Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt
1827239_0001.png
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
Christiansborg
1. december 2017
Svar på Energi-, Forsynings- og Klimaudvalgets spørgsmål nr. 43
(Alm. del) af 9. november 2017 stillet efter ønske fra Mikkel
Dencker
Spørgsmål
Vil ministeren som repræsentant for statens 51pct.-ejerskab af DONG Energy-
koncernen oplyse, hvorledes ministeren forholder sig, når/hvis DONG Energy af
egen drift eller via brancheforeninger og interessefællesskaber rejser sager over for
ministeren eller andre ministerier med kritik af den førte politik?
Svar
Det er et væsentligt princip i statens ejerskabspolitik, at sektorpolitiske hensyn og
ejerskabshensyn ikke blandes sammen, så omverdenen kan have tillid til, at statens
ejerskab udøves professionelt og sagligt. Det gælder uanset statens ejerandel og i
særlig grad, når et statsligt selskab er i direkte konkurrence med andre selskaber,
som det er tilfældet med Ørsted (tidl. DONG Energy).
I Ørsteds tilfælde kan det eksempelvis nævnes, at ansvaret for sektorlovgivningen
og myndighedsudøvelse på energiområdet ligger i Energi-, Forsynings- og Klima-
ministeriet. Ændringer til denne lovgivning og anden relevant lovgivning håndte-
res gennem de almindelige lovgivningsprocesser.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk