EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om kommentar til materiale fra Dansk Solcelleforening ifm. foretræde for udvalget den 2/11-17, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

5. december 2017

J nr. 2017-3755

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 10. november 2017 stillet mig

følgende spørgsmål nr. 49 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra formand Mikkel Dencker (DF).

Spørgsmål 49

Ministeren bedes kommentere det materiale, udvalget har modtaget fra

Dansk Solcelleforening i forbindelse med et foretræde den 2. november

2017, jf. EFK alm. del

–

bilag 25 og 31. Ministeren bedes herunder kommen-

tere anbefalingerne fra Dansk Solcelleforening.

Svar

Materialet fra Dansk Solcelleforening består af et notat og en præsentation,

som præsenterer foreningens holdning og input til udbudsmodeller for VE-

teknologier. Af materialet fremgår en række anbefalinger fra Dansk Solcelle-

forening, som jeg i det følgende vil kommentere.

Teknologineutrale udbud

Jeg er meget enig i, at udbygningen med vedvarende energi fremadrettet

skal være teknologineutral og ikke mindst markedsbaseret. For mig er målet

først og fremmest at sikre mest mulig grøn omstilling for pengene ved at lade

markedskrafterne virke. Det vil være medvirkende til at drive støtteudgifterne

ned.

Medtagning af bygningsintegrerede solcelleanlæg i udbudsmodellerne.

Når der er tale om bygningsintegrerede solceller, er det typisk anlæg, som

sættes op med henblik på et egetforbrug. Både i pilotudbuddet for sol, som

blev afholdt i 2016, i det kommende soludbud og i det teknologineutrale ud-

bud for sol og vind, er det en forudsætning for at opnå støtte, at anlæggene

ikke leverer til producentens egetforbrug. Idet egetforbrug er fritaget for elaf-

gift, vil egetforbrug dels øge statens udgifter og dels skævvride konkurrencen

i et udbud.

Jeg forventer derfor, at udbudsmodellerne også fremadrettet kun vil omfatte

anlæg, som producerer direkte til nettet, og ikke leverer til producentens

egetforbrug.

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/3

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om kommentar til materiale fra Dansk Solcelleforening ifm. foretræde for udvalget den 2/11-17, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Såfremt de bygningsintegrerede solceller etableres med henblik på at produ-

cerer direkte til nettet, vil de i et teknologineutralt udbud kunne indgå i kon-

kurrence på lige fod med andre kommercielle anlæg.

Målrettet fokus på FUD midler til bygningsintegrerede solcellesystemer

Det er regeringens opfattelse, at markedet generelt er bedst til at udpege

hvilke teknologier, der bedst opfylder vores ambitioner omkring udbygning

med vedvarende energi. Det bør vi fra politisk side ikke blande os for meget

i. Med det sagt kan der dog være behov for, at relativt umodne teknologier

får en statslig hjælpende hånd, når det handler om at udvikle nye innovative

teknologier i den indledende fase. Det er bl.a. baggrunden for, at regeringen

har prioriteret at udmønte yderligere 200 mio. kr. til EUDP fra forskningsre-

serven i 2018, og regeringen vil fremadrettet prioritere at afsætte endnu flere

midler til EUDP som led i den danske deltagelse i Mission Innovation.

Støtte til test og demonstration af nye teknologier skal efter min opfattelse

komme fra de statslige fonde som fx EUDP, som kan vurdere og udvælge de

mest lovende og omkostningseffektive projekter, der kan være med til at un-

derstøtte den grønne omstilling i fremtiden. For bygningsintegrerede solcel-

lesystemer kan det være en mulighed at søge om støtte til udvikling og de-

monstration af projekter gennem EUDP. Jeg vil derfor opfordre til, at bran-

chen benytter denne mulighed.

I organiseringen af udbudsmodeller bør kriterier som placeringsafstande mel-

lem anlæg og udviklingsprojekter tænkes ind i udbuddene for at sikre, at vi

skaber betingelser der udvikler markedet.

Dansk Solcelleforening har overfor ministeriet præciseret, at denne anbefa-

ling konkret vedrører det teknologispecifikke soludbud for anlæg under 1

MW. Energiforligskredsen blev i september enige om at afskaffe 2017-

solcellepuljen for i stedet at afholde et soludbud for anlæg under 1 MW. Det

blev i den forbindelse vurderet, at der i overensstemmelse med Europa-

Kommissionens statsstøtteregler, vil kunne gennemføres et solcellespecifikt

udbud for anlæg under 1 MW.

Mit mål er først og fremmest at sikre mest mulig grøn omstilling for pengene

og derfor færrest muligt kriterier. Der er således ikke planer om, at udbuddet

på særlig vis, skal understøtte udviklingsprojekter ligesom Dansk Solcelle-

forening foreslår.

Solcelleudbuddet skal overholde statsstøttereglerne. Hvorvidt der er behov

for kriterier om afstande vil blive afklaret i det videre arbejde med udbudsbe-

tingelser og i dialog med Europa-Kommissionen.

Side 2/3

Forenkling af ansøgningsprocesser

Dansk Solcelleforening efterlyser en forenkling af reglerne for ansøgning om

nettoafregning, herunder at Energinet skal påtage sig at balancere den elek-

tricitet, som fremstilles på sådanne anlæg.

Den nuværende ansøgningsproces er udarbejdet i 2015 med henblik på at

tilgodese en smidig proces for ansøgning om tilsagn til nettoafregning og føl-

ge de dagældende tilsvarende støtteordninger, som af statsstøtteretlige år-

sager skulle ændres. Energinet har siden forsøgt at gøre processen omkring

tilsagn og godkendelse af nettoafregning enklere og har taget tiltag til at sik-

re, at ansøgere får angivet de relevante oplysninger på den nemmeste og

hurtigste mulige måde.

Jeg kan forstå, at der tidligere har været udfordringer for solcelleejere med at

finde en balanceansvarlig. Jeg har også forstået, at flere kommercielle aktø-

rer har henvendt sig til Energinet og informeret om, at disse aktører gerne vil

påtage sig balanceansvaret også for mindre solcelleanlæg. Jeg håber der-

med, at der ikke er et problem i relation til at kunne finde en balanceansvarlig

aktør.

Støtte via energiselskabernes energispareordning.

Som led i regeringens energiudspil er vi ved at gennemgå den samlede

energispareindsats. Det indebærer også energiselskabernes energispare-

ordning. Under revisionen af ordningen skeles der nøje til pointerne og kritik-

punkterne vedr. den nuværende ordning i Rigsrevisionsberetningen fra sep-

tember 2017. Revisionen skal også ses i lyset af, at regeringen generelt for-

søger at målrette afgifts- og tilskudspolitikken på energiområdet. I den for-

bindelse må jeg fremhæve, at energiselskabernes energispareindsats har

som hovedformål at medvirke til energieffektiviseringer i slutforbruget, og ik-

ke til at støtte energiproduktion. Det taler umiddelbart imod at indføre tilskud

til egenforsyningsanlæg, som ikke kan modtage støtte andetsteds fra. Den

nye model for energisareindsatsen ligger dog endnu ikke fast, og det er der-

for heller ikke afgjort, hvad der vil være støtteberettiget.

Jeg forventer at kunne præsentere et udkast til en ny model for energispare-

indsatsen ifm. regeringens energiudspil.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side 3/3