Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
30. november 2017
J nr. 2017-3358
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 6. november 2017 stillet mig
følgende spørgsmål 34 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Christian Poll (ALT).
Spørgsmål 34
Kan ministeren
bekræfte Ea Energianalyses konklusion i ”Integration af vind-
kraft. Viking Link og andre tiltag for integration af vind”
(http://www.ea-
energianaly-
se.dk/reports/1550_Integration_vindkraft_viking_link_og_andre_tiltag.pdf),
side 35 om, at de største absolutte ændringer i energiproduktion og -forbrug
vil ske i Storbritannien, hvor naturgas og biomasse vil fortrænges til gengæld
for større kulproduktion i Tyskland, og at denne udvikling først vendes i
2040?
Svar
Den nævnte analyse er udarbejdet inden og adskilt fra Energi-, Forsynings-
og Klimaministeriets sagsbehandling af Viking Link-projektpakken. Den er
derfor udarbejdet på et andet datasæt end det, der har indgået i ministeriets
sagsbehandling, herunder Energistyrelsens beregninger, selv om der er lig-
hedspunkter.
De analyser, der er foretaget i forbindelse med ministeriets sagsbehandling,
viser, at etablering af Viking Link-projektpakken medfører en nedgang i el-
produktionen i Storbritannien på kulfyrede værker, der i Storbritannien ofte er
ældre og ineffektive, samt på gasfyrede værker.
Analyserne viser ligeledes, at elproduktionen i en række andre lande vil sti-
ge, fordi produktionen hér er mere effektiv og derfor billigere. Størsteparten
af stigningen ventes at ske i Tyskland, hvor det meste af stigningen forventes
at komme fra kulfyrede værker, og en mindre del vil komme fra gasfyrede
værker. Det bemærkes i denne forbindelse, at de tyske kulfyrede værker i
gennemsnit er nyere og mere effektive end de britiske.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.efkm.dk