Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del
Offentligt
1925422_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
23. juli 2018
J nr.
2017-1939
Energi--, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 25. juni 2018 stillet mig følgen-
de spørgsmål 293 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Magnus Heunicke (S).
Spørgsmål 293
Hvordan vil ministeren sikre, at linjeføringen af en ny gasforsyningsledning
gennem Danmark som en del af projektet Baltic Pipe kommer til at genere
færrest mulige borgere, herunder forslaget om en kompressorstation i Næstved?
Svar
I etableringen af Baltic Pipe er der mange interesser, der skal tages hensyn til.
Energinet arbejder for at finde en linjeføring, der både er teknisk og økonomisk
mulig, og som samtidig bliver fastlagt med størst mulig respekt for lodsejerne, mil-
jøet og de fremtidige lokale udviklingsmuligheder. Energinet er i den forbindelse i
dialog med alle berørte kommuner, ligesom de vil tilbyde alle forventede direkte
berørte lodsejere et individuelt møde.
Det er Miljøstyrelsen, der er ansvarlig myndighed for miljøvurderingen (VVM-
processen) for anlægget på land og for i givet fald at meddele en VVM-tilladelse til
projektet på land. Som en del af VVM-processen afholder Miljøstyrelsen høringer af
offentligheden og berørte lodsejere, som styrelsen tager højde for ved afgrænsning
af projektområdet, herunder af hvilke alternative linjeføringer og/eller stationsplace-
ringer, Energinet skal undersøge nærmere i miljøkonsekvensrapporten (VVM-
rapporten). I første offentlighedsfase modtog Miljøstyrelsen næsten 200 hørings-
svar. Der er på baggrund heraf allerede sket ændringer og tilpasninger af projekt-
området i forhold til den version, som blev forelagt offentligheden og berørte lods-
ejere i høringen frem til den 6. juli 2018.
Kompressorstationen skal af tekniske årsager ligge i nærhed af det sørør, der skal
krydse Østersøen. Energinet har vurderet, at en placering ved motorvejen i Ever-
drup samlet set er den mest hensigtsmæssige. Vurderingen indeholder landskabe-
lig påvirkning, nærhed til beboelse, miljøforhold og tekniske og økonomiske vurde-
ringer. Når den endelige placering er valgt, vil kompressorstationen blive indpasset
bedst muligt i landskabet, bl.a. ved at arkitekturen vil blive tilpasset, og der vil blive
plantet træer mv. Borgere og lokalsamfund vil blive inddraget i dette arbejde.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/2
EFK, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 293: MFU spm. om sikring af, at linjeføringen af en ny gasforsyningsledning gennem Danmark som en del af projektet Baltic Pipe kommer til at genere færrest mulige borgere, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1925422_0002.png
Som ansvarlig minister følger jeg sagen nøje, og har ved flere lejligheder opfordret
Energinet til fortsat at prioritere den lokale dialog og involvering. Regeringen for-
venter at træffe endelig beslutning i 2018, om hvorvidt Baltic Pipe projektet skal
gennemføres.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side
2/2