EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om, hvor stor en reduktion der vil skulle gennemføres i tons CO2-ekvivalenter fordelt på landbrug og transport, såfremt den nødvendige reduktion på non-ETS-området frem til 2030 skal gennemføres, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

30. november 2017

J nr. 2017-3620

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 7. november 2017 stillet mig

følgende spørgsmål 35 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Maria Reumert Gjerding (EL).

Spørgsmål 35

Vil ministeren opstille scenarier for, hvor stor en reduktion der vil skulle gen-

nemføres i tons CO

-ekvivalenter fordelt på landbrug og transport, såfremt

den nødvendige reduktion på non-ETS-området frem til 2030 skal gennemfø-

res her, opgjort i følgende 4 varianter:

1. Uden brug af fleksibilitetsmekanismer

2. Ved udnyttelse af tilladte LULUCF-kreditter

3. Ved udnyttelse af tilladte ETS-kvoter

4. Ved udnyttelse af både tilladte LULUCF-kreditter og ETS-kvoter?

Hvert af de 4 scenarier bedes beskrive den nødvendige årlige reduktion frem

til 2030 fordelt på landbrug og transport i forhold til den senest opgjorte ud-

ledning på de to områder og i forhold til den forventede udledning i 2020 på

de to områder.

Svar

Der blev på miljørådsmødet den 13. oktober 2017 indgået aftaler i Rådet om

forslagene om hhv. byrdefordeling af EU-målet for de ikke-kvotebelagte sek-

torer og LULUCF i perioden 2021-2030. Det sidste skridt, før lovgivningen

endeligt er på plads, er de igangværende trilogforhandlinger med Europa-

Parlamentet og Kommissionen.

Ifølge beslutningen på miljørådsmødet får Danmark tildelt et reduktionsmål

på 39 pct. i 2030 i forhold 2005 for de ikke-kvotebelagte sektorer. Målet tilde-

les blandt andet på baggrund af BNP, og det danske mål er et af de højeste

mål i EU.

Reduktionsforpligtelsen indfries gennem reduktioner af drivhusgasudlednin-

ger fra landbrug, transport, miljø og dele af energisektoren. Dertil har Dan-

mark fået adgang til at anvende fleksibilitetsmekanismer.

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/2

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om, hvor stor en reduktion der vil skulle gennemføres i tons CO2-ekvivalenter fordelt på landbrug og transport, såfremt den nødvendige reduktion på non-ETS-området frem til 2030 skal gennemføres, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Danmark får i indfrielsen af reduktionsmålet mulighed for at medregne et be-

grænset bidrag fra forbedringer i optag og udledninger fra jord og skov gen-

nem den såkaldte LULUCF-fleksibilitet. Det betyder, at vi kan tælle forbed-

ringer af kulstofbalancen i jord og skove med i vores klimaindsats. Konkret

betyder det, at Danmark kan medregne klimaforbedringer på op til 14,6 mio.

ton samlet i perioden 2021-2030. Den nuværende danske LULUCF-

fremskrivning viser, at Danmark kan udnytte adgangen til at medregne LU-

LUCF-kreditter uden yderligere tiltag. Der er dog store usikkerheder forbun-

det med LULUCF-fremskrivningen, og det kan derfor ikke tages for givet, at

Danmark kan udnytte potentialet i fleksibilitetsmekanismen fuldt ud uden

yderligere tiltag.

Danmark får desuden mulighed for at kunne anvende op til ca. 8 mio. kvoter

fra EU’s kvotehandelssystem

til at indfri reduktionsmålet. Dette sker konkret

ved at annullere kvoter, som Danmark ellers sætter til salg i EU’s kvotehan-

delssystem.

Danmarks reduktionsmål indfases via en reduktionsforpligtelse, der årligt

skærpes med en konstant faktor frem mod 2030. Dermed fastsættes der loft

for de danske udledninger i alle årene fra 2021-2030. Det danske redukti-

onsbehov er således forskellen mellem disse årligt fastsatte lofter og de

fremskrevne danske udledninger for perioden.

Det overordnede reduktionsbehov i forpligtelsesperioden 2021-2030 vurde-

res ud fra drivhusgasfremskrivninger. Ifølge Energistyrelsens seneste basis-

fremskrivning fra 2017 forventes et reduktionsbehov på mellem 21 og 38

mio. ton CO

-ækv., med et centralt skøn på ca. 28 mio. ton i hele perioden.

Det skal understreges, at drivhusgasfremskrivningen er behæftet med bety-

delig usikkerhed, og det er derfor svært at sætte et meget præcist tal på re-

duktionsbehovet allerede nu.

Hvis der anvendes fleksible mekanismer til målopfyldelse, vil et skøn for det

forventede reduktionsbehov fra de nationale drivhusgasudledninger svare til

det senest fremskrevne reduktionsbehov fratrukket den forventede brug af

fleksible mekanismer.

Danmarks reduktionsmål indebærer således ikke særskilte mål for de enkel-

te sektorer, som er omfattet af forpligtelsen, hvilket heller ikke vil være om-

kostningseffektivt.

Regeringen vil fremlægge en omkostningseffektiv strategi for opfyldelsen af

det kommende klimamål for de ikke-kvotebelagte sektorer. Her vil regeringen

forholde sig nærmere til mulighederne for målopfyldelse.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side 2/2