Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
11. oktober 2018
J nr.
2018-2950
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 13. september 2018 stillet mig
følgende spørgsmål 352 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jens Joel (S).
Spørgsmål 352
”Hvordan
vil ministeren sikre, at udkast til forslag til lov om ændring af lov om
fremme af vedvarende energi og lov om elforsyning (Pristillæg til elektricitet
produceret ved afbrænding af biomasse, digitalisering m.v.), jf. EFK alm. del
–
bilag
329, der for nylig har været i høring, og som blev omtalt i TV2 Fyn den 31. august
2018: ”Større varmeregninger i Assens” (https://www.tv2fyn.dk/nyheder/31-08-
2018/1930/storre-varmeregninger-i-assens?autoplay=1#player),
ikke er ”lovgivning
med tilbagevirkende kraft”, så lovforslaget ikke truer økonomien i en række allerede
foretagne investeringer i vedvarende energi bl.a. hos Assens Fjernvarme?”
Svar
Det er samlet set ministeriets vurdering, at en støtteperiode på 15 år for
ombyggede værker og 20 år for værker bygget til biomasseanvendelse sikrer, at
alle anlæg har haft mulighed for at afskrive hele eller den væsentligste del af den
oprindelige investering i biomasseanlægget.
På baggrund af de modtagne høringssvar, hvor flere kraftværker har gjort
opmærksom på den problemstilling, at der de senere år er foretaget investeringer,
som ikke kan afskrives indenfor de 15/20 år, der var lagt op til i høringsudgaven af
lovforslaget, har jeg foreslået at give mulighed for at forlænge støtteperioden for de
anlæg, som de senere år har investeret på en måde, der har levetidsforlænget
anlægget, øget anlæggets kapacitet eller brændselsmuligheder.
Afskrivningsperioden foreslås forlænget alt efter størrelsen på investeringen og kan
maksimalt forlænges frem til 1. april 2023.
Det er derfor ikke ministeriets vurdering, at der gribes ind overfor virksomhederne
ved, at grundlaget for allerede foretagne investeringer ændres med tilbagevirkende
kraft. Det bemærkes i den forbindelse, at anlæg efter udløb af støtteperioden vil
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
Side 1/2