EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 378: Spm. om, hvilke initiativer det ville kræve fra statens side for at sikre et antal på 1 mio. elbiler i Danmark i 2030, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt

Finansudvalget 2018-19

FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 46

Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

7. december 2018

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 46 (Alm. del) af 11.

oktober 2018

Spørgsmål

DR Detektor omtalte den 9. oktober 2018 interne notater fra Finansministeriet,

som viser, at det vil koste 88,6 mia. kr. at stoppe for salg af benzin- og dieselbiler i

2030. Vil ministeren opgøre, hvilke forudsætninger den nævnte opgørelse bygger

på, og hvordan udgiftsposten fordeler sig hvert år i perioden frem til 2025? I

samme tabel bedes ministeren også opgøre det finanspolitiske råderum, det de-

mografiske træk og regeringens planlagte vækst i det offentlige forbrug frem til

2025.

Svar

Der oversendes hermed revideret svar på spørgsmål nr. 46 (alm. del) af 11. okto-

ber 2018. Svaret er revideret, da de tal for antal nyregistrerede el- og plug-in hy-

bridbiler i årene 2018-2030, som blev anvendt i besvarelsen, ikke er de korrekte tal

fra Basisfremskrivningen. Finansministeriet er blevet gjort opmærksom på, at sva-

ret endvidere har indeholdt foreløbige tal i tabel 2, der er opdateret i denne versi-

on.

Som det fremgår af spørgsmålet, er der tale om et internt notat. Af principielle

årsager kommenterer Finansministeriet ikke på interne notater.

Det kan dog tilføjes, at i forbindelse med udarbejdelsen af regeringens Klima- og

luftudspil

“Sammen om en grønnere fremtid”

har regeringen set på hvilke omkostnin-

ger, der under en række forudsætninger kunne forventes ved en målsætning om at

alle nyregistrerede biler i 2030 skal være lavemissionsbiler.

Der er potentielt set tale om en betydelig omkostning, som afhænger helt afgø-

rende af den fremtidige teknologiske udvikling.

Regeringen har derfor besluttet at nedsætte en kommission, der skal analysere

konsekvenserne af en sådan målsætning og udarbejde en samlet strategi, der kan

sikre en realisering af målsætningen.

Skøn over omkostningerne ved at nå målsætningen er behæftet med meget stor

usikkerhed. Det skyldes blandt andet, at omkostningerne ved at nå dette mål af-

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 378: Spm. om, hvilke initiativer det ville kræve fra statens side for at sikre et antal på 1 mio. elbiler i Danmark i 2030, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Side 2 af 4

hænger af ukendte faktorer som den fremtidige teknologiske udvikling for lave-

missionsbiler og husholdningernes og erhvervenes betalingsvillighed for at få me-

re klimavenlige biler.

I skønnet over de mulige omkostninger er Energistyrelsens Basisfremskrivning

2018 lagt til grund for, hvad salget af lavemissionsbiler vil være uden yderligere

politiske tiltag. Det forventede salg af lavemissionsbiler uden yderligere politiske

initiativer men inklusiv forventet teknologisk udvikling er vist i

tabel 1.

Tabel 1

Prognose for salg af el- og plug-in hybridbiler, 2019-2030

2019

Elbil

Plug-in hybridbil

I alt

Pct. af samlet salg

1.880

950

2.830

1,4

2020

1.970

700

2.670

1,3

2021

4.510

1.520

6.030

3,0

2022

4.720

2.360

2023

7.070

3.810

2024

2025

2026

2027

2028

2029

2030

7.760 10.300 13.300 17.920 22.640 28.730 35.690

4.860

7.230

8.870 11.610 14.440 18.220 22.620

7.080 10.880 12.620 17.530 22.200 29.530 37.080 46.950 58.310

3,5

5,2

5,9

7,9

9,7

12,5

15,2

18,5

22,2

Anm.:

Prognosen fra Energistyrelsen tager udgangspunkt i et ”frozen

policy”-scenarie.

Kilde: Energistyrelsens Basisfremskrivning 2018

Et skøn over omkostningerne ved at nå målsætningen kan herefter laves i to trin.

Først laves en beregningsteknisk fremskrivning, hvor salget i basisfremskrivningen

i de enkelte år er tvunget op på et niveau, så nysalget af lavemissionsbiler i 2030

ender på 100 pct. For at få en nogenlunde jævn stigning i salget af lavemissionsbi-

ler forøges salget i basisfremskrivningen med samme faktor i alle år bortset fra de

førstkommende år.

På baggrund af den beregningstekniske fremskrivning har Skatteministeriet skøn-

net, hvad mindreprovenuet vil være, hvis der for 2019 og 2020 antages de nye

virkemidler, der ligger i klima- og luftudspillet, og fra 2021 til 2030 antages en

fastholdt registreringsafgift for el- og plug-in hybridbiler svarende til reglerne i

2018.

Skatteministeriet skønner på baggrund af ovenstående forudsætninger, at det sam-

lede mindreprovenu fra registrerings-, ejer-/vægt-/udlignings- og brændstofafgif-

terne for perioden 2019-2030 vil være i størrelsesordenen 50 mia. kr.

Andet trin er at skønne over hvor store yderligere omkostninger, der vil være

nødvendige for at nå målsætningen. Det er meget usikkert hvilke yderligere vir-

kemidler, der skal til for at nå målsætningen, ligesom målet må forventes at kunne

nås på forskellige måder. Dette bidrager til den store usikkerhed, der er forbundet

med at skønne over de yderligere omkostninger.

