Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt
1954501_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. oktober 2018
J nr.
2018-3166
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 19. september 2018 stillet mig
følgende spørgsmål 365 alm. del, som udviklingsministeren og jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Nordqvist (ALT).
Spørgsmål nr. 365.:
Det fremgår af den seneste udgave af forhandlingsteksten fra UNFCCC-
forhandlingsmødet den 4.-9. september 2018 i Bangkok, at der er lande, som me-
ner, at kommercielle lån, direkte investeringer, garantier, forsikringer og ”andre
finansielle instrumenter” kan rapporteres som klimafinansiering under Parisaftalen
(se f.eks. Annex s. 170, para 4.g). Hvilke lande går ind for, at disse former for fi-
nansieringsinstrumenter tæller med, og hvad er Danmarks forhandlingsposition i
det spørgsmål?
Svar
Parisaftalen forpligter ilandene til at rapportere både offentlig klimafinansiering og
klimafinansiering mobiliseret gennem offentlige tiltag, herunder fra private investo-
rer og finansieringsinstitutioner.
For at sikre størst mulig transparens, konsistens og sammenlignelighed mellem
landenes rapportering, arbejder Danmark gennem EU for, at opgørelsesmetoderne
under UNFCCC så vidt muligt bygger på eksisterende, veldokumenterede statisti-
ske metoder. Der er dog endnu ikke opnået enighed herom.
Udenrigsministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ønsker ikke at re-
degøre for andre landes forhandlingspositioner i forbindelse med de igangværende
forhandlinger i UNFCCC. Der kan samtidig ikke redegøres for enkeltlandes positio-
ner, idet forhandlingsteksten fra Bangkok kombinerer parternes positioner.
Med venlig hilsen
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Ulla Tørnæs & Lars Chr. Lilleholt
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/1