstand, en

demografisk udvikling med flere ældre, en stigning

i antallet af patienter med kroniske sygdomme

samt flere behandlingsmuligheder. Således over-

stiger væksten i sundhedsudgifterne på globalt

plan allerede væksten i BNP. Fra 2010 til 2014 var

den gennemsnitlige vækst i de globale sundheds-

udgifter årligt 3,9 pct., og væksten forventes at fort-

sætte med en gennemsnitlig stigning på 4,3 pct.

årligt frem mod 2020.

Den markante stigning i sundhedsudgifterne

skaber en voksende politisk bevågenhed og et pris-

pres på eksisterende behandlingsformer. Stigende

global konkurrence om markedsandele samt øgede

og skiftende regulatoriske krav på udenlandske

markeder udfordrer erhvervet yderligere. Det skyl-

des, at forudsætningen for at afsætte life science

produkter på det internationale marked uden for

Europa er, at produkterne godkendes i hvert enkelt

land. Der er derfor behov for at opbygge tillidsfulde

myndighedsrelationer med henblik på at være på

forkant med den regulatoriske udvikling.

En styrkelse af dialogen med udenlandske myn-

digheder vil medføre øget indsigt og forståelse for

lovgivningen på de pågældende markeder samtidig

med at vidensdeling vil tage sigte på at udligne for-

skellene. Målsætningen er øget gennemsigtighed

og større sammenlignelighed i regler og processer

eksempelvis inden for det regulatoriske område.

Resultaterne af et sådant myndighedssamarbejde

er af potentiel stor økonomisk betydning for de

danske life science virksomheder i form af lettere

og hurtigere markedsadgang. Endvidere vil de

danske repræsentationer i udlandet i kraft af deres

netværk til lokale myndigheder have direkte

adgang til relevante myndigheder, der kan sikre en

hurtig opfølgning på de løbende udfordringer, som

erhvervet møder. Denne direkte adgang kan på den

lange bane have stor markedsmæssig værdi for de

danske life science virksomheder.

Myndighedsarbejdet er nemmere, hvis de uden-

landske myndigheder og beslutningstagere allerede

har et positivt kendskab til den danske sundheds-

model. Kendskabet til den danske sundhedsmodel

er oftest døråbneren for myndighedsdialogen. Ele-

menter af modellen vil i nogle tilfælde indgå i de

lokale myndigheders egne reform-processer eller

tiltag. Et positivt kendskab vil desuden gøre det

attraktivt for udenlandske myndigheder at gå

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

41

i dialog og sparre med de danske sundhedsmyndig-

heder eksempelvis i forbindelse med planlægning

af reformtiltag. Regeringen vil derfor gennem et

fokuseret myndighedsarbejde og i samarbejde med

danske life science virksomheder og interesse-

organisationer styrke den internationale markeds-

føring af Danmark som en life science nation.

Det er vigtigt, at dansk life science ekspanderer

yderligere internationalt, men Danmark skal også

være bedre til at tiltrække udenlandske life science

investeringer. Udenlandske investeringer er et stort

aktiv for væksten i Danmark. Udenlandske investe-

ringer blandt andet i form af kliniske forsøg eller

forskningssamarbejder bidrager ikke alene med

arbejdspladser og vækst, men ofte også med ny

teknologi og ny viden. I forhold til kliniske forsøg

forventes moderniseringen af sygehusstrukturen at

skabe yderligere potentiale for fastholdelse og for-

øgelse af udenlandske investeringer i kliniske forsøg

i Danmark. Det skyldes, at rammevilkårene for den

kliniske forskning må forventes at blive styrket som

følge af centralisering af højt specialiserede funk-

tioner og investeringer i de fysiske rammer. Poten-

tialet inden for life science i Danmark skal i højere

grad udnyttes. Regeringen vil derfor øge indsatsen

for tiltrækning af videnstunge life science investe-

ringer.

