EFK, Alm.del - 2017-18 - Supplerende svar på spørgsmål 32: Spm. om godkendelsen af etablering af Viking Link m.v., til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18

EFK Alm.del endeligt svar på spørgsmål 32

Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

30. november 2017

J nr. 2017-3358

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 3. november 2017 stillet mig

følgende spørgsmål 32 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).

Spørgsmål 32

Ministeren har den 29. oktober 2017 orienteret udvalget om godkendelse af

etablering af Viking Link m.v., jf. EFK alm. del

–

bilag 23. Vil ministeren i den

anledning belyse følgende:

a) Hvad kan ministeren oplyse om den samfundsøkonomiske værdi set

over 40 år, såfremt der i de følgende 5-10 år investeres 11 mia. kr. i

at implementere VE-strøm i varmeforsyningen og transportsektoren?

b) Vil regeringen fremlægge beregninger på alternative investeringsmu-

ligheder til Viking Link for anvendelse af dansk VE-strøm?

c) Hvilke kabelprojekter har Storbritannien planlagt etableret, herunder

til Norge, og hvorledes vil det påvirke elprisen i Storbritannien?

d) Hvilke usikkerheder vurderer regeringen der er for, at prisforskellen i

elprisen mellem Danmark og Storbritannien ikke holder sig på 10-15

øre pr. kWh de næste 40 år?

e) Hvorledes er samfundsøkonomien for Viking Link-projektet, såfremt

prisforskellen på el mellem Danmark og Storbritannien udligner sig

jævnt hen over de kommende 10, henholdsvis 20 år?

f) Vil ministeren oplyse den interne rente på Viking Link-projektet, og

vil ministeren sammenholde denne med den interne rente på andre

besluttede infrastrukturprojekter?

g) Vil ministeren oplyse, om de selskaber, der forventes at tjene på in-

vesteringen, er private eller statslige/kommunale?

h) Vil ministeren oplyse, hvem der har udgifterne, og hvilke aktører der

har indtægterne i den samfundsøkonomiske beregning med angivel-

se af beløb?

i) Indgår der et tilskud fra EU i finansieringen af Viking Link-projektet,

og i givet fald med hvor meget, og indgår dette i den samfundsøko-

nomiske beregning?

j) Indgår der i et eventuelt tilskud fra EU betingelser om de klimamæs-

sige effekter af Viking Link-projektet?

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/9

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2017-18 - Supplerende svar på spørgsmål 32: Spm. om godkendelsen af etablering af Viking Link m.v., til energi-, forsynings- og klimaministeren

k) Kan ministeren bekræfte, at hovedparten af den elektricitet, der skal

gå fra Danmark til Storbritannien, vil være tysk elektricitet, og at pro-

jektet dermed samlet vil betyde, at tysk kul- og brunkulsbaseret elek-

tricitet vil erstatte naturgasbaseret elektricitet produceret i Storbritan-

nien, og at dette samlet vil medføre en øget CO2-udledning i EU?

l) Vil ministeren nærmere redegøre for, hvilken manglende forsynings-

sikkerhed der er i det aktuelle danske energisystem med de eksiste-

rende kabelforbindelser, og for, hvorledes forsyningssikkerheden

øges med Viking Link-projektet?

m) Er der på nuværende tidspunkt indgået kontrakter mellem Energinet

og leverandører omkring Viking Link-projektet, og vil ministeren sik-

re, at der ikke indgås eventuelle yderligere kontrakter, før der skal

træffes en endelig beslutning om projektet i foråret 2018?

Svar

Ad a) Hvad kan ministeren oplyse om den samfundsøkonomiske værdi set

over 40 år, såfremt der i de følgende 5-10 år investeres 11 mia. kr. i at im-

plementere VE-strøm i varmeforsyningen og transportsektoren?

Der er ikke gennemført beregninger på et alternativ til Viking Link-projekt-

pakken, hvor der investeres 11 mia. kr. nationalt. Dels er varmepumper m.v.

ikke et alternativ til Viking Link, jf. nedenfor, dels er der ikke nogen bygherre,

der har ansøgt om noget sådant.

