Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt
1954543_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. oktober 2018
J nr.
2018-3166
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 19. september 2018 stillet mig
følgende spørgsmål 369 alm. del, som udviklingsministeren og jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Nordqvist (ALT).
Spørgsmål nr. 369:
Det fremgår af den seneste udgave af forhandlingsteksten fra UNFCCC-
forhandlingsmødet den 4.-9. september 2018 i Bangkok, at der er lande, som ikke
støtter, at der skal redegøres for, hvordan klimafinansiering understøtter
Parisaftalens finansieringsmål i artikel 2.1.c. (se f.eks. Annex s. 171, para 4.v).
Hvilke lande har den holdning, og hvad er Danmarks forhandlingsposition i det
spørgsmål?
Svar
Det er Danmarks holdning, at Parisaftalens langsigtede mål om at vende
finansieringsstrømme til klimavenlige investeringer (art. 2.1(c)) vil være afgørende
for at komme i mål med Parisaftalens øvrige langsigtede mål. Derfor arbejder
Danmark og EU for, at parterne i deres rapportering af tildelt og fremtidig
klimafinansiering skal opgøre, hvordan deres aktiviteter bidrager til dette.
Udenrigsministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ønsker ikke at
redegøre for andre landes forhandlingspositioner i forbindelse med de
igangværende forhandlinger i UNFCCC. Der kan samtidig ikke redegøres for
enkeltlandes positioner, idet forhandlingsteksten fra Bangkok kombinerer parternes
positioner.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs & Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side
1/1