Der vil i 2018 blive udarbejdet en strategi for

internationalisering af life science, der skal sikre en

fokuseret eksport- og investeringsfremmeindsats.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

42

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Regeringens initiativer

31-36

Initiativ 31:

Styrket internationalt

myndighedssamarbejde til fremme

af dansk eksport

Øget global konkurrence og omfattende regulatori-

ske krav på udenlandske markeder har gjort, at life

science virksomhederne i stigende grad efterspør-

ger Sundheds- og Ældreministeriets deltagelse i

dialogen med udenlandske myndigheder både

gennem ambassaderne og direkte myndig-

hed-til-myndighed. Danske styrkepositioner inden

for blandt andet lægemiddelregulering, kroniker-

området, den primære sundhedssektor samt digi-

talisering og sundheds-IT er oplagte platforme for

myndighedsdialog, der kan bidrage til at åbne døre

for danske life science virksomheder.

Regeringen vil styrke det internationale myndig-

hedssamarbejde ved at etablere seks stillinger i

Sundheds- og Ældreministeriet fra 2018 for at sikre

den nødvendige kapacitet til at opbygge og fast-

holde fagligt funderede samarbejdsrelationer med

udenlandske sundhedsmyndigheder og dermed

imødekomme virksomhedernes efterspørgsel efter

ministeriets aktive deltagelse for eksempel i forbin-

delse med ind- og udgående besøg samt styrkede

muligheder for at tilbyde faglig sparring og dialog

om konkrete indsatser og reformtiltag i samar-

bejdslandene. Der er høstet gode erfaringer med

etableringen af lignende myndighedssamarbejde i

blandt andet Mexico, Brasilien og Kina. Her bidrager

danske sundhedsmyndigheder og dansk erhvervsliv

endvidere med viden og erfaringer inden for om-

råder, der efterspørges af de lokale myndigheder.

Øget global konkurrence og omfattende regulatoriske

krav på udenlandske markeder har gjort, at life science

virksomhederne i stigende grad efterspørger Sundheds-

og Ældreministeriets deltagelse i dialogen med udenlandske

myndigheder både gennem ambassaderne og direkte

myndighed- til-myndighed.”

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

43

De danske repræsentationer i udlandet spiller

en vigtig rolle i forhold til at etablere og under-

støtte samarbejde med de lokale myndigheder

herunder på sundhedsområdet.

Initiativ 32:

Styrkelse af sundheds-

Initiativ 33:

Øget indsats for

faglig ekspertise i Udenrigsministeriet tiltrækning af videnstunge life

på eftertragtede markeder til at sikre science investeringer til Danmark

øget markedsadgang og eksport

De danske repræsentationer i udlandet spiller en

vigtig rolle i forhold til at etablere og understøtte

samarbejde med de lokale myndigheder herunder

på sundhedsområdet.

Regeringen vil opprioritere og målrette myndig-

hedssamarbejdet og eksportfremmeindsatsen ved

at styrke de sektorfaglige kompetencer på udvalgte

vækstmarkeder gennem etablering af to stillinger

som sundhedssektoreksperter fra 2018. Endvidere

vil regeringen styrke myndighedssamarbejdet og

eksportfremmeindsatsen ved i 2018 og 2019 at etab-

lere en delestilling mellem Sundheds- og Ældre-

ministeriet og Udenrigsministeriet, der sikrer sam-

menhæng med eksportfremmeindsatsen, der vare-

tages af de danske repræsentationer.

Der er tale om en langsigtet indsats, der ved at

koble de danske sundhedsmyndigheders sektor-

faglige indsigt med det lokale markedskendskab

har til formål at påvirke rammevilkår og standarder

i en retning, der modsvarer og imødekommer

danske kompetencer og løsninger inden for life

science.

Samarbejdet udmøntes i konkrete projekter med

udgangspunkt i de udenlandske sundhedsmyndig-

heders efterspørgsel efter danske erfaringer og

kompetencer inden for specifikke områder. Samar-

bejdet udvikles blandt andet gennem besøg, works-

hops og rundbordssamtaler, der på sigt skal bane

vej for introduktion af danske løsninger og kompe-

tencer på de pågældende markeder.

