Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt
1827237_0001.png
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
Christiansborg
1. december 2017
Svar på Energi-, Forsynings- og Klimaudvalgets spørgsmål nr. 42
(Alm. del) af 9. november 2017 stillet efter ønske fra Mikkel
Dencker
Spørgsmål
I forbindelse med etableringen af Energinet som statens systemansvarlige virk-
somhed blev det lagt til grund, at selskabet ikke kan være medlem af f.eks. bran-
cheorganisationer, idet der kan opstå interessekonflikter, når brancheorganisatio-
ner f.eks. udøver lobbyisme over for ministerier, der samtidig er ejer af selskabet.
Vil ministeren oplyse, hvilken politik staten, som ejer 51 pct. af DONG Energy-
koncernen, praktiserer, hvad angår DONG Energy-koncernen?
Svar
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har oplyst, at Energinets bestyrelse i
forbindelse med selskabets stiftelse i august 2005 besluttede, at selskabet ikke
skulle være medlem af brancheorganisationen Dansk Energi. Baggrunden for be-
styrelsens beslutning var, at Energinet som uafhængig transmissions- og system-
operatør skal kunne løse sine opgaver uafhængigt af både kommercielle interesser
og brancheinteresser. Det bemærkes, at Energinet er medlem af Dansk Industri,
da Energinet har ønsket at være medlem af en arbejdsgiverorganisation.
For svar på spørgsmålet henvises der til svaret på Energi-, Forsynings- og Klima-
udvalgets spørgsmål nr. 41 og 43 (Alm. del) af 1. december 2017.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk