Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt
1846011_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17. januar 2018
J nr.
2017-4049
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 20. december 2017 stillet mig
følgende spørgsmål nr. 86 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL)
Spørgsmål 86
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. december 2017 fra Richard om
strålingsallergi og elmålere, jf. EFK alm. del – bilag 77
Svar
Jeg modtog den 7. december en henvendelse fra Richard Køhn, som også EFK-
udvalget har modtaget, og som jeg besvarede den 22. december 2017. I mit svar
gør jeg opmærksom på, at de helbredsmæssige aspekter af sagen er uden for mit
ressort. Jeg har derfor tilladt mig at henvise til Sundhedsministeriet, hvad angår
den sundhedsfaglige diskussion.
I forhold til opsætning af de fjernaflæste målere er netvirksomhederne i henhold til
”målerbekendtgørelsen” forpligtet til at installere fjernaflæste målere hos alle for-
brugere inden udgangen af 2020. Der er således tale om en bunden opgave for
netvirksomhederne.
Jeg er blevet gjort opmærksom på, at der eksisterer mulige løsninger for opsætnin-
gen af den fjernaflæste måler, som reducerer stråleomfanget fra måleren. Jeg vil
således opfordre borgere, som oplever, at den fjernaflæste måler har negativ effekt
for deres helbred, til at tage kontakt til deres netselskab med henblik på at finde en
løsning. Netvirksomheder er dog hverken pålagt at tilbyde en alternativ løsning eller
pålagt at dække omkostningerne, der måtte være forbundet ved en sådan løsning.
Richard Køhns forslag om at ændre på målerne, så disse kun sender data én gang
om dagen i stedet for fire gange i timen, er jeg blevet oplyst om ikke vil være tek-
nisk muligt. Derudover vil jeg gøre opmærksom på, at der, til trods for at der foreta-
ges målinger på timebasis, normalt ikke sendes datakommunikation fra måleren
fire gange i timen, men fire gange i døgnet. Dette svarer til et tidsforbrug på under 1
minut i døgnet. Jeg vil anbefale borgere, der ønsker at vide mere om målernes
funktion, at tage kontakt til deres netvirksomhed.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2801
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 86: Spm. om kommentarer til henvendelse af 7/12-17 fra Richard om strålingsallergi og elmålere, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1846011_0002.png
Baggrunden for opsætningen af fjernaflæste målere er blandt andet ønsket om at
implementere såkaldt flexafregning. Flexafregning er med til at understøtte et mere
fleksibelt forbrug og giver elforbrugerne mulighed for løbende at blive afregnet for
deres faktiske forbrug. Flexafregning vurderes at være til gavn for både elfor-
brugerne og elsystemet samt med til at understøtte den grønne omstilling.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2