Danmark skal også være bedre til at tiltrække uden-

landske life science investeringer. Det gælder blandt

andet udenlandske investeringer i form af kliniske

forsøg eller forskningssamarbejder, som ikke alene

bidrager med arbejdspladser og vækst, men ofte

også med ny teknologi og ny viden.

Regeringen vil styrke tiltrækningen af udenland-

ske life science investeringer ved at styrke life

science indsatsen i Invest in Denmark med ansæt-

telse af en projektleder fra 2018. Invest in Denmark

har dedikerede life science medarbejdere både i

Danmark og på udvalgte danske repræsentationer

i udlandet. Disse medarbejdere formidler forret-

ningsmuligheder samt udarbejder analyser og

markedsføringsmateriale til brug for potentielle

udenlandske investorer. De arrangerer besøgspro-

grammer og yder praktisk assistance i forbindelse

med, at udenlandske virksomheder etablerer sig i

Danmark, ligesom de formidler kontakten til

potentielle danske partnere, relevante offentlige

myndigheder samt uddannelses- og forsknings-

institutioner. Endelig indgår Invest in Denmark

i tæt dialog med udenlandske virksomheder, der

allerede er etableret i Danmark med henblik på

udvidelse og fastholdelse af deres aktiviteter i

Danmark. De seneste år har Invest in Denmark haft

succes med at afholde skræddersyede rundbords-

møder for repræsentanter for globale life science

virksomheder og introduceret dem til mulig-

hederne og kompetencerne i Danmark. Invest in

Denmarks arbejde med at tiltrække udenlandske

investeringer har skabt grundlag for gennemførel-

sen af 12 projekter i Danmark i 2016.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

44

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Forstærkningen i Invest in Denmark vil styrke

arbejdet med de konkrete årlige handlingsplaner

for salgs- og markedsføringsindsatsen for life

science området. Med udgangspunkt i planerne fra

2018 vil Invest in Denmark se på, hvordan hand-

lingsplanerne bør udbygges inden for life science

området fra 2019. Handlingsplanerne udarbejdes i

samarbejde mellem Invest in Denmarks dedike-

rede life science medarbejdere lokaliseret på

udvalgte danske repræsentationer samt i Danmark.

Planerne har fokus på Invest in Denmarks mål,

prioriteter samt aktiviteter for det kommende år.

Forstærkningen med en projektleder i Invest in

Denmark vil betyde, at handlingsplanerne i højere

grad vil matche markedsefterspørgslen sammen-

holdt med de danske styrkepositioner på grund af

den styrkede dialog med det danske netværk samt

de danske datterselskaber.

Arbejdet med at markedsføre Danmark som life

science nation gennemføres i samarbejde med

Healthcare DENMARK for at sikre størst mulig

værdi af indsatsen.

Initiativ 34:

Etablering af

eksportforum for life science

Regeringen ønsker, at der etableres en regelmæssig

dialog mellem de danske myndigheder og life

science erhvervet om potentielle eksportmulig-

heder og myndighedssamarbejde.

Der etableres derfor et eksportforum for life science

i regi af Udenrigsministeriet med deltagelse af Sund-

heds- og Ældreministeriet, Erhvervsministeriet samt

repræsentanter for life science og sundhedserhver-

vet. Forummet skal sikre en øget dialog med erhver-

vet om deres behov og prioriteter i forhold til eks-

portfremstød, konkrete strategiske eksportindsatser

og myndighedssamarbejde, ligesom det skal skabe

gode rammer for at udvikle eksportfremmende ideer

til konkrete eksportprojekter. Forummet vil mødes

ca. tre gange årligt med start i 2018.

Regeringen ønsker at gå i dialog med Healthcare

DENMARK og life science virksomheder med

henblik på at udvide indsatsen til også at markeds-

føre Danmark som førende life science nation.

Danmark har et stærkt økosystem af myndigheder,

universiteter/forskningsmiljøer og virksomheder,

som vil kunne løftes yderligere ved en fælles

markedsføringsindsats. Ved at samle den danske

sundheds- og life science sektor under én offent-

lig-privat markedsføringsorganisation skabes en

betydelig synergi.

