Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17. januar 2018
J nr.
2017-4049
Energi-, Forsynings – og Klimaudvalget har i brev af 20. december 2017 stillet mig
følgende spørgsmål nr. 88 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL)
Spørgsmål 88
Hvilke muligheder findes der i lovgivningen for at sikre, at mennesker med strå-
lingsallergi kan undgå opsætning af intelligente elmålere i deres eget hus og i fami-
liemedlemmers huse og sommerhuse?
Svar
I forhold til opsætning af de fjernaflæste målere er netvirksomhederne forpligtet til
at installere fjernaflæste elmålere hos alle forbrugere inden udgangen af 2020. Det
følger af § 2, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1358 af 3. december 2013 om fjernaflæste
elmålere og måling af elektricitet i slutforbruget (målerbekendtgørelsen),
Hverken elforsyningsloven eller målerbekendtgørelsen giver netvirksomhederne
mulighed for at dispensere fra kravet om installation af fjernaflæste elmålere. Der er
således tale om en bunden opgave for netvirksomhederne. Netvirksomhederne kan
dog på eget initiativ tilbyde forbrugeren løsninger, der reducerer stråleomfanget fra
måleren, som eksempelvis montering af elmåleren uden på huset eller ved grund-
skellet. Det er min opfattelse, at netvirksomhederne ofte er meget villige til at tilby-
de forbrugerne dette. Det er dog ikke pålagt netvirksomhederne at tilbyde sådanne
løsninger eller at skulle dække omkostningerne forbundet hermed.
Baggrunden for opsætningen af fjernaflæste målere er blandt andet ønsket om at
implementeretimebaseret flexafregning. Flexafregning hos alle slutbrugere er for-
udsætningen for, at forbrugerne kan agere forbrugsfleksibelt dvs. flytte deres elfor-
brug fra de dyre timer med høj spidsbelastning til de billige timer med lav belastning
af energisystemet. Fjernaflæste elmålere er således med til at understøtte, at vi kan
øge andelen af vedvarende energi i energisystemet samtidig med, at vi sikrer den
fremtidige forsyningssikkerhed. De fjernaflæste elmålere er dermed et vigtigt skridt
mod et mere bæredygtigt og forsyningssikkert energisystem.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2801
Side 1/1
www.efkm.dk