Investeringen i Viking Link-projektpakken betales af forbrugerne over eltarif-

fen i forbindelsens levetid. En afgørende del af investeringens positive sam-

fundsøkonomi beror på, at investeringen genererer såkaldte flaskehalsind-

tægter til Energinet, som kan anvendes til at afbetale investeringen og der-

udover reducere forbrugernes eltarif. Flaskehalsindtægterne overstiger i

gennemsnit udgifterne til afbetaling på investeringen. I perioden 2023-2030

bliver nettovirkningen af flaskehalsindtægter og afbetaling af forbindelsen en

reduktion af eltariffen på ca. 0,7 øre/kWh i Energinets business case.

Der kan ikke umiddelbart peges på indenlandske initiativer, der på samme

vis kun i begrænset omfang belaster forbrugerne og de offentlige finanser,

har en positiv samfundsøkonomi og samtidig bidrager til forbedring af forsy-

ningssikkerheden, mindre behov for indgreb i elmarkedet og reduceret behov

for støtte til vedvarende energi.

Staten vil ikke stå med 11 mia. kr. til investering i andre initiativer, hvis Ener-

ginet undlader at investere 11 mia. kr. i projekterne i Viking Link-

projektpakken. Det overskud, som Viking Link-projektpakken forventes at

generere, vil ikke blive skabt, og der vil skulle findes finansiering til de initiati-

ver, der i stedet ønskes igangsat for at øge elektrificering i Danmark.

Side 2/9

EFK, Alm.del - 2017-18 - Supplerende svar på spørgsmål 32: Spm. om godkendelsen af etablering af Viking Link m.v., til energi-, forsynings- og klimaministeren

Udlandsforbindelser og national elektrificering skal derfor ikke ses som alter-

nativer til hinanden, men kan begge understøtte den grønne omstilling. Der

bygges mere og mere vind og sol rundt om i EU. Samtidig reduceres kapaci-

teten af kul og kernekraft. Det øger værdien af at dele kapacitet på tværs af

grænser til opretholdelse af elforsyningssikkerheden. Det er ikke økonomisk

rationelt, hvis hvert enkelt land skal bygge fuld reserve for tidspunkter, hvor

f.eks. vinden ikke blæser, og foretage fuld indpasning af egen vindkraft.

Viking Link-kablet forbinder Danmark til et område med anderledes vind-,

sol- og forbrugsprofiler, hvilket bidrager positivt til forsyningssikkerheden i

både Danmark og Storbritannien. Således har f.eks. EU beregnet gevinsten

ved et mere forbundet europæisk elmarked, hvor reserver deles over græn-

ser, til at kunne reducere omkostningsniveauet til el i EU med op til 40 mia. €

årligt omkring 2030 .

Ad b) Vil regeringen fremlægge beregninger på alternative investeringsmu-

ligheder til Viking Link for anvendelse af dansk VE-strøm?

Der henvises til svaret under punkt a).

Ad c) Hvilke kabelprojekter har Storbritannien planlagt etableret, herunder til

Norge, og hvorledes vil det påvirke elprisen i Storbritannien?

Storbritannien har eksisterende forbindelser på ca. 2000 MW til Frankrig og

ca. 1000 MW til Holland. Derudover er der ved at blive etableret to forbindel-

ser: Én forbindelse på ca. 1000 MW mellem Storbritannien og Belgien og én

forbindelse på ca. 1400 MW mellem Storbritannien og Norge. Disse forbin-

delser indgår, sammen med en senere fordobling af kapaciteten mellem

Storbritannien og Frankrig, i business casen for Viking Link.

Der er desuden overvejelser om et kabel mellem Storbritannien og Tyskland

samt et yderligere kabel mellem Storbritannien og Norge. Disse indgår ikke i

business casen, men der er regnet på følsomheder, hvor én af disse forbin-

delser etableres.

Alle de nævnte forbindelser bidrager til at indsnævre forskellen i den gen-

nemsnitlige elpris mellem Storbritannien og kontinentet i forhold til, hvis de

ikke blev etableret. Beregningerne af samfundsøkonomien i Viking Link-

projektpakken viser, at business casen er robust i forhold til, at der etableres

andre forbindelser til Storbritannien.

Kilde: BENEFITS OF AN INTEGRATED EUROPEAN ENERGY MARKET. Udar-

bejdet af booz&co for DG Energy.

Side 3/9

EFK, Alm.del - 2017-18 - Supplerende svar på spørgsmål 32: Spm. om godkendelsen af etablering af Viking Link m.v., til energi-, forsynings- og klimaministeren

Ad d) Hvilke usikkerheder vurderer regeringen der er for, at prisforskellen i

elprisen mellem Danmark og Storbritannien ikke holder sig på 10-15 øre pr.

kWh de næste 40 år?

Der henvises til svaret under punkt e) nedenfor.

Ad e) Hvorledes er samfundsøkonomien for Viking Link-projektet, såfremt

prisforskellen på el mellem Danmark og Storbritannien udligner sig jævnt hen

over de kommende 10, henholdsvis 20 år?

I forbindelse med behandlingen af Energinets ansøgning om Viking Link-

projekterne er prisforskellen mellem Vestdanmark og Storbritannien beregnet

på tre forskellige elmarkedsmodeller for perioden 2023-2030. Den gennem-

snitlige prisforskel er beregnet til 13-18 øre/kWh uden Viking Link og 11-16

øre/kWh ved Viking Links idriftsættelse. For 2030 er prisforskellen beregnet

til 10-13 øre/kWh uden Viking Link og 8-12 øre/kWh med Viking Link.

Den gennemsnitlige prisforskel er imidlertid ikke interessant i sig selv. Fla-

skehalsindtægterne genereres af forskelle i timepriser. Det vil sige, at selv

hvis den gennemsnitlige prisforskel mellem Vestdanmark og Storbritannien

eventuelt på langt sigt skulle blive nul, vil forbindelsen stadig generere fla-

skehalsindtægter, idet timepriserne ofte vil være forskellige

–

dvs. prisen en-

ten vil være højere i Vestdanmark eller højere i Storbritannien.

Beregningerne indikerer, at gennemsnitsprisforskellen på sigt vil blive min-

dre, men at der til gengæld vil være flere store udsving i timepriserne.

Elprisforskellen time for time mellem Vestdanmark og Storbritannien er ikke

et input til beregningerne, men er et output af modellerne baseret på et om-

fattende sæt datainput, der omfatter brændsels- og kvotepriser, kraftværker-

ne og netværket i Europa. Der er altså ikke foretaget antagelser om elprisen,

og denne kan derfor ikke gives som input til de anvendte modeller.

Ad f) Vil ministeren oplyse den interne rente på Viking Link-projektet, og vil

ministeren sammenholde denne med den interne rente på andre besluttede

infrastrukturprojekter?

Energinet har oplyst, at den interne forrentning af det samlede projekt for

etablering af Viking Link, Vestkystforbindelsen og den del af opgraderingen

af strækningen Endrup-Idomlund, som tilskrives etableringen af de to ud-

landsforbindelser, er 7,3 pct. beregnet med udgangspunkt i Energinets busi-

ness case, jf. svar på EFK alm. del spørgsmål 31. Den interne rente af Viking

Link alene er ikke beregnet.

Side 4/9

EFK, Alm.del - 2017-18 - Supplerende svar på spørgsmål 32: Spm. om godkendelsen af etablering af Viking Link m.v., til energi-, forsynings- og klimaministeren

Det norske Statnett har i deres koncessionsansøgning fra 2013 om to 1400

MW-elforbindelser til henholdsvis Tyskland og Storbritannien vurderet den in-

terne forrentning af forbindelsen til Storbritannien til ca. 10 pct., givet at for-

bindelsen mellem Norge og Tyskland er etableret.

I en analyse udgivet af tænketanken Kraka i april 2016 gennemgås en række

danske infrastrukturprojekter, herunder angives den interne rente. De bed-

ste besluttede projekter har ifølge analysen en intern rente på ca. 14 pct.,

mens de dårligste ligger omkring 0 pct. Det vægtede gennemsnit af beslutte-

de projekter ligger på ca. 5,5 pct.

Ad g) Vil ministeren oplyse, om de selskaber, der forventes at tjene på inve-

steringen, er private eller statslige/kommunale?

Den danske del af flaskehalsindtægterne går til det statsejede Energinet,

men indtægterne tilbageføres i sidste ende til de danske elforbrugere, der

også har afholdt investeringen. De danske elproducenter tjener desuden på

forbindelsen, idet der forventes en stigning i el-spotprisen på omkring 1

øre/kWh.

Elproducenterne består af centrale og decentrale kraftværksejere, vindmøl-

leejere og solcelleejere mv. Centrale kraftværker ejes dels af Ørsted, der

overvejende er ejet af den danske stat, og dels af kommunale varmeselska-

ber. Decentrale anlæg ejes primært af kommuner, mens nogle er forbruger-

ejede. Større vindmølleparker ejes af en række europæiske elselskaber (ud

over Ørsted er det Vattenfall, der er ejet af den svenske stat, og E.On, der er

privatejet). En række mindre producenter er privatejede, herunder af lokale

ejere i f.eks. vindmøllelaug.

Ad h) Vil ministeren oplyse, hvem der har udgifterne, og hvilke aktører der

har indtægterne i den samfundsøkonomiske beregning med angivelse af be-

løb?

De samfundsøkonomiske beregninger af Viking Link-projektpakken er be-

regnet på tre forskellige el-markedsmodeller med Energinets datasæt . Re-

sultaterne af de samfundsøkonomiske beregninger er angivet som nutids-

værdi i 2017-priser, da det er værdien af projekterne tættest på beslutnings-

øjeblikket.

Beregningerne giver følgende hovedtal:



Flaskehalsindtægter (plus 8-9 mia. kr.)



Producentoverskud (plus 9-10 mia. kr.)



Forbrugeroverskud (minus 7-8 mia. kr.)

Energinets analyseforudsætninger fra maj 2015.

Side 5/9

EFK, Alm.del - 2017-18 - Supplerende svar på spørgsmål 32: Spm. om godkendelsen af etablering af Viking Link m.v., til energi-, forsynings- og klimaministeren



Investering (minus 8 mia. kr.)



Statsprovenu (plus �½ mia. kr.)



Diverse (plus �½ mia. kr.)

Samlet samfundsøkonomisk overskud 3,1-4,7 mia. kr.

Herudover er der gennemført en beregning på Energistyrelsens model med

data fra Energistyrelsens Basisfremskrivning 2017. Denne beregning giver

en nutidsværdi på 2,9 mia. kr.

Flaskehalsindtægter genereres, når der er prisforskel mellem områderne i en

lednings to ender. Flaskehalsindtægten beregnes som flowet i ledningen

gange prisforskellen (time for time). Flaskehalsindtægterne går til ejerne af

forbindelsen, dvs. til Energinet og den britiske partner National Grid. Energi-

net modtager således halvdelen af flaskehalsindtægterne. Energinet er ejet

af den danske stat, og flaskehalsindtægterne kommer elforbrugerne til gode,

da de går til at afbetale investeringen og siden nedsætte tariffen.

Producentoverskuddet opstår, fordi spotprisen for el stiger, og producenterne

derfor tjener mere på den producerede el, der handles på spotmarkedet.

Hertil kommer, at mængden af dansk produceret el stiger lidt. En del af pro-

ducentoverskuddet tilfalder staten i form af reduceret tilskud, idet vindmøller

på faste afregningspriser skal have mindre i støtte, når elspotprisen stiger.

Stigende spotpriser giver (isoleret set) et tab i forbrugeroverskud. Dette tab

er mindre end producentoverskuddet, således at disse to tilsammen giver en

nettogevinst for samfundet.

Investeringerne i de to udlandsforbindelser, Viking Link og Vestkystforbindel-

sen, samt den del af opgraderingen af Endrup-Idomlund, som kan tilskrives

etableringen af udlandsforbindelserne, udgør i business casen ca. 8 mia. kr.

opgjort som nutidsværdi. Dette er mindre end de samlede investeringer på

ca. 11 mia. kr. opgjort i faste priser . Det er der to årsager til: Dels inkluderer

business casen kun den del af netforstærkningen mellem Endrup og Idom-

lund, som kan tilskrives Viking Link-projektet. Dels foretages der i nutidsvær-

diberegningen en nedskrivning af fremtidige udgifter, således at en udgift (el-

ler indtægt), der ligger et år senere, nedskrives med kalkulationsrenten på 4

pct.

Diverse-posten indeholder en række mindre poster, navnlig transitindtægter,

indtægter fra britisk kapacitetsmarked, drifts- og vedligeholdelsesomkostnin-

ger samt nettab.

I faste 2015-priser er investeringsomkostningerne på Viking Link, Vestkystforbin-

delsen og den del af opgraderingen af Endrup-Idomlund, som tilskrives etablerin-

gen af udlandsforbindelserne, ca. 9 mia. DKK (2015-NPV på 6.859 mio. DKK). Med

den øvrige investering i Endrup-Idomlund bliver de samlede investeringsomkost-

ninger på de tre projekter Viking Link, Vestkystforbindelsen og Endrup-Idomlund

ca. 11 mia. DKK i faste 2015-priser.

Side 6/9

EFK, Alm.del - 2017-18 - Supplerende svar på spørgsmål 32: Spm. om godkendelsen af etablering af Viking Link m.v., til energi-, forsynings- og klimaministeren

Ad i) Indgår der et tilskud fra EU i finansieringen af Viking Link-projektet, og i

givet fald med hvor meget, og indgår dette i den samfundsøkonomiske be-

regning?

EU giver tilskud til forundersøgelserne til Viking Link. Tilskuddet gives i med-

før af den såkaldte CEF-forordning (Connecting Europe Facility). Der er for-

udbetalt en støtte på 5,9 mio. €, hvoraf 2,4 mio. € er gået til Energinet og re-

sten til National Grid. Efter afslutningen af modningsfasen, jf. svar under

punkt k) nedenfor, udbetales det resterende tilskud. Det samlede tilskud inkl.

forudbetaling kan blive op til 14,8 mio. € for Energinet og National Grid til-

sammen. Heraf ventes Energinet at ende med op til 6,1 mio. €. Tilskuddet

dækker op til halvdelen af omkostningerne til forundersøgelserne. Tilskuddet

indgår ikke i den samfundsøkonomiske beregning nævnt under svaret til

punkt h) ovenfor.

Ad j) Indgår der i et eventuelt tilskud fra EU betingelser om de klimamæssige

effekter af Viking Link-projektet?

Spørgsmålet er forelagt Energinet, som oplyser, at der ikke er sådanne be-

tingelser.

Ad k) Kan ministeren bekræfte, at hovedparten af den elektricitet, der skal gå

fra Danmark til Storbritannien, vil være tysk elektricitet, og at projektet der-

med samlet vil betyde, at tysk kul- og brunkulsbaseret elektricitet vil erstatte

naturgasbaseret elektricitet produceret i Storbritannien, og at dette samlet vil

medføre en øget CO2-udledning i EU?

Modelberegningerne omtalt i svaret til punkt h) viser, at etableringen af Vi-

king Link vil få elproduktionen i Storbritannien til at gå ned med ca. 8-10 TWh

årligt (ca. 3 %) i perioden 2023-2030. Reduktionen sker på kulværker, der i

Storbritannien ofte er ældre og ineffektive, samt gasfyrede værker.

Nedgangen i engelsk elproduktion erstattes af produktion fra en række lan-

de, navnlig Tyskland. Den tyske elproduktion beregnes til at stige omkring 5-

6 TWh (knap 1 %). Den ekstra produktion sker på nyere og mere effektive

kulfyrede værker sammenholdt med de britiske samt i et vist omfang på gas-

fyrede værker. En stor del af den øgede tyske produktion vil bevæge sig op

gennem Jylland og via Viking Link. Dette vil generere indtægter i form af

transitkompensation og flaskehalsindtægter.

Den danske elproduktion beregnes af alle de tre anvendte modeller til at sti-

ge med omkring 0,35 TWh (ca. 1 %). En del af stigningen ligger i vindkraft,

der ellers ville være blevet nedreguleret på grund af flaskehalsproblemer.

Den danske og tyske elproduktion stiger procentmæssigt lige meget, men

når den danske elproduktion i absolutte tal stiger relativt lidt, skyldes det, at

Side 7/9

EFK, Alm.del - 2017-18 - Supplerende svar på spørgsmål 32: Spm. om godkendelsen af etablering af Viking Link m.v., til energi-, forsynings- og klimaministeren

Danmark er et markant mindre elsystem end Storbritannien og Tyskland, og

der ikke er store mængder tilgængelig elkapacitet til rådighed.

Der er i forbindelse med behandling af ansøgningen ikke regnet på CO

udledningen i EU. CO

indgår i beregningerne ved en kvotepris. Erstatningen

for reduktionen i den britiske elproduktion vil fortsat være produktion inden

for EU’s kvotesystem.

Det kan i øvrigt tilføjes, at såfremt Viking Link ikke bygges, øges sandsynlig-

heden for etablering af andre forbindelser fra Storbritannien til Nordeuropa.

Dermed vil produktionsforskydninger tilsvarende de ovenfor nævnte sand-

synligvis opstå under alle omstændigheder.

Ad l) Vil ministeren nærmere redegøre for, hvilken manglende forsyningssik-

kerhed der er i det aktuelle danske energisystem med de eksisterende kabel-

forbindelser, og for, hvorledes forsyningssikkerheden øges med Viking Link-

projektet?

I analysen

”Forsyningssikkerhed

i Danmark”, som Energistyrelsen udarbej-

dede i 2014, peges der på, at der kan være et problem med effekttilstrække-

ligheden i Østdanmark hen mod 2020. Effekttilstrækkeligheden er den del af

forsyningssikkerheden, der leveres af det overordnede system, herunder ud-

landsforbindelser. Viking Link vil forbedre forsyningssikkerheden i Østdan-

mark (via Storebæltsforbindelsen). Forbedringen er ikke værdisat og indgår

ikke i business casens beregninger som nævnt i svaret under punkt h). Disse

effekter vil derfor komme oveni den beregnede samfundsøkonomiske gevinst

ved projekterne.

Jeg henviser i øvrigt til mit svar på spørgsmål S 124.

Ad m) Er der på nuværende tidspunkt indgået kontrakter mellem Energinet

og leverandører omkring Viking Link-projektet, og vil ministeren sikre, at der

ikke indgås eventuelle yderligere kontrakter, før der skal træffes en endelig

beslutning om projektet i foråret 2018?

Spørgsmålet, om der er indgået kontrakter på nuværende tidspunkt, er fore-

lagt Energinet, som oplyser, at Viking Link-projektet pt. er i en modningsfase,

hvor der er indgået en række kontrakter med forskellige leverandører. Nogle

af de større leverancer er havbundsundersøgelserne og VVM offshore-

undersøgelsen.

Når projektet overgår til konstruktionsfasen, vil der bl.a. skulle indgås kon-

trakter på nogle af de økonomisk store komponenter som konvertere og kab-

ler. Indgåelsen af disse kontrakter forventes i sommeren 2018.

Side 8/9

EFK, Alm.del - 2017-18 - Supplerende svar på spørgsmål 32: Spm. om godkendelsen af etablering af Viking Link m.v., til energi-, forsynings- og klimaministeren

Jeg har den 29. oktober 2017 godkendt projektpakken efter Lov om Energi-

net.dk, og jeg har derfor ikke til hensigt at forhindre yderligere kontraktindgå-

else relateret til Viking Link-projektet, forudsat at Energinet overholder de vil-

kår, der indgår i godkendelsen.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side 9/9