Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt
1954793_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17. oktober 2018
J nr.
2018-2996
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 19. september 2018 stillet mig
følgende spørgsmål 360 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 360
”Ministeren
har i EFK alm. del
svar på spm. 150 oplyst, at der er givet dispensati-
oner til opførelse af varmepumper i centrale områder. Vil ministeren orientere om,
hvor mange dispensationer der er givet, og om, hvor mange af disse dispensatio-
ner der er givet til en varmepumpe i et centralt område, hvor varmepumpen funge-
rer som grundlast?”
Svar
Energistyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra reglerne herunder fra kravet
om, at produktionsanlæg med en varmekapacitet over 1 MW skal indrettes som
kraftvarmeanlæg. Særlige tilfælde kan eksempelvis være i forbindelse med udvik-
lings- eller demonstrationsprojekter. Anlæg, der etableres som spids- og reserve-
lastanlæg, kræver ikke dispensation fra kraftvarmekravet.
Det har inden for tidsrammen for besvarelse af nærværende spørgsmål ikke været
muligt med en komplet opgørelse af alle historiske ansøgninger om dispensation.
Energistyrelsen har siden 2016 modtaget omkring 10 ansøgninger om dispensation
i centrale kraftvarmeområder for projekter, der inkluderer en varmepumpe. For tre
af disse ansøgninger er sagsbehandlingen endnu ikke afsluttet. Kun én af de reste-
rende ansøgninger er ikke imødekommet. Projektet fik afslag på dispensation med
den begrundelse, at det ikke var et udviklings- og demonstrationsprojekt, og projek-
tet i øvrigt ikke var samfundsøkonomisk rentabelt.
Alle de nævnte dispensationsansøgninger vedrører varmepumper, der fungerer
som grundlast.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/1