Healthcare DENMARK samarbejder også tæt med

MeetDenmark, som har til formål at tiltrække viden-

stunge udenlandske kongresser til Danmark. Kon-

gresser er et globalt udstillingsvindue for danske

forskningsresultater samt for danske virksomheders

innovative produkter og services. MeetDenmark har

været med til at vinde 55 life science kongresser til

fremtidig afholdelse i Danmark, som vil tiltrække ca.

128.000 forskere, virksomhedsledere mv. inden for

life science til Danmark. Endelig har kongresser

betydning for tiltrækningen af internationale eks-

perter og talentfulde studerende til Danmark.

Regeringen vil derfor fortsat støtte op om indsat-

sen med at tiltrække internationale kongresser

inden for life science igennem MeetDenmark.

Initiativ 36:

Etablering af et nyt

innovationscenter i Boston

De eksisterende syv danske innovationscentre

bygger bro mellem dansk forskning, videregående

uddannelser, virksomheder og nogle af verdens

førende innovations- og vækstmiljøer. Innovati-

onscentrene hjælper uddannelses- og forskningsin-

stitutioner samt virksomheder med adgang til den

nyeste lokale viden, relevante netværk, samar-

bejdspartnere og med at udvikle forretningsmulig-

heder. Samtidig arbejder innovationscentrene for

at tiltrække ny viden, forskningsfinansiering, talent

og investeringer til Danmark. Overordnet arbejder

innovationscentrene inden for tre hovedområder:

1) Forskning, uddannelse og innovation, 2) Kom-

mercialisering af innovation og 3) Investerings-

fremme.

Den amerikanske by Boston og regionen omkring

er hjemsted for et af verdens stærkeste life science

miljøer. Området huser en række af verdens førende

uddannelses- og forskningsinstitutioner samt et

attraktivt miljø for iværksætteri og venturekapital.

Regeringen vil gøre det nemmere for danske virk-

somheder samt forsknings- og uddannelses-

institutioner at få adgang til relevante private og

offentlige institutioner i og omkring Boston. Rege-

ringen etablerer derfor et nyt innovationscenter

i Boston i 2018.

Initiativ 35:

Styrkelse af Healthcare

DENMARK med fokus på life science

Healthcare DENMARK er et offentlig-privat markeds-

føringskonsortium, der arbejder for at løfte det inter-

nationale kendskab til danske sundheds- og

velfærdsløsninger. Healthcare DENMARK har siden

sin oprettelse i 2012 etableret et stærkt brand, som er

kendt blandt de mere end 6.000 internationale

beslutningstagere i Healthcare DENMARKs netværk.

Healthcare DENMARKs internationale markeds-

føringsinitiativer gennemføres i tæt samarbejde med

den offentligt forankrede investerings- og eksport-

fremmeindsats i Trade Council herunder Invest in

Denmark for at sikre størst mulig værdi af indsatsen.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

46

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Ny life science

enhed i Erhvervs-

ministeriet

Life science har gennem de sidste 20 år etableret sig

som et af de toneangivende erhverv i dansk økonomi,

hvorfor sektorens udvikling har væsentlig betydning

for den samlede samfundsøkonomi. Life science har

brug for stabile, langsigtede og konkurrencedygtige

rammer, da processen fra forskningsgennembrud

til godkendelse af markedsføring af produkter er

langvarig. Samtidig finder en hastig teknologisk ud-

vikling og digitalisering sted. Særlig udviklingen

inden for sundhedsteknologi og digitale løsninger

må forventes at få afgørende betydning for innova-

tion og introduktion af nye forretningsmodeller

i forbindelse med udvikling, test og markedsføring af

lægemidler og medicinsk udstyr fremadrettet.

Digitale teknologier forandrer den etablerede

værdikæde inden for life science og skaber helt nye

brugermønstre, behandlingsformer og -muligheder.

