EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om ministeren vil udarbejde et skøn over den omtrentlige mængde drivhusgas, som en dansk husholdning årligt udleder? Ministeren bedes endvidere – om muligt – inddele udledningen på tværs af indkomstdeciler, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

17. september 2018

J nr.

2018-2630

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 20. august 2018 stillet mig

følgende spørgsmål 318 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Jens Joel (S).

Spørgsmål 318 alm. del

Vil ministeren udarbejde et skøn over den omtrentlige mængde drivhusgas, som en

dansk husholdning årligt udleder? Ministeren bedes endvidere

–

om muligt

–

indde-

le udledningen på tværs af indkomstdeciler.

Svar

I det følgende er der taget udgangspunkt i de CO

-udledninger, der indgår i de

danske opgørelser, og som er direkte relateret til husholdningernes energiforbrug.

De energirelaterede udledninger udgjorde i 2016 ca. 75 pct. af Danmarks samlede

drivhusgasudledning.

Figur 1

-emissioner ved slutforbrug af energi 2016

Husholdninger

ekskl. transport

20%

Energiudvindings-

sektor

Transport

38%

Handels- og

serviceerhverv

14%

Produktionserhverv

22%

Anm.: Korrigerede emissioner, dvs. beregnet ud fra energiforbruget korrigeret for

temperaturudsving i forhold til et vejrmæssigt normalt år og brændselsforbrug knyttet til

udenrigshandel med el. Der er alene vist udledningen af drivhusgassen CO

. Da

opgørelsen vedrører udledninger fra energiforbrug, vil en tilføjelse af øvrige

drivhusgasser ikke være betydelig. Størstedelen af de øvrige drivhusgasser kan således

henføres til landbrug og proces.

Kilde: Energistatistik 2016.

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

www.efkm.dk

Side 1/3

EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 318: Spm. om ministeren vil udarbejde et skøn over den omtrentlige mængde drivhusgas, som en dansk husholdning årligt udleder? Ministeren bedes endvidere – om muligt – inddele udledningen på tværs af indkomstdeciler, til energi-, forsynings- og klimaministeren

I figur 1 er CO

-udledninger fra energiforbrug fordelt på sektorer. Således fås et

billede af, hvordan de samlede udledninger af CO

fordeler sig på energiudvin-

dingssektor, transport, erhverv og husholdninger mv.

En beregning af husholdningernes udledninger relateret til el- og varmeforbrug

samt private personbiler viser, at disse udgjorde ca. 14�½ mio. ton i 2016, dvs. 5�½ t

per husstand. Heraf var ca. 3 t pr. husstand relateret til el og varme, mens ca. 2�½

ton pr. husstand var relateret til private personbiler .

Husholdninger efterspørger også transportydelser, som giver anledning til drivhus-

gasudledning, fx fra indenlandsk taxakørsel, indenlandsk kollektiv transport, inden-

landsk flytransport samt indirekte fra indenlandsk varetransport mv. Disse indgår i

også

kategorien ”Transport” i figur 1.

Husholdninger kan endvidere siges at forårsage udledninger i øvrige sektorer, fx

ved at efterspørge fødevarer, forbrugsgoder og services. Drivhusgas forbundet

hermed kan udledes i Danmark såvel som i udlandet, ligesom at udenlandske for-

brugere omvendt forårsager udledninger i Danmark ved at efterspørge danske

varer og services. Besvarelsen inkluderer ikke en oversigt over husholdningernes

udledninger herfra, da ministeriet ikke råder over opdaterede og konsistente data

herfor.

For så vidt angår opdeling af udledning i forhold til indkomst, råder ministeriet i dag

ikke over tilstrækkelige data til at kunne gøre dette. Hvis man alene ser på den

energi, der går til el og varme i husholdninger, ville denne i princippet kunne opde-

les på indkomstgrupper, men dette ville dog kræve yderligere analyser. Forskning

fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) angiver nogle tilgange til, hvordan dette

kan gøres. I en rapport fra Sbi fra 2005, som alene omhandler husholdningers el-

forbrug , ses det eksempelvis, at elforbruget i husholdninger stiger med ca. 250

kWh pr. 100.000 kr. ekstra i indkomst, hvis indkomsten skulle være eneste forkla-

rende variabel. Samtidigt ses det dog, at der er meget store variationer i elforbrug

for husstande med samme indkomst.

For varmeforbrug har indkomsten ikke i sig selv en lige så signifikant betydning,

som den har for elforbruget. Dog har indkomsten betydninger for størrelsen og

typen af boligen, og dermed også indirekte for størrelsen af energiforbrug til op-

varmning. En konkret vurdering af indkomstens betydning for varmeforbruget vil

således også kræve yderligere analyser.

Det er antaget, at private personbiler står for 91 pct. af udledningerne fra personbiler, svarende til

deres andel af bestanden. Private personbiler står dermed for ca. 42 pct. af den samlede udledning fra

energiforbrug til transport angivet i figur 1. Der er tale om en skønnet andel behæftet med en vis usik-

kerhed.

Husholdningers elforbrug

–

hvem bruger hvor meget, til hvad og hvorfor? SBi 2005:12

Side

2/3

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side

3/3