Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt
1954497_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
16. oktober 2018
J nr.
2018-3166
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 19. september 2018 stillet mig
følgende spørgsmål 363 alm. del, som udviklingsministeren og jeg hermed skal
besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus Nordqvist (ALT).
Spørgsmål nr. 363.:
Det fremgår af den seneste udgave af forhandlingsteksten fra UNFCCC-
forhandlingsmødet den 4.-9. september 2018 i Bangkok
(https://unfccc.int/sites/default/files/resource/Latest%20PAWP%20documents_9Se
p.pdf), at der er lande, som mener, det skal være frivilligt at følge retningslinjerne
for rapportering af klimafinansiering under Parisaftalens artikel 9.7 (se f.eks. Annex
s. 170, para 1.bis ‘will’ vs ‘shall’). Hvilke lande har den holdning, og hvad er Dan-
marks forhandlingsposition i det spørgsmål?
Svar
Af mandatet fra Parisaftalens artikel 9.7 fremgår det, at ilandene skal rapportere om
den støtte, de har bidraget med til reduktions- og tilpasningsindsatsen i ulandene i
overensstemmelse med de retningslinjer, som skal vedtages på COP24. Andre
parter, der leverer støtte til ulandenes indsats, opfordres til også at rapportere i
overensstemmelse med retningslinjerne under artikel 9.7.
Danmark og EU støtter dette og det vurderes, at der generelt er opbakning til at
fastholde dette mandat fra Parisaftalen.
Udenrigsministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ønsker ikke at re-
degøre for andre landes forhandlingspositioner i forbindelse med igangværende
forhandlinger i UNFCCC. Der kan samtidig ikke redegøres for enkeltlandes positio-
ner, idet forhandlingsteksten fra Bangkok kombinerer parternes positioner.
Med venlig hilsen
Ulla Tørnæs & Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/1