Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
3. oktober 2018
J nr. 2018-2908
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 5. september 2018 stillet mig
følgende spørgsmål, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålene er stillet efter
ønske fra Jens Joel (S).
Spørgsmål 328
Vil ministeren oversende udkast til detaljerede tidsplaner frem mod 2030 (opdelt
kvartalsvis) for den anden og den tredje af de havvindmølleparker, der er aftalt med
energiaftalen af 29. juni 2018?
Svar
Som det fremgår af energiaftalen, skal den første park udbydes i 2019/20 og nettil-
sluttes i 2024-27, mens de to øvrige parker udbydes i hhv. 2021 og i 2023 med
henblik på etablering frem mod 2030.
Som følge af energiaftalen skal der gennemføres tre analyser, der skal kvalificere
beslutninger omkring udbudsbetingelserne for det første havvindudbud. Der skal på
den baggrund tages stilling til spørgsmålet om en "single”- eller
en ”multi-site”-
model, nettilslutning og støttemodel.
Der kan således være forhold i udbuddet, som er anderledes end ved tidligere
gennemførte udbud af havvind. Derfor forventes det, at der i forbindelse med det
første udbud vil være forhold, som vi kan tage ved lære af og om muligt tidsoptime-
re på baggrund af. På den baggrund er der endnu ikke udarbejdet en detaljeret
tidsplan for den anden og tredje havvindmøllepark.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/1
www.efkm.dk