De senere år har førende IT-virksomheder som

Google og Apple i stigende grad udviklet og mar-

kedsført deres produkter og services mod sund-

hedsmarkedet, hvilket har givet brugerne mulig-

hed for at generere og følge med i egne sundheds-

data i langt højere grad end tidligere. Det skaber en

stadig større efterspørgsel efter mere skrædder-

syede behandlingsforløb samt tilknytning af per-

sonlige digitale services til eksisterende produkter.

For at imødekomme den nye efterspørgsel anlæg-

ger life science virksomhederne en mere helheds-

orienteret tilgang til behandling og patienter end

tidligere frem for blot at fokusere på at være leve-

randører af lægemidler, medicinsk udstyr mv. Sam-

tidig indgår life science virksomhederne i stigende

grad i nye partnerskaber på tværs af værdikæden

for at komme tættere på deres brugere.

Den teknologiske udvikling har i flere tilfælde

ført til øget regulatorisk kompleksitet, hvilket

blandt andet skyldes hensynet til patientsikker-

heden. Kompleksiteten kan imidlertid føre til

senere introduktion af nye produkter og behand-

lingsformer baseret på nye forretningsmodeller.

Det ligger regeringen meget på sinde, at der ikke

opstår unødvendige barrierer for, at danske virk-

somheder og iværksættere kan udnytte de mulig-

heder, ny teknologi giver. Det er til gavn for både

væksten og patienterne, som vil få adgang til ny og

bedre behandling. Der er derfor behov for et

Særlig udviklingen inden for sund-

hedsteknologi og digitale løsninger

må forventes at få afgørende

betydning for innovation og intro-

duktion af nye forretningsmodeller

i forbindelse med udvikling, test

og markedsføring af lægemidler

og medicinsk udstyr fremadrettet.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

47

Det ligger regeringen meget på

sinde, at der ikke opstår unød-

vendige barrierer for, at danske

virksomheder og iværksættere

kan udnytte de muligheder, ny

teknologi giver. Det er til gavn

for både væksten og patienterne,

som vil få adgang til ny og bedre

behandling.

vedvarende fokus på, at rammevilkårene for life

science – fra den tidlige grundforskning til kom-

mercialisering, produktion og afsætning af nye pro-

dukter på verdensmarkedet – løbende tilpasses og

sammentænkes på tværs af regeringen, for at

erhvervspotentialet for life science kan udnyttes

fuldt ud.

Regeringen vil derfor etablere en life science

enhed i Erhvervsministeriet for at styrke den

erhvervspolitiske indsats i forhold til life science

industrien. Erhvervsministeriet har i dag ansvaret

for en række rammevilkår af væsentlig betydning

for life science, eksempelvis vedrørende patenter,

risikovillig kapital, selskabsregulering, erhvervs-

drivende fonde, børsmarkedsregulering, erhvervs-

fremme og markedsføring.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

48

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Regeringen vil etablere en life science

enhed i Erhvervsministeriet for at

styrke den erhvervspolitiske indsats

i forhold til life science industrien.

Enheden skal understøtte og bidrage til gennem-

førslen af initiativerne i denne vækstplan. Derved

sikres en løbende og systematisk opfølgning og

monitorering af fremdriften i forhold til vækst-

planens initiativer på tværs af regeringen.

For at sikre at dansk konkurrenceevne opret-

holdes på et internationalt niveau, skal life science

enheden desuden udarbejde analyser og årlige

benchmarkingrapporter af Danmarks konkurrence-

evne inden for life science. Ligeledes skal enheden

løbende overvåge national og international lovgiv-

ning inden for life science eksempelvis gennem ser-

vice-/nabotjek. Enheden skal dermed arbejde for, at

lovgivningen ikke medfører unødige byrder for life

science i Danmark sammenlignet med andre lande.

Enheden skal i samarbejde med relevante aktører

understøtte, at potentialet for iværksætteri og

vækst i nye life science virksomheder indfries ved at

indgå i en systematisk dialog med virksomheder og

andre centrale aktører om muligheder og barrierer.

Enheden vil samarbejde med førende miljøer om,

hvordan regulering kan tilpasses, så nye forretnings-

modeller kan testes i Danmark. Eksempelvis har

regeringen indgået en MoU med World Economic

Forum (WEF), hvor netop dette aspekt fremgår i

forhold til life science. Enheden vil derved have

fokus på at øge agiliteten i den danske regulering,

så innovation og nye forretningsmodeller under-

støttes til fordel for patienter og væksten i dansk life

science.

Derudover skal enheden etablere et offentlig-pri-

vat partnerskab, som har til formål at understøtte

en indkøbspraksis, der fremmer innovative og

mere effektive sundhedsteknologier (medicinsk

udstyr) i det offentlige sundhedsvæsen. Udbuds-

loven rummer i dag muligheder for, at innovations-

fremmende udbud kan gennemføres. De udnyttes

imidlertid i meget begrænset omfang, da de nye

udbudsformer i indkøbsfasen kan være mere

omkostningstunge at gennemføre end et traditio-

nelt indkøb. Der kan være tale om en indledende

omkostning, som ingen er villige til at tage alene

uafhængig af hvilket udbud, der måtte være mest

hensigtsmæssigt. Der er således behov for en koor-

dineret indsats.

Regeringen vil derfor invitere relevante offentlige

såvel som private aktører på sundhedsområdet til

at indgå i et partnerskab. Formålet hermed er at

etablere en indkøbspraksis, der fremmer indkøb af

innovative og mere effektive sundhedsteknologier i

det offentlige sundhedsvæsen.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

50

VÆKSTPLAN FOR LIFE SCIENCE

Bilag

Økonomi

oversigt

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti og

Radikale Venstre i Aftale om erhvervs- og iværksæt-

terinitiativer fra november 2017 afsat en varig pulje

på 30 mio. kr. årligt til udmøntning af en række af

vækstplanens initiativer.

Med vækstplanen fremlægger regeringen sit bud

på udmøntning af midlerne. Regeringen lægger op

til, at puljen udmøntes fuldt ud frem til og med

2021. Der gennemføres en tværgående evaluering

af initiativerne i 2021 med henblik på at se, om de

skal videreføres, eller nye initiativer skal prioriteres

i 2022 til 2025.

Udover den konkrete udmøntning af puljen på de

30 mio. kr. årligt er der i aftalen om erhvervs- og

iværksætterinitiativer finansieret en række andre

mere generelle initiativer, der også indgår i denne

vækstplan. Det drejer sig bland andet om øget

FoU-fradrag (provenutab ved fuld indfasning: 450

mio. kr.), bedre vilkår for aktieaflønning i mindre

virksomheder (varigt provenutab: 57 mio. kr.),

investorfradrag (varigt provenutab: 197 mio. kr.) og

aktiesparekonto (varigt provenutab: 271 mio. kr.).

Ligeledes indgår en række initiativer i vækstplanen,

der finansieres inden for ministeriernes eksiste-

rende rammer og af forskningsmidlerne.

Tabel 1

Udmøtning af puljen til

vækstplan for life science

for 2018 til 2021 (i mio. kr.).

Initiativer

Mere klinisk forskning til Danmark

En Lægemiddelstyrelse i topklasse

Målrettet internationaliseringsindsats

Styrket erhvervspolitisk fokus

I alt

2018

6,9

4,3

13,8

5

30

2019

6,9

4,5

13,6

5

30

2020

6,9

5,2

12,9

5

30

2021

6,9

5,2

12,9

5

30

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

2017/18:22

Marts 2018

Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.: +45 3392 3350

E-mail: [email protected]

ISBN 978-87-93635-31-9 (pdf version)

Design, omslag: e-Types

Fotos: Johnér Bildbyrå AB / Unsplash / Alamy

Publikationen kan hentes på:

www.em.dk

ERU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 105: Spm. om kommentar til henvendelse af 20/2-18 fra Bristol-Myers Squibb Denmark vedrørende fremme af life science entreprenørskab, til erhvervsministeren

Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.: +45 3392 3350