Side 3 af 4

For 2019 og 2020 er der ikke antaget at være yderligere omkostninger, da omkost-

ningerne ved at nå salgstallene er indeholdt i Skatteministeriets beregninger. I

2021 og frem til 2030 er der beregningsteknisk antaget at være en yderligere om-

kostning ved at nå målsætningen. Omkostningen er antaget at være størst i starten

af perioden og derefter faldende i takt med, at den teknologiske udvikling gør

lavemissionsbiler mere konkurrencedygtige. Generelt er den yderligere omkost-

ning antaget at være større for elbiler end for plug-in hybridbiler, da plug-in hy-

bridbiler vurderes at være mere konkurrencedygtige i forhold til konventionelle

biler, hvilket salgstallene for 2018 indtil nu også tyder på.

Med ovenstående antagelser skønnes de yderligere omkostninger ved at nå mål-

sætningen at kunne udgøre op mod 50 mia. kr. frem mod 2030.

På trods af, at de enkelte skøn er behæftet med meget stor usikkerhed, skønnes

det, at det er sandsynligt, at omkostningerne ved at nå målsætningen, om at alle

nyregistrerede biler i 2030 er lavemissionsbiler, vil være i størrelsesordenen 50-100

mia. kr. I tabel 2 er omkostningerne frem mod 2025 vist år for år.

Kommissionen vil nu få til opgave at komme med mere præcise bud på omkost-

ningerne ved indfrielsen af regeringens målsætning, hvordan målsætningen kan

indfries, og hvordan omkostningerne kan håndteres.

Tabel 2 indeholder desuden som efterspurgt det finanspolitiske råderum, væksten

i det demografiske træk og regeringens planlagte vækst i det offentlige forbrug.

Tabel 2

Skønnede omkostninger forbundet med at nå målsætningen om 100 pct. af nysalget er lavemissionsbiler i

2030, samt tal for finanspolitiske råderum, skønnet vækst i det demografiske træk og vækst i det offentlige

forbrug

Mia. kr. (2019-priser)

Skønnede omkostninger ved

målsætning

Finanspolitisk råderum

(målt ift. 2018)

Demografisk træk

Realvækst i det offentlige forbrug

ekskl. afskrivninger (pct.)

2019

0,1

4¼

3�½

0,4

2020

0,2

5�½

6�½

0,4

2021

�½-1

7�½

9�½

0,4

2022

1-2�½

12¼

0,4

2023

2�½-4�½

18¼

0,5

2024

2�½-4�½

23¼

19�½

0,3

2025

3-5�½

27�½

23�½

0,3

Anm.: 1) Det finanspolitiske råderum er målt som den beregningsteknisk mulige vækst i det offentlige forbrug ekskl.

afskrivninger inden for de finanspolitiske mål. Råderummet opgøres aktuelt ift. udgiftsniveauet i 2018. Råde-

rummet for 2019 er udmøntet med finansloven for 2019. Tages der højde herfor vil råderummet på bag-

grund af augustfremskrivningen udgøre 23�½ mia. kr. i 2025 (målt i forhold til 2019). Råderummet er opgjort

med usikkerhed, som er stigende ud i tid.

2) Det reale offentlige forbrug er opgjort ekskl. afskrivninger ved input-metoden.

På grund af afrundinger summer delementer ikke nødvendigvis til totalen.

Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2025-forløb, august 2018 og egne beregninger.

Det finanspolitiske råderum frem mod 2025 er et mål for hvor meget plads, der er

til nye politiske initiativer på skatte- og udgiftsområdet, herunder realvækst i det

Side 4 af 4

offentlige forbrug eller andre politiske initiativer, inden for målet om strukturel

balance i 2025.

Råderummet er senest opgjort i forbindelse med den mellemfristede fremskriv-

ning fra august 2018 (Opdateret 2025-forløb, august 2018), hvor det blev skønnet

til 27�½ mia. kr. (2019-priser) frem mod 2025 målt i forhold til udgiftsniveauet i

2018.

Det bemærkes, at det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør

hvor meget ressourceanvendelsen til offentligt forbrug rent mekanisk vil ændre

sig, hvis befolkningen ændrer sig, og det forudsættes at den reale udgift pr. bruger

er fastholdt uændret, dog med en korrektion for delvis sund aldring.

Opgørelsen af det demografiske træk er således af mekanisk karakter og skal

generelt fortolkes varsomt. Opgørelsen tager blandt andet ikke højde for mulige

produktivitetsforbedringer i den offentlige sektor, eller at der i praksis vil være

forskellige ønsker til politiske prioriteringer ud fra lokale ønsker og behov. Det

demografiske træk indgår primært som et input i de langsigtede fremskrivninger af

dansk økonomi.

Opgørelsen af det demografiske træk er således ikke tiltænkt til beregninger af fx

det konkrete udgiftstræk i de enkelte år, og er heller ikke udtryk for udgifter, der

skal findes konkret finansiering til. Derfor er det demografiske træk således heller

ikke udgifter, som det finanspolitiske råderum skal dække.

Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2022

(august 2018) forudsættes det

reale offentlige forbrug i gennemsnit at vokse med 0,4 pct. årligt frem mod 2025.

Det svarer til regeringens målsætning om en basisrealvækst på 0,3 pct. tillagt det

substantielle løft af forsvaret,

jf. Forsvarsforlig 2018-23

(januar 2018). Forudsætnin-

gen om realvæksten i det offentlige forbrug skal ses i sammenhæng med, at der i

det mellemfristede forløb - ud over forbrugsvæksten - er indregnet en reserve til

regeringens øvrige politiske prioriteringer, der udgør ca. 14¼ mia. kr. i 2025. Både

forbrugsvæksten og reserven til øvrige prioriteringer indgår i det finanspolitiske

råderum.

Med venlig hilsen

Kristian Jensen

Finansminister