EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 63: MFU spm. om, hvilken dansk lovgivning og eventuelle internationale aftaler der vil kunne anvendes af regeringen til at påvirke en etablering af Nord Stream 2-forbindelsen, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18

L 43 endeligt svar på spørgsmål 5

Offentligt

Mette Gjerskov

Formand for Folketingets Europaudvalg

Thomas Danielsen

Formand for EFK-udvalget

Ministeren

Dato

21. januar 2016

Vedr. svar afgivet til Folketingets Europaudvalg den 14. december 2009

I forbindelse med den aktuelle offentlige interesse for det påtænkte Nord Stream 2-

projekt har Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet gennemgået en række

besvarelser af spørgsmål fra Folketinget vedrørende det første Nord Stream-

projekt. Den 14. december 2009 oversendtes svar på fire spørgsmål fra

Folketingets Europaudvalg herom (Spørgsmål 18, 19, 20 og 22), der samlet set

redegør detaljeret for bl.a. regelgrundlaget for godkendelsen til projektet og

mulighederne for at påvirke linjeføringen af rørledningerne.

Det fremgår heraf klart, at man tilbage i 2009 gennem et længere sagsforløb

undersøgte forskellige alternative linjeføringer i farvandet omkring Bornholm,

herunder linjeføringer både inden for og uden for dansk søterritorium. Det blev på

det tidspunkt lagt til grund, at Danmark var internationalt forpligtet til at tillade

nedlæggelse af transitrørledningerne på kontinentalsoklen uden for søterritoriet,

hvorimod Danmark ikke havde en tilsvarende forpligtelse i forhold til linjeføring

inden for dansk søterritorium. På baggrund af nøje vurderinger af bl.a.

sikkerhedsmæssige og miljømæssige forhold blev det imidlertid besluttet at tillade

den nuværende linjeføring ind på dansk søterritorium, da det blev vurderet bedre

end alternative linjeføringer, for eksempel nord om Bornholm, som Danmark ellers

ville være forpligtet til at tillade.

Jeg er imidlertid blevet gjort opmærksom på, at svaret

på ’Spørgsmål 18’ stillet af

Lone Dybkjær (RV) den 20. november 2009 desværre ikke helt præcist redegør for

det stillede spørgsmål. Spørgsmål 18 lyder som følger:

”Ministeren bedes oversende et notat, der redegør for regelgrundlaget for

godkendelsen af North Stream. Herunder bedes ministeren redegøre for

mulighederne for ikke at godkende North Stream-projektet?”

I svaret (det oversendte notat) anføres bl.a. følgende:

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/3

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 63: MFU spm. om, hvilken dansk lovgivning og eventuelle internationale aftaler der vil kunne anvendes af regeringen til at påvirke en etablering af Nord Stream 2-forbindelsen, til energi-, forsynings- og klimaministeren

”Det er Energistyrelsens vurdering, at styrelsen på den baggrund er

forpligtet i

medfør af Havretskonventionens artikel 79 til at give tilladelse til etablering af Nord

Stream rørledningen.”

Ovenstående er korrekt for så vidt angår dansk kontinentalsokkel, men Danmark er

ikke i medfør af Havretskonventionen, internationalt forpligtet til at tillade Nord

Stream rørledningerne at krydse dansk søterritorium. Den linjeføring, som

Energistyrelsen den 20. oktober 2009 gav tilladelse, til krydser delvist dansk

søterritorium.

Som det også fremgår af det oversendte notat

til ’Spørgsmål 18’,

er tilladelsen til

Nord Stream ikke givet i medfør af Havretskonventionen men dansk lovgivning. Der

er tale om kontinentalsokkelloven, statens højhedsret over søterritoriet samt

bekendtgørelse nr. 361 af 25. april 2006 om visse rørledningsanlæg til transport af

kulbrinter på søterritoriet og på kontinentalsoklen.

Kontinentalsokkelloven implementerer bl.a. den internationale Havretskonvention. I

medfør af denne er landene forpligtet til, med respekt for ressourcer og miljø, at

tillade anlæggelse af transitrørledninger, om end man bl.a. kan anvise, hvor på

kontinentalsoklen sådanne skal føres igennem. Med andre ord er Danmark

internationalt forpligtet til at tillade nedlæggelse af transitrørledninger på dansk

kontinentalsokkel, der omfatter havbunden uden for 12-sømilegrænsen.

Forpligtelsen er ikke udstrakt til søterritoriet, der omfatter havområdet op til 12

sømil fra land. Inden for dansk søterritorium er Danmark således ikke internationalt

forpligtet til at tillade nedlæggelse af transitrørledninger, men kan give tilladelse

hertil, forudsat at en række tekniske og sikkerhedsmæssige vilkår er opfyldt.

Folketinget blev i et af de øvrige svar om sagen orienteret om det forhold, at den

internationale forpligtelse til at tillade transitrørledninger ikke er udstrakt til

søterritoriet. I svar på ’Spørgsmål 22’ stillet af Anne Grete Holmsgaard (SF)

fremgår følgende:

”De

ovennævnte regler gælder for kabler og rørledninger, der passerer en

kyststats kontinentalsokkel uden at berøre søterritoriet og uden at tjene til

udforskningen af kontinentalsoklen eller udnyttelsen af dens ressourcer m.v. I

tilfælde, hvor et kabel eller en rørledning føres ind over søterritoriet og eventuelt

videre ind til land, bibeholder kyststaten i medfør af stk. 4 sin højhedsret og

herunder sin ret til at fastsætte regler for sådanne kabler eller rørledninger”.

Folketinget er ligeledes blevet orienteret om det forhold, at Nord Stream

rørledningerne krydsede dansk søterritorium. I svar på ’Spørgsmål 19’ stillet af

Lone Dybkjær (RV) fremgår følgende:

Side 2/3

”Energistyrelsen pålagde derefter Nord Stream at undersøge en rute som svarer

til den nu tilladte S-rute øst og syd for Bornholm. Denne rute befinder sig delvist

inden for, delvist uden for dansk territorialfarvand.”

I forbindelse med skriftlige orienteringer af Folketinget om Nord Stream-projektet,

har der endvidere været vedlagt kort over linjeføringen, som tydeligt viste, at

rørledningerne ville krydse dansk søterritorium.

Jeg finder det naturligvis beklageligt, at

svaret på ’Spørgsmål

18’ af 14. december

2009 isoleret set ikke helt præcist redegjorde for det stillede spørgsmål. Samtidig er

det dog min vurdering, at Folketinget

–

i kraft af de øvrige svar, som den

daværende minister oversendte

–

reelt blev orienteret om de faktiske forhold. Det

gælder både det forhold, at Nord Stream-rørledningerne ville krydse dansk

søterritorium, og at Danmark isoleret set ikke var internationalt forpligtet til at give

tilladelse til netop denne linjeføring inden for søterritoriet, men at sidstnævnte af

miljø- og sikkerhedsmæssige grunde var at foretrække.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side 3/3