EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 354: Spm. om, hvem der har den endelige beslutningskompetence ift. at give en tilladelse til opsætning af kystnære vindmøller efter indstilling fra Energistyrelsen, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

16. oktober 2018

J nr.

2018-2984

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 18. september 2018 stillet mig

følgende spørgsmål 354 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V).

Spørgsmål 354

Vil ministeren

–

med henvisning til vedlagte responsum af professor Ole Gram

Mortensen dateret den 6. marts 2016

–

oplyse, hvem der har den endelige

beslutningskompetence i forhold til at give en tilladelse til opsætning af kystnære

vindmøller efter indstilling fra Energistyrelsen?

Svar

En etableringstilladelse til et havvindmølleprojekt meddeles efter VE-loven og det

fremgår af delegationsbekendtgørelsen, at det er Energistyrelsen, som har kompe-

tencen til at meddele etableringstilladelser til havvindmølleprojekter.

Forinden en havvindmøllepark må tages i drift skal der både gives en elprodukti-

onstilladelse og en elproduktionsbevilling. Elproduktionstilladelsen meddeles efter

VE-loven, og elproduktionsbevillingen meddeles efter elforsyningsloven. Energisty-

relsen har kompetencen til at meddele begge disse tilladelser.

Før der gives ovennævnte tilladelser, skal der dog gives tilladelse til at foretage

forundersøgelser. Med ændringslov nr. 1705 blev delegationen af beslutningskom-

petence vedrørende tildeling af forundersøgelsestilladelser til havvindmølleprojek-

ter tilbagekaldt fra Energistyrelsen. Derfor er det mig som energi-, forsynings-, og

klimaminister, der træffer afgørelse om alle tilladelser til at foretage forundersøgel-

ser, hvor ansøgningen herom er modtaget efter 1. januar 2017.

Fsva. kommunal indsigelsesret er det korrekt, hvad professor Ole Gram Mortensen

angiver i sit responsum. For at imødekomme den frustration, der helt forståeligt kan

opstå ifm. opførsel af kystnære havvindmøller, har kommuner i dag mulighed for at

gøre indsigelse imod havvindmøller, der skal opstilles inden for 8 km fra kysten.

Dette skal ske ifm. myndighedshøringen af ansøgning om at foretage forundersø-

gelse. Med energiaftalen fra i sommers blev det besluttet, at den kommunale indsi-

gelsesret skal udvides til at gælde for havvindmøller, der opstilles op til 15 km fra

kysten. Den udvidede kommunale indsigelsesret forventes at træde i kraft den 1.

juli 2019. Den kommunale indsigelsesret har dog ikke tilbagevirkende kraft.

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.efkm.dk

Side 1/3

EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 354: Spm. om, hvem der har den endelige beslutningskompetence ift. at give en tilladelse til opsætning af kystnære vindmøller efter indstilling fra Energistyrelsen, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at det i helt særlige tilfælde, hvor en

projektejer har opgivet sit projekt, og hvor forundersøgelsesrapporten er stillet til

rådighed for en anden, vil være mig som minister, der træffer afgørelse om etable-

ringstilladelse. Dette har været gældende siden den 1. januar 2017. I sådanne sær-

lige tilfælde vil en ansøgning om etableringstilladelse også være omfattet af den

kommunale indsigelsesret.

Delegation af beslutningskompetence, relevanskriteriet og sammenhæng mellem

tilladelserne

Når der sker en delegation af beslutningskompetence fra mig som minister til Ener-

gistyrelsen ændrer dette ikke på, hvilke kriterier beslutningen skal tages på bag-

grund af. Det er den gældende lovgivning, der er det afgørende, ikke den delege-

rede kompetence. Hvis kompetencen til at træffe afgørelse om f.eks. etableringstil-

ladelse lå hos mig som minister, så skulle jeg vurdere en ansøgning efter samme

kriterier som Energistyrelsen.

Det er dog korrekt, hvad der angives i responsum af Professor Bent Ole Gram Mor-

tensen, nemlig at jeg som minister, selvom jeg har delegeret beslutningskompeten-

cen til Energistyrelsen, stadig har instruktionsbeføjelser. Når der i responsummet

står, at ministeren kan besluttte, hvilke samfundsmæssige hensyn der skal tages

ifm. opførslen af havvind, forstår jeg det som, at der henvises til relevanskriteriet for

udnyttelse af energi.

Det er en forudsætning for forundersøgelsestilladelsen, at udnyttelse af energi efter

min vurdering er relevant, og at der således ikke gives tilladelse, hvis etablering af

produktionsanlæg på forhånd må anses for udelukket, f.eks. pga. hensyn til miljø,

sikkerhed, skibsfart m.v.

Der er relativt snævre grænser for det skøn, som jeg kan udøve ved vurdering af,

om et område er relevant. I forhold til havvindmøller kan jeg inddrage mere over-

ordnede planmæssige hensyn i forhold til den samlede udbygning af havvindmøl-

ler. Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at det bl.a. ikke kan udelukkes,

at der ud fra et overordnet planhensyn på havet fremover ikke ønskes produktions-

vindmøller tæt på kysten, uanset at det ikke i det konkrete tilfælde er udelukket af

hensyn til miljø, sikkerhed, skibsfart, fiskeri m.v. Ansøgningen om tilladelse til at

foretage forundersøgelser kan således afslås, såfremt jeg efter en konkret vurde-

ring finder, at betingelsen om relevans ikke er opfyldt.

Hjemlen til at fastsætte nærmere regler om, hvornår udnyttelse af energi kan være

relevant, er ikke tidligere er udnyttet, jf. i VE-lovens § 22, stk. 10. Der kunne såle-

des laves en bekendtgørelse, som definerer relevansbegrebet og dermed, hvad der

kan betinge et afslag. Bekendtgørelse er jf. ovenstående ikke skrevet, og skulle

den skrives, så vil den kun kunne virke i forhold til fremtidige projekter.

Side

2/3

Som jeg også har nævnt tidligere i svaret, er der nu indført en kommunal indsigel-

sesret for havvindmøller, der opstilles inden for 8 km fra kysten. Endvidere blev det

med energiaftalen besluttet, at den kommunale indsigelsesret skal udvides til at

gælde for havvindmøller, der skal opstilles inden for 15 km fra kysten. Denne er lige

præcis lavet for at sikre lokal opbakning til projekter. Hvis der i stedet var blevet

udstedt en bekendtgørelse som fastlagde, at kystnære projekter ikke længere leve-

de op til relevanskriteriet, ville man risikere at kunne afvise projekter, som reelt ville

være ganske relevante for den danske udbygning med VE. Med den kommunale

indsigelsesret sikres nu den lokale opbakning, selvom der skulle være tale om

kystnære projekter.

Det er endvidere korrekt, når det i responsummet angives, at en forundersøgele-

sestilladelse ikke automatisk giver ret til en etableringstilladelse. Det er VVM-

redegørelsen, som ligger til grund for en etableringstilladelse. Er der i VVM-

redegørelsen væsentlige negative påvirkninger på natur og miljø, så kan et projekt

afvises. Det sker dog sjældent og det er mere normalt, at VVM-redegørelsen an-

vendes til at angive, hvordan et projekt kan tilpasses, således at de negative effek-

ter begrænses til et acceptabelt niveau. Hermed ligger altså på baggrund af VVM-

redegørelsers fund også samfundsmæssige hensyn til grund for eventuelle æn-

dringer i projekter.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side

3/3