Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt
1860481_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
26. februar 2018
J nr.
2017-3978
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 13. december 2017 stillet
mig følgende spørgsmål 78 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).
Spørgsmål 78
Vil ministeren i forlængelse af EFK alm. del – svar på spm. 58 udarbejde
– en fordeling af de for 2016 angivne CO2-mængder på 1,6-4,2 mio. tons på
foder til svin, fjerkræ og kvæg samt eventuelle andre dyr,
– en beregning af CO2-belastningen pr. kg kød fra disse dyr, hvor CO2-
belastningen fra den importerede fodersoja er indregnet, og
– en sammenligning af CO2-belastningen fra dansk produceret svinekød
(inkl. den importerede fodersoja) med den tilsvarende CO2-belastning fra
svinekød produceret i en række nærliggende lande (opgjort i CO2 pr. kg
kød)?
Svar
Det skal først og fremmest påpeges, at i henhold til Parisaftalen, vil udledninger
forbundet med foderproduktion, herunder soja, i andre lande indgå i disse landes
egne drivhusgasregnskaber og reduktionsforpligtelser. Importeret fodersoja til dan-
ske husdyr indgår derfor ikke Danmarks CO2-regnskab.
I svaret på MOF alm. del spm. 160 blev fordelingen af forbruget af fodersoja fordelt
mellem animalske produktioner, og på den baggrund er der i tabel 1 neden for vist
den CO
2
-ækv. udledning, der er forbundet med sojafoderet fordelt mellem forskelli-
ge animalske produktioner. Bemærk, jf. spm 160, at sojaforbruget til eksempelvis
opdræt af smågrise og kalve ikke er opgjort specifikt, hvilket er en væsentlig del af
årsagen til, at omkring halvdelen af den totale mængde af sojafoder-relateret ud-
ledning er anført under kategorien ”Øvrig” i tabellen.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2804
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/3
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Foreløbigt svar på spørgsmål 78: Spm. om beregninger af CO2-belastninger dyrefoder og svinekød m.v., til energi-, forsynings- og klimaministeren
1860481_0002.png
Tabel 1
Drivhusgasudledninger (k ton CO2-ækv.) forbundet med sojafoder, fordelt på animalsk produktion
År
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
Slagtesvin
640 - 1665
640 - 1664
638 - 1660
645 - 1678
637 - 1657
636 - 1655
637 - 1655
633 - 1647
630 - 1637
625 - 1626
628 - 1632
626 - 1627
Mælk
0-0
0-0
0-0
0-0
0-1
0-1
0-1
0-1
0-1
0-1
0-1
0-1
Kvæg
41 - 107
40 - 104
40 - 104
39 - 102
39 - 101
40 - 105
41 - 107
39 - 102
40 - 103
41 - 106
38 - 99
40 - 105
Kyllinger
79 - 204
71 - 185
70 - 181
68 - 177
65 - 170
70 - 181
70 - 181
66 - 171
73 - 189
70 - 181
63 - 165
67 - 175
Æg
28 - 72
27 - 70
27 - 70
27 - 71
24 - 64
25 - 66
26 - 69
27 - 70
28 - 72
28 - 72
28 - 73
30 - 77
Øvrig
895 - 2327
957 - 2488
1061 - 2759
558 - 1450
611 - 1588
728 - 1893
692 - 1799
574 - 1493
598 - 1556
729 - 1896
894 - 2326
831 - 2159
Anm.: Der er anvendt gennemsnitlige emissionsfaktorer på 1,0-2,6 kg CO2-ækv./kg sojaskrå, jf.
svar på EFK spm. 58.
Kilde: IFRO, egne beregninger
Det er ikke umiddelbart muligt at svare på, hvad indregningen af klimaaftrykket af
sojaproduktionen har af effekt på klimaaftrykket af danske landbrugsprodukter ge-
nerelt. Adspurgt har Aarhus Universitet understreget, at for at kunne gøre dette skal
produktionen anskues i et livscyklusperspektiv, hvilket kræver en betydelig mere
kritisk tilgang til data, hvis der skal sikres metodisk konsistens.
For at vise betydningen af at medregne klimaaftryk fra sojaproduktion, kan der
henvises til to relativt nye danske livscyklusvurderinger af henholdsvis mælk og
svinekød (Mogensen et al. (2015) og Preda et al. (2016)). Som det fremgår af svar
på EFK spm. 348, er resultaterne af livscyklusvurderinger generelt meget afhængi-
ge af, hvilke datasæt og analytiske tilgange, der anvendes samt af afgrænsninger-
ne. Det vil sige hvor mange aktiviteter der medregnes. I den sammenhæng skal det
understreges, at særligt antagelserne vedr. ændret arealanvendelse ved dyrknin-
gen (Land Use Change, eller LUC, og indirect Land Use Change, eller iLUC) har
stor betydning i denne sammenhæng. Det er samtidig et område, hvor der hersker
betydelig uenighed.
I Tabel 2 er en livscyklusvurdering af klimaaftrykket for dansk mælk og svinekød
vist både med og uden medregning af LUC. Sojafoderets andel af klimaaftrykket er
også vist. Resultater og forudsætninger kan findes i hhv. Mogensen et al. (2015) og
Preda et al. (2016).
Side
2/3
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Foreløbigt svar på spørgsmål 78: Spm. om beregninger af CO2-belastninger dyrefoder og svinekød m.v., til energi-, forsynings- og klimaministeren
1860481_0003.png
Tabel 2
Klimaaftryk ved hhv. mælke- og svinekødsproduktion hhv. uden og med LUC, samt sojafoderets
andel
Mælk (pr kg)
1)
Klimaaftryk
I alt kg CO
2
-ækv. /kg
Heraf fra soja
Uden LUC
0,88
0,02
Med LUC
0,99
0,11
Svinekød (per kg levendevægt)
Uden LUC
2,53
0,16
2)
Med LUC
3,57
1,18
Anm.: 1) Efter Mogensen et al (2015); 2) efter Preda et al (2016). LUC er opgjort efter PAS2050-
metode, hvor CO
2
udledningen i forbindelse rydning af arealer opdyrket inden for de sid-
ste 20 år medregnes
Kilde: Aarhus Universitet
Der henvises i svaret til følgende kilder:
Mogensen, L., John E. Hermansen, Lan Nguyen, Teodora Preda. 2015. Environ-
mental impact of beef by life cycle assessment (LCA) - 13 Danish beef production
systems. DCA rapport nr. 61, DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug,
Aarhus Universitet. 81 pp
Preda, T., Kristensen, T., Hermansern, JE. 2016. Environmental impact of using
different technologies in pig production (Appendiks III)
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side
3/3