Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
25. oktober 2018
J nr.
2018-3206
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 27. september 2018 stillet mig
følgende spørgsmål 382 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Spørgsmål 382
”I
lyset af de seneste politiske beslutninger, og det at der tegner sig politisk bred
opbakning til at ændre reglerne, så store varmepumper undtages fra kraftvarme-
kravet, så tegner det til, at forekomsten af tilgængelige lokale varmekilder til store
varmepumper kan være den vigtigste tilbageværende barriere for disse varme-
pumper.
Vil ministeren oplyse, om der er foretaget den fornødne kortlægning af anvendelige
varmekilder, såfremt man fremover vil installere meget store varmepumper (40-50
MW pr. anlæg) i større byer, som f.eks. Esbjerg, Aalborg, Odense og København,
og i benægtende fald om ministeren vil tage initiativ til en sådan kortlægning? Så-
fremt ministeren ikke har til hensigt at gennemføre en sådan kortlægning vil mini-
steren begrunde dette?”
Svar
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet har ikke foretaget en samlet kortlægning af
varmekilder til varmepumper hverken generelt eller i større byer.
GEUS har foretaget kortlægninger af den danske undergrund, som kan anvendes
til at give en indikation af mulige placeringer for geotermiske varmekilder til varme-
pumper. Mulighederne fremgår af den portal om geotermi, som er tilgængelig på
GEUS’ hjemmeside.
Jeg er bekendt med, at forskningscenteret 4DH, med bidrag fra bl.a. Aalborg Uni-
versitet, i 2015 foretog en undersøgelse af varmekilder til varmepumper. Undersø-
gelsen sammenholder fjernvarmeområdernes placering med den geografiske pla-
cering af mulige varmekilder til store varmepumper.
Siemens A/S, Intelligent Energi og Grøn Energi har i år udgivet en overordnet kort-
lægning af havvand og spildevand som varmekilde til varmepumper.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2810
www.efkm.dk
Side 1/2