Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
6. september 2018
J nr.
2018-2588
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 9. august 2018 stillet mig føl-
gende spørgsmål 308 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 308
I forlængelse af energiaftalen af 29. juni 2018 bedes ministeren oplyse, om en
sænkning af elafgiften på den længere bane (post 2030) vil medføre en reduktion i
udledning af CO
2
. Hvis ja, bedes ministeren oplyse, hvornår sænkelsen forventes
at medføre en reduktion. Ministeren bedes ligeledes oplyse, hvornår den øgede
udledning på den korte bane vil være opvejet af den angiveligt mindre udledning på
den lange bane.
Svar
Det er i energiaftalen af 29. juni 2018 aftalt at nedsætte den generelle elafgift samt
elvarmeafgiften. Hensigten er at fremme elektrificering og grøn omstilling i energi-
sektoren ved at gøre det billigere at bruge el.
Nedsættelsen af elvarmeafgiften vil have en direkte og hensigtsmæssig effekt på
forbruget af fossile brændsler og CO
2
-udledningen. Nedsættelsen af den generelle
elafgift skal derimod ses som en del af den samlede pakke af virkemidler. En væ-
sentlig pointe i den sammenhæng er, at tidligere fremlagte effektvurderinger heraf i
forbindelse med energiudspillet var såkaldt partielle vurderinger, hvilket betyder, at
de øvrige elementer i energiaftalen, herunder VE-udbygningen, ikke indgik.
Spørgsmålet om, hvorvidt energiaftalens nedsættelse af den generelle elafgift vil
medføre en reduktion i udledning af CO
2
på den længere bane (post 2030), skal
således vurderes i sammenhæng med den langsigtede indsats for VE-udbygningen
og opretholdelse af en høj VE-andel i elforbruget.
Energiaftalen sikrer ny VE-udbygning og har til mål at udfase kul i elproduktionen
frem mod 2030. Dette peger frem mod, at VE-andelen i elforbruget kan nå tæt på
eller over 100 pct. allerede på den korte bane (inden 2030), hvilket vil være ensbe-
tydende med, at elforbruget ikke vil give anledning til CO
2
-udledning.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
www.efkm.dk
Side 1/2