Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt
1945061_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
1. oktober 2018
J nr.
2018-2103
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 6. september 2018 stillet mig
følgende spørgsmål 332 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 332
Vil ministeren i forlængelse af EFK alm. del
svar på spm. 308 præcisere den iso-
lerede CO
2
-effekt af nedsættelsen af den generelle elafgift under forudsætning
af, at de konkrete tiltag i Energiaftalen 2018 implementeres, men at der ikke gøres
flere tiltag? Redegørelsen for CO
2
-effekten bedes fordelt på år fra 2020 til 2035.
Svar
Der er i energiaftalen af 29. juni 2018 aftalt at nedsætte den generelle elafgift. Som
følge af de heraf lavere forbrugerpriser på el forventes elforbruget alt andet lige at
øges frem mod 2030. Energistyrelsen har vurderet, at det samlede elforbrug i 2030
øges i størrelsesordenen 1 PJ som følge af den lempede elafgift. Energiaftalens
tiltag, sikrer samtidig en høj andel af grøn strøm. Som det fremgår af energiaftalen
opnår Danmark med aftalen en vedvarende energiandel i elforbruget på over 100
pct. i 2030. Det kommer dels fra de konkrete tiltag i aftalen, som betyder, at 95 pct.
af elforbruget vil være dækket af grøn strøm i 2030, og dels fra yderligere vedva-
rende energi med de ikke-konkretiserede tiltag.
Dermed forventes elproduktionen fra vedvarende energi i 2030 at overstige det
danske elforbrug. Det vil generelt set være ensbetydende med, at øget elforbrug
ikke vil give anledning til øget CO
2
-udledning i en national opgørelse for Danmark.
På kort sigt vil øget energiforbrug øge CO
2
-udledningen frem til det tidspunkt, hvor
hele elproduktionen baseres på vedvarende energi. Det kan dog sammenholdes
med, at der i aftalen indgår konkrete tiltag med en forventet reduktion på 8-9 mio.
ton CO
2
i 2030. Hertil kommer effekten af ikke-konkretiserede tiltag for at nå en
andel af vedvarende energi af det endelige energiforbrug på 55 pct.
I tabel 1 er angivet et beregningseksempel for den øgede CO
2
-emission som følge
af lempelsen af elafgiften fra den del af elforbruget, der ikke dækkes af vedvarende
energi, hvor der alene medregnes de konkrete tiltag i energiaftalen. Beregningen er
behæftet med usikkerhed og har til formål at give en indikation af størrelsesorden
af CO
2
-effekterne. Vurderingen er baseret på Energistyrelsens Basisfremskrivning
2018 og beregninger af effekterne af energiaftalen. Basisfremskrivningen går frem
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/2
EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 332: Spm. om ministeren vil præcisere den isolerede CO2-effekt af nedsættelsen af den generelle elafgift under forudsætning af, at de konkrete tiltag i Energiaftalen 2018 implementeres, men at der ikke gøres flere tiltag, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1945061_0002.png
til 2030, hvorfor der ikke er medtaget tal for årene derefter. I beregningseksemplet
er kun medtaget konkrete tiltag i vurderingen af VE-andelen i elforbruget. Samtidig
er effekten overvurderet ved, at der ikke indregnes effekten af energiaftalens mål
om udfasning af kul.
Tabel 1
Beregningseksempel over VE-andel i el og øget CO
2
-udledning som følge af reduceret elafgift
1
Anslået VE-andel i el
2020
2021
2022
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
80 pct.
85 pct.
85 pct.
85 pct.
85 pct.
85 pct.
85 pct.
90 pct.
90 pct.
95 pct.
95 pct.
Anslået øgning af CO
2
-udledningen, mio t CO
2
0
0,005
0,005
0,010
0,015
0,020
0,020
0,015
0,015
0,010
0,010
Note 1: Der er foretaget modelberegning af effekten af lempelsen af den generelle elafgift i 2030 på
elforbruget og elproduktionen, men anvendt et groft skøn for forløbet 2020-2030. Den del
af elforbruget, der ikke baseres på VE, antages i eksemplet som udtryk for worst-case
produceret på kul.
Kilde: Energistyrelsen
Drivhusgasudledningerne fra størstedelen af energisektoren i Danmark er omfattet
af EU’s kvotehandelssystem (kvotesektoren). Danmark har ikke særskilte redukti-
onsmål i kvotesektoren. I et kvotesystem vil en øget udledning fra et område blive
udlignet af en tilsvarende mindre udledning et andet sted i EU, hvorfor der i ud-
gangspunktet ikke er en klimaeffekt af national energipolitik i kvotesektoren. Med
den nye aftale om rammerne for kvotehandelssystemet for 2021-2030 vil oversky-
dende kvoter i systemet blive overført til den markedsstabiliserende kvotereserve,
hvorfra en del af kvoterne vil blive annulleret. Det vil føre til en lavere drivhusgasud-
ledning fra EU’s kvotesektor. Når systemet er i
balance igen, vil dynamikken i sy-
stemet være den samme som før den nye aftale.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side
2/2