Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
21. december 2017
J nr. 2017-3965
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 23. november 2017 stillet mig
følgende spørgsmål 60 alm. del, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 60
Ministeren bedes kommentere det materiale, udvalget har modtaget i forbin-
delse med foretræde den 23. november 2017 fra E.ON Danmark A/S, jf. EFK
alm. del - bilag 47.
Svar
Energiselskabet E.ON har i materialet fremført et ønske om, at el bør kunne
tælle med ved opfyldelse af iblandingskravet for biobrændstoffer.
EU’s krav
om VE i transportsektoren kan opfyldes ved brug af flere forskelli-
ge teknologier. Dette omfatter bl.a. biobrændstoffer og VE-el til biler og tog.
Biobrændstoffer er dyrere end fossile brændstoffer, men kan anvendes i ek-
sisterende køretøjer. Derfor fremmes biobrændstoffer ved brug af et iblan-
dingskrav, der pt. er på 5,75 pct. Kravet stilles som et overordnet krav til le-
verandører af diesel, benzin og gas til transport. Kravet kan opfyldes med va-
rierende iblandinger, blot det samlet set opfyldes. Loven tillader ligeledes, at
flere leverandører tilsammen kan opfylde kravet.
Olieselskaberne har i forbindelse med iblandingskravet af egen drift opsat et
system for handel med over- og underskud, som medfører, at det samlet set
bliver både enklere og mindre omkostningstungt at leve op til kravet. Denne
handel sker ved brug af såkaldte ”tickets”, som repræsenterer et givent for-
brug af biobrændstoffer til transport (inden for landets grænser).
Iblandingskravet har således ikke til hensigt at sikre den fulde opfyldelse af
VE-kravet, men alene den del der vedrører biobrændstoffer. Iblandingskravet
tager dog sit afsæt i, hvad der forventes at komme af bidrag fra andre tekno-
logier, som f.eks. elbiler og eldrevne tog. Dette sker for at undgå en overim-
plementering med betydelige meromkostninger til følge.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.